Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R0455

Kommissionens forordning (EF) nr. 455/2001 af 6. marts 2001 om ændring af forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder

EFT L 65 af 7.3.2001, p. 9–12 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 23/11/2022; stiltiende ophævelse ved 32022R2104

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/455/oj

32001R0455

Kommissionens forordning (EF) nr. 455/2001 af 6. marts 2001 om ændring af forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder

EF-Tidende nr. L 065 af 07/03/2001 s. 0009 - 0012


Kommissionens forordning (EF) nr. 455/2001

af 6. marts 2001

om ændring af forordning (EØF) nr. 2568/91 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2826/2000(2), særlig artikel 35a, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 379/1999(4), er der fastsat analyser, for hvilke fortolkningen af resultaterne afhænger af prøverne.

(2) For at harmonisere forberedelse af prøver til forsøg og prøveudtagning er det nødvendigt at anvende standarderne EN ISO 661 og EN ISO 5555. For olie i små emballager medfører anvendelsen af disse standarder dog uforholdsmæssigt store omkostninger og besværligheder. Der findes for små emballager en anden prøveudtagningsmetode, som med større sandsynlighed afslører bedrageri, samtidig med at der kun foretages et begrænset antal analyser. Denne metode er derfor at foretrække.

(3) Analyser vedrørende kvaliteten af olie i små emballager skal foretages inden sidste holdbarhedsdato for produkter, som er bevaret under bestemte forhold.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 2568/91 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 2, stk. 3 og 4, affattes således:

"3. Hvad angår de nationale myndigheders eller deres repræsentanters kontrol af oliens kendetegn som omhandlet i stk. 1 udtages der prøver efter de internationale standarder EN ISO 661 og EN ISO 5555 for forberedelse af prøver til forsøg og prøveudtagning. Uanset punkt 6.8 i standard EN ISO 5555 udtages prøverne i henhold til bilag Ia til denne forordning for partier af den nævnte olie i umiddelbare emballager på 100 liter eller derunder.

Prøverne beskyttes straks mod lys og sendes til laboratoriet med henblik på analyse senest den femte hverdag efter prøveudtagningen, jf. dog bestemmelserne for standard EN ISO 5555 og kapitel 6 i standard EN ISO 661.

4. Med hensyn til kontrollen i stk. 3 foretages analyserne efter bilag II, III, IX og XII samt eventuelle kontrolanalyser som fastsat ved national lov inden datoen for mindste holdbarhed. Udtages prøverne mere end fire måneder forud for sidste holdbarhedsdato, foretages analyserne senest fire måneder efter prøveudtagningen. Der gælder ingen frister for de øvrige analyser, som er fastsat ved forordningen.

Svarer analyseresultaterne ikke til kendetegnene for den anmeldte kategori olivenolie eller olie af olivenpresserester, underrettes den pågældende herom senest en måned inden udløbet af fristen i første afsnit, undtagen hvis prøveudtagningen fandt sted mindre end en måned inden datoen for mindste holdbarhed."

2) I bilagsoversigten i forordning (EØF) nr. 2568/91 indsættes følgende:

"BILAG Ia

Prøveudtagning for partier af olivenolie eller olie af olivenpresserester i umiddelbare emballager på højst 100 liter"

3) Bilag Ia indsættes efter bilag I.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. marts 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 172 af 30.9.1966, s. 3025/66.

(2) EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2.

(3) EFT L 248 af 5.9.1991, s. 1.

(4) EFT L 46 af 20.2.1999, s. 15.

BILAG

"BILAG Ia

Prøveudtagning for partier af olivenolie eller olie af olivenpresserester i umiddelbare emballager på højst 100 liter

Denne prøveudtagningsmetode anvendes for partier af olivenolie eller olie af olivenpresserester på højst 125000 liter, aftappet i umiddelbare emballager på højst 100 liter.

Hvis det pågældende parti er på over 125000 liter, opdeles det i nogenlunde lige store delpartier på 125000 liter eller derunder. Metoden anvendes da for det enkelte delparti.

1. Basisprøvens indhold

Den enkelte basisprøve udgøres af:

a) hvis de umiddelbare emballager indeholder 6 l eller derover: olien i en umiddelbar emballage, fordelt i mindst seks beholdere på 1 l, heraf:

- en beholder til analyserne efter bilag II, III, IX og XII

- en anden beholder til de øvrige analyser, og

- de resterende beholdere til eventuelle kontrolanalyser

b) hvis de umiddelbare emballager indeholder 2-6 l: olien i fire umiddelbare emballager, heraf:

- en umiddelbar emballage til analyserne efter bilag II, III, IX og XII

- en tredjedel af en anden emballage til de øvrige analyser, og

- den resterende olie til eventuelle kontrolanalyser

c) hvis de umiddelbare emballager indeholder 0,75-2 l: olien i seks umiddelbare emballager, heraf:

- en umiddelbar emballage til analyserne efter bilag II, III, IX og XII

- en anden emballage til de øvrige analyser, og

- den resterende olie til eventuelle kontrolanalyser

d) hvis de umiddelbare emballager indeholder under 0,75 l: olien i det mindste antal emballager, hvis samlede indhold overstiger 4,5 l, og som fordeles således:

- olien i det mindste antal emballager, hvis samlede indhold overstiger 0,75 l, er forbeholdt analyserne efter bilag II, III, IX og XII

- en tilsvarende mængde er forbeholdt de øvrige analyser, og

- den resterende olie gemmes til eventuelle kontrolanalyser.

2. Antal basisprøver

Det mindste antal basisprøver, der skal udtages, fastsættes på grundlag af partiets størrelse som vist i nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

Til basisprøven udvælges umiddelbare emballager, som står ved siden af hinanden i partiet.

I tvivlstilfælde kan medlemsstaterne forøge det antal basisprøver, der skal udtages.

3. Analyser og resultater

Olien skal så vidt muligt bevares i de originale beholdere, indtil den analyseres.

a) Den enkelte basisprøve opdeles i laboratorieprøver, jf. punkt 2.5 i standard EN ISO 5555, med henblik på at blive underkastet følgende analyser:

- bestemmelse af indholdet af frie fedtsyrer, jf. artikel 2, stk. 1, første led

- bestemmelse af peroxidtallet, jf. artikel 2, stk. 1, andet led

- spektrofotometrisk undersøgelse, jf. artikel 2, stk. 1, ottende led

- fedtsyrernes sammensætning, jf. artikel 2, stk. 1, niende led.

b) Hvis alle analyseresultaterne, jf. litra a), for mindst en af basisprøverne fra samme parti ikke svarer til kendetegnene for den anmeldte oliekategori, anses hele det pågældende parti for ikke at opfylde kravene.

Hvis alle analyseresultaterne, jf. litra a), for hver af basisprøverne fra samme parti er homogene under hensyntagen til repeterbarheden af de pågældende metoder og svarer til kendetegnene for den anmeldte oliekategori, underkastes en af basisprøverne fra dette parti de øvrige analyser.

c) Hvis et af analyseresultaterne, jf. litra b), andet afsnit, ikke svarer til kendetegnene for den anmeldte oliekategori, anses hele det pågældende parti for ikke at opfylde kravene.

Hvis alle analyseresultaterne, jf. litra b), andet afsnit, svarer til kendetegnene for den anmeldte oliekategori, anses hele det pågældende parti for at opfylde kravene."

Top