Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0494

    Sag C-494/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 11. august 2021 — Eircom Limited mod Commission for Communications Regulation

    EUT C 431 af 25.10.2021, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    25.10.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 431/9


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 11. august 2021 — Eircom Limited mod Commission for Communications Regulation

    (Sag C-494/21)

    (2021/C 431/08)

    Processprog: engelsk

    Den forelæggende ret

    High Court (Irland)

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Eircom Limited

    Sagsøgt: Commission for Communications Regulation

    Procesdeltagere: Vodafone Ireland Limited, Three Ireland (Hutchinson) Limited og Three Ireland Services (Hutchinson) Limited

    Præjudicielle spørgsmål

    1.

    telekommunikationsmarkedet er blevet liberaliseret, og der er flere udbydere af telekommunikationstjenester på markedet,

    2.

    den nationale tilsynsmyndighed har valgt én udbyder (herefter »den befordringspligtige virksomhed«) til at udføre forsyningspligten,

    3.

    den nationale tilsynsmyndighed har afgjort, at der er positive nettoomkostninger forbundet med udførelsen af forsyningspligten (herefter »nettoomkostningerne ved forsyningspligten«), og

    4.

    den nationale tilsynsmyndighed har afgjort, at nettoomkostningerne ved forsyningspligten er væsentlige sammenlignet med de administrative omkostninger forbundet med oprettelsen af en deleordning blandt markedsdeltagerne med hensyn til nettoomkostningerne ved forsyningspligten:

    Hvis den nationale tilsynsmyndighed i henhold til sine forpligtelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22 (1) er forpligtet til at overveje, om nettoomkostningerne ved forsyningspligten er urimeligt høje i betragtning af den befordringspligtige virksomheds evne til at afholde dem under hensyntagen til den befordringspligtige virksomheds kendetegn, navnlig kvaliteten af dens udstyr, dens økonomiske og finansielle situation og dens markedsandel (som henvist til i Base-dommens præmis 42), er det da ifølge direktiverne tilladt, at den nationale tilsynsmyndighed foretager denne vurdering ved udelukkende at tage hensyn til den befordringspligtige virksomheds kendetegn/situation, eller er den forpligtet til at vurdere den befordringspligtige virksomheds kendetegn/situation i forhold til dens konkurrenter på det relevante marked?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.3.2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT 2002, L 108, s. 51).


    Top