1

Det foreliggende søgsmål blev anlagt den 1. august 2018 af advokat Daniel González Blanco på vegne af sagsøgeren, Electroquimica Onubense, SL.

2

I sit svarskrift af 29. november 2018 fremsatte Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) en formalitetsindsigelse vedrørende det forhold, at den advokat, der repræsenterer sagsøgeren, tilsyneladende ikke opfylder den betingelse om uafhængighed, som stilles i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og Rettens procesreglement. ECHA støttede sig til den omstændighed, at sagsøgerens advokat i stævningen som kontaktoplysning havde opgivet en e-mailadresse, som indeholdt sagsøgerens domænenavn.

3

Ved en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse baseret på procesreglementets artikel 89, stk. 3, blev sagsøgeren opfordret til at tage stilling til sagens formalitet for så vidt angik den af ECHA fremsatte formalitetsindsigelse og oplyse, om sagsøgerens repræsentant på tidspunktet for anlæggelsen af søgsmålet var involveret i sagsøgerens selskab eller ethvert andet tilknyttet selskab, og i givet fald anføre repræsentantens nærmere rolle i dette selskabs administrative og økonomiske ledelse. Sagsøgeren har efterkommet denne anmodning inden for den fastsatte frist.

4

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

5

ECHA har nedlagt følgende påstande:

6

Sagsøgeren har i sine bemærkninger til Rettens skriftlige spørgsmål nedlagt påstand om, at søgsmålet antages til realitetsbehandling.

7

Ifølge procesreglementets artikel 126 kan Retten, når det er åbenbart, at sagen må afvises, på forslag fra den refererende dommer til enhver tid beslutte at træffe afgørelse ved begrundet kendelse uden at fortsætte sagens behandling.

8

I den foreliggende sag finder Retten, at sagen er tilstrækkeligt oplyst ved sagsakterne til, at den kan træffe afgørelse uden at fortsætte sagens behandling.

9

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3 og 4, og artikel 21, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som ifølge artikel 53, stk. 1, i samme statut finder anvendelse på Retten, skal parter ud over medlemsstaterne, EU-institutionerne og de stater, som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og den i aftalen omhandlede EFTA-Tilsynsmyndighed være repræsenteret af en advokat, der har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen om EØS.

10

Ifølge retspraksis fremgår det af ovennævnte bestemmelser og navnlig af, at der i artikel 19, stk. 3, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol anvendes udtrykket »repræsenteres«, at når en sag anlægges for Retten, er en part i nævnte artikels forstand forpligtet til at lade en »tredjemand« møde for sig, og denne person skal have møderet for en ret i en medlemsstat eller i en stat, som er part i EØS-aftalen (jf. kendelse af 18.11.2014, Justice & Environment mod Kommissionen, T-221/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:1002, præmis 8 og den deri nævnte retspraksis).

11

Kravet om, at en anden person skal møde, er i overensstemmelse med den opfattelse af advokatens rolle, hvorefter denne betragtes som medvirkende i retsplejen, hvorved han i fuld uafhængighed og under varetagelse af det overordnede hensyn til retsplejen skal yde den juridiske bistand, som klienten har behov for (jf. kendelse af 18.11.2014, Justice & Environment mod Kommissionen, T-221/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:1002, præmis 9 og den deri nævnte retspraksis).

12

Begrebet advokatens uafhængighed for Unionens retsinstanser defineres ikke kun positivt ved henvisning til de fagetiske forpligtelser, men også negativt, dvs. ved henvisning til et manglende ansættelsesforhold mellem advokaten og dennes klient (jf. dom af 6.9.2012, Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej mod Kommissionen, C-422/11 P og C-423/11 P, EU:C:2012:553, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis).

13

I den foreliggende sag har sagsøgeren i sine bemærkninger til Rettens spørgsmål anført, at advokat González Blanco har været ansat hos sagsøgeren siden den 15. februar 2017 i stillingen som personalechef.

14

Ifølge den i præmis 12 ovenfor nævnte retspraksis udelukker et sådant ansættelsesforhold, som indebærer, at sagsøgeren træffer beslutning om sin repræsentants ansættelse i selskabet, hans ansættelsesvilkår og ansættelsesforholdets ophør, imidlertid, at advokaten har den fornødne uafhængighed.

15

Under disse omstændigheder og henset til advokat González Blancos ansættelse hos sagsøgeren som personalechef kan han ikke anses for at være en tredjemand, som er uafhængig af sagsøgeren. Der foreligger nemlig en risiko for, at advokat González Blancos faglige mening i kraft af hans stilling i det mindste delvist er påvirket af hans arbejdsmiljø, hvorfor han nødvendigvis har en mindre grad af uafhængighed i forhold til sagsøgeren end en ekstern advokat til sin klient (jf. i denne retning kendelse af 14.11.2016, Dimos Athinaion mod Kommissionen, T-360/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:694, præmis 10 og den deri nævnte retspraksis).

16

Disse betragtninger kan ikke ændres af de af sagsøgeren fremførte argumenter.

17

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at vedkommendes repræsentant har beskikkelse i en medlemsstat, og at repræsentanten har fremlagt fuldmagt til at handle på sagsøgerens vegne i forbindelse med den foreliggende sag.

18

I denne henseende skal det bemærkes, at advokat González Blancos beskikkelse i en medlemsstat eller en stat, som er part i EØS-aftalen, er en nødvendig forudsætning for, at han kan møde ved Unionens retsinstanser. Ifølge retspraksis er en sådan beskikkelse imidlertid ikke tilstrækkelig (kendelse af 18.11.2014, Justice & Environment mod Kommissionen, T-221/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2014:1002, præmis 8). Det kan således ikke udledes af advokat González Blancos beskikkelse ved de nationale domstole, at han automatisk kan repræsentere sagsøgeren ved Retten. Det forhold, at sagsøgeren i overensstemmelse med procesreglementets artikel 51, stk. 3, har fremlagt en fuldmagt, hvorefter repræsentanten bemyndiges til at handle på sagsøgerens vegne i forbindelse med den foreliggende sag, er irrelevant for vurderingen af den særskilte betingelse om, at repræsentanten skal have egenskab af tredjemand i forhold til sagsøgeren.

19

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at i Spanien er en stilling som personalechef forenelig med at drive liberalt erhverv som advokat, hvilket advokat González Blanco følgelig uafhængigt og selvstændigt gør på sagsøgerens vegne.

20

I denne forbindelse skal det anføres, at opfattelsen af advokatens rolle som defineret i præmis 11 ovenfor udspringer af medlemsstaternes fælles retstraditioner. Denne opfattelse gennemføres imidlertid inden for rammerne af tvister, der indbringes for Unionens retsinstanser, på en objektiv måde, der nødvendigvis må være uafhængig af de nationale retsordener (jf. kendelse af 20.11.2017, BikeWorld mod Kommissionen, T-702/15, EU:T:2017:834, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).

21

I henhold til denne retspraksis skal bestemmelserne om repræsentation af andre parter end medlemsstaterne og institutionerne for Unionens retsinstanser så vidt muligt fortolkes selvstændigt uden henvisning til national ret.

22

Det forhold, at varetagelsen af et liberalt erhverv som advokat i Spanien er forenelig med den stilling, som sagsøgerens repræsentant bestrider som ansat hos sagsøgeren i den foreliggende sag, kan således ikke i sig selv godtgøre, at betingelsen om uafhængighed er opfyldt, idet denne betingelse skal vurderes i henseende til de i præmis 10-12 ovenfor anførte kriterier.

23

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at advokat González Blanco i den foreliggende sag optræder som uafhængig repræsentant i sin egenskab af selvstændig erhvervsdrivende og ikke som ansat.

24

I den foreliggende sag bør dette argument forkastes. Eftersom advokat González Blanco er ansat hos sagsøgeren, gør dette ansættelsesforhold i forbindelse med tvister, der indbringes for Unionens retsinstanser, og af de årsager, der er nævnt i præmis 12 ovenfor, det nemlig ikke muligt for ham at gøre gældende, at han udelukkende handler i sin egenskab af advokat, eventuelt som selvstændig erhvervsdrivende, og ikke i sin egenskab af ansat hos sagsøgeren.

25

Det bør derfor lægges til grund, at idet stævningen er underskrevet af advokat González Blanco, er den foreliggende sag ikke blevet anlagt i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3 og 4, og artikel 21, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som ifølge artikel 53, stk. 1, i samme statut finder anvendelse på Retten.

26

Det følger af det ovenfor anførte, at sagen bør afvises, uden at det er nødvendigt at træffe den foranstaltning med henblik på bevisoptagelse, som ECHA har nedlagt påstand om.

27

I henhold til procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

28

Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med ECHA’s påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

bestemmer

RETTEN (Første Afdeling):