61996J0159

1 Annullationssoegsmaal - akter, der kan vaere genstand for soegsmaal - institutionernes praksis - udelukket

(EF-traktaten, art. 173)

2 Faelles handelspolitik - regler fastsat af Faellesskabets institutioner - Raadets forordning nr. 3030/93 om den faelles ordning for indfoersel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande - gennemfoerelseskompetence overdraget til Kommissionen af Raadet - graenser - fortolkning paa grundlag af de vigtigste generelle maal bag de paagaeldende regler - indskraenkende fortolkning af undtagelser fra den almindelige ordning

(EF-traktaten, art. 145; Raadets forordning nr. 3030/93, art. 8)

1 Da artikel 173 ikke giver mulighed for at opnaa annullation af en praksis, som foelges i en bestemt faellesskabsinstitution, maa der ske afvisning af en paastand om annullation af den praksis med »exceptionel fleksibilitet«, der er blevet fulgt af Kommissionen i forbindelse med forvaltningen af de kvantitative lofter for indfoersel til Faellesskabet af tekstilvarer og beklaedningsgenstande med oprindelse i tredjelande.

2 Inden for rammerne af de befoejelser, som Raadet har overdraget til Kommissionen med henblik paa at gennemfoere de regler, Raadet udsteder, maa begrebet gennemfoerelse fortolkes vidt, saaledes som det fremgaar af traktatens opbygning og af praktiske hensyn. Da Kommissionen er den eneste, der er i stand til at foelge markedsudviklingen paa internationalt plan og til at handle med den fornoedne hurtighed, maa graenserne for de befoejelser, som Raadet har overdraget paa dette omraade, bedoemmes paa grundlag af de paagaeldende reglers vigtigste generelle formaal.

Saaledes maa artikel 8 i forordning nr. 3030/93 om den faelles ordning for 1yindfoersel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande, der overdrager Kommissionen visse befoejelser, fortolkes indskraenkende, eftersom den giver Kommissionen mulighed for at aabne yderligere muligheder for indfoersel som en undtagelse fra forordningens almindelige ordning. I den foreliggende sag kan Kommissionens beslutning om at tildele Kina yderligere muligheder for indfoersel inden for rammerne af EOEF/Kina-aftalen med den begrundelse, at overskridelsen af de importmaengder, der var tildelt Kina, skyldes en fejl i edb-kontrolsystemet, ikke anses for at vaere en atypisk eller uforudset begivenhed, og den opfylder ikke de betingelser, der stilles i artikel 8 om, at der skal foreligge saerlige omstaendigheder. Kommissionens beslutning om indfoersel af tekstilvarer og beklaedningsgenstande med oprindelse i Folkerepublikken Kina skal derfor annulleres.

I sag C-159/96,

Den Portugisiske Republik ved direktoer Luís Fernandes, Juridisk Tjeneste, Direktoratet for EF-spoergsmaal, Udenrigsministeriet, og konsulent professor Maria Luisa Duarte, samme direktorat, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Portugals Ambassade, 33, allée Scheffer,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Marc de Pauw og Francisco de Sousa Fialho, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoegt,

angaaende en paastand om annullation af den praksis med at udvise »exceptionel fleksibilitet«, Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber fulgte i forbindelse med forvaltningen af de kvantitative lofter for indfoersel til Faellesskabet af tekstilvarer og beklaedningsgenstande med oprindelse i tredjelande, og naermere bestemt af Kommissionens beslutning, der blev truffet vedroerende tekstilvarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter moedet i Tekstiludvalget den 6. marts 1996,

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, P.J.G. Kapteyn (refererende dommer), og dommerne G. Hirsch, G.F. Mancini, H. Ragnemalm og K.M. Ioannou,

generaladvokat: A. Saggio

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 7. maj 1998,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 16. juli 1998,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 10. maj 1996 har Den Portugisiske Republik i medfoer af EF-traktatens artikel 173 anlagt sag med paastand om annullation af den praksis med at udvise »exceptionel fleksibilitet«, Kommissionen for De Europaeiske Faellesskabers fulgte i forbindelse med forvaltningen af de kvantitative lofter for indfoersel til Faellesskabet af tekstilvarer og beklaedningsgenstande med oprindelse i tredjelande, og naermere bestemt af Kommissionens beslutning, der blev truffet vedroerende tekstilvarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter moedet i Tekstiludvalget den 6. marts 1996 (herefter »den anfaegtede beslutning«).

Relevante retsforskrifter

2 Med hjemmel i artikel 4 i den multilaterale overenskomst af 20. december 1973 om den internationale handel med tekstilvarer, i almindelighed kaldet »multifiberaftalen«, som Faellesskabet tiltraadte ved Raadets afgoerelse 74/214/EOEF af 21. marts 1974 (EFT L 118, s. 1), undertegnede Faellesskabet og Folkerepublikken Kina (herefter »Kina«) den 9. december 1988 aftalen om handel med tekstilvarer, og denne aftale blev midlertidigt bragt i anvendelse ved Raadets afgoerelse 88/656/EOEF af 19. december 1988 (EFT L 380, s. 1, herefter »EOEF/Kina-aftalen«).

3 I henhold til aftalens artikel 3, stk. 1, indfoeres der kvantitative lofter for eksport til Faellesskabet af tekstilvarer med oprindelse i Kina, og disse lofter er anfoert i bilag III til aftalen. Indfoersel af tekstilvarer til Faellesskabet er underlagt en dobbeltkontrolordning. Saerligt skal de kinesiske myndigheder udstede eksportlicenser, og naar importoeren fremlaegger eksportlicensen i original, skal de kompetente organer i Faellesskabet give bevilling til indfoersel i overensstemmelse hermed.

4 Artikel 5 i EOEF/Kina-aftalen som senere aendret giver endvidere mulighed for »fleksibel« anvendelse af de kvantitative lofter, idet den bestemmer, at de kinesiske myndigheder paa betingelse af, at visse lofter overholdes, inden for ét aar forlods kan anvende det kvantitative loft for det foelgende aar, overfoere maengder, der ikke er brugt inden for ét aar, til det kvantitative loft for det foelgende aar og overfoere disponible maengder i visse varekategorier til andre kategorier.

5 Raadets forordning (EOEF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den faelles ordning for indfoersel af visse tekstilvarer med oprindelse i tredjelande (EFT L 275, s. 1), som aendret ved Raadets forordning (EF) nr. 3289/94 af 22. december 1994 (EFT L 349, s. 85, herefter »forordningen«), definerer naermere ordningen for indfoersel til Faellesskabet af tekstilvarer, som har oprindelse i tredjelande, der har indgaaet aftaler, protokoller eller arrangementer med Faellesskabet, eller som er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (herefter »WTO«).

6 I henhold til forordningens artikel 1, stk. 1, finder forordningen saaledes anvendelse paa indfoersel af varer, der er opfoert i bilag I, og som har oprindelse i tredjelande, med hvilke Faellesskabet har indgaaet bilaterale aftaler, protokoller eller andre arrangementer, og som er opfoert i bilag II. Kina, som ikke er medlem af WTO, staar opfoert i dette bilag.

7 Det bestemmes i forordningens artikel 2, stk. 1, at indfoersel til Faellesskabet af de tekstilvarer, som er opfoert i bilag V, og som har oprindelse i et af de i samme bilag opfoerte leverandoerlande, er undergivet de i naevnte bilag fastsatte aarlige kvantitative lofter. I henhold til artikel 2, stk. 2, maa varer, som er undergivet de i bilag V omhandlede kvantitative lofter, kun overgaa til fri omsaetning i Faellesskabet, hvis der forelaegges en importbevilling udstedt af medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med artikel 12.

8 Forordningens artikel 2, stk. 7, har foelgende ordlyd:

»For at sikre, at de maengder, for hvilke der udstedes importbevillinger, ikke paa noget tidspunkt overskrider de samlede kvantitative faellesskabslofter for hver tekstilkategori og hvert tredjeland, udsteder myndighederne kun importbevillinger, efter at Kommissionen har bekraeftet, at der fortsat er maengder til raadighed af det samlede kvantitative faellesskabsloft for de tekstilvarekategorier og de paagaeldende tredjelande, for hvilke importoeren har indgivet ansoegning til naevnte myndigheder.«

9 Proceduren for udstedelsen af importbevillinger er fastsat i forordningens artikel 12. Artiklen indeholder bl.a. foelgende bestemmelser:

»1. Med henblik paa anvendelse af artikel 2, stk. 2, underretter medlemsstaternes kompetente myndigheder, inden de udsteder importbevillinger, Kommissionen om de maengder, de har modtaget ansoegninger om importbevillinger for, og forelaegger de originale eksportcertifikater. Kommissionen skal straks bekraefte, at der er plads inden for lofterne til import af de maengder, der er soegt importbevillinger for, i den raekkefoelge medlemsstaternes underretning er modtaget ('moelle-princippet'). I saerlige tilfaelde, hvor der er grund til at tro, at der vil blive soegt om importbevillinger for maengder, som overstiger de kvantitative lofter, kan Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 17 begraense den maengde, der kan tildeles efter 'moelle-princippet', til 90% af de paagaeldende kvantitative lofter. I saadanne tilfaelde skal der, saa snart denne graense er naaet, traeffes afgoerelse om tildelingen af den resterende maengde efter fremgangsmaaden i artikel 17.

...

4. Kommissionen skal saa vidt muligt over for myndighederne bekraefte hele den maengde, der er angivet i de modtagne ansoegninger, for henholdsvis hver varekategori og hvert tredjeland. Underretninger fra medlemsstater, som ikke kan bekraeftes, fordi de maengder, der soeges om, ikke laengere er til raadighed inden for det kvantitative faellesskabsloft, opbevares af Kommissionen i den raekkefoelge, de er modtaget, og bekraeftes i samme raekkefoelge, saa snart yderligere maengder bliver disponible, f.eks. ved anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne i artikel 7. Endvidere skal Kommissionen straks kontakte myndighederne i det paagaeldende leverandoerland, saafremt de modtagne ansoegninger overstiger det kvantitative loft, for at faa problemet afklaret og finde en hurtig loesning.

...

8. Kommissionen kan efter fremgangsmaaden i artikel 17 traeffe de noedvendige foranstaltninger til at gennemfoere naervaerende artikel.«

10 Forordningens artikel 7 og 8 vedroerer forvaltningen af fleksibilitetsbestemmelserne for importmaengderne.

11 Det bestemmes saaledes i artikel 7, at leverandoerlandene, hvis de giver Kommissionen meddelelse derom, kan foretage overfoersel mellem de kvantitative lofter i bilag V i det omfang og paa de betingelser, der er fastsat i bilag VIII. Denne fleksibilitet kan - inden for visse lofter, der er fastsat i det sidste bilag - bestaa i forlods udnyttelse af det kvantitative loft, der er fastsat for det foelgende kontingentaar, overfoersel af uudnyttede maengder inden for det kvantitative loft for det foelgende aar og overfoersel af maengder mellem kategorierne.

12 Forordningens artikel 8 har foelgende ordlyd:

»Uanset bilag V kan Kommissionen, hvis der under saerlige omstaendigheder opstaar behov for supplerende indfoersel, aabne yderligere muligheder for indfoersel i et givet kontingentaar. Disse yderligere importmuligheder tages ikke i betragtning i forbindelse med anvendelsen af artikel 7.

I hastende tilfaelde indleder Kommissionen konsultationer i det udvalg, der nedsaettes ved artikel 17, inden for en frist paa fem arbejdsdage fra datoen for modtagelse af den paagaeldende medlemsstats anmodning og traeffer afgoerelse inden for en frist paa 15 arbejdsdage fra samme dato.

Foranstaltninger efter denne artikel traeffes efter fremgangsmaaden i artikel 17.«

13 Endelig nedsaettes der i medfoer af artikel 17 et »tekstiludvalg« sammensat af repraesentanter for medlemsstaterne og med en repraesentant fra Kommissionen som formand. I henhold til artikel 17, stk. 4, forelaegger formanden udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes, og udvalget afgiver en udtalelse herom. Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

Sagens faktiske omstaendigheder

14 Ifoelge Den Portugisiske Republik har Kommissionen flere gange i loebet af 1995 udvist »exceptionel fleksibilitet« med den foelge, at de kvantitative lofter for import af tekstilvarer og beklaedningsgenstande, der var fastsat i bilaterale aftaler med en raekke tredjelande, saerligt Hviderusland, Kina, Indien, det tidligere Jugoslavien, Pakistan, Sri-Lanka og Vietnam, blev overskredet.

15 Hvad saerligt angaar Kina fremgaar det af sagens akter, at Kommissionen i loebet af de foerste maaneder af 1996 konstaterede, at de kinesiske myndigheder havde udstedt eksportlicenser, der for visse kategorier af tekstilvarer oversteg de kvantitative lofter, der var aftalt mellem Faellesskabet og Kina for kontingentaaret 1995. De varer, der var forsendt fra Kina, kunne derfor ikke faa importbevilling og kunne ikke komme videre efter ankomsten til Faellesskabets toldomraade.

16 I en verbalnote af 9. februar 1996 og en skrivelse af 4. marts 1996 gav Kommissionen udtryk for sin misbilligelse af disse overskridelser og anmodede de kinesiske myndigheder om at rette op paa denne utilstraekkelige forvaltning af de kvantitative lofter, der var fastsat i EOEF/Kina-aftalen. Kommissionen anmodede endvidere om, at datanettet mellem det kinesiske system og Faellesskabets system til transmission af oplysninger vedroerende udstedelse af eksportlicenser og importbevillinger blev udbygget.

17 I skrivelse af 5. marts 1996 anfoerte de kinesiske myndigheder, at ganske vist skyldtes overskridelsen af kvoterne forstyrrelser i den kinesiske administrations edb-system, men andre faktorer havde vaeret bidragende til at vanskeliggoere kontrollen med, at de kvantitative lofter blev overholdt, naermere bestemt forfalskninger af eksportlicenser og fejl i de oplysninger, der var lagt ind paa Faellesskabets edb-system til styring af importbevillingerne. De kinesiske myndigheder indvilligede dog i at udbygge forbindelsen mellem edb-systemerne. Til gengaeld anmodede de om, at de normale fleksibilitetsbestemmelser i EOEF/Kina-aftalen blev bragt i anvendelse paa visse varekategorier, og foreslog for andre kategoriers vedkommende, at der blev ydet dem en exceptionel fleksibilitet i form af forlods udnyttelse af de maengder, der var fastsat som kontingent for 1996.

18 Samme dag indkaldte Kommissionen til hastemoede den 6. marts 1996 i tekstiludvalget. Under moedet oplyste Kommissionen, at de kinesiske myndigheder havde indvilliget i at udbygge forbindelsen mellem det kinesiske edb-system og Faellesskabets. Kommissionen foreslog derfor udvalget, at man, naar enhver form for normal fleksibilitet, der endnu kunne bringes i anvendelse, var udtoemt, klarede overskridelserne ved at foretage afskrivning paa 1996-kvoterne og for visse varekategoriers vedkommende ved fremfoering og overfoersel mellem kategorier. Da visse delegationer gav udtryk for forbehold, foreslog Kommissionen, at der blev foretaget afskrivning paa kvoterne for 1996 for alle de kategorier, hvor kontingentet til dato, den 6. marts 1996, var overskredet.

19 Tekstiludvalget udtalte sig til fordel for dette forslag. Kongeriget Belgien, Kongeriget Spanien og Den Hellenske Republik gav udtryk for forbehold dels, fordi der var tale om gentagne overskridelser, dels paa grund af overskridelsernes omfang. Den Portugisiske Republik stemte mod Kommissionens forslag »paa grund af en principiel modstand mod exceptionel fleksibilitet og under hensyn til den skade, der forvoldes industrien i Faellesskabet«.

20 Efter moedet den 6. marts 1996 vedtog Kommissionen den anfaegtede beslutning paa grundlag af Tekstiludvalgets udtalelse til fordel for forslaget. I beslutningen tillod den saaledes for kontingentaaret 1995 indfoersel af tekstilvarer med oprindelse i Kina af en samlet maengde, der oversteg den i EOEF/Kina-aftalen og forordningen fastsatte, og reducerede samtidig de maengder, der kunne indfoeres i kontingentaaret 1996, med en tilsvarende maengde. Forhoejelsen af kontingenterne for kontingentaaret 1995 blev foretaget for otte varekategorier og laa paa mellem 1,1% og 11,7% af de kontingenter, der var aabnet for disse kategorier for 1995.

21 Til stoette for sine paastande har Den Portugisiske Republik paaberaabt sig Kommissionens manglede kompetence til at indfoere en praksis med exceptionel fleksibilitet og til at vedtage den anfaegtede beslutning, at den har tilsidesat EOEF/Kina-aftalen, og at den har tilsidesat principperne om kompetencefordeling, den institutionelle ligevaegt og beskyttelsen af den berettigede forventning.

Formaliteten

22 Kommissionen har gjort gaeldende, at sagen maa afvises, for saa vidt der er nedlagt paastand om annullation af den »praksis« med exceptionel fleksibilitet, der er blevet fulgt i forbindelse med forvaltningen af de kvantitative lofter for import til Faellesskabet af tekstilvarer med oprindelse i en raekke tredjelande.

23 Denne indsigelse maa tages til foelge.

24 Traktatens artikel 173 giver ikke mulighed for at opnaa annullation af en praksis, som foelges i en bestemt faellesskabsinstitution. Sagen kan derfor kun antages til realitetsbehandling, for saa vidt der er nedlagt paastand om annullation af den beslutning, Kommissionen vedtog vedroerende tekstilvarer med oprindelse i Kina efter moedet i Tekstiludvalget den 6. marts 1996.

Realiteten

Anbringendet vedroerende Kommissionens manglende kompetence

25 Den Portugisiske Republik har gjort gaeldende, at forordningen ikke indeholdt hjemmel til, at Kommissionen kunne vedtage den anfaegtede beslutning, der for kontingentaaret 1995 ud over de maengder, der var fastsat i forordningens bilag V, aabnede mulighed for supplerende indfoersel for visse kategorier af varer med oprindelse i Kina, og at Kommissionen derfor har tilsidesat forordningen.

26 Den anfaegtede beslutning kunne for det foerste ikke have hjemmel i forordningens artikel 7, idet den exceptionelle fleksibilitet, der blev tilladt i beslutningen, gik ud over det i bestemmelsen og i forordningens bilag VIII afgraensede omraade.

27 Forordningens artikel 8 kunne dernaest heller ikke paaberaabes som hjemmel for den anfaegtede beslutning. Da denne bestemmelse er en undtagelsesregel, kan den ikke fortolkes saa vidt, at den kommer til at svare til et middel til vilkaarlig forvaltning af de kvantitative lofter, der er fastsat i forordningen. Den supplerende indfoersel i artikel 8 forudsaetter, at der foreligger »saerlige omstaendigheder«, som ikke kun kan bestaa i overskridelse af de kvantitative lofter, uanset hvad grunden hertil maatte vaere (forstyrrelser i edb-systemet, bedrageri eller slap forvaltning).

28 Endelig er Kommissionens kompetence med hensyn til forvaltning af Faellesskabets kvantitative lofter en rent administrativ befoejelse og skal derfor anvendes inden for de graenser og under de betingelser, der er fastsat i de bilaterale aftaler og faellesskabslovgivningen, som Kommissionen er forpligtet til at foelge. Kommissionen kan saaledes ikke vedtage beslutninger om exceptionel fleksibilitet, som aendrer de kvantitative lofter, der er fastsat i EOEF/Kina-aftalen og forordningen, uden at tiltage sig befoejelser, der udelukkende tilkommer Raadet. Bestemmelserne i forordningens artikel 12, stk. 4 og 8, som udgoer Kommissionens administrative befoejelser, har udelukkende til formaal at sikre overholdelsen af de fastsatte kvantitative lofter og ikke at give mulighed for supplerende indfoersel med henblik paa at opsluge det overmaal af eksportlicenser, der er blevet udstedt uretmaessigt.

29 Kommissionen har anerkendt, at den anfaegtede beslutning ikke havde hjemmel i forordningens artikel 7. Da den bevilgede supplerende maengder til import for kontingentaaret 1995 ved afskrivning af disse maengder paa kontingenterne for 1996, anvendte den imidlertid de administrative befoejelser, Raadet havde tildelt Kommissionen i medfoer af forordningens artikel 8 eller artikel 12, stk. 4 og 8.

30 I den foreliggende sag er samtlige betingelser for udoevelse af kompetencen i henhold til forordningens artikel 8 opfyldt. Den omstaendighed, at varer, der var omfattet af kinesiske eksportlicenser, var naaet frem til Faellesskabets toldomraade, god tro hos de paagaeldende erhvervsdrivende og visse medlemsstaters anmodning om, at de varer, der var tilbageholdt ved graensen, blev frigivet, var alle forhold, der gjorde det noedvendigt at indfoere supplerende maengder med henblik paa at undgaa, at de erhvervsdrivende blev straffet, og at visse medlemsstater traf foranstaltninger, der kunne skade den globale sammenhaeng i den ordning med kvantitative restriktioner, der var indfoert paa faellesskabsplan. Disse omstaendigheder var exceptionelle, for saa vidt som overskridelsen af de kvantitative lofter skyldtes forstyrrelser i det kinesiske edb-system og var sket saa pludseligt, at Kommissionen ikke havde kunnet traeffe forebyggende foranstaltninger.

31 Den anfaegtede beslutning er ligeledes berettiget under hensyn til de gennemfoerelsesbefoejelser, der er tillagt i henhold forordningens artikel 12, stk. 4 og 8. Med hjemmel i denne bestemmelse kunne Kommissionen bevilge yderligere maengder for et kontingentaar, eftersom bevilling heraf er en »loesning« paa den situation, at kontingenterne er blevet overskredet. I den foreliggende sag er der ved loesningen i den anfaegtede beslutning taget hensyn til Faellesskabets industris interesser samtidig med, at retsstillingen for godtroende erhvervsdrivende er blevet beskyttet. Hvis en loesning paa overskridelse af kontingenterne ikke kunne gaa videre end kun en anvendelse af de normale fleksibilitetsbestemmelser i artikel 7, ville forordningens artikel 12, stk. 8, endvidere miste enhver effektiv virkning.

32 Indledningsvis maa det konstateres, at som det er anerkendt af parterne, er den anfaegtede beslutning ikke blevet vedtaget i medfoer af forordningens artikel 7.

33 Med henblik paa at afgoere, om Kommissionen havde kompetence til at vedtage den anfaegtede beslutning med hjemmel i forordningens artikel 8 eller artikel 12, stk. 4 og 8, skal der foretages en gennemgang af Kommissionens befoejelser med hensyn til forvaltning af importkontingenter for tekstilvarer.

34 EF-traktatens artikel 113 tillaegger Raadet kompetence til at ivaerksaette den faelles handelspolitik efter forslag fra Kommissionen, men traktatens artikel 145 og 155 giver Raadet mulighed for i de retsakter, det vedtager, at tildele Kommissionen befoejelser til at gennemfoere de af Raadet udfaerdigede forskrifter.

35 Med forordningen har Raadet indfoert en ordning, der fastsaetter kvantitative faellesskabslofter for import af tekstilvarer med oprindelse i leverandoerlande, for hvis vedkommende der er fastsat kvantitative lofter for eksport. Med henblik paa at sikre, at de kvantitative faellesskabslofter ikke overskrides, indeholder forordningens artikel 12 en saerlig forvaltningsprocedure, hvorefter medlemsstaternes kompetente myndigheder skal underrette Kommissionen om de maengder, de har modtaget ansoegninger om importbevillinger for.

36 Raadet har saaledes delegeret pligten til at kontrollere, at de kvantitative faellesskabslofter overholdes, til Kommissionen.

37 I henhold til forordningens artikel 12, stk. 1, skal Kommissionen bl.a. bekraefte, at der er plads inden for lofterne til import af de maengder, der er soegt importbevillinger for. Ifoelge artikel 2, stk. 7, skal indhentelse af denne bekraeftelse sikre, at de maengder, for hvilke der udstedes importbevillinger, ikke paa noget tidspunkt overskrider de samlede kvantitative faellesskabslofter. Efter forordningens artikel 12, stk. 1, kan Kommissionen i saerlige tilfaelde, hvor der er grund til at tro, at der vil blive soegt om importbevillinger for maengder, som overstiger de kvantitative lofter, endog begraense den maengde, der kan tildeles, til 90% af de paagaeldende kvantitative lofter.

38 I henhold til forordningens artikel 12, stk. 4, opbevares underretninger fra medlemsstater, som ikke kan bekraeftes, fordi de maengder, der soeges om, ikke laengere er til raadighed inden for det kvantitative faellesskabsloft, af Kommissionen i den raekkefoelge, de er modtaget, og bekraeftes i samme raekkefoelge, saa snart yderligere maengder bliver disponible, f.eks. ved anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne i artikel 7. Endvidere skal Kommissionen straks kontakte myndighederne i det paagaeldende leverandoerland, saafremt de modtagne ansoegninger overstiger det kvantitative loft, for at faa problemet afklaret og finde en hurtig loesning. I henhold til artikel 12, stk. 8, kan Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 17 traeffe de noedvendige foranstaltninger til at gennemfoere artiklen.

39 Endvidere har Raadet i forordningens artikel 8 ud over befoejelserne til at kontrollere, at de kvantitative faellesskabslofter overholdes, givet Kommissionen befoejelse til, »hvis der under saerlige omstaendigheder opstaar behov for supplerende indfoersel,« at tillade indfoersel af maengder ud over lofterne og de normale fleksibilitetsbestemmelser i forordningens artikel 7.

40 Naar det i traktatens artikel 145 bestemmes, at Raadet »i de retsakter, det vedtager, (skal) tildele Kommissionen befoejelser til at gennemfoere de af Raadet udfaerdigede forskrifter«, foelger det af traktatens opbygning, ud fra hvilken bestemmelsen maa anskues, samt af praktiske hensyn, at begrebet gennemfoerelse skal fortolkes vidt (jf. dom af 30.10.1975, sag 23/75, Rey Soda m.fl., Sml. s. 1279, praemis 10).

41 Da Kommissionen er den eneste, der er i stand til stadig og opmaerksomt at foelge udviklingen paa markederne paa internationalt plan og til at handle med den fornoedne hurtighed, kan Raadet se sig foranlediget til paa dette omraade at tildele Kommissionen vide befoejelser. Derfor maa graenserne for denne kompetence hovedsageligt bedoemmes paa grundlag af de vigtigste generelle maal bag de paagaeldende regler. Kommissionen er saaledes befoejet til at traeffe samtlige de foranstaltninger, der er noedvendige eller hensigtsmaessige med henblik paa at gennemfoere grundforordningen, forudsat at de ikke strider mod grundforordningen eller de af Raadet fastsatte gennemfoerelsesbestemmelser (jf. paa landbrugsomraadet dom af 17.10.1995, sag C-478/93, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 3081, praemis 30 og 31).

42 I den foreliggende sag foelger det af den almindelige opbygning af den i forordningen fastsatte ordning, hvilket generaladvokaten i oevrigt har fremhaevet i punkt 59 i sit forslag til afgoerelse, at forordningens artikel 12 udelukkende vedroerer proceduren med hensyn til kontrol med overholdelse af de kvantitative faellesskabslofter og saaledes ikke kan indebaere en befoejelse for Kommissionen til at aendre maengderne for disse lofter.

43 Den kontakt, som Kommissionen i medfoer af forordningens artikel 12, stk. 4, skal tage til myndighederne i det paagaeldende leverandoerland, naar de ansoegninger, den har modtaget meddelelse om, overstiger de disponible kontingenter, kan saaledes ikke give anledning til en aftale med myndighederne i dette tredjeland om at fravige de kvantitative faellesskabslofter, Raadet har fastsat. De i artikel 12, stk. 8, omhandlede foranstaltninger har udelukkende til formaal at gennemfoere forvaltningen af de disponible kontingenter.

44 Det fremgaar imidlertid af selve ordlyden af forordningens artikel 8, at den indeholder en befoejelse for Kommissionen til at give mulighed for import ud over de maengder, der er disponible inden for de samlede kvantitative faellesskabslofter og de normale fleksibilitetsbestemmelser i forordningens artikel 7.

45 Det skal derfor undersoeges, om Kommissionen havde kompetence til at vedtage den anfaegtede beslutning i medfoer af forordningens artikel 8, og saerligt om der forelaa saerlige omstaendigheder i denne bestemmelses forstand, der kunne berettige, at der blev givet tilladelse til indfoersel af supplerende maengder i kontingentaaret 1995.

46 Det bemaerkes, at artikel 8 kun kan fortolkes indskraenkende, idet den tillader Kommissionen at aabne yderligere muligheder for indfoersel som en undtagelse fra forordningens almindelige ordning.

47 I den foreliggende sag kan den omstaendighed, at de kinesiske myndigheder har udstedt eksportlicenser ud over de kvantitative lofter i det vaesentlige paa grund af forstyrrelser i disse myndigheders edb-system, ikke berettige de yderligere muligheder for indfoersel, der tillades ved den anfaegtede beslutning.

48 Under disse omstaendigheder skyldes overskridelsen af de kvantitative lofter forvaltningen af det dobbelte kontrolsystem, der er indfoert ved EOEF/Kina-aftalen, og den kan derfor som udgangspunkt ikke anses for at vaere en atypisk eller uforudsigelig begivenhed, men maa anses for at vaere en risiko, der er uloeseligt forbundet med kontrolproceduren for de kvantitative lofter. Kommissionen har i den forbindelse ikke godtgjort, at den situation, at der blev udstedt for mange eksportlicenser i 1995, opstod saa pludseligt og oejeblikkeligt, at Kommissionen ikke var i stand til at traeffe passende foranstaltninger som de i bl.a. forordningens artikel 12, stk. 1, hjemlede, til at forebygge overskridelser af de kvantitative lofter.

49 Kommissionen kan ikke stoette sig paa det argument, at de af de importerende virksomheder, der var i god tro, ville blive straffet, eftersom den ikke har godtgjort, at det var umuligt at traeffe saadanne foranstaltninger og dermed undgaa, at de paagaeldende varer blev standset ved ankomsten til Faellesskabets toldomraade.

50 Idet det er ufornoedent at tage stilling til de oevrige anbringender, der er blevet fremfoert af Den Portugisiske Republik, maa den anfaegtede beslutning herefter annulleres.

Tidsmaessig begraensning af virkningerne af annullationen

51 Kommissionen har fremsat begaering om, at virkningerne af en eventuel annullation af den anfaegtede beslutning begraenses.

52 Det skal i den forbindelse bemaerkes, at en annullation af den anfaegtede beslutning vil kunne vaere til skade for udoevelsen af rettigheder i henhold til disse akter.

53 Under disse omstaendigheder berettiger hensyn til retssikkerheden, at Domstolen goer brug af sin kompetence i henhold til EF-traktatens artikel 174, stk. 2. Virkningerne af den annullerede beslutning skal derfor opretholdes.

Sagens omkostninger

54 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Da Kommissionen har tabt sagen, skal den betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

1) Sagen afvises, for saa vidt angaar paastanden om annullation af den praksis med »exceptionel fleksibilitet«, der er blevet fulgt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i forbindelse med forvaltningen af de kvantitative lofter for indfoersel til Faellesskabet af tekstilvarer og beklaedningsgenstande med oprindelse i tredjelande.

2) Den beslutning, Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber vedtog efter den udtalelse, Tekstiludvalget under udvalgets moede den 6. marts 1996 afgav til fordel for Kommissionens forslag, vedroerende indfoersel af tekstilvarer og beklaedningsgenstande med oprindelse i Folkerepublikken Kina, annulleres.

3) Virkningerne af den annullerede beslutning opretholdes.

4) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber betaler sagens omkostninger.