This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013DC0122
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITEE AND THE COMITTEE OF THE REGIONS Smart regulation - Responding to the needs of small and medium - sized enterprises
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLIAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Intelligent lovgivning - imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLIAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Intelligent lovgivning - imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov
/* COM/2013/0122 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLIAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Intelligent lovgivning - imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov /* COM/2013/0122 final */
Intelligent lovgivning - imødekommelse af de små og
mellemstore virksomheders behov 1. Indledning Små og mellemstore
virksomheder (SMV'er) udgør rygraden i EU's økonomi og bidrager i betydelig
grad til innovation, vækst og jobskabelse. I EU er 67 % af arbejdsstyrken i den
private sektor ansat i en af de ca. 20,7 millioner SMV'er. En nylig undersøgelse har vist, at SMV’erne mellem
2002 og 2010 tegnede sig for 85 % af nettojobskabelsen. Det er et tydeligt udtryk for deres betydning
for den økonomiske vækst og jobskabelsen i EU[1]. SMV’erne trives bedst i
et erhvervsklima, hvor reguleringen respekterer SMV'ernes specifikke behov,
samtidig med at de fastlagte politikmål søges nået. Det
er i det indre marked nødvendigt med regulering, som skaber lige konkurrencevilkår
og bidrager til at sikre borgernes sundhed og til at beskytte miljøet,
arbejdstagerne og forbrugerne. Den er både et middel til at nå målene med de
offentlige EU-politikker og til gavn for EU's borgere.
Den skal udformes under hensyntagen til SMV'erne. Lige siden vedtagelsen
af EU-loven om små virksomheder ("Small Business Act for Europe (SBA")
har det været et fast element i Kommissionens indsats at bestræbe sig på at
reducere bureaukratiet og være lydhør over for SMV'erne. Kommissionens meddelelse fra 2011, "Mindskelse af de
reguleringsmæssige byrder for SMV'er - Tilpasning af EU’s regulering til
mikrovirksomhedernes behov", markerer fortsættelsen af denne indsats. Den bygger på "tænk småt først"-princippet,
der er omhandlet i SBA, og som kræver, at der ved formulering af lovgivning
tages hensyn til konsekvenserne for SMV'er, og at eksisterende lovgivning skal
forenkles[2].
Med dette tiltag åbnes der mulighed for, at mikrovirksomheder fritages for
regulering, hvis det er berettiget, og for at der indføres mindre tunge
ordninger for SMV'er[3].
Af nyere dato er meddelelsen om industripolitikken[4], der
anbefalede forenkling af lovgivning og administration, navnlig for SMV'er, og
som påpegede betydningen af enkle, stabile og forudsigelige langsigtede rammer
for investering i ny teknologi og innovation. I
henhold til det nye program for målrettet og effektiv regulering, REFIT, skal identifikation
af forenklingsmuligheder, unødvendige reguleringsomkostninger og områder, hvor
der kan opnås bedre resultater, endelig indgå som faste og tilbagevendende
elementer ved fastlæggelse af politikker og programmering[5]. I denne kommunikation
ses der på fremskridtene med hensyn til: ·
anvendelse
af fritagelser for mikrovirksomheder ·
indførelse
af mindre tung regulering for SMV'er ·
indførelse
af SMV-resultattavlen ·
sikring
af effektiv regulering. Den omhandler også de
næste skridt, der bliver taget for SMV'er i forbindelse med formulering af
politikker og programmering. 2. Fritagelse af
mikrovirksomheder for EU-lovgivning Inden Europa-Kommissionen foreslår nye initiativer eller
revisioner af eksisterende EU-lovgivning, skal der foretages et omfattende
indledende arbejde. Det starter med offentliggørelse
af køreplaner, som informerer interessenterne om mulige kommissionsinitiativer,
tilgængelig dokumentation og planlagt forberedende arbejde og planlagte
konsultationer. Disse køreplaner indeholder
oplysninger om den indledende problemdefinition, mål, valgmuligheder og
foreløbig evaluering af konsekvenser og forventet tidsplan. Der er tale om offentlige dokumenter, og en række
interessenter - f.eks. SMV'er og arbejdsmarkedsparterne - har mulighed for at
fremlægge deres synspunkter herom, hvilket de også gør.
Køreplanerne angiver også, hvornår og hvordan interessenterne vil blive
konsulteret[6].
Kommissionen vurderer de mulige økonomiske, sociale og miljømæssige
konsekvenser af alle de af dens forslag, der har betydelige konsekvenser, ved
hjælp af konsekvensvurderinger. Der angives
heri forskellige måder til løsning af problemerne, heriblandt altid et forslag
om opretholdelse af status quo. Konsekvensvurderingerne
underkastes uafhængig kvalitetskontrol, inden Kommissionen vedtager sit
forslag. Kommissionens mål med konsekvensvurderingen er at undgå
unødvendige reguleringsbyrder. Den analyserer,
hvorvidt mikrovirksomheder kan fritages for at være omfattet af det pågældende
initiativ uden at være til skade for målet med det potentielle forslag. Eksempler på
SMV-fritagelser, der er vedtaget af EU-lovgiveren, og som er ved at blive
implementeret af medlemsstaterne: o Små
forretninger, der sælger elektrisk og elektronisk udstyr, er ikke nødt til at
afsætte ekstra plads for at opfylde tilbagetagelsesforpligtelserne under det
nye direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr[7].
Tilbagetagelsesforpligtelsen gælder kun detailforretninger med et areal på over
400 m2. Eksempler på
SMV-fritagelser, der er foreslået af Kommissionen og nu er af omfattet af
EU-lovgivningsproceduren: o Producenter, der
opererer med mindre end 500 årlige registreringer af nye personbiler,
fritages for forpligtelsen til at opstille CO2-mål som omhandlet i
Kommissionens forslag til en forordning om ændring af forordning (EF) nr.
443/2009 om personbilemissioner[8].
o Visse kategorier
af køretøjer, der anvendes inden for en radius på mindre end 100 km fra
virksomhedens hjemsted, foreslås fritaget for anvendelse af forordning (EF) nr.
561/2006 og dermed for krav vedrørende fartskrivere[9]. o
Det
foreslås i en ny generel forordning om databeskyttelse[10], at
virksomheder med mindre end 250 ansatte ikke behøver at have en
databeskyttelsesansvarlig, og at der skal overvejes specifikke foranstaltninger
for SMV'er inden for rammerne af Kommissionens delegerede retsakter med sigte
på yderligere specificering af kriterier til vurdering af, hvorvidt det er
nødvendigt at foretage en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse. o SMV'er med
mindre end 250 ansatte vil ikke skulle opfylde kravet i Kommissionens forslag
om kvinder i virksomhedsbestyrelser[11],
ifølge hvilket virksomheder med mindre end 40 % menige
bestyrelsesmedlemmer skal anvende gennemsigtige udvælgelsesprocedurer, der er
baseret på neutrale udvælgelseskriterier, med henblik på at nå op på 40 %
senest 1. januar 2020. Konsekvensvurderinger
har også vist, at det ikke altid er muligt at fritage mikrovirksomheder. De kan f.eks. ikke fritages, når der er klar
dokumentation for, at en fritagelse ville medføre, at man ikke kan virkeliggøre
lovgivningens mål, f.eks. at beskytte arbejdstagere eller forbrugere. De kan ikke fritages for krav i EU-traktaten, der
f.eks. vedrører beskyttelse af grundlæggende rettigheder. De kan endelig ikke fritages, hvor lovgivning
specifikt er rettet mod små virksomheder som f.eks.
"postkasseselskaber"[12],
der omgår lovgivning om f.eks. tjenesteydelser og konkurrence. I sådanne tilfælde, hvor mikrovirksomheder ikke kan
udelukkes fra lovgivningsforslag, er det nødvendigt at redegøre for analysen og
årsagerne i konsekvensvurderingen. Begrænsninger
for eventuelle fritagelser: -
Hvad
angår adressering af det problem, at EU-minimumsstandarder for beskyttelse af
arbejdstagere omgås via "postkasseselskaber"[13], var det i
forbindelse med direktivet om udstationering af arbejdstagere, klart, at
mikrovirksomheder ikke kunne udelukkes. Det
var fordi, sådanne postkasseselskaber næsten pr. definition er
mikrovirksomheder, og en udelukkelse af dem ville have undermineret
foranstaltningens hovedformål: at standse
urimelig handelspraksis og dårlig behandling af arbejdstagere. -
I
Kommissionens forslag til en ny forordning om narkotikaprækursorer var
det ikke muligt generelt at udelukke mikrovirksomheder, fordi dette ville have
gjort det nemt at underminere målet med lovgivningen.
Forhandlere kunne have etableret sig som mikrovirksomheder med henblik
på at undgå myndighedernes kontrol. Samtidig
er den eksisterende lovgivning allerede tilpasset de særlige behov hos
mikrovirksomheder, da de eksisterende tærskler gør det muligt for virksomheder,
der sælger eller køber narkotikaprækursorer i mængder, der ligger under et vist
omfang, at blive fritaget for de fleste forpligtelser. 3. Prioritering af
mindre tunge ordninger for SMV’er Når det ikke er muligt at gøre undtagelser, gøres der en
indsats for at skræddersy lovgivningsforslagene til SMV'er, f.eks. ved indførelse af reducerede krav til små
virksomheder, reducerede gebyrer osv.[14]. Eksempler på mindre
tunge ordninger for SMV'er, der for nylig er blevet vedtaget af EU-lovgiveren
og for nylig er trådt i kraft eller er ved at blive implementeret i
medlemsstaterne: -
SMV’erne
tilskyndes, men er ikke forpligtet til at gennemføre en energirevision i
overensstemmelse med det nye direktiv om energieffektivitet (2012/27/EU). Medlemsstaterne kan oprette støtteordninger for
SMV'er, herunder hvis de har indgået frivillige aftaler, til at dække omkostninger
- både i forbindelse med en energirevision og gennemførelse af meget
omkostningseffektive revisionsanbefalinger. -
Mikrovirksomheder
kan nu vælge enklere måder til at vise, at engangsbyggevarer, de sælger
på markedet, er i overensstemmelse med de relevante produktstandarder som
omhandlet i forordning (EU) nr. 305/2011. Eksempler på
SMV-fritagelser, der er foreslået af Kommissionen og nu er af omfattet af
EU-lovgivningsproceduren: -
Kommissionen
har fremlagt forslag, der skal gøre det nemmere for SMV’erne at deltage i
offentlige indkøb. Tilbudsgivere kan i
forbindelse med offentlige udbud fremlægge egenerklæringer i stedet for
originale dokumenter eller certifikater, som viser deres
deltagelsesberettigelse. Kun udbudsvinderen
vil blive bedt om at fremlægge originaldokumenter. Der
vil blive tilskyndet til at opdele leverancer/opgaver i mindre entrepriser. Sammen med øget anvendelse af e‑udbud vil
disse reviderede regler i det foreslåede direktiv om offentlige indkøb[15]
gøre det lettere for SMV'er at deltage i kontrakter til en værdi af ca.
18 % af EU’s BNP. Hertil kommer, at visse
dele af EU-lovgivningen lader det være op til de enkelte medlemsstater at
afgøre, om de ønsker at indføre mindre tunge ordninger for SMV'erne (f.eks. med
hensyn til informering og høring af arbejdstagere[16],
fødevarehygiejne[17],
affald[18]
og årsregnskaber[19]). 4.
SMV-resultattavlen Kommissionen udarbejder
en årlig resultattavle[20]
dækkende reguleringsinitiativer, der forventes at få betydelig indvirkning på
SMV'er. Denne resultattavle gør det muligt for alle interessenter, herunder
netværket af nationale SMV-repræsentanter, at identificere, hvor der
gennemføres relevant SMV-lovgivning i EU, og hvilke resultater der opnås. Den
gør det muligt at følge lovgivningsforløbet fra fremlæggelsen af Kommissionens
forslag og videre frem til gennemførelsen i medlemsstaterne. Den identificerer
de vigtigste spørgsmål, der er på tale, og angiver stillingtagen i løbet af
lovgivningsprocessen. Det markeres, hvis den reguleringsmæssige byrde er øget
eller reduceret i de forskellige faser - fra Kommissionens vedtagelse og frem
til implementering. Overvågning af gennemførelsen i medlemsstaterne vil gøre
det muligt at vurdere resultaterne på det niveau, der direkte berører
virksomhederne, i lyset af bedste praksis[21].
Den vil vise, hvordan forskellige tilgange til implementering har indflydelse
på de overordnede resultater. De vigtigste retsakter
og lovgivningsforslag, som følges nøje med resultattavlen, er omhandlet i
rapporten "Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV'er -
Tilpasning af EU’s regulering til mikrovirksomheders behov" fra november
2011[22].
Ud af 13 initiativer, der er opført på en liste, har Kommissionen vedtaget 3
forslag[23],
som optræder på dette års resultattavle. Rapporten omfatter også andre
initiativer, der blev identificeret i 2012, fordi de havde betydelige
konsekvenser for SMV'er. 5. Støtte til og
høring af SMV'er 5.1 Høring af SMV’er
- generelle aspekter SMV’er
og organisationer, som repræsenterer disses interesser, har en interesse i at
vide, hvilke nye reguleringsinitiativer, der er under overvejelse i
Kommissionen, hvilke konsekvenser de kan få, og hvornår de kan fremsætte deres
egne synspunkter i den forberedende fase. De
har taget vel imod offentliggørelsen af køreplaner, og mange SMV'er har anmodet
om at blive informeret tidligere om kommende høringer.
Kommissionen ajourfører sine høringsregler og har planer om at
offentliggøre en rullende kalender over planlagte høringer på "Kom til
orde i Europa"-webstedet. Den har også
etableret en varslingsmekanisme under åbenhedsregisteret for at informere
interessenter om køreplaner og kommende konsultationer. Med EU-loven om små
virksomheder er der også etableret effektive styringsmekanismer, der er baseret
på tæt samarbejde med medlemsstaterne og berørte SMV'er. Gennemførelsen af loven om små virksomheder støttes nu af
SMV-repræsentanterne - et netværk af repræsenter på højt plan fra
medlemsstaterne. Oprettelsen af et enkelt
kontaktpunkt for alle spørgsmål vedrørende loven i medlemsstaterne har styrket
anvendelsen af dens principper og gør det muligt for medlemsstaterne at
udveksle erfaringer med bedste praksis. For at
involvere interessenterne direkte deltager repræsentative
SMV-erhvervsorganisationer på EU-plan som observatører i netværkets møder. Disse aktiviteter skal sikre, at det i
medlemsstaterne bliver en prioritet at reducere reguleringsbyrden gennem øget
deling af bedste praksis. Netværket har f.eks.
spillet en vigtig rolle med hensyn til at reducere den tid, der er nødvendig
for at starte en virksomhed i Europa[24]. Kommissionen har desuden foreslået, at
medlemsstaternes udnævnelse af en SMV-repræsentant og gennemførelse af
SMV-testen bliver en betingelse for, at medlemsstaterne kan modtage
SMV-relateret støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling[25]. Der gennemføres nu også
jævnlige årlige møder mellem SMV-organisationer og Kommissionen med henblik på
at identificere og overvåge SMV-relevante prioriterede initiativer i
Kommissionens arbejdsprogram (se bilag II i det arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene, der er bilag til denne meddelelse) for så vidt
angår konsekvenser for SMV’er. Kommissionen
anvender Enterprise Europe-netværket (EEN) til at høre SMV’erne, herunder
mikrovirksomheder, umiddelbart om kommende lovgivning (SMV-panelhøring) og for
at få deres feedback om den eksisterende EU-lovgivning (SMV feedback-database). Erhvervsorganisationerne og medlemsstaterne ser med
tilfredshed på en sådan udvikling, som de finder vigtig for SMV-politikken. Kommissionen
har desuden i 2012 arrangeret konferencer med SMV'er fra Tyskland,
Nederlandene, Sverige, Det Forenede Kongerige, Polen og Italien. Disse konferencer gjorde det muligt for
erhvervsfolk fra SMV'er at give deres mening til kende om f.eks. arbejdsretlige
aspekter, regulering af markedsføring af produkter og den tilhørende proces med
fastsættelse af europæiske produktstandarder, der bekræfter produkternes
opfyldelse af reguleringskrav, krav til sundhed og sikkerhed, miljø, moms,
fødevarehygiejne og mærkning. Konferencerne
gav også mulighed for direkte ansigt-til-ansigt-drøftelser og udveksling af
detaljerede oplysninger og meningstilkendegivelser. De
indsamlede oplysninger vil også komme til at indgå i REFIT-kortlægnings- og
programmeringsøvelsen. Kommissionen hører også
jævnligt SMV-arbejdsgiverorganisationer gennem EU-konsultationer af
arbejdsmarkedets parter og gennem det arbejde, der gøres i EU-udvalg vedrørende
arbejdsmarkedsdialogen. SMV-organisationerne
har bidraget aktivt til at definere og implementere arbejdsprogrammet for EU's
arbejdsmarkedsparter 2012-2014[26]. SMV-dimensionen er
endelig blevet en prioritet for gruppen på højt plan vedrørende administrative
byrder (HLGAB), en ekspertgruppe, der blev nedsat i 2007 for at rådgive
Kommissionen om reduktion af administrative byrder, der er en følge af
EU-lovgivning. Kommissionen forlængede for nyligt gruppens mandat frem til oktober
2014[27].
Gruppen vil rådgive om EU-reguleringsforanstaltninger, der vedtages af
Parlamentet og Rådet under programmet for reduktion af administrative byrder,
og se på, hvordan de 27 medlemsstater har gennemført disse foranstaltninger.
SMV’erne vil blive hørt om, hvorvidt de trufne foranstaltninger har gjort en reel
forskel for dem. Denne indsats vil gøre det nemmere at udveksle oplysninger mellem
medlemsstaterne om forskellige måder, hvorpå man kan implementere
EU-lovgivning, og den vil bidrage til en bedre forståelse af den endelige
virkning af de vedtagne foranstaltninger. 5.2 "TOP
10"-høring I en
EU-dækkende åben internetbaseret høring fra oktober til december 2012
opfordrede Kommissionen SMV'er og organisationer, som repræsenterer deres
interesser, til at identificere ti områder eller EU-lovgivningsbestemmelser,
som de betragter som de mest byrdefulde. De
kunne vælge fra en ikke-udtømmende liste eller tilføje punkter på listen. De blev ikke anmodet om at begrunde eller forklare
deres valg, selv om nogle valgte at gøre det. De blev heller ikke anmodet om
præcist at angive, om byrden var en følge af EU-ret eller national ret.
Høringen gjorde det muligt for SMV’erne at give udtryk for eventuelle problemer
direkte over for Kommissionen. Arbejdsdokumentet
fra Kommissionens tjenestegrene, som indgår i bilaget til denne meddelelse,
opsummerer resultaterne af denne høring. Samtlige
svar er ved at blive vurderet, og der vil blive fastlagt opfølgende foranstaltninger
som led i Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (se afsnit
6 nedenfor)[28]. TOP 10-høringen gav i
alt 1 000 svar[29],
herunder fra individuelle SMV'er (over 600 svar fra SMV'er baseret i EU, hvoraf
40 % var mikrovirksomheder) og organisationer, der repræsenterer
SMV-interesser på forskellige niveauer i EU (næsten 150 svar). Der var reaktioner fra næsten alle medlemsstaterne
(mere end halvdelen af svarene kom fra individuelle SMV'er i tre medlemsstater
- BE, DE og IT) og også fra visse tredjelande, hovedsageligt Tyrkiet. Både de politikområder
og den EU-lovgivning, som blev taget op af det største antal individuelle
SMV'er og organisationer, der repræsenterer SMV'er, står opført i bilag III (se
arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene i bilaget til denne
meddelelse). REACH (regulering,
vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier - forordning (EF)
nr. 1907/2006) var den EU-foranstaltning, som oftest blev nævnt af både
individuelle SMV'er og organisationer, der repræsenterer deres interesser. Begge disse kategorier pegede også på: momslovgivning[30],
direktivet om produktsikkerhed i almindelighed (direktiv 2001/95/EF),
direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (direktiv
2005/36/EF) og direktivet om databeskyttelse (direktiv 95/46/EF). Selv om begge kategorier af respondentkategorier
identificerede forskellige specifikke lovgivningsforanstaltninger, pegede de
generelt på affaldsrelateret lovgivning[31]
og arbejdsmarkedsrelateret lovgivning[32]. Lovgivning om udstyr til registrering af køre- og
hviletid inden for vejtransport (forordning (EØF) nr. 3821/85), fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige
bygge- og anlægskontrakter (direktiv 2004/18/EF) og den moderniserede
toldkodeks (forordning (EF) nr. 450/2008) indtog også en plads i TOP 10. 6. Besvarelser i
SMV-høringer Kommissionen
finder, at høringsresultaterne er et vigtigt udtryk for SMV’ernes problemer. Den vil følge op på disse høringer på flere
forskellige måder. Der er allerede iværksat
arbejde med flere lovgivningsforanstaltninger, som er identificeret i
forbindelse med TOP 10-høringen. -
REACH
(registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier) (forordning
(EF) nr. 1907/2006): Der blev afsluttet en revision i 2012, og den blev
vedtaget i starten af 2013. Den blev
understøttet af et stort antal tematiske undersøgelser med input fra mere end
1 600 virksomheder. Det konkluderes på
baggrund af gennemgangen, at anvendelsen af REACH er tilfredsstillende og giver
resultater vedrørende alle de mål, der indtil videre kan være genstand for
evalueringer[33]. Det påpeges heri imidlertid også, at indsatsen for
at nå resultater har været uforholdsmæssigt stor for SMV’erne, og det spørgsmål
skal adresseres, eftersom den næste fase med registrering af stoffer frem til
2018 vil omfatte mange flere SMV'er. Kommissionen konkluderer i den
forbindelse, at der ikke vil blive foreslået ændringer af den dispositive del
af REACH, men den formulerer specifikke anbefalinger til begrænsning af
forordningens konsekvenser for SMV'erne. Det
skal imidlertid bemærkes, at et forslag om at modulere de gebyrer, der skal
indbetales til Det Europæiske Kemikalieagentur, efter virksomhedens størrelse
er ved at blive overvejet i forbindelse med en ændring af forordning (EF) nr.
340/2008. -
Fælles
merværdiafgiftssystem (moms) (Rådets direktiv 2006/112/EF): Kommissionen har offentliggjort en meddelelse[34] om vejen frem
mod et enklere, mere effektivt og velfungerende momssystem. Kommissionen fremlagde i 2012 en pakke med
foranstaltninger til at lette indførelsen af en "mini one stop shop"
i 2015, således at beskatningen af telekommunikationstjenester, radio- og
tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser bliver mere SMV-venlig
ved at lade leverandørerne af tjenesteydelser opfylde deres forpligtelser for
hele EU ved at foretage en enkelt momsangivelse og ‑betaling i den
medlemsstat, hvor de er etableret. Kommissionen
vil skubbe på for at få udbredt anvendelsen af denne one stop shop. En nylig forbedring er, at lovgivningen[35] siden januar
2013 tillader medlemsstaterne at gennemføre en alternativ ordning, som gør det
muligt for virksomheder med en årlig omsætning på under 2 000 000 EUR
at udskyde indbetalingen af moms til den relevante skattemyndighed, indtil de
rent faktisk har modtaget betaling fra deres kunder ("kasseregnskabsordning"). Kommissionen har også stået bag forbedringer af refusionsdirektivet,
der skal sikre, at det implementeres som planlagt og letter den elektroniske
indsendelse af momsrefusionsanmodninger. -
Direktiv
2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed: Som led i pakken vedrørende produktsikkerhed og markedsovervågning,
der blev vedtaget den 13. februar 2013, foreslår Kommissionen at ophæve
direktiv 2001/95/EF og direktiv 87/357/EØF om produkter, der ligner fødevarer,
og erstatte dem med en forordning om forbrugerproduktsikkerhed. På grund af emnet for og målet med den foreslåede
forordning kan SMV'er ikke fritages for dens krav, fordi beslutninger om
beskyttelse af personers sundhed og sikkerhed skal finde anvendelse uanset den
pågældende virksomheds størrelse. Pakken indeholder imidlertid klare
indikationer på, hvilken betydning Kommissionen tillægger de små virksomheders
behov, og den indeholder den vejledning og støtte, der er nødvendig for at kunne
efterleve reglerne. -
Procedurer
for tildeling af kontrakter om offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (direktiv
2004/18/EF): Kommissionen foreslog i 2011 et nyt direktiv om
offentlige indkøb[36],
som stadig drøftes inden for rammerne af EU-lovgivningsproceduren i Parlamentet
og Rådet. Det vil lette SMV’ers deltagelse i
kontrakter, fordi der foretages en betydelig forenkling af procedurerne og
herunder anvendes egenerklæringer og tilskyndes til anvendelse af mindre
entrepriser. -
Foranstaltninger
til fremme af forbedringer af sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rådets
direktiv 89/391/EØF): Kommissionen iværksatte i 2012 en bred
politikevaluering af relevans, effekt og kohærens for hoveddirektivet og mere
end 20 datterdirektiver. Resultaterne ventes at foreligge i 2015. -
EU-lovgivningen
om affald: Kommissionen vil i 2013 indlede en omfattende
revision af EU’s affaldspolitik og lovgivning vedrørende centrale mål i
rammedirektivet om affald, direktivet om deponering af affald og direktivet om
emballage og emballageaffald, en efterfølgende evaluering ("kvalitetskontrol")
af fem direktiver, der omhandler individuel affaldsproduktion, samt en
vurdering af, hvordan problemet med plastaffald kan tackles bedre. -
Direktivet
om tilrettelæggelse af arbejdstiden (direktiv 2003/88/EF): Kommissionen foretog
i 2010 en omfattende gennemgang af dette direktiv og konkluderede på den
baggrund, at det var påkrævet at foretage en revision. EU's
arbejdsmarkedsparter udtrykte i forbindelse med høringen ønske om at indgå i
forhandlinger om betingelserne vedrørende en sådan revision. Arbejdsmarkedsparterne
har imidlertid for nylig meddelt, at forhandlingerne er suspenderet, uden at
man er nået frem til en aftale. Kommissionen overvejer på nuværende tidspunkt,
hvordan man kan komme videre herfra. -
Lovgivning
om udstyr til registrering af køre- og hviletid inden for vejtransport (Rådets
forordning (EØF) nr. 3821/85): Kommissionen foreslog i
2011 en ny forordning[37],
som stadig er under drøftelse i Parlamentet og Rådet.
SMV'er ville nyde godt af forordningen, fordi visse typer køretøjer, der
anvendes inden for en radius på under 100 km fra virksomheden, ikke vil skulle
være udstyret med fartskriver. -
Anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer (direktiv 2005/36/EF): Kommissionen
fremsatte i 2011 forslag om et nyt direktiv[38],
der reviderer det nuværende direktiv. Det er
stadig under drøftelse i Parlamentet og Rådet. Det
ville være til hjælp for SMV’erne, fordi det letter arbejdstagernes mobilitet
ved bl.a. at indføre et europæisk erhvervspas. Erhvervspasset
ville gøre det nemmere og hurtigere for de myndigheder i medlemsstaterne, som
regulerer disse aktiviteter, at gennemføre de formelle procedurer til
anerkendelse af erhvervskvalifikationer, der er opnået i andre medlemsstater.
Succesen med og timingen af individuelle ansættelser kan have forholdsmæssig
større betydning for små virksomheder. Der
vil for det andet blive taget hensyn til resultaterne i forbindelse med
fastlæggelse af EU-lovgivning, der gennemføres under det nyligt bebudede
program for målrettet og effektiv regulering (REFIT).
REFIT sikrer som det første skridt kortlægning af for store byrder på
forskellige lovgivnings- og politikområder, uoverensstemmelser, mangler,
ineffektive foranstaltninger og kumulative virkninger, således at man kan opnå
gevinster på den mest effektive måde. Der vil være opmærksomhed på mulige
reguleringsbyrder, der er et resultat af implementeringen af EU-lovgivning på
nationalt og regionalt plan. Der tages med programmet hensyn til de særlige
træk ved SMV’erne og betydningen af reguleringsmæssig stabilitet, som der er
givet udtryk for i mange af SMV-høringerne. I
nogle tilfælde vil resultaterne af kortlægningen gøre det muligt at
bekendtgøre, at forslag om revision af lovgivning hurtigt kan iværksættes,
fordi det tydeligt fremgår, at der er behov for at gennemføre
reguleringsmæssige omkostningsreduceringer/forenklinger. I andre tilfælde kan
der være behov for en detaljeret evaluering, fordi det generelt er muligt at
forenkle reglerne og reducere reguleringsbyrden, men der er behov for
yderligere evaluering. Endelig er der tilfælde, hvor der måske ikke er behov
for at foretage umiddelbar opfølgning, f.eks. hvor
lovgivningen/lovgivningsområderne anses for at være omkostningseffektive, eller
hvor det er for tidligt at evaluere resultaterne/omkostningseffektiviteten. REFIT
vil også sikre koordinering og prioritering af screeningen af den gældende
EU-ret, der blev indledt i 2011, med henblik på at styrke "tænk småt
først"-princippet og for at identificere mulige yderligere undtagelser
eller byrdereduktioner for SMV'er, navnlig mikrovirksomheder. Der
vil blive offentliggjort flerårige REFIT-planer, og interessenter og andre
berørte parter vil kunne fremsætte bemærkninger til dem. Det vil således gøre det muligt for interessenterne, herunder
SMV'er og mikrovirksomheder, bedre at forstå og yde bidrag til det arbejde, der
gøres af Kommissionen. Der vil med
REFIT-kortlægningen og den flerårige planlægning blive taget hensyn til
arbejde, som Kommissionen allerede har påtaget sig, enten på grund af
lovgivningsmæssige krav i eksisterende EU-lovgivning om undersøgelser,
evalueringer eller rapporter eller som resultat af dens eksisterende
evalueringsprogram. Kommissionen er mere
generelt forpligtet til jævnligt at evaluere, om EU-lovgivningen har nået sine
mål, og om der er enklere og billigere måder til at opnå de samme gevinster og
nå de samme resultater[39].
Den vil også se på, om SMV'erne finder det nemt at forstå og gennemføre en
given lovgivning og på, hvad der eventuelt kan forbedres. Hvor det som led i sådanne evalueringer
konstateres, at der er mulighed for at anvende mindre tunge ordninger, kan dette
give anledning til mere SMV‑venlig lovgivning, som samtidig opfylder
traktatbaserede høringsforpligtelser på specifikke politikområder og tager behørigt
hensyn til synspunkterne hos andre relevante berørte parter. 7. De næste skridt Kommissionen
vil fortsat være meget opmærksom på SMV’erne i forbindelse med fastlæggelsen af
politikker og revision heraf. REFIT-programmet
vil blive gennemført gradvist, og resultaterne, herunder som de fremgår af den
årligt offentliggjorte SMV-resultattavle, kan kommenteres af interessenterne. Konsultationer og dialog mellem SMV’erne og
Kommissionen vil blive forbedret yderligere gennem SMV-repræsentanterne, øget
anvendelse af Enterprise Europe-netværket og SMV-konferencer samt i forbindelse
med høringer af arbejdsmarkedets parter. Kommissionen
vil yderligere forbedre sin indsamling af oplysninger og vurderinger fra
SMV'erne, når den reviderer sine retningslinjer for evaluering og
konsekvensvurdering i henholdsvis 2013 og 2014. Dette
analytiske arbejde kræver god dokumentation og statistiske data til fuldstændig
evaluering af konsekvenserne for SMV'erne. Styrings-
og konsultationsmekanismerne under EU-lovgivningen om små virksomheder kommer
til at spille en central rolle i forbindelse med indsatsen for at mindske den
reguleringsmæssige byrde for SMV'erne og sikre bred høring og inddragelse af
SMV'erne, herunder også medlemsstaterne. Netværket
af nationale SMV-repræsentanter vil fortsat i betydeligt omfang bidrage til at
overvåge Kommissionens arbejdsprogram for så vidt angår virkningerne for SMV'er
og til at sikre, at begrænsningen af den reguleringsmæssige byrde bliver en
prioritet i medlemsstaterne gennem øget deling af bedste praksis. Jævnlige møder med SMV-organisationer med henblik
på nøje overvågning af anvendelsen af "tænk småt først"-princippet i
forbindelse med de kommende prioriterede initiativer fra Kommissionen vil
fortsætte. Kommissionen vil fortsætte med at
styrke Enterprise Europe-netværket for at øge dets kapacitet til at forklare
EU-lovgivning og opnå meningstilkendegivelser fra SMV’erne om EU-lovgivning via
SMV-paneler. Det er en fælles opgave
at tage hensyn til SMV-dimensionen. Europa-Parlamentet
og Rådet opfordres til at sikre, at SMV’erne ikke blot opnår fordele gennem
EU-lovgivningen, men også, at der ikke skabes unødvendige byrder for SMV'erne i
forbindelse med lovgivningsprocessen. Medlemsstaterne
opfordres til at anvende de eksisterende muligheder i EU-lovgivningen for at lette
byrderne for SMV'erne. __________________________________________________ Arbejdsdokument
fra Kommissionens tjenestegrene SMV-resultattavle Prioriterede SMV-områder i Kommissionens arbejdsprogram for
2013 Resultater
af Top 10-høringen [1] http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/facts-figures-analysis/performance-review/files/supporting-documents/2012/do-smes-create-more-and-better-jobs_en.pdf. [2] KOM(2008) 394 endelig, s.
7. [3] Kommissionens rapport
"Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV'er - Tilpasning af
EU's regulering til mikrovirksomhedernes behov" (KOM(2011)803). [4] COM(2012)
582 final - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - "En stærkere
europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning". [5] COM(2012) 746 final http://ec.europa.eu/governance/better_regulation/documents/com_2013_en.pdf. [6] På det
arbejdsmarkedspolitiske område er det for eksempel i henhold til traktaten
obligatorisk at høre arbejdsmarkedets parter, før Kommissionen kan fremlægge
forslag. [7] Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE), EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38. [8] Kommissionens forslag til
forordning om ændring af forordning (EF) nr. 443/2009 for at fastlægge
betingelserne for at nå 2020-målet om at reducere nye personbilers CO2-emissioner
(COM(2012) 393 final). [9] Kommissionens
forslag til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for
vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
561/2006 (KOM(2011) 451). [10] COM(2012) 11 final. [11] Forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt
menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende
foranstaltninger af 14.11.2012 (COM(2012) 614 final). [12] "Postkasseselskaber"
er virksomheder, der er oprettet med det formål at udnytte lovgivningsmæssige
smuthuller, og som ikke yder service til kunder, men snarere udgør en facade
for tjenester, der leveres af deres ejere. Sådanne virksomheder er normalt
meget små, og "driver" ofte kun en postkasse - deraf navnet. [13] Virksomheder, som formelt
etableres i en bestemt medlemsstat, der ikke er knyttet sammen med deres
aktiviteter, som et middel til at undgå en anden medlemsstats regulering. [14] KOM(2011) 803, s. 6. [15] KOM(2011) 896. [16] Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel
ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab. [17] Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle
principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om
fødevarehygiejne. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for
animalske fødevarer. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004
af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den
offentlige kontrol af animalske produkter til konsum. [18] Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald. [19] Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/6/EU af 14. marts 2012 om ændring af Rådets direktiv
78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så vidt angår
mikroenheder. [20] Se arbejdsdokumentet fra
Kommissionens tjenestegrene, der er bilag til denne meddelelse. [21] http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/admin_burden/best_practice_report/best_practice_report_en.htm. [22] Se bilag II til
Kommissionens meddelelse KOM(2011) 803. [23] Forslag til revideret forordning
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger (COM(2012) 11 final) og forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om offentlige indkøb (KOM(2011) 896). Forslaget til et
revideret direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr er allerede
mundet ud i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012
om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). [24] http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/business-environment/start-up-procedures/progress-
2011/index_en.htm. [25] COM(2011) 615 final/2. [26] http://www.ueapme.com/IMG/pdf/EUSD_work_prog_2012-2014.pdf. [27] http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/admin_burden/ind_stakeholders/ind_stakeholders_en.htm. [28] COM(2012) 746 final http://ec.europa.eu/governance/better_regulation/documents/com_2013_en.pdf. [29] Samtlige resultater af
høringen er blevet offentliggjort på webstedet "Kom til orde i
Europa". [30] Fælles merværdiafgiftssystem
(Rådets direktiv 2006/112/EF), tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden
medlemsstat (Rådets direktiv 2008/9/EF). [31] Overførsel af affald
(forordning (EF) nr. 1013/2006), rammedirektivet om affald (direktiv
2008/98/EF) og udarbejdelse af liste over farligt affald (Kommissionens
beslutning 2000/532/EF). [32] Foranstaltninger til fremme
af forbedringer af sikkerhed og sundhed under arbejdet (direktiv 89/391/EØF),
direktivet om udstationering af arbejdstagere (direktiv 96/71/EF) og direktivet
om tilrettelæggelse af arbejdstiden (direktiv 2003/88/EF) blev alle nævnt i
høringssvarene. Hvad angår de enkelte SMV'ers og SMV-erhvervsorganisationernes
ranking, blev direktiv 89/381/EF placeret som henholdsvis nr. 6 og nr. 3;
direktiv 96/71/EF blev placeret som henholdsvis nr. 19 og nr. 8, og direktiv
2003/88/EF blev placeret som henholdsvis nr. 5 og 7. [33] COM(2013) 49 final. [34] KOM(2011) 851 endelig. [35] Direktiv 2010/45/EF. [36] KOM(2011) 896 endelig. [37] KOM(2011) 451 endelig. [38] KOM(2011) 883 endelig. [39] COM(2012) 746. Se afsnit 7.