EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D0436

Rådets afgørelse (EU) 2023/436 af 14. februar 2023 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere anden tillægsprotokol til konventionen om IT-kriminalitet vedrørende forstærket samarbejde og videregivelse af elektronisk bevismateriale

ST/6438/2022/INIT

EUT L 63 af 28.2.2023, p. 48–53 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/436/oj

Related international agreement

28.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/48


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/436

af 14. februar 2023

om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere anden tillægsprotokol til konventionen om IT-kriminalitet vedrørende forstærket samarbejde og videregivelse af elektronisk bevismateriale

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16 og artikel 82, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 6. juni 2019 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Unionens vegne at deltage i forhandlingerne om en anden tillægsprotokol til Europarådets konvention om IT-kriminalitet (CETS nr. 185) (»konventionen om IT-kriminalitet«).

(2)

Anden tillægsprotokol til konventionen om IT-kriminalitet vedrørende forstærket samarbejde og videregivelse af elektronisk bevismateriale (»protokollen«) blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 17. november 2021 og forventes at blive åbnet for undertegnelse den 12. maj 2022.

(3)

Protokollens bestemmelser falder ind under et område, der i vid udstrækning er omfattet af fælles regler som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), herunder instrumenter, der letter retligt samarbejde i straffesager, sikrer minimumsstandarder for proceduremæssige rettigheder samt garantier for databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred.

(4)

Kommissionen har også fremsat lovgivningsmæssige forslag til en forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager samt et direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager, hvorved der indføres bindende grænseoverskridende europæiske editions- og sikringskendelser, der rettes direkte til en repræsentant for en serviceudbyder i en anden medlemsstat.

(5)

Kommissionen har med sin deltagelse i forhandlingerne om protokollen sikret, at den er forenelig med de relevante fælles EU-regler.

(6)

En række forbehold, erklæringer, underretninger og meddelelser i forbindelse med protokollen er påkrævede for at kunne sikre protokollens forenelighed med EU-retten og -politikker. Andre er relevante for at kunne sikre en ensartet anvendelse af protokollen af EU-medlemsstater, der er parter i protokollen (»medlemsstatsparter«), i deres forhold til tredjelande, der er parter i protokollen (»tredjelandsparter«), samt for en effektiv anvendelse af protokollen.

(7)

De forbehold, erklæringer, underretninger og meddelelser, som medlemsstaterne får vejledning om i bilaget til denne afgørelse, berører ikke andre forbehold eller erklæringer, som de måtte ønske at fremsætte særskilt, hvor protokollen tillader det.

(8)

Medlemsstater, som ikke fremsatte forbehold, erklæringer, underretninger og meddelelser i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse på tidspunktet for undertegnelsen, bør gøre dette, når de deponerer deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument til protokollen.

(9)

I forlængelse af undertegnelsen og ratifikationen, accepten eller godkendelsen af protokollen bør medlemsstaterne desuden følge angivelserne i bilaget til denne afgørelse.

(10)

Protokollen foreskriver hurtige procedurer, der forbedrer den grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale og et højt beskyttelsesniveau. Dens ikrafttræden vil derfor bidrage til bekæmpelsen af cyberkriminalitet og andre former for kriminalitet på globalt plan ved at lette samarbejdet mellem medlemsstatsparter og tredjelandsparter sikre et højt beskyttelsesniveau for enkeltpersoner og bidrage til at løse lovkonflikter.

(11)

Protokollen indeholder passende garantier i overensstemmelse med kravene til internationale overførsler af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (3). Dens ikrafttræden vil derfor bidrage til at fremme Unionens databeskyttelsesstandarder på globalt plan, lette datastrømmene mellem medlemsstatsparter og tredjelandsparter og sikre, at medlemsstatsparter overholder deres forpligtelser i henhold til Unionens databeskyttelsesregler.

(12)

Protokollens hurtige ikrafttræden vil desuden bekræfte, at konventionen om IT-kriminalitet er den vigtigste multilaterale ramme for bekæmpelse af cyberkriminalitet.

(13)

Unionen kan ikke ratificere protokollen, da kun stater kan være parter i den.

(14)

Medlemsstaterne bør derfor bemyndiges til at ratificere protokollen, idet de handler i fællesskab i Unionens interesse.

(15)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (4) og afgav udtalelse den 21. januar 2022.

(16)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(17)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(18)

De autentiske udgaver af protokollen er den engelske og den franske udgave af teksten, der blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 17. november 2021 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Medlemsstaterne bemyndiges hermed til i Unionens interesse at ratificere anden tillægsprotokol til konventionen om IT-kriminalitet vedrørende forstærket samarbejde og videregivelse af elektronisk bevismateriale (»protokollen«) (5).

Artikel 2

1.   Ved ratifikationen af protokollen skal de medlemsstater, der ikke fremsatte forbehold, erklæringer, underretninger og meddelelser i overensstemmelse med afsnit 1-3 i bilaget til denne afgørelse på tidspunktet for undertegnelsen af protokollen, gør dette, når de deponerer deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument til protokollen.

2.   I forlængelse af ratifikationen, accepten eller godkendelsen af protokollen følger medlemsstaterne desuden angivelserne i afsnit 4 i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2023.

På Rådets vegne

E. SVANTESSON

Formand


(1)  Godkendelse af 17.1.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(5)  Se side 28 i denne EUT.


BILAG

Dette bilag fastsætter de i artikel 2 omhandlede forbehold, erklæringer, underretninger, meddelelser og angivelser.

1.   Forbehold

I henhold til protokollens artikel 19, stk. 1, kan en part erklære, at den benytter sig af et eller flere forbehold, der er fastsat i visse af protokollens artikler.

I henhold til protokollens artikel 7, stk. 9.a, kan en part forbeholde sig retten til ikke at anvende artikel 7 (Videregivelse af kundeoplysninger). Medlemsstaterne afholder sig fra at tage et sådant forbehold.

I henhold til protokollens artikel 7, stk. 9.b, kan en part på deri anførte betingelser forbeholde sig retten til ikke at anvende artikel 7 på visse typer af adgangsnumre. Medlemsstaterne kan tage et sådant forbehold, men kun i forbindelse med andre adgangsnumre end dem, der er nødvendige til det ene formål at identificere brugeren.

I henhold til protokollens artikel 8, stk. 13, kan en part forbeholde sig retten til ikke at anvende artikel 8 (Håndhævelse af pålæg fra en anden part om fremskyndet udlevering af kundeoplysninger og trafikdata) på trafikdata. Medlemsstaterne opfordres til at afholde sig fra at fremsætte et sådant forbehold.

Hvor artikel 19, stk. 1, hjemler andre forbehold, kan medlemsstaterne overveje og tage sådanne forbehold.

2.   Erklæringer

I henhold til protokollens artikel 19, stk. 2, kan en part afgive de erklæringer, der er angivet i visse af protokollens artikler.

I henhold til protokollens artikel 7, stk. 2.b, kan en part, for så vidt angår pålæg, der udstedes til serviceudbydere på dens område, afgive følgende erklæring:

"Pålæg i henhold til artikel 7, stk. 1, skal udstedes af eller under tilsyn af en anklagemyndighed eller anden judiciel myndighed eller på anden måde udstedes under uafhængigt tilsyn."

Medlemsstaterne afgiver, for så vidt angår pålæg, der udstedes til serviceudbydere på deres område, den i dette punkts andet afsnit fastsatte erklæring.

I henhold til protokollens artikel 9 (Hurtig videregivelse af lagrede elektroniske data i en nødsituation), stk. 1.b, kan en part erklære, at den ikke vil efterkomme anmodninger i henhold til nævnte artikels stk. 1.a, hvori der kun søges om videregivelse af kundeoplysninger. Medlemsstaterne opfordres til at afholde sig fra at afgive en sådan erklæring.

Hvor artikel 19, stk. 2, hjemler andre erklæringer, kan medlemsstaterne overveje og afgive sådanne erklæringer.

3.   Erklæringer, underretninger eller meddelelser

I henhold til protokollens artikel 19, stk. 3, skal en part afgive enhver erklæring, underretning eller meddelelse, der er angivet i visse af protokollens artikler, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat deri.

I henhold til protokollens artikel 7, stk. 5.a, kan en part underrette Europarådets generalsekretær om, at parten, når et pålæg i henhold til nævnte artikels stk. 1 udstedes til en serviceudbyder på dens område, i alle tilfælde eller under nærmere angivne omstændigheder kræver samtidig underretning om pålægget, supplerende oplysninger og et resumé af de faktiske omstændigheder vedrørende efterforskningen eller retsforfølgningen. I overensstemmelse hermed giver medlemsstaterne følgende underretning til Europarådets generalsekretær:

"Når der i henhold til artikel 7, stk. 1, udstedes et pålæg til en serviceudbyder på [medlemsstats] område, kræver [medlemsstat] i alle tilfælde samtidig underretning om pålægget, supplerende oplysninger og et resumé af de faktiske omstændigheder vedrørende efterforskningen eller retsforfølgningen."

I overensstemmelse med protokollens artikel 7, stk. 5.e, udpeger medlemsstaterne en central kompetent myndighed, der modtager underretningen i henhold til protokollens artikel 7, stk. 5.a, og udfører de handlinger, der er beskrevet i protokollens artikel 7, stk. 5.b, 5.c og 5.d, og meddeler kontaktoplysningerne for denne myndighed til Europarådets generalsekretær, når underretningen til Europarådets generalsekretær i henhold til protokollens artikel 7, stk. 5.a, fremsendes første gang.

I henhold til protokollens artikel 8, stk. 4, kan en part erklære, at der kræves yderligere supplerende oplysninger for at håndhæve pålæg i henhold til nævnte artikels stk. 1. I overensstemmelse hermed afgiver medlemsstaterne følgende erklæring:

"Der kræves yderligere supplerende oplysninger for at håndhæve pålæg i henhold til artikel 8, stk. 1. De yderligere supplerende oplysninger, der kræves, afhænger af omstændighederne i forbindelse med pålægget og den dertil knyttede efterforskning eller retsforfølgning."

I overensstemmelse med protokollens artikel 8, stk. 10.a og 10.b, meddeler og ajourfører medlemsstaterne kontaktoplysningerne for de myndigheder, der er udpeget til at fremsende et pålæg i henhold til artikel 8, henholdsvis for de myndigheder, der er udpeget til at modtage et pålæg i henhold til artikel 8. De medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, der er indført ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 (1) om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO"), medtager også EPPO inden for rammerne af udøvelsen af dens kompetencer, jf. nævnte forordnings artikel 22, 23 og 25, blandt de myndigheder, der gives meddelelse om i henhold til protokollens artikel 8, stk. 10.a og 10.b, og gør dette på en koordineret måde.

I overensstemmelse hermed afgiver medlemsstaterne følgende erklæring:

"I overensstemmelse med artikel 8, stk. 10, udpeger [medlemsstat] som en EU-medlemsstat, der deltager i det forstærkede samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO"), EPPO i udøvelsen af dens kompetencer, jf. artikel 22, 23 og 25 i Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO"), som kompetent myndighed."

I overensstemmelse med protokollens artikel 14, stk. 7.c, meddeler medlemsstaterne Europarådets generalsekretær, hvilke(n) myndighed(er) der skal underrettes i henhold til protokollens artikel 14, stk. 7.b, med henblik på protokollens kapitel II, del 2, i forbindelse med en sikkerhedshændelse.

I overensstemmelse med protokollens artikel 14, stk. 10.b, meddeler medlemsstaterne Europarådets generalsekretær, hvilke(n) myndighed(er) der giver tilladelse med henblik på protokollens kapitel II, del 2, i forbindelse med videre overførsel til en anden stat eller international organisation af data, der er modtaget i henhold til protokollen.

Hvor protokollens artikel 19, stk. 3, hjemler andre erklæringer, underretninger eller meddelelser, kan medlemsstaterne overveje og afgive sådanne erklæringer, underretninger eller meddelelser.

4.   Andre angivelser

De medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, der er indført ved forordning (EU) 2017/1939, sikrer, at EPPO i udøvelsen af sine beføjelser, jf. nævnte forordnings artikel 22, 23 og 25, kan anmode om samarbejde i henhold til protokollen på samme måde som de pågældende medlemsstaters nationale anklagemyndigheder.

Med hensyn til anvendelsen af artikel 7, navnlig i forbindelse med visse typer af adgangsnumre, kan medlemsstaterne undergive et pålæg i henhold til nævnte artikel kontrol hos en anklagemyndighed eller anden judiciel myndighed, når deres kompetente myndighed modtager en samtidig underretning om pålægget forud for udbyderens videregivelse af de ønskede oplysninger.

I overensstemmelse med protokollens artikel 14, stk. 11.c, sikrer medlemsstaterne, at den modtagende part, når de overfører oplysninger i henhold til protokollen, underrettes om, at det ifølge deres nationale retslige rammer kræves, at der skal gives personlig meddelelse til den person, hvis oplysninger videregives.

Hvad angår internationale overførsler på grundlag af aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger (2) ("paraplyaftalen"), meddeler medlemsstaterne med henblik på protokollens artikel 14, stk. 1.b, USA's kompetente myndigheder, at paraplyaftalen finder anvendelse på gensidige overførsler af personoplysninger i henhold til protokollen mellem kompetente myndigheder. Medlemsstaterne tager dog hensyn til, at paraplyaftalen bør suppleres med yderligere garantier, der tager hensyn til de unikke krav til serviceudbyderes direkte overførsel af elektronisk bevismateriale set i forhold til overførsel mellem myndigheder, som er fastsat i protokollen. I overensstemmelse hermed giver medlemsstaterne følgende meddelelse til USA's kompetente myndigheder:

"Med henblik på artikel 14, stk. 1.b, i anden tillægsprotokol til Europarådets konvention om IT-kriminalitet ("protokollen") finder [medlemsstat], at aftalen mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger ("paraplyaftalen") finder anvendelse på gensidig overførsel af personoplysninger i henhold til protokollen mellem kompetente myndigheder. For overførsler mellem serviceudbydere og myndigheder i henhold til protokollen finder paraplyaftalen kun anvendelse i kombination med en yderligere specifik overførselsordning, jf. paraplyaftalens artikel 3, stk. 1, der omhandler de unikke krav til serviceudbyderes direkte overførsel af elektronisk bevismateriale set i forhold til overførsel mellem myndigheder. Foreligger der ikke en sådan specifik overførselsordning, kan sådanne overførsler finde sted i henhold til protokollen, i hvilket tilfælde protokollens artikel 14, stk. 1.a, sammenholdt med dens artikel 14, stk. 2-15, finder anvendelse."

Medlemsstaterne sikrer, at de kun anvender protokollens artikel 14, stk. 1.c, hvis Europa-Kommissionen har vedtaget en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i henhold til artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (3) eller artikel 36 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (4) for det pågældende tredjeland, der dækker de respektive dataoverførsler, eller på grundlag af en anden aftale, der sikrer passende databeskyttelsesgarantier i henhold til artikel 46, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 37, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2016/680.


(1)  Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(2)  EUT L 336 af 10.12.2016, s. 3.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).


Top