This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012R1255
Commission Regulation (EU) No 1255/2012 of 11 December 2012 amending Regulation (EC) No 1126/2008 adopting certain international accounting standards in accordance with Regulation (EC) No 1606/2002 of the European Parliament and of the Council as regards International Accounting Standard 12, International Financial Reporting Standards 1 and 13, and Interpretation 20 of the International Financial Reporting Interpretations Committee Text with EEA relevance
Kommissionens forordning (EU) nr. 1255/2012 af 11. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12, IFRS 1 og 13 og IFRIC-fortolkningsbidrag 20 EØS-relevant tekst
Kommissionens forordning (EU) nr. 1255/2012 af 11. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12, IFRS 1 og 13 og IFRIC-fortolkningsbidrag 20 EØS-relevant tekst
EUT L 360 af 29.12.2012, p. 78–144
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 15/10/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R1803
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32008R1126 | Sletning | bilag tekst | 01/01/2013 | |
Modifies | 32008R1126 | tilføjelse | bilag tekst | 01/01/2013 | |
Modifies | 32008R1126 | erstatning | bilag tekst | 01/01/2013 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Implicitly repealed by | 32023R1803 | 16/10/2023 |
29.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 360/78 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1255/2012
af 11. december 2012
om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12, IFRS 1 og 13 og IFRIC-fortolkningsbidrag 20
(EØS-relevant tekst)
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008. |
(2) |
Den 20. december 2010 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS – Kraftig hyperinflation og afskaffelse af faste datoer for førstegangsanvendere (herefter benævnt "ændringerne til IFRS 1") og ændringer til IAS 12 Indkomstskatter – Udskudt skat: Genindvinding af underliggende aktiver (herefter benævnt "ændringerne til IFRS 12"). Ændringerne til IFRS 1 tjener til at indføre en ny undtagelse i anvendelsesområdet for IFRS 1, således at virksomheder, der har været udsat for kraftig hyperinflation kan vælge at måle aktiver og forpligtelser til deres dagsværdi og anvende denne dagsværdi som den fastsatte kostpris på deres aktiver og forpligtelser i deres IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling. Med disse ændringer er henvisningerne til faste datoer i IFRS 1 erstattet med henvisninger til overgangsdatoen. IAS 12 foreskriver den regnskabsmæssige behandling af indkomstskatter. Ændringerne til IAS 12 tjener til at indføre en undtagelse fra målingsprincippet i IAS 12 i form af en afkræftelig formodning om, at en investeringsejendoms regnskabsmæssige værdi målt til dagsværdi vil blive genindvundet ved salg, og at en virksomhed vil være forpligtet til at anvende den skattesats, der gælder ved salget af det underliggende aktiv. |
(3) |
Den 12. maj 2011 udsendte IASB IFRS 13 Dagsværdimåling (herefter benævnt "IFRS 13"). IFRS 13 fastsætter i en enkelt standard rammerne for måling af dagsværdi og giver udførlig vejledning i dagsværdimåling af både finansielle og ikke-finansielle aktiver og forpligtelser. IFRS 13 finder anvendelse, når en anden IFRS stiller krav om eller tillader dagsværdimåling eller oplysninger om dagsværdimåling. |
(4) |
Den 19. oktober 2011 udsendte IASB IFRIC-fortolkningsbidrag 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner (herefter benævnt "IFRIC 20"). IFRIC 20 tjener til at give vejledning om indregningen af strippingomkostninger i produktionsfasen som et aktiv og om den indledende og efterfølgende vurdering af strippingaktivet for at etablere en mere ensartet praksis med hensyn til virksomhedernes regnskabsmæssige behandling af strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner. |
(5) |
Med denne forordning godkendes ændringerne til IAS 12, ændringerne til IFRS 1, IFRS 13, IFRIC 20 og de deraf følgende ændringer til andre standarder og fortolkningsbidrag. Disse standarder, ændringer til eksisterende standarder eller fortolkningsbidrag indeholder et antal henvisninger til IFRS 9, der endnu ikke kan anvendes, eftersom IFRS 9 endnu ikke er blevet vedtaget af Unionen. Derfor bør enhver henvisning til IFRS 9, der forekommer i bilaget til denne forordning, læses som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Desuden kan ingen konsekvensændringer af IFRS 9 som følge af bilaget til denne forordning finde anvendelse. |
(6) |
Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringerne til IAS 12 og ændringerne til IFRS 1 samt IFRS 13 og IFRIC 20 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. |
(7) |
Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:
a) |
IAS 12 Indkomstskatter ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
b) |
SIC 21 udgår i overensstemmelse med ændringerne til IAS 12 som anført i bilaget til denne forordning. |
c) |
IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS ændres som anført i bilaget til denne forordning. |
d) |
IFRS 13 Dagsværdimåling indsættes som anført i bilaget til denne forordning. |
e) |
IFRS 1, IFRS 2, IFRS 3, IFRS 4, IFRS 5, IFRS 7, IAS 1, IAS 2, IAS 8, IAS 10, IAS 16, IAS 17, IAS 18, IAS 19, IAS 20, IAS 21, IAS 28, IAS 31, IAS 32, IAS 33, IAS 34, IAS 36, IAS 38, IAS 39, IAS 40, IAS 41, IFRIC 2, IFRIC 4, IFRIC 13, IFRIC 17 og IFRIC 19 ændres i overensstemmelse med IFRS 13 som anført i bilaget til denne forordning. |
f) |
IFRIC-fortolkningsbidrag 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner indsættes som anført i bilaget til denne forordning. |
g) |
IFRS 1 ændres i overensstemmelse med IFRIC 20 som anført i bilaget til denne forordning. |
2. Enhver henvisning til IFRS 9, der forekommer i bilaget til denne forordning, læses som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling.
3. Desuden finder ingen konsekvensændringer af IFRS 9 som følge af bilaget til denne forordning anvendelse.
Artikel 2
1. Virksomhederne anvender de i artikel 1, stk. 1, litra (a)-(c), nævnte ændringer senest fra den første dag i det regnskabsår, der starter på eller efter ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning.
2. Virksomhederne anvender IFRS 13 og IFRIC 20 de konsekvensændringer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra (d)-(g), senest fra den første dag i det regnskabsår, der starter den 1. januar 2013 eller derefter.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.
BILAG
INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER
IFRS 1 |
|
||
IAS 12 |
|
||
IFRS 13 |
|
||
IFRIC 20 |
|
"Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for "fair dealing". Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org"
ÆNDRINGER TIL IFRS 1
Førstegangsanvendelse af IFRS
Efter afsnit 31B tilføjes en overskrift samt afsnit 31C.
PRÆSENTATION OG OPLYSNING
Forklaring af overgangen til IFRS
Anvendelse af fastsat kostpris efter en periode med kraftig hyperinflation
31C |
Hvis en virksomhed på grund af kraftig hyperinflation vælger at måle aktiver og forpligtelser på grundlag af deres dagsværdi og anvende denne dagsværdi som den fastsatte kostpris i sin IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling (se afsnit D26-D30), skal virksomhedens første IFRS-årsregnskab indeholde en forklaring på, hvordan og hvorfor virksomheden havde og derpå ophørte med at have en funktionel valuta med begge følgende kendetegn:
|
Appendiks B
Undtagelser fra anvendelse med tilbagevirkende kraft af andre IFRS-standarder
Afsnit B2 ændres.
Ophør af indregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser
B2 |
Bortset fra det i afsnit B3 tilladte skal en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvende kravene om ophør af indregning i IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling fremadrettet på transaktioner, som finder sted på datoen for overgangen til IFRS eller derefter. Eksempelvis må en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, og som er ophørt med indregning af ikke-afledte finansielle aktiver eller ikke-afledte finansielle forpligtelser i overensstemmelse med tidligere regnskabsprincipper som følge af en transaktion, som fandt sted før datoen for overgangen til IFRS, ikke indregne disse aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med IFRS (medmindre de opfylder kriterierne for indregning som følge af en senere transaktion eller begivenhed). |
Appendiks D
Undtagelser fra andre IFRS-standarder
Afsnit D1 og D20 ændres.
D1 |
En virksomhed kan vælge at udnytte en eller flere af følgende undtagelser:
|
En virksomhed må ikke anvende disse undtagelser ved analogi i forhold til andre poster.
Måling af dagsværdien af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser ved første indregning
D20 |
Uanset kravene i afsnit 7 og 9 kan en virksomhed anvende kravene i sidste sætning af afsnit AG76 samt afsnit AG76A i IAS 39 fremadrettet på transaktioner, der er indgået på eller efter datoen for overgang til IFRS. |
Der tilføjes en overskrift og afsnit D26-D30.
Kraftig hyperinflation
D26 |
Hvis en virksomhed har en funktionel valuta, der var eller er valutaen i en økonomi med hyperinflation, skal den fastslå, om den var udsat for kraftig hyperinflation før datoen for overgangen til IFRS. Dette gælder for virksomheder, der anvender IFRS for første gang, samt for virksomheder, der tidligere har anvendt IFRS. |
D27 |
Valutaen i en økonomi med hyperinflation er udsat for kraftig hyperinflation, hvis den har begge følgende kendetegn:
|
D28 |
En virksomheds funktionelle valuta ophører med at være udsat for kraftig hyperinflation på den dato, hvor den funktionelle valuta normaliseres. Det er den dato, hvor den funktionelle valuta ikke længere har en af eller begge de kendetegn, der er nævnt i afsnit D27, eller hvor virksomhedens funktionelle valuta ændres til en valuta, der ikke er udsat for kraftig hyperinflation. |
D29 |
Når en virksomheds dato for overgang til IFRS falder sammen med eller ligger efter den dato, hvor den funktionelle valuta normaliseres, kan virksomheden vælge at måle alle aktiver og forpligtelser, der besiddes før den dato, hvor den funktionelle valuta normaliseres, til dagsværdi på datoen for overgang til IFRS. Virksomheden kan benytte denne dagsværdi som den fastsatte kostpris for disse aktiver og forpligtelser i IFRS-åbningsopgørelsen af finansiel stilling. |
D30 |
Når datoen for den funktionelle valutas normalisering falder inden for en sammenlignelig tolvmånedersperiode, kan den sammenlignelige periode være kortere end tolv måneder, forudsat at der fremlægges et fuldstændigt årsregnskab (jf. afsnit 10 i IAS 1) for denne kortere periode. |
IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT
Afsnit 39H tilføjes.
39H |
Kraftig hyperinflation og afskaffelse af faste datoer for førstegangsanvendere (ændringer til IFRS 1), som udkom i december 2010, medførte ændring af afsnit B2, D1 og D20 og tilføjelse af afsnit 31C og D26-D30. En virksomhed skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. juli 2011 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem tidligere. |
ÆNDRINGER TIL IFRS 9
IFRS 9 Finansielle instrumenter (udsendt i november 2009)
I afsnit C2 foretages følgende ændringer:
C2 |
I appendiks B ændres afsnit B1, B2 og B5, …
|
Afsnit C3 ændres ved tilføjelse af afsnit D20.
C3 |
I appendiks D (undtagelser fra andre IFRS) ændres afsnit D19 og D20 …
|
IFRS 9 Finansielle instrumenter (udsendt i oktober 2010)
I afsnit C2 og C3 foretages følgende ændringer:
I afsnit C2 ændres ændringen til afsnit B2 således:
B2 |
Bortset fra det i afsnit B3 tilladte skal en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvende kravene om ophør af indregning i IFRS 9 Finansielle instrumenter fremadrettet på transaktioner, som finder sted den 1. januar 2004 eller derefter. Eksempelvis må en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, og som er ophørt med indregning af ikke-afledte finansielle aktiver eller ikke-afledte finansielle forpligtelser i overensstemmelse med tidligere regnskabsprincipper som følge af en transaktion, som fandt sted før datoen for overgangen til IFRS, ikke indregne disse aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med IFRS (medmindre de opfylder kriterierne for indregning som følge af en senere transaktion eller begivenhed). |
I afsnit C3 ændres ændringen til afsnit D20 således:
D20 |
Uanset kravene i afsnit 7 og 9 kan virksomheden anvende kravene i sidste sætning af afsnit B5.4.8 samt afsnit B5.4.9 i IFRS 9 fremadrettet på transaktioner, der er indgået på eller efter datoen for overgang til IFRS. |
Ændringer til IAS 12
Indkomstskatter
Afsnit 52 er omnummereret til afsnit 51A. Afsnit 10 og eksemplerne efter afsnit 51A er ændret. Afsnit 51B og 51C og det efterfølgende eksempel samt afsnit 51D, 51E, 98 og 99 er ændret.
DEFINITIONER
Skattemæssig værdi
10 |
Hvis den skattemæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse ikke umiddelbart kan opgøres, kan der henvises til det grundlæggende princip i denne standard: at en virksomhed, med visse begrænsede undtagelser, skal indregne en udskudt skatteforpligtelse (skatteaktiv), når genindvinding eller afvikling af den regnskabsmæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse ville gøre fremtidige betalbare skatter større (mindre), end de ville have været, hvis en sådan genindvinding eller afvikling ikke havde skattemæssige konsekvenser. Afsnit 51A, eksempel C, illustrerer, hvor dette grundlæggende princip kan være en hjælp, eksempelvis når den skattemæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse afhænger af den forventede måde, hvorpå genindvinding eller afvikling finder sted. |
MÅLING
51A |
I visse jurisdiktioner kan den måde, hvorpå virksomheden genindvinder (afvikler) den regnskabsmæssige værdi af et aktiv (en forpligtelse), påvirke en af eller begge de følgende:
I sådanne tilfælde måler virksomheden udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver ved anvendelse af den skattesats og den skattemæssige værdi, der er i overensstemmelse med, hvordan genindvindingen eller afviklingen forventes at finde sted. |
Eksempel A
Et materielt anlægsaktiv har en regnskabsmæssig værdi på 100 og en skattemæssig værdi på 60. En skattesats på 20 % ville gælde, hvis aktivet blev solgt, og en skattesats på 30 % ville gælde for anden indtægt.
Virksomheden indregner en udskudt skatteforpligtelse på 8 (20 % skat af 40), hvis den forventer at sælge aktivet uden videre brug, og en udskudt skatteforpligtelse på 12 (30 % af 40), hvis den forventer at beholde aktivet og genindvinde dets regnskabsmæssige værdi ved brug.
Eksempel B
Et materielt anlægsaktiv med en kostpris på 100 og en regnskabsmæssig værdi på 80 opskrives til 150. Der foretages ingen tilsvarende skattemæssig regulering. Akkumulerede skattemæssige afskrivninger er 30 og skattesatsen er 30 %. Hvis aktivet sælges til en pris, der overstiger kostprisen, vil de akkumulerede skattemæssige afskrivninger på 30 indgå i den skattepligtige indkomst, men salgsavancen ud over kostprisen vil ikke være skattepligtig.
Den skattemæssige værdi af aktivet er 70, og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 80. Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi ved anvendelse af aktivet, må den frembringe en skattepligtig indkomst på 150, men den vil udelukkende være i stand til at foretage en afskrivning på 70. På dette grundlag er der en udskudt skatteforpligtelse på 24 (30 % af 80). Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi gennem salg af aktivet med det samme til en salgsavance på 150, opgøres den udskudte skatteforpligtelse som følger:
|
Skattepligtig midlertidig forskel |
Skattesats |
Udskudt skatte- forpligtelse |
Akkumulerede skattemæssige afskrivninger |
30 |
30 % |
9 |
Avance ud over kostpris |
50 |
nul |
— |
I alt |
80 |
|
9 |
(Bemærk: I overensstemmelse med afsnit 61A indregnes den yderligere udskudte skat, der opstår ved omvurderingen, direkte i anden totalindkomst)
Eksempel C
Forholdene er de samme som i eksempel B bortset fra, at hvis aktivet sælges til mere end kostpris, vil de akkumulerede skattemæssige afskrivninger indgå i den skattepligtige indkomst (beskattet med 30 %), og salgsavancen vil blive beskattet med 40 % efter fradrag af en inflationskorrigeret kostpris på 110.
Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi ved anvendelse af aktivet, må den frembringe en skattepligtig indkomst på 150, men den vil udelukkende være i stand til at foretage en afskrivning på 70. På dette grundlag er der en skattemæssige værdi på 70, en skattepligtig midlertidig forskel på 80 og en udskudt skatteforpligtelse på 24 (30 % af 80) som i eksempel B.
Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi ved straks at sælge aktivet til en salgsavance på 150, vil den kunne fratrække den indekserede kostpris på 110. Nettoavancen på 40 vil blive beskattet med 40 %. Derudover vil de akkumulerede skattemæssige afskrivninger på 30 blive indregnet i den skattepligtige indkomst og beskattet med 30 %. På dette grundlag er den skattemæssige værdi 80 (110 minus 30), der er en skattepligtig midlertidig forskel på 70, og der er en udskudt skatteforpligtelse på 25 (40 % af 40 plus 30 % af 30). Hvis den skattemæssige værdi ikke umiddelbart fremgår af dette eksempel, kan det være en hjælp at sammenligne med det grundlæggende princip beskrevet i afsnit 10.
(Bemærk: I overensstemmelse med afsnit 61A indregnes den yderligere udskudte skat, der opstår ved omvurderingen, direkte i anden totalindkomst)
51B |
Hvis en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv kan henføres til et ikke-afskrivningsberettiget aktiv, der måles i overensstemmelse med omvurderingsmodellen i IAS 16, skal målingen af den udskudte skatteforpligtelse eller det udskudte skatteaktiv afspejle de skattemæssige konsekvenser af genindvindingen af den regnskabsmæssige værdi af det ikke-afskrivningsberettigede aktiv ved salg, uanset målingsgrundlaget for aktivets regnskabsmæssige værdi. Tilsvarende gælder, at hvis skattelovgivningen for det skattepligtige beløb fra salget af et aktiv angiver en gældende skattesats, som afviger fra den gældende skattesats for det skattepligtige beløb hidrørende fra anvendelsen af aktivet, anvendes førstnævnte skattesats derfor ved målingen af den udskudte skatteforpligtelse eller det udskudte skatteaktiv tilknyttet et ikke-afskrivningsberettiget aktiv. |
51C |
Hvis en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv kan henføres til investeringsejendomme, der måles til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 40, er der en afkræftelig formodning om, at den regnskabsmæssige værdi af investeringsejendommen vil blive genindvundet ved salg. Medmindre formodningen afkræftes, betyder det, at målingen af den udskudte skatteforpligtelse eller det udskudte skatteaktiv helt skal afspejle de skattemæssige konsekvenser af genindvindingen af den regnskabsmæssige værdi af investeringsejendommen ved salg. Denne formodning afkræftes, hvis investeringsejendommen er afskrivningsberettiget og indehaves som led i en forretningsmodel, hvis mål består i i alt væsentligt at forbruge alle de økonomiske fordele tilknyttet investeringsejendommen over tid snarere end ved salg. Hvis formodningen afkræftes, skal kravene i afsnit 51 og 51A overholdes. |
Eksempel til illustration af afsnit 51C
En investeringsejendom har en kostpris på 100 og en dagsværdi på 150. Den måles efter dagsværdimodellen i IAS 40. Den omfatter en grund til en kostpris på 40 og en dagsværdi på 60 samt en bygning til en kostpris på 60 og en dagsværdi på 90. Grunden har en ubegrænset brugstid.
De akkumulerede skattemæssige afskrivninger er 30 for bygningen. Urealiserede ændringer i dagsværdien af investeringsejendommen påvirker ikke den skattepligtige indkomst. Hvis investeringsejendommen sælges for mere end kostprisen, vil udligningen af de akkumulerede skattemæssige afskrivninger på 30 blive inkluderet i den skattepligtige indkomst og beskattet med 30 %. Hvis salgsprisen overstiger kostprisen, anfører skattelovgivningen skattesatser på 25 % for aktiver, der har været besiddet i under to år, og 20 % for aktiver, der har været besiddet i to år eller mere.
Eftersom investeringsejendommen måles efter dagsværdimodellen i IAS 40, er der en afkræftelig formodning om, at virksomheden helt vil genindvinde den regnskabsmæssige værdi af investeringsejendommen ved salg. Hvis denne formodning ikke afkræftes, afspejler den udskudte skatteforpligtelse de skattemæssige konsekvenser af geninddrivelsen af den regnskabsmæssige værdi ved salg, selv om virksomheden forventer at opnå lejeindtægter fra ejendommen før salg.
Den skattemæssige værdi af grunden, hvis den sælges, er 40, og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 20 (60 – 40). Den skattemæssige værdi af bygningen, hvis den sælges, er 30 (60 – 30), og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 60 (90 – 30). Dette giver en samlet skattepligtig midlertidig forskel knyttet til investeringsejendommen på 80 (20 + 60).
I henhold til afsnit 47 er skattesatsen den sats, der forventes at gælde for det regnskabsår, hvor investeringsejendommen realiseres. Hvis virksomheden forventer at sælge ejendommen efter at have besiddet den i over to år, opgøres den deraf følgende udskudte skatteforpligtelse som følger:
|
Skattepligtig midlertidig forskel |
Skattesats |
Udskudt skatte- forpligtelse |
Akkumulerede skattemæssige afskrivninger |
30 |
30 % |
9 |
Avance ud over kostpris |
50 |
20 % |
10 |
I alt |
80 |
|
19 |
Hvis virksomheden forventer at sælge ejendommen efter at have besiddet den i mindre end to år, ændres ovenstående opgørelse for at beskatte avancen ud over kostprisen med 25 % i stedet for 20 %.
Hvis virksomheden i stedet besidder bygningen som led i en forretningsmodel, hvis mål består i i alt væsentligt at forbruge alle de økonomiske fordele tilknyttet bygningen over tid snarere end ved salg, afkræftes denne formodning for bygningens vedkommende. Jorden er imidlertid ikke afskrivningsberettiget. Formodningen om genindvinding ved salg vil derfor ikke blive afkræftet for jordens vedkommende. Det følger heraf, at den udskudte skatteforpligtelse vil afspejle de skattemæssige konsekvenser af genindvindingen af den regnskabsmæssige værdi af bygningen ved brug og den regnskabsværdi af jorden ved salg.
Den skattemæssige værdi af bygningen, hvis den bruges, er 30 (60 – 30), og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 60 (90 – 30), og det giver en udskudt skatteforpligtelse på 18 (30 % af 60).
Den skattemæssige værdi af jorden, hvis den sælges, er 40, og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 20 (60 – 40), og det giver en udskudt skatteforpligtelse på 4 (20 % af 20).
Det betyder, at hvis formodningen om genindvinding ved salg afkræftes for bygningens vedkommende, bliver den udskudte skatteforpligtelse tilknyttet investeringsejendommen 22 (18 + 4).
51D |
Den afkræftelige formodning i afsnit 51C finder også anvendelse, når en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv opstår som følge af måling af en investeringsejendom i en virksomhedssammenslutning, hvis virksomheden agter at bruge dagsværdimodellen ved efterfølgende målinger af investeringsejendommen. |
51E |
Afsnit 51B–51D ændrer ikke ved kravene om at anvende principperne i afsnit 24–33 (fradragsberettigede midlertidige forskelle) og afsnit 34–36 (uudnyttede skattemæssige underskud og uudnyttede skattemæssige fradrag) i denne standard ved indregning og måling af udskudte skatteaktiver. |
GENNEMFØRELSESDATO
98 |
Afsnit 52 blev omnummereret til 51A, afsnit 10 og eksemplerne efter afsnit 51A blev ændret, og afsnit 51B og 51C og det efterfølgende eksempel samt afsnit 51D, 51E og 99 blev ændret ved Udskudt skat: genindvinding af underliggende aktiver, der blev udstedt i december 2010. Virksomhederne skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2012 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender ændringerne for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette. |
OPHÆVELSE AF SIC-21
99 |
De ændringer, der blev gennemført ved Udskudt skat: genindvinding af underliggende aktiver, der blev udstedt i december 2010, erstatter SIC-fortolkningsbidrag 21 Indkomstskatter — Genindvinding af omvurderede ikke-afskrivningsberettigede aktiver. |
INTERNATIONAL REGNSKABSSTANDARD IFRS 13
Måling af dagsværdi
FORMÅL
1 |
Denne standard:
|
2 |
Dagsværdi er en markedsbaseret, ikke en virksomhedsspecifik måling. For nogle aktiver og forpligtelser kan der eventuelt foreligge observerede markedstransaktioner eller markedsoplysninger. For andre aktiver og forpligtelser foreligger der muligvis ikke observerede markedstransaktioner eller markedsoplysninger. Formålet med en måling af dagsværdien er imidlertid i begge tilfælde det samme - at beregne den pris, hvorved en velordnet transaktion med det formål at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingsdagen under aktuelle markedsforhold (dvs. en exit-pris på målingstidspunktet set fra den markedsdeltagers synspunkt, der er i besiddelse af aktivet, eller som har forpligtelsen). |
3 |
Når prisen på identiske aktiver eller forpligtelser ikke kan observeres, måler en virksomhed dagsværdien med en anden værdiansættelsesmetode, som maksimerer brugen af relevante observerede input og minimerer brugen af ikkeobserverede input. Eftersom dagsværdi er en markedsbaseret måling, bliver den målt ved brug af de forudsætninger, som markedsdeltagerne bruger ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, herunder forudsætninger om risici. En virksomheds hensigt om at besidde et aktiv eller indfri eller på anden måde opfylde en forpligtelse er således ikke relevant i forbindelse med målingen af dagsværdien. |
4 |
Definitionen på dagsværdi fokuserer på aktiver og forpligtelser, fordi disse er et primært forhold i den regnskabsmæssige måling. Denne standard skal endvidere anvendes på en virksomheds egne egenkapitalinstrumenter målt til dagsværdi. |
OMFANG
5 |
Denne standard finder anvendelse, når en anden standard stiller krav om eller tillader dagsværdimåling eller oplysninger om dagsværdimåling (og målinger, såsom dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, baseret på dagsværdi eller oplysninger om disse målinger), bortset fra, hvad der er anført i afsnit 6 og 7. |
6 |
Kravene om måling og oplysninger i denne standard finder ikke anvendelse på følgende:
|
7 |
De oplysninger, der stilles krav om i denne standard, er ikke nødvendige til følgende:
|
8 |
Rammerne for måling af dagsværdi beskrevet i denne IFRS-standard gælder både indledende og efterfølgende måling, hvis dagsværdi er påkrævet eller tilladt i henhold til andre IFRS-standarder. |
MÅLING
Definition af dagsværdi
9 |
I denne standard defineres dagsværdi som den pris, der ville blive opnået ved salg af et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. |
10 |
I afsnit B2 beskrives den generelle metode til måling af dagsværdi. |
Aktivet eller forpligtelsen
11 |
En dagsværdimåling vedrører et bestemt aktiv eller en bestemt forpligtelse. Ved målingen af dagsværdien skal en virksomhed derfor tage hensyn til aktivets eller forpligtelsens kendetegn, hvis markedsdeltagerne ville tage disse kendetegn i betragtning ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen på målingstidspunktet. Disse kendetegn omfatter f.eks. følgende:
|
12 |
Et bestemt kendetegns indvirkning på målingen vil afhænge af, hvordan det pågældende kendetegn betragtes af markedsdeltagerne. |
13 |
Aktivet eller forpligtelsen målt til dagsværdi kan være:
|
14 |
Hvorvidt aktivet eller forpligtelsen er et selvstændigt aktiv, en selvstændig forpligtelse, en gruppe af aktiver, en gruppe af forpligtelser eller en gruppe af aktiver og forpligtelser til indregning eller oplysning afhænger af regningsenheden. Regningsenheden for aktivet eller forpligtelsen fastsættes i overensstemmelse med den IFRS-standard, der kræver eller tillader dagsværdimålingen under hensyntagen til denne IFRS-standard. |
Transaktionen
15 |
En dagsværdimåling forudsætter, at aktivet eller forpligtelsen omsættes i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere med henblik på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. |
16 |
En dagsværdimåling forudsætter, at transaktionen med det formål at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen sker enten:
|
17 |
En virksomhed behøver ikke foretage en udtømmende søgning efter samtlige mulige markeder for at identificere det primære marked eller, hvis der ikke er et primært marked, det mest fordelagtige marked, men skal tage hensyn til alle oplysninger, som er rimeligt tilgængelige. Hvis der ikke er bevis på det modsatte, antages det, at markedet, som virksomheden normalt anvender til at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen, er det primære marked eller, hvis der ikke er et primært marked, så det mest fordelagtige marked. |
18 |
Hvis der er et primært marked for aktivet eller forpligtelsen, afspejler dagsværdimålingen prisen på dette marked (uanset om denne pris kan observeres direkte eller skønnes ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode), selv om prisen på et andet marked er potentielt mere fordelagtig på målingstidspunktet. |
19 |
Virksomheden skal have adgang til det primære (eller mest fordelagtige) marked på målingstidspunktet. Eftersom forskellige virksomheder (og forretningsenheder inden for disse virksomheder) med forskellige aktiviteter kan have adgang til forskellige markeder, kan det primære (eller mest fordelagtige) marked for det samme aktiv eller den samme forpligtelse variere for forskellige virksomheder (og forretningsenheder inden for disse virksomheder). Det primære (eller mest fordelagtige) marked (og dermed markedsdeltagerne) skal derfor ses ud fra virksomhedens synspunkt og således give mulighed for forskelle mellem og blandt virksomheder med forskellige aktiviteter. |
20 |
Selv om en virksomhed skal have adgang til markedet, behøver virksomheden ikke kunne sælge det pågældende aktiv eller overdrage den pågældende forpligtelse på målingstidspunktet for at kunne måle dagsværdien på basis af prisen på det pågældende marked. |
21 |
Selv når der ikke er et observeret marked, hvorfra prisoplysninger kan indhentes om salget af et aktiv eller overdragelsen af en forpligtelse på målingstidspunktet, forudsætter en dagsværdimåling, at en transaktion finder sted på det pågældende tidspunkt, set fra en markedsdeltagers synspunkt, som er i besiddelse af aktivet, eller som har forpligtelsen. Denne forudsatte transaktion tilvejebringer et grundlag for at vurdere prisen på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen. |
Markedsdeltagere
22 |
En virksomhed skal måle dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse ved at anvende de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, idet det forudsættes, at markedsdeltageren handler i bedste økonomiske interesse. |
23 |
En virksomhed behøver ikke identificere specifikke markedsdeltagere ved udviklingen af disse forudsætninger. Virksomheden skal i stedet identificere kendetegn, der sondrer mellem markedsdeltagere generelt under hensyntagen til faktorer, der er specifikke for alle følgende:
|
Prisen
24 |
Dagsværdi er prisen opnået ved at sælge et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion på det primære (eller mest fordelagtige) marked på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold (dvs. en exit-pris), uanset om den pågældende pris kan observeres direkte eller skønnes ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode. |
25 |
Prisen på det primære (eller mest fordelagtige) marked, der anvendes til at måle dagsværdien af aktivet eller forpligtelsen, reguleres ikke for transaktionsomkostninger. Transaktionsomkostninger skal behandles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med andre IFRS-standarder. Transaktionsomkostninger er ikke et kendetegn ved et aktiv eller en forpligtelse, men er derimod specifikke for en transaktion og varierer afhængigt af, hvordan en virksomhed indgår i en transaktion for et aktiv eller en forpligtelse. |
26 |
Transaktionsomkostninger omfatter ikke transportomkostninger. Hvis placering er et kendetegn for aktivet (hvilket f.eks. kan være tilfældet ved en råvare), reguleres prisen på det primære (eller mest fordelagtige) marked for eventuelle omkostninger, der påløber til transport af aktivet fra den aktuelle placering til det pågældende marked. |
Anvendelse på ikkefinansielle aktiver
Højeste og bedste anvendelse af ikkefinansielle aktiver
27 |
En dagsværdimåling af et ikkefinansielt aktiv tager hensyn til en markedsdeltagers evne til at frembringe økonomiske fordele ved at anvende aktivet mest og bedst muligt eller ved at sælge det til en anden markedsdeltager, som ville anvende aktivet mest og bedst muligt. |
28 |
Den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv ser på aktivets anvendelse med hensyn til, hvad der er fysisk muligt, lovligt i juridisk henseende og finansielt opnåeligt som følger:
|
29 |
Den højeste og bedste anvendelse fastsættes ud fra markedsdeltagernes perspektiv, også selv om virksomheden påtænker en anden anvendelse. Dog anses en virksomheds aktuelle anvendelse af et ikkefinansielt aktiv for at være den højeste og bedste anvendelse, medmindre markedet eller andre faktorer tyder på, at aktivets værdi kunne maksimeres, hvis markedsdeltagerne anvendte aktivet på en anden måde. |
30 |
Til at beskytte sin konkurrencemæssige stilling eller af andre grunde kan en virksomhed have til hensigt ikke at anvende et anskaffet ikkefinansielt aktiv aktivt, eller den kan have til hensigt ikke at anvende aktivet mest og bedst muligt. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med et anskaffet immaterielt aktiv, som virksomheden planlægger at anvende defensivt ved at forhindre andre i at anvende det. Virksomheden skal ikke desto mindre måle dagsværdien af et ikkefinansielt aktiv under forudsætning af markedsdeltagernes højeste og bedste anvendelse. |
Værdiansættelsesforudsætning for ikkefinansielle aktiver
31 |
Den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv fastsætter den værdiansættelsesforudsætning, der anvendes til at måle aktivets dagsværdi, som følger:
|
32 |
Dagsværdimålingen af et ikkefinansielt aktiv forudsætter, at aktivet sælges i overensstemmelse med den regningsenhed, der er anført i andre IFRS-standarder (hvilket kan være et enkelt aktiv). Dette er tilfældet, selv når den pågældende dagsværdimåling forudsætter, at den højeste og bedste anvendelse af aktivet er at anvende det i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser, fordi en dagsværdimåling forudsætter, at markedsdeltageren allerede er i besiddelse af de supplerende aktiver og de tilknyttede forpligtelser. |
33 |
Anvendelsen af værdiansættelsesprincippet for ikkefinansielle aktiver beskrives i afsnit B3. |
Anvendelse på forpligtelser og en virksomheds egne egenkapitalinstrumenter
Generelle principper
34 |
En dagsværdimåling forudsætter, at en finansiel eller ikkefinansiel forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument (f.eks. egenkapitalinteresser udstedt som vederlag ved en virksomhedssammenslutning) overdrages til en markedsdeltager på målingstidspunktet. Overdragelsen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument forudsætter følgende:
|
35 |
Selv når der ikke er et observeret marked til at give prisfastsættelsesoplysninger om overdragelsen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument (f.eks. fordi kontraktmæssige eller andre juridiske begrænsninger forhindrer overdragelsen af sådanne poster), kan der være et observeret marked for sådanne poster, hvis de besiddes af andre parter som aktiver (f.eks. en erhvervsobligation eller en call-option på en virksomheds aktier). |
36 |
En virksomhed skal i alle tilfælde maksimere anvendelsen af relevant observeret input og mindske anvendelsen af ikkeobserverede input til at opfylde målet om en dagsværdimåling, som skal vurdere prisen, ved hvilken en velordnet transaktion med det formål at overdrage forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. |
Forpligtelser og egenkapitalinstrumenter, der besiddes af andre parter som aktiver
37 |
Når en officiel pris for overdragelsen af en identisk eller en lignende forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument ikke er tilgængelig, og den identiske post besiddes af en anden part som et aktiv, skal virksomheden måle forpligtelsens eller egenkapitalinstrumentets dagsværdi fra en markedsdeltagers perspektiv, der besidder den identiske post som et aktiv på målingstidspunktet. |
38 |
I sådanne tilfælde skal en virksomhed måle dagsværdien af forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet som følger:
|
39 |
En virksomhed regulerer kun den officielle pris på en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument, som besiddes af en anden part som et aktiv, hvis der er specifikke faktorer i forbindelse med aktivet, som ikke gælder for dagsværdimålingen af forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet. En virksomhed skal sikre, at prisen på aktivet ikke afspejler virkningen af en begrænsning, der forhindrer salget af det pågældende aktiv. Nogle faktorer kan indikere, at den officielle pris på aktivet skal reguleres til at omfatte følgende:
|
Forpligtelser og egenkapitalinstrumenter, der ikke besiddes af andre parter som aktiver
40 |
Når en officiel pris for overdragelsen af en identisk eller en lignende forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument ikke er tilgængelig, og den identiske post ikke besiddes af en anden part som et aktiv, skal virksomheden måle forpligtelsens eller egenkapitalinstrumentets dagsværdi ved hjælp af en værdiansættelsesmetode fra en markedsdeltagers perspektiv, der har forpligtelsen eller har fremsat kravet om finansiel ejendomsret. |
41 |
Ved anvendelsen af en nutidsværdimetode kan en virksomhed eksempelvis tage hensyn til:
|
Risiko for manglende opfyldelse
42 |
Dagsværdien af en forpligtelse afspejler virkningen af risikoen for manglende opfyldelse. Risiko for manglende overholdelse omfatter, men er eventuelt ikke begrænset til, en virksomheds egen kreditrisiko (som defineret i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger). Risikoen for manglende opfyldelse antages at være den samme før og efter overdragelsen af forpligtelsen. |
43 |
Ved målingen af en forpligtelses dagsværdi skal virksomheden tage hensyn til virkningen af sin kreditrisiko (kreditværdighed) og alle andre faktorer, der kan indvirke på sandsynligheden for, at forpligtelsen opfyldes. Denne virkning kan variere afhængig af forpligtelsen, f.eks.:
|
44 |
En forpligtelses dagsværdi afspejler virkningen af risikoen for manglende opfyldelse på grundlag af dens regningsenhed. Udstederen af en forpligtelse udstedt med en uadskillelig tredjemands kreditværdighed, som behandles regnskabsmæssigt separat i forhold til forpligtelsen, må ikke medtage virkningen af kreditværdigheden (f.eks. en tredjemands gældsgaranti) i dagsværdimålingen af forpligtelsen. Hvis kreditværdigheden behandles regnskabsmæssigt separat i forhold til forpligtelsen, tager udstederen hensyn til sin egen kreditværdighed og ikke tredjemandsgarantens kreditværdighed ved målingen af forpligtelsens dagsværdi. |
Begrænsning, der forhindrer overdragelsen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument
45 |
Ved dagsværdimålingen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument må virksomheden ikke medtage et særskilt input eller en regulering af andre input, der vedrører tilstedeværelsen af en begrænsning, der forhindrer overdragelsen af posten. Virkningen af en begrænsning, der forhindrer overdragelsen af en forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument, er enten implicit eller eksplicit medtaget i de andre input til dagsværdimålingen. |
46 |
Eksempelvis accepterede både kreditor og den forpligtede på transaktionstidspunktet transaktionsprisen for forpligtelsen velvidende, at forpligtelsen indeholder en begrænsning, der forhindrer dens overdragelse. Som følge af begrænsningens inklusion i transaktionsprisen er et særskilt input eller en regulering af et eksisterende input ikke nødvendig på transaktionstidspunktet med det formål at afspejle virkningen af begrænsningen af overdragelsen. Et særskilt input eller en regulering af et eksisterende input er heller ikke nødvendigt på efterfølgende målingstidspunkter til at afspejle begrænsningen af overdragelsen. |
Finansiel forpligtelse med et anfordringselement
47 |
Dagsværdien af en finansiel forpligtelse med et anfordringselement (eksempelvis en anfordringskonto) er ikke mindre end det beløb, der skal betales på anfordring, diskonteret fra det tidligste tidspunkt, hvor beløbet kunne kræves betalt. |
Anvendelse på finansielle aktiver og finansielle forpligtelser med modsvarende positioner i forbindelse med markedsrisici eller modpartens kreditrisiko
48 |
En virksomhed, der besidder en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, er udsat for markedsrisici (som defineret i IFRS 7) og for de enkelte modparters kreditrisiko (som defineret i IFRS 7). Hvis virksomheden forvalter denne gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser på grundlag af sin nettorisiko over for enten markedsrisici eller kreditrisiko, kan virksomheden gøre brug af en undtagelse fra denne IFRS ved dagsværdimålingen. Denne undtagelse tillader virksomheden at måle dagsværdien af en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser baseret på den pris, der kunne opnås ved at sælge en lang nettoposition (dvs. et aktiv) til en bestemt risikoeksponering eller ved at overdrage en kort nettoposition (dvs. en forpligtelse) til en bestemt risikoeksponering i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. En virksomhed skal derfor måle dagsværdien af gruppen af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i overensstemmelse med, hvordan markedsdeltagerne ville prisfastsætte nettorisikoen på målingstidspunktet. |
49 |
En virksomhed må kun benytte undtagelsen i afsnit 48, hvis virksomheden opfylder alle følgende betingelser:
|
50 |
Undtagelsen i afsnit 48 vedrører ikke præsentationen af årsregnskaber. I nogle tilfælde adskiller grundlaget for præsentationen af finansielle instrumenter i balancen sig fra grundlaget for målingen af finansielle instrumenter, hvis f.eks. en IFRS ikke kræver eller tillader, at finansielle instrumenter præsenteres som nettobeløb. I sådanne tilfælde kan en virksomhed være nødt til at fordele reguleringerne på porteføljeniveau (se afsnit 53-56) på de enkelte aktiver eller forpligtelser, som udgør gruppen af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser forvaltet på grundlag af virksomhedens nettorisiko. En virksomhed skal foretage disse fordelinger på et rimeligt og konsekvent grundlag ved hjælp af en metode, der er relevant under omstændighederne. |
51 |
En virksomhed skal træffe en beslutning om regnskabspraksis i henhold til IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl for at anvende undtagelsen i afsnit 48. En virksomhed, der gør brug af undtagelsen, skal anvende denne regnskabspraksis, herunder praksis om fordeling af købs-salgs-reguleringer (se afsnit 53-55) og kreditreguleringer (se afsnit 56), hvis relevant, konsekvent fra regnskabsår til regnskabsår for en bestemt portefølje. |
52 |
Undtagelsen i afsnit 48 finder kun anvendelse på finansielle aktiver og finansielle forpligtelser inden for anvendelsesområdet for IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling eller IFRS 9 Finansielle instrumenter. |
Eksponering for markedsrisici
53 |
Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes til at måle dagsværdien af en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser forvaltet på grundlag af virksomhedens nettoeksponering over for en bestemt markedsrisiko (eller -risici), skal virksomheden anvende den pris inden for købs-salgs-spændet, som bedst afspejler dagsværdien under omstændighederne for virksomhedens nettoeksponering over disse markedsrisici (se afsnit 70 og 71). |
54 |
Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes, skal virksomheden sikre, at dens markedsrisiko (eller -risici) for den pågældende gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i det væsentlige er den samme. En virksomhed ville eksempelvis ikke kombinere renterisikoen forbundet med et finansielt aktiv med råvareprisrisikoen forbundet med en finansiel forpligtelse, eftersom dette ikke ville mindske virksomhedens renterisiko eller råvareprisrisiko. Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes, skal der tages hensyn til alle grundlæggende risici, der er resultatet af de ikkeidentiske markedsrisikoparametre, i dagsværdimålingen af de finansielle aktiver og de finansielle forpligtelser i gruppen. |
55 |
Ligeledes skal varigheden af virksomheden eksponering over for en bestemt markedsrisiko (eller -risici) som følge af de finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i det væsentlige være den samme. En virksomhed, der f.eks. anvender en 12-måneders futureskontrakt over for pengestrømmene forbundet med 12 måneders renterisiko på et femårigt finansielt instrument i en gruppe sammensat udelukkende af disse finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, måler dagsværdien af den 12 måneders renterisiko på et nettogrundlag og den resterende renterisiko (dvs. år 2-5) på et bruttogrundlag. |
Eksponering over for en bestemt modparts kreditrisiko
56 |
Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes til at måle dagsværdien af en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indgået med en bestemt modpart, skal virksomheden medtage virkningen af virksomhedens nettoeksponering over for den pågældende modparts kreditrisiko eller modpartens nettoeksponering over for virksomhedens kreditrisiko i dagsværdimålingen, når markedsdeltagere ville tage hensyn til eventuelle eksisterende ordninger, som mindsker kreditrisikoen i tilfælde af misligholdelse (f.eks. en masternettingaftale med modparten eller en aftale, der kræver udveksling af sikkerhedsstillelse på grundlag af hver parts nettoeksponering over for den anden parts kreditrisiko). Dagsværdimålingen skal afspejle markedsdeltagernes forventninger til sandsynligheden for, at en sådan aftale vil have retsvirkning i tilfælde af misligholdelse. |
Dagsværdi ved første indregning
57 |
Når et aktiv anskaffes eller en forpligtelse overtages i en transaktion for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse, er transaktionsprisen den pris, der betales for at anskaffe aktivet, eller som opnås ved at overtage forpligtelsen (en entry-pris). Dagsværdien af aktivet eller forpligtelsen er derimod den pris, der ville blive opnået ved at sælge aktivet, eller som ville blive betalt for at overdrage forpligtelsen (en exit-pris). Virksomheder sælger ikke nødvendigvis aktiver til den pris, der er betalt for at anskaffe dem. Virksomheder overdrager heller ikke nødvendigvis forpligtelser til den pris, der er modtaget for at overtage dem. |
58 |
I mange tilfælde svarer transaktionsprisen til dagsværdien (det kan f.eks. være tilfældet, når købet af aktivet på transaktionstidspunktet finder sted på det marked, hvor aktivet ville blive solgt). |
59 |
Når det skal fastslås, om dagsværdien ved første indregning svarer til transaktionsprisen, skal virksomheden tage hensyn til de faktorer, der er specifikke for transaktionen og for aktivet eller forpligtelsen. Afsnit B4 beskriver situationer, hvor transaktionsprisen muligvis ikke repræsenterer dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse ved første indregning. |
60 |
Hvis en anden IFRS-standard kræver eller tillader, at en virksomhed første gang måler et aktiv eller en forpligtelse til dagsværdi, og transaktionsprisen afviger fra dagsværdien, så skal virksomheden indregne den deraf følgende gevinst eller det deraf følgende tab i resultatet, medmindre den pågældende IFRS-standard angiver andet. |
Værdiansættelsesmetoder
61 |
En virksomhed skal anvende de værdiansættelsesmetoder, der er relevante i situationen, og for hvilke der foreligger tilstrækkelige data til at måle dagsværdien, så anvendelsen af relevante observerede input maksimeres, og anvendelsen af ikkeobserverede input minimeres. |
62 |
Formålet med at anvende en værdiansættelsesmetode er at skønne prisen, ved hvilken en velordnet transaktion med henblik på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. Tre meget anvendte værdiansættelsesmetoder er markedsmetoden, kostprismetoden og indkomstmetoden. Hovedtrækkene i disse metoder er opsummeret i afsnit B5-B11. En virksomhed skal anvende værdiansættelsesmetoder i overensstemmelse med en eller flere af disse metoder til dagsværdimålingen. |
63 |
I nogle tilfælde vil en enkelt værdiansættelsesmetode være hensigtsmæssig (f.eks. ved værdiansættelsen af et aktiv eller en forpligtelse ved hjælp af officielle priser på et aktivt marked for identiske aktiver eller forpligtelser). I andre tilfælde er det hensigtsmæssigt med flere værdiansættelsesmetoder (det kan f.eks. være tilfældet ved værdiansættelsen af en pengestrømsfrembringende enhed). Hvis der anvendes flere værdiansættelsesmetoder til at måle dagsværdien, skal resultaterne (dvs. indikationer af dagsværdi) vurderes under hensyntagen til rimeligheden af den række værdier, som disse resultater er udtryk for. En dagsværdimåling er den værdi i intervallet, som bedst afspejler dagsværdien i situationen. |
64 |
Hvis transaktionsprisen er dagsværdien ved den første indregning, og en værdiansættelsesmetode, som benytter ikkeobserverede input, anvendes til at måle dagsværdien i efterfølgende perioder, skal værdiansættelsesmetoden afstemmes, så resultatet af værdiansættelsen ved første indregning svarer til transaktionsprisen. Afstemning sikrer, at værdiansættelsesmetoden afspejler aktuelle markedsforhold, og den hjælper en virksomhed med at afgøre, om det er nødvendigt med en regulering af værdiansættelsesmetoden (der kan eksempelvis være et kendetegn ved aktivet eller forpligtelsen, som ikke afspejles af metoden). Efter første indregning skal en virksomhed ved måling af dagsværdien ved hjælp af en eller flere værdiansættelsesmetoder, der anvender ikkeobserverede input, sikre, at disse metoder afspejler observerede markedsdata (f.eks. prisen på et lignende aktiv eller en lignende forpligtelse) på målingstidspunktet. |
65 |
Værdiansættelsesmetoder benyttet til at måle dagsværdi skal anvendes konsekvent. Dog er det hensigtsmæssigt at foretage en ændring i en værdiansættelsesmetode eller anvendelsen heraf (f.eks. en ændring i dens vægtning, når der anvendes flere værdiansættelsesmetoder eller en ændring i en regulering af en værdiansættelsesmetode), hvis ændringen fører til en måling, der svarer til eller bedre afspejler dagsværdien i situationen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis følgende forekommer:
|
66 |
Ajourføringer som følge af en ændring af værdiansættelsesmetoden eller anvendelsen heraf skal behandles regnskabsmæssigt som en ændring i det regnskabsmæssige skøn i henhold til IAS 8. Dog er oplysningerne i IAS 8 om en ændring i det regnskabsmæssige skøn ikke nødvendige i forbindelse med ajourføring som følge af en ændring i en værdiansættelsesmetode eller anvendelsen heraf. |
Input til værdiansættelsesmetoder
Generelle principper
67 |
Værdiansættelsesmetoder anvendt til at måle dagsværdien skal maksimere brugen af relevant observerede input og minimere brugen af ikkeobserverede input. |
68 |
Eksempler på markeder, hvor input kan være observeret for nogle aktiver og forpligtelser (f.eks. finansielle instrumenter) omfatter valutamarkeder, fondshandlermarkeder, mæglermarkeder og ejer-til-ejer-markeder (se afsnit B34). |
69 |
En virksomhed skal vælge input, som er i overensstemmelse med de kendetegn for aktivet eller forpligtelsen, som markedsdeltagerne ville tage hensyn til i en transaktion for aktivet eller forpligtelsen (se afsnit 11 og 12). I nogle tilfælde fører disse kendetegn til anvendelsen af en regulering, såsom en præmie (overkurs) eller en rabat (underkurs) (f.eks. en kontrolpræmie eller en minoritetsrabat). Dog må en dagsværdimåling ikke indeholde en præmie eller en rabat, som er i strid med regningsenheden i den IFRS-standard, der kræver eller tillader dagsværdimålingen (se afsnit 13 og 14). Præmier eller rabatter, der afspejler størrelse som et kendetegn for virksomhedens besiddelse (særligt en blokerende faktor, som regulerer den officielle pris på et aktiv eller en forpligtelse, fordi markedets normale daglige omfang af transaktioner ikke er tilstrækkeligt til at absorbere den mængde, som virksomheden besidder, som beskrevet i afsnit 80) snarere end et kendetegn for aktivet eller forpligtelsen (f.eks. en kontrolpræmie ved målingen af dagsværdien af en kontrollerende interesse) er ikke tilladt ved dagsværdimålingen. Hvis der er en officiel pris på et aktivt marked (dvs. et niveau 1-input) for et aktiv eller en forpligtelse, skal virksomheden i alle tilfælde anvende denne pris uden regulering ved målingen af dagsværdien, undtagen som anført i afsnit 79. |
Input baseret på købs- og salgspriser
70 |
Hvis et aktiv eller en forpligtelse målt til dagsværdi har en købspris og en salgspris (f.eks. et input fra et fondshandlermarked), skal prisen inden for købs-salgs-spændet, som bedst afspejler dagsværdien i situationen, anvendes til at måle dagsværdien, uanset hvor inputtet er kategoriseret inden for dagsværdihierarkiet (dvs. niveau 1, 2 eller 3. Se afsnit 72-90). Brugen af købspriser som aktivpositioner og salgspriser som forpligtelsespositioner er tilladt, men ikke påkrævet. |
71 |
Denne IFRS-standard udelukker ikke anvendelsen af middelkurser eller andre prisfastsættelseskonventioner, som benyttes af markedsdeltagerne som en praktisk måde at foretage dagsværdimålinger inden for et købs-salgs-spænd. |
Dagsværdihierarki
72 |
Med det formål at forbedre overensstemmelse og sammenlignelighed i forbindelse med dagsværdimålinger og dermed forbundne oplysninger fastsætter denne standard et dagsværdihierarki, som kategoriserer input til de værdiansættelsesmetoder, der benyttes til at måle dagsværdien, på tre niveauer (se afsnit 76-90). Dagsværdihierarkiet giver højeste prioritet til officielle kurser (ikkeregulerede) på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser (niveau 1-input) og laveste prioritet til ikkeobserverede input (niveau 3-input). |
73 |
I nogle tilfælde kan input anvendt til at måle dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse kategoriseres på forskellige niveauer i dagsværdihierarkiet. I disse tilfælde kategoriseres dagsværdimålingen i sin helhed på samme niveau i dagsværdihierarkiet som inputtet på det laveste niveau, der har betydning for den samlede måling. Vurdering af betydningen af et bestemt input på hele målingen kræver bedømmelse, der tager hensyn til faktorer, som er specifikke for aktivet eller forpligtelsen. Der skal ikke tages hensyn til reguleringer for at finde frem til målinger baseret på dagsværdi, såsom omkostninger ved salg, ved måling af dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, ved fastsættelsen af niveauet i dagsværdihierarkiet, inden for hvilket en dagsværdimåling er kategoriseret. |
74 |
Tilgængeligheden af relevante input og disses forholdsmæssige subjektivitet kan indvirke på valget af relevante værdiansættelsesmetoder (se afsnit 61). Dagsværdihierarkiet prioriterer imidlertid inputtene til værdiansættelsesmetoder, ikke værdiansættelsesmetoder anvendt til at måle dagsværdi. En dagsværdimåling udviklet ved hjælp af en nutidsværdimetode kan eksempelvis kategoriseres på niveau 2 eller 3, afhængigt af de input, der er af betydning for hele målingen, og niveauet i dagsværdihierarkiet, på hvilket disse input er kategoriseret. |
75 |
Hvis et observeret input skal reguleres ved hjælp af et ikkeobserveret input, og denne regulering fører til en væsentligt højere eller lavere dagsværdimåling, kategoriseres den deraf følgende måling på niveau 3 i dagsværdihierarkiet. Hvis en markedsdeltager f.eks. tager hensyn til en begrænsnings indvirkning på salget af et aktiv ved skønnet af prisen for aktivet, vil en virksomhed regulere den officielle kurs til at afspejle indvirkningen af den pågældende begrænsning. Hvis denne officielle kurs er et niveau 2-input, og reguleringen er et ikkeobserveret input, der er af betydning for hele målingen, vil målingen blive kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet. |
Niveau 1-input
76 |
Niveau 1-input er officielle kurser (ikkeregulerede) på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser, som virksomheden har adgang til på målingstidspunktet. |
77 |
En officiel kurs på et aktivt marked giver den mest pålidelige dokumentation for dagsværdien og skal anvendes uden regulering til at måle dagsværdien, når den foreligger, undtagen som anført i afsnit 79. |
78 |
Et niveau 1-input vil foreligge for mange finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, hvoraf nogle kan udveksles på flere aktive markeder (f.eks. på forskellige børser). På niveau 1 lægges der derfor vægt på at bestemme både:
|
79 |
En virksomhed må ikke regulere et niveau 1-input undtagen under følgende omstændigheder:
|
80 |
Hvis en virksomhed besidder en position i et enkelt aktiv eller en enkel forpligtelse (herunder en position, der består af et stort antal identiske aktiver eller forpligtelser, såsom en beholdning af finansielle instrumenter), og aktivet eller forpligtelsen omsættes på et aktivt marked, skal aktivets eller forpligtelsens dagsværdi måles på niveau 1, som produktet af den officielle kurs for det enkelte aktiv eller den enkelte forpligtelse og antallet, der besiddes af virksomheden. Dette er tilfældet, selv om et markeds normale daglige omfang af transaktioner ikke er tilstrækkeligt til at absorbere den besiddede mængde, og ordrer om at sælge positionen i en enkelt transaktion kan påvirke den officielle kurs. |
Niveau 2-input
81 |
Niveau 2-input er andre input end officielle kurser inkluderet på niveau 1, som kan observeres for et aktiv eller en forpligtelse enten direkte eller indirekte. |
82 |
Hvis aktivet eller forpligtelsen har en specifik (kontraktlig) løbetid, skal der være et observeret niveau 2-input for størstedelen af aktivets eller forpligtelsens fulde løbetid. Niveau 2-input omfatter følgende:
|
83 |
Regulering af niveau 2-input varierer afhængigt af faktorer, der er specifikke for aktivet eller forpligtelsen. Disse faktorer omfatter følgende:
|
84 |
En regulering af et niveau 2-input, som er af betydning for hele målingen, kan medføre en dagsværdimåling kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, hvis reguleringen anvender væsentlige ikkeobserverede input. |
85 |
I afsnit B35 beskrives anvendelsen af niveau 2-input til bestemte aktiver og forpligtelser. |
Niveau 3-input
86 |
Niveau 3-input er ikkeobserverede input for aktivet eller forpligtelsen. |
87 |
Ikkeobserverede input skal anvendes til at måle dagsværdien i det omfang, der ikke foreligger relevante observerede data, hvilket giver mulighed for situationer, hvor der kun er lidt, hvis nogen, markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen på målingstidspunktet. Formålet med dagsværdimålingen forbliver dog stadig det samme, dvs. en exit-pris på målingstidspunktet set fra en markedsdeltagers perspektiv, som besidder aktivet eller har forpligtelsen. Ikkeobserverede input skal derfor afspejle forudsætningerne, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, herunder forudsætninger om risici. |
88 |
Forudsætninger om risiko omfatter den risiko, der er forbundet med en bestemt værdiansættelsesmetode anvendt til at måle dagsværdi (såsom en prisfastsættelsesmodel) og risikoen i forbindelse med inputtene til værdiansættelsesmetoden. En måling, der ikke omfatter en regulering i forhold til risiko, ville ikke afspejle en dagsværdimåling, hvis markedsdeltagerne medtog en regulering ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen. Det kan eksempelvis være nødvendigt at inkludere en risikoregulering, hvis der er væsentlig måleusikkerhed (f.eks. hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet sammenlignet med normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen eller for lignende aktiver eller forpligtelser, og virksomheden har besluttet, at transaktionsprisen eller den officielle pris ikke repræsenterer dagsværdien, som beskrevet i afsnit B37-B47). |
89 |
En virksomhed skal udarbejde ikkeobserverede input ved hjælp af de bedste oplysninger, der foreligger i situationen, hvilket kan omfatte virksomhedens egne data. Ved udarbejdelsen af ikkeobserverede input kan en virksomhed begynde med sine egne data, men skal regulere disse data, hvis rimeligt tilgængelige oplysninger tyder på, at andre markedsdeltagere ville anvende andre data, eller hvis der er noget særligt for virksomheden, som ikke er til rådighed for andre markedsdeltagere (f.eks. en virksomhedsspecifik synergi). En virksomhed behøver ikke foretage en grundig indsats for at skaffe oplysninger om markedsdeltagernes antagelser. Men en virksomhed skal tage hensyn til alle oplysninger om markedsdeltagernes antagelser, som er rimeligt tilgængelige. Ikkeobserverede input udformet på måden beskrevet ovenfor anses for at være markedsdeltagerantagelser og opfylder formålet for en dagsværdimåling. |
90 |
I afsnit B36 beskrives anvendelsen af niveau 3-input til bestemte aktiver og forpligtelser. |
OPLYSNINGER
91 |
En virksomhed skal give oplysninger, som hjælper brugerne af dens årsregnskab vurdere begge følgende forhold:
|
92 |
En virksomhed skal overveje alle følgende forhold for at opfylde målene i afsnit 91:
Hvis oplysningerne afgivet i henhold til denne IFRS-standard og andre IFRS-standarder er utilstrækkelige til at opfylde målene i afsnit 91, skal en virksomhed afgive yderligere oplysninger, der er nødvendige for at opfylde disse mål. |
93 |
For at opfylde målene i afsnit 91 skal en virksomhed som minimum oplyse følgende for hver kategori af aktiver og forpligtelser (se afsnit 94 om oplysninger om at fastsætte relevante kategorier af aktiver og forpligtelser) målt til dagsværdi (herunder målinger baseret på dagsværdi omfattet af denne standard) i balancen efter første indregning:
|
94 |
En virksomhed skal fastsætte hensigtsmæssige kategorier af aktiver og forpligtelser på grundlag af følgende:
Det er muligt, at der er behov for flere kategorier for dagsværdimålinger på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, da der indgår en større grad af usikkerhed og subjektivitet i disse målinger. Fastsættelse af hensigtsmæssige kategorier af aktiver og forpligtelser, for hvilke der skal præsenteres oplysninger om dagsværdimålinger, forudsætter en vurdering. En kategori af aktiver og forpligtelser vil ofte kræve større opdeling end posterne præsenteret i balancen. Virksomheden skal dog afgive tilstrækkelige oplysninger til at muliggøre afstemning af balanceposterne. Hvis kategorien for et aktiv eller en forpligtelse specificeres i en anden IFRS-standard, kan virksomheden anvende den pågældende kategori til at præsentere de oplysninger, der kræves i denne standard, hvis den pågældende kategori opfylder kravene i dette afsnit. |
95 |
Virksomheden skal oplyse og konsekvent følge sin praksis for bestemmelse af, hvornår det vurderes, at der er foregået overførsler mellem niveauerne i dagsværdihierarkiet, i henhold til afsnit 93(c) og (e), nr. (iv). Praksis for tidspunkterne for indregning af overførsel skal være den samme for overførsler til niveauerne som for overførsler fra niveauerne. Eksempler på praksis til fastsættelse af tidspunkter for overførsler omfatter følgende:
|
96 |
Hvis virksomheden træffer en regnskabspraksisbeslutning om at anvende undtagelsen i afsnit 48, skal denne kendsgerning oplyses. |
97 |
For hver kategori af aktiver og forpligtelser, der ikke er målt til dagsværdi i balancen, men for hvilke dagsværdien er oplyst, skal virksomheden præsentere oplysningerne krævet i henhold til afsnit 93(b) og (d), nr. (i). Virksomheden behøver imidlertid ikke præsentere de kvantitative oplysninger om væsentlige ikkeobserverede input brugt til dagsværdimålingerne kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet i henhold til afsnit 93(d). For sådanne aktiver og forpligtelser behøver virksomheden ikke præsentere de øvrige oplysninger påkrævet i henhold til denne standard. |
98 |
For en forpligtelse målt til dagsværdi og udstedt med en uadskillelig tredjemands kreditværdighed skal udstederen oplyse tilstedeværelsen af den pågældende kreditværdighed, samt hvorvidt den er afspejlet i forpligtelsens dagsværdimåling. |
99 |
Virksomheden skal præsentere de i denne standard krævede kvantitative oplysninger i tabelform, medmindre en anden form er mere hensigtsmæssig. |
Appendiks A
Definerede termer
Dette appendiks er en integreret del af standarden.
Aktivt marked |
Et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger. |
||||||||
Omkostningsmetode |
En værdiansættelsesmetode, der afspejler det beløb, der aktuelt kræves for at erstatte aktivets kapacitet (ofte benævnt aktuel genanskaffelsesværdi). |
||||||||
Entry-pris |
Den pris, der betales for at anskaffe et aktiv, eller der modtages for at påtage sig en forpligtelse ved en udveksling. |
||||||||
Exit-pris |
Den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller skulle betales for at overdrage en forpligtelse. |
||||||||
Forventet pengestrøm |
Det sandsynlighedsvægtede gennemsnit (dvs. gennemsnitlig fordeling) af mulige fremtidige pengestrømme. |
||||||||
Dagsværdi |
Prisen, der kunne opnås ved at sælge et aktiv eller skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. |
||||||||
Højeste og bedste anvendelse |
Markedsdeltagernes anvendelse af et ikkefinansielt aktiv, som ville maksimere værdien af aktivet eller gruppen af aktiver og forpligtelser (f.eks. en forretningsenhed), hvor aktivet ville blive anvendt. |
||||||||
Indkomstmetode |
Værdiansættelsesmetode, der konverterer fremtidige beløb (f.eks. pengestrømme eller indtægter og omkostninger) til et enkelt (dvs. tilbagediskonteret) beløb. Dagsværdimålingen fastlægges på grundlag af markedets aktuelle forventninger til disse fremtidige beløb. |
||||||||
Input |
De forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, herunder forudsætninger om risici, såsom følgende:
Input kan være observerede eller ikkeobserverede. |
||||||||
Niveau 1-input |
Officielle kurser (ikkeregulerede) på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser, som virksomheden har adgang til på målingstidspunktet. |
||||||||
Niveau 2-input |
Andre input end officielle kurser inkluderet på niveau 1, som kan observeres for et aktiv eller en forpligtelse enten direkte eller indirekte. |
||||||||
Niveau 3-input |
Ikkeobserverede input for aktivet eller forpligtelsen. |
||||||||
Markedsmetode |
En værdiansættelsesmetode, der anvender priser og andre relevante oplysninger skabt ved markedstransaktioner med identiske eller sammenlignelige (dvs. lignende) aktiver, forpligtelser eller en gruppe af aktiver og forpligtelser, såsom en forretningsenhed. |
||||||||
Markedsunderstøttede input |
Input, der primært er udledt eller understøttes af observerede markedsdata ud fra sammenhæng eller på anden måde. |
||||||||
Markedsdeltagere |
Købere og sælgere på det primære (eller mest fordelagtige) marked for aktivet eller forpligtelsen med alle følgende kendetegn:
|
||||||||
Mest fordelagtige marked |
Det marked, der maksimerer beløbet, der kunne modtages ved at sælge aktivet, eller som mindsker beløbet, der ville blive betalt ved at overføre forpligtelsen under hensyntagen til transaktionsomkostninger og transportomkostninger. |
||||||||
Risiko for manglende opfyldelse |
Risikoen for, at en virksomhed ikke opfylder en forpligtelse. Risiko for manglende opfyldelse omfatter, men er eventuelt ikke begrænset til, virksomhedens egne kreditrisiko. |
||||||||
Observerede input |
Input, der er udviklet ved hjælp af markedsdata, såsom offentligt tilgængelige oplysninger om faktiske begivenheder eller transaktioner, og som afspejler de forudsætninger, markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen. |
||||||||
Velordnet transaktion |
En transaktion, der forudsætter markedsrisici i en periode før målingstidspunktet for at tillade markedsføring, som er normalt og sædvanligt for transaktioner i forbindelse med sådanne aktiver eller forpligtelser. Det er ikke en tvungen transaktion (f.eks. en tvungen likvidation eller nødtvunget salg). |
||||||||
Primære marked |
Markedet med det største omfang og niveau af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen. |
||||||||
Risikopræmie |
Godtgørelse til markedsdeltagere, der ikke er villige til at løbe risici ved at påtage sig usikkerheden forbundet med pengestrømme fra et aktiv eller en forpligtelse. Benævnes også "risikoregulering". |
||||||||
Transaktionsomkostninger |
Omkostningerne i forbindelse med at sælge et aktiv eller overdrage en forpligtelse på det primære (eller mest fordelagtige) marked for aktivet eller forpligtelsen, som er direkte knyttet til afhændelsen af aktivet eller overdragelsen af forpligtelsen, og som opfylder begge følgende kriterier:
|
||||||||
Transportomkostninger |
Omkostningerne, som ville påløbe til transport af et aktiv fra dets nuværende placering til det primære (eller mest fordelagtige) marked. |
||||||||
Regningsenhed |
Niveauet, hvorpå et aktiv eller en forpligtelse samles eller opdeles i en IFRS-standard med henblik på indregning. |
||||||||
Ikkeobserverede input |
Input, for hvilke der ikke foreligger markedsdata, og som er udviklet ved hjælp af de bedste tilgængelige oplysninger om de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen. |
Appendiks B
Anvendelsesvejledning
Dette appendiks er en integreret del af standarden. Det beskriver anvendelsen af afsnit 1-99 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
B1 |
Skønnene anvendt i forskellige værdiansættelsessituationer kan være forskellige. I dette appendiks beskrives de skøn, der kan finde anvendelse, når en virksomhed måler dagsværdi i forskellige værdiansættelsessituationer. |
DAGSVÆRDIMÅLINGSMETODEN
B2 |
Formålet med en dagsværdimåling er at skønne prisen, ved hvilken en velordnet transaktion med henblik på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. Ved en dagsværdimåling skal virksomheden træffe beslutning om alle følgende forhold:
|
VÆRDIANSÆTTELSESFORUDSÆTNING FOR IKKEFINANSIELLE AKTIVER (AFSNIT 31-33)
B3 |
Ved måling af dagsværdien af et ikkefinansielt aktiv anvendt i kombination med andre aktiver som en gruppe (installeret eller på anden måde konfigureret til brug) eller i kombination med andre aktiver og forpligtelser (f.eks. en forretningsenhed) afhænger virkningen af værdiansættelsesforudsætningen af omstændighederne. F.eks.:
|
DAGSVÆRDI VED FØRSTE INDREGNING (AFSNIT 57-60)
B4 |
Når det skal fastslås, om dagsværdien ved første indregning svarer til transaktionsprisen, skal virksomheden tage hensyn til de faktorer, der er specifikke for transaktionen og for aktivet eller forpligtelsen. Det er eksempelvis muligt, at transaktionsprisen ikke repræsenterer aktivets eller forpligtelsens dagsværdi ved første indregning, hvis nogen af følgende betingelser er til stede:
|
VÆRDIANSÆTTELSESMETODER (AFSNIT 61-66)
Markedsmetode
B5 |
Markedsmetoden anvender priser og andre relevante oplysninger skabt ved markedstransaktioner med identiske eller sammenlignelige (dvs. lignende) aktiver, forpligtelser eller en gruppe af aktiver og forpligtelser, såsom en forretningsenhed. |
B6 |
Værdiansættelsesmetoder svarende til markedsmetoden anvender f.eks. ofte markedsmultiplikatorer afledt fra et sæt sammenlignelige satser. Multiplikatorerne kan ligge i områder med en forskellig multiplikator for hver sammenlignelig sats. Valget af den hensigtsmæssige multiplikator inden for området kræver skøn, der tager hensyn til de kvalitative og kvantitative faktorer, der er specifikke for målingen. |
B7 |
Værdiansættelsesmetoder, der svarer til markedsmetoden, omfatter matrix prisfastsættelse. Matrix prisfastsættelse er en matematisk metode, der primært anvendes til at værdiansætte nogle typer af finansielle instrumenter, såsom obligationer, uden kun at være afhængig af officielle kurser for de specifikke værdipapirer, men derimod benytte sig af værdipapirernes sammenhæng med andre toneangivende noterede værdipapirer. |
Omkostningsmetode
B8 |
Omkostningsmetoden afspejler det beløb, der aktuelt kræves for at erstatte aktivets kapacitet (ofte benævnt aktuel genanskaffelsesværdi). |
B9 |
Set fra en markedsdeltagende sælgers synspunkt er prisen, der skulle modtages for aktivet, baseret på en markedsdeltagende købers omkostninger ved at anskaffe eller fremstille et erstatningsaktiv af sammenlignelig nytte reguleret for forældelse. Dette skyldes, at en markedsdeltagende køber ikke ville betale mere for et aktiv end det, det ville koste at erstatte det pågældende aktivs kapacitet. Forældelse omfatter fysisk forringelse, funktionel (teknologisk) forældelse og økonomisk (ekstern) forældelse og er bredere end afskrivning i forbindelse med regnskabsaflæggelse (en fordeling af historisk kostpris) eller skattemæssig afskrivning (ved hjælp af specifikke brugstider). I mange tilfælde anvendes metoden med den aktuelle genanskaffelsesværdi til at måle dagsværdien af materielle aktiver, som anvendes i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser. |
Indkomstmetode
B10 |
Indkomstmetoden konverterer fremtidige beløb (f.eks. pengestrømme eller indtægter og omkostninger) til et enkelt (dvs. tilbagediskonteret) beløb. Når indkomstmetoden anvendes, afspejler dagsværdimålingen markedets aktuelle forventninger til disse fremtidige beløb. |
B11 |
Disse værdiansættelsesmetoder omfatter f.eks. følgende:
|
Nutidsværdimetoder
B12 |
I afsnit B13-B30 beskrives anvendelsen af nutidsværdimetoder til at måle dagsværdien. I disse afsnit fokuseres der på en metode til regulering for faktorer i diskonteringssatsen samt en forventet pengestrømsmetode (forventet nutidsværdi). Afsnittene foreskriver ikke anvendelsen af en enkelt specifik nutidsværdimetode og begrænser heller ikke brugen af nutidsværdimetoder til at måle dagsværdi til de anførte metoder. Den nutidsværdimetode, der anvendes til at måle dagsværdi, vil afhænge af kendsgerninger og forhold, som er specifikke for det aktiv eller den forpligtelse, der måles (f.eks. hvorvidt priserne for sammenlignelige aktiver eller forpligtelser kan observeres på markedet) og tilgængeligheden af tilstrækkelige data. |
Elementerne i en måling af nutidsværdi
B13 |
Nutidsværdi (dvs. anvendelse af indkomstmetoden) er et redskab, der anvendes til at forbinde fremtidige beløb (f.eks. pengestrømme eller værdier) med et aktuelt beløb ved hjælp af en diskonteringssats. En dagsværdimåling af et aktiv eller en forpligtelse ved hjælp af en nutidsværdimetode afspejler alle følgende elementer fra markedsdeltagernes synspunkt på målingstidspunktet:
|
Generelle principper
B14 |
Nutidsværdimetoder er forskellige i måden, de afspejler elementerne i afsnit B13. Nedenstående generelle principper gælder imidlertid altid ved anvendelsen af nutidsværdimetoder til måling af dagsværdi:
|
Risici og usikkerhed
B15 |
En dagsværdimåling ved brug af nutidsværdimetoder foretages under usikre forhold, idet de anvendte pengestrømme er skøn snarere end kendte beløb. I mange tilfælde er både den beløbsmæssige størrelse af og tidspunktet for pengestrømmene usikkert. Selv kontraktligt fastsatte beløb, såsom betalingerne på et lån, er usikre, hvis der er risiko for misligholdelse. |
B16 |
Markedsdeltagere søger generelt godtgørelse (dvs. en risikopræmie) for at påtage sig usikkerheden forbundet med pengestrømme fra et aktiv eller en forpligtelse. En dagsværdimåling skal omfatte en risikopræmie, der afspejler beløbet, som markedsdeltagerne ville kræve som godtgørelse for usikkerheden forbundet med pengestrømmene. Målingen ville ellers ikke give et retvisende billede af dagsværdien. I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte den relevante risikopræmie. Vanskeligheden alene er dog ikke tilstrækkelig grund til at udelukke en risikopræmie. |
B17 |
Nutidsværdimetoder varierer med hensyn til måden, de regulerer for risiko, og med hensyn til typen af pengestrøm, de anvender. F.eks.:
|
Metode til regulering for faktorer i diskonteringssatsen
B18 |
Metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen anvender et enkelt sæt pengestrømme fra rækken af mulige skønnede beløb, uanset som det er kontraktlige eller lovede (som det er tilfældet med en obligation) eller mest sandsynlige pengestrømme. I alle tilfælde er disse pengestrømme betinget af bestemte begivenheders indtræffen (f.eks. kontraktlige eller lovede pengestrømme for en obligation er betinget af, at debitor ikke misligholder). Diskonteringssatsen, der anvendes i metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen hidrører fra observerede afkast af sammenlignelige aktiver eller forpligtelser, som handles på markedet. Det følger heraf, at kontraktlige, lovede eller mest sandsynlige pengestrømme diskonteres med en observeret eller skønnet markedssats for sådanne betingede pengestrømme (dvs. markedsafkast). |
B19 |
Metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen kræver en analyse af markedsdata for sammenlignelige aktiver eller forpligtelser. Sammenlignelighed fastslås under hensyntagen til typen af pengestrømme (f.eks. om pengestrømmene er kontraktlige eller ikkekontraktlige, og om det er sandsynligt, at de reagerer ens på ændringer i økonomiske forhold) samt andre faktorer (f.eks. kreditværdighed, sikkerhed, varighed, begrænsende klausuler og likviditet). Hvis et enkelt sammenligneligt aktiv eller en enkel sammenlignelig forpligtelse ikke på rimelig måde afspejler risikoen forbundet med pengestrømmene for det aktiv eller den forpligtelse, der måles, kan det alternativt være muligt at udlede en diskonteringssats fra data for flere sammenlignelige aktiver eller forpligtelser sammen med den risikofrie rentekurve (dvs. ved hjælp af en "build-up"-metode). |
B20 |
Til at illustrere en build-up-metode forudsættes det, at aktiv A er en kontraktlig rettighed til at modtage 800 CU* om ét år (dvs. der er ingen tidsmæssig usikkerhed). Der er et veletableret marked for sammenlignelige aktiver, og oplysninger om disse aktiver, herunder prisoplysninger, er tilgængelige. Af disse sammenlignelige aktiver:
|
B21 |
På grundlag af tidspunktet for de kontraktlige betalinger, der skal modtages for aktiv A, i forhold til tidspunktet for aktiv B og aktiv C (dvs. ét år for aktiv B i forhold til to år for aktiv C), skønnes aktiv B at være mere sammenligneligt med aktiv A. Baseret på den kontraktlige betaling, der skal modtages for aktiv A (800 CU) og den etårige markedssats hidrørende fra aktiv B (10,8 %) er dagsværdien af aktiv A 722 CU (800 CU/1 108). Hvis der ikke foreligger markedsoplysninger om aktiv B, kan den etårige markedssats alternativt udledes af aktiv C ved hjælp af build-up-metoden. I dette tilfælde ville den toårige markedssats anført ved aktiv C (11,2 %) blive reguleret til en etårig markedssats ved brug af den risikofrie afkastkurve. Det kan være nødvendigt med yderligere oplysninger og analyse for at bestemme, hvorvidt der er samme risikopræmie for etårige og toårige aktiver. Hvis det fastslås, at der ikke er samme risikopræmie for etårige og toårige aktiver, vil det toårige markedsafkast blive yderligere reguleret for denne virkning. |
B22 |
Når metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen anvendes på faste ind- eller udbetalinger, er regulering for risiko forbundet med pengestrømmene for det aktiv eller den forpligtelse, der måles, medtaget i diskonteringssatsen. Ved nogle anvendelser af metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen på pengestrømme, der ikke er fast ind- eller udbetalinger, kan det være nødvendigt med en regulering af pengestrømmene for at opnå sammenlignelighed med det observerede aktiv eller den observerede forpligtelse, hvorfra diskonteringssatsen er udledt. |
Metode for forventet nutidsværdi
B23 |
Metoden for forventet nutidsværdi anvender som udgangspunkt et sæt pengestrømme, der repræsenterer det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af samtlige mulige fremtidige pengestrømme (dvs. de forventede pengestrømme). Det heraf følgende skøn er identisk med forventet værdi, som statistisk set er det vægtede gennemsnit af en separat vilkårlig variabels mulige værdier med de respektive sandsynligheder som vægte. Eftersom samtlige mulige pengestrømme er sandsynlighedsvægtede, er den deraf følgende forventede pengestrøm ikke betinget af nogen bestemt begivenheds indtræffen (i modsætning til pengestrømme anvendt i metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen). |
B24 |
Når der træffes en investeringsbeslutning, ville markedsdeltagere, der ikke er villige til at løbe risici, tage hensyn til risikoen for, at de faktiske pengestrømme kan afvige fra de forventede pengestrømme. Porteføljeteori skelner mellem to typer risici:
I henhold til porteføljeteorien godtgøres markedsdeltagerne på et marked i ligevægt kun for at påtage sig den systematiske risiko, der er forbundet med pengestrømmene. (På markeder, der er ineffektive eller ude af ligevægt, kan andre former for afkast eller godtgørelse være tilgængelige.) |
B25 |
Metode 1 med den forventede nutidsværdi regulerer de forventede pengestrømme fra et aktiv for systematisk (dvs. markeds-) risiko ved at fratrække en kontant risikopræmie (dvs. risikovægtede forventede pengestrømme). Disse risikovægtede forventede pengestrømme repræsenterer en "certainty-equivalent" pengestrøm, som diskonteres med en risikofri rente. En "certainty-equivalent" pengestrøm henviser til en forventet pengestrøm (som defineret), der er reguleret for risiko, således at en markedsdeltager er indifferent over for at omsætte en bestemt pengestrøm i forhold til en forventet pengestrøm. Hvis en markedsdeltager eksempelvis var villig til at omsætte en forventet pengestrøm på 1 200 CU i stedet for en bestemt pengestrøm på 1 000 CU, svarer de 1 000 CU sikkerhedsmæssigt til de 1 200 CU (dvs. 200 CU ville udgøre den kontante risikopræmie). I dette tilfælde ville markedsdeltageren være indifferent over for det besiddede aktiv. |
B26 |
Metode 2 for den forventede nutidsværdi regulerer for systematisk (dvs. markeds-) risiko ved anvendelsen af en risikopræmie på den risikofrie rente. De forventede pengestrømme diskonteres således med en sats, der svarer til en forventet sats forbundet med sandsynlighedsvægtede pengestrømme (dvs. et forventet afkast). Modeller anvendt til prisfastsættelse af risikobetonede aktiver, såsom "capital asset pricing"-modellen, kan anvendes til at skønne det forventede afkast. Eftersom diskonteringssatsen anvendt i metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen er et afkast, der vedrører betingede pengestrømme, er den sandsynligvis højere end diskonteringssatsen anvendt i metode 2 for den forventede nutidsværdi, som er et forventet afkast forbundet med forventede eller sandsynlighedsvægtede pengestrømme. |
B27 |
Til illustration af metode 1 og 2 forudsættes det, at et aktiv har forventede pengestrømme på 780 CU på ét år fastsat på grundlag af de nedenfor viste mulige pengestrømme og sandsynligheder. Den anvendte risikofrie rente for pengestrømme med en etårig tidshorisont er 5 %, og den systematiske risikopræmie for et aktiv med samme risikoprofil er 3 %.
|
B28 |
I denne simple illustration udgør de forventede pengestrømme (780 CU) det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af de tre mulige resultater. I mere realistiske situationer kunne der være mange mulige resultater. For at anvende metoden for den forventede nutidsværdi er det imidlertid ikke altid nødvendigt at tage hensyn til fordeling af samtlige mulige pengestrømme ved brug af komplekse modeller og metoder. Det kan derimod være muligt at udarbejde et begrænset antal separate scenarier og sandsynligheder, som afspejler rækken af mulige pengestrømme. En virksomhed kan f.eks. anvende realiserede pengestrømme for en relevant tidligere periode reguleret for ændringer i forhold, der er forekommet efterfølgende (f.eks. ændringer i eksterne faktorer, herunder økonomiske forhold eller markedsforhold, branchetendenser og konkurrence samt ændringer i interne faktorer med mere specifik indvirkning på virksomheden), under hensyntagen til markedsdeltagernes forudsætninger. |
B29 |
I teorien er nutidsværdien (dvs. dagsværdien) af aktivets pengestrømme den samme, uanset om de er fastsat ved hjælp af metode 1 eller 2, som følger:
|
B30 |
Når der anvendes en metode for forventet nutidsværdi til at måle dagsværdien, kan enten metode 1 eller metode 2 anvendes. Valget af metode 1 eller metode 2 afhænger af de kendsgerninger og forhold, der er specifikke for det aktiv eller den forpligtelse, der skal måles, i hvilken udstrækning der foreligger tilstrækkelige data, samt de anvendte vurderinger. |
ANVENDELSE AF NUTIDSVÆRDIMETODER TIL FORPLIGTELSER OG EN VIRKSOMHEDS EGNE EGENKAPITALINSTRUMENTER, SOM IKKE BESIDDES AF ANDRE PARTER SOM AKTIVER (AFSNIT 40 OG 41)
B31 |
Når en nutidsværdimetode anvendes til at måle dagsværdien af en forpligtelse, som ikke besiddes af en anden part som et aktiv (f.eks. en forpligtelse i forbindelse med at tage anlæg ud af drift), skal virksomheden bl.a. skønne de fremtidige udgående pengestrømme, som markedsdeltagerne ville forvente at pådrage sig ved opfyldelsen af forpligtelsen. Disse fremtidige udgående pengestrømme skal omfatte markedsdeltagernes forventninger til omkostningerne ved at opfylde forpligtelsen og godtgørelsen, som en markedsdeltager ville kræve for at påtage sig forpligtelsen. En sådan godtgørelse omfatter det afkast, som en markedsdeltager ville kræve for at:
|
B32 |
En ikkefinansiel forpligtelse indeholder f.eks. ikke et kontraktligt afkast, og der er intet observeret markedsafkast for den pågældende forpligtelse. I nogle tilfælde vil elementerne i afkastet, som markedsdeltagerne ville kræve, ikke kunne skelnes fra hinanden (f.eks. når der anvendes en pris, som en underleverandør ville opkræve på fastprisbasis). I andre tilfælde skal virksomheden skønne disse elementer særskilt (f.eks. når der anvendes en pris, som en underleverandør ville opkræve på kostpris-plus-basis, fordi leverandøren i dette tilfælde ikke ville pådrage sig risikoen for fremtidige ændringer i omkostningerne). |
B33 |
Virksomheden kan medtage en risikopræmie i dagsværdimålingen af en forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument, som ikke besiddes af en anden part som et aktiv, på en af følgende måder:
Virksomheden skal sikre, at den ikke foretager dobbelt indregning eller undlader regulering for risiko. Hvis de skønnede pengestrømme eksempelvis forhøjes til at tage hensyn til godtgørelsen for at påtage sig risikoen forbundet med forpligtelsen, skal diskonteringssatsen ikke reguleres til at afspejle denne risiko. |
INPUT TIL VÆRDIANSÆTTELSESMETODERNE (AFSNIT 67-71)
B34 |
Markeder, hvor input kan observeres for nogle aktiver og forpligtelser (f.eks. finansielle instrumenter) omfatter bl.a. følgende:
|
DAGSVÆRDIHIERARKI (AFSNIT 72-90)
Niveau 2-input (afsnit 81-85)
B35 |
Niveau 2-input til bestemte aktiver og forpligtelser omfatter bl.a. følgende:
|
Niveau 3-input (afsnit 86-90)
B36 |
Niveau 3-input til bestemte aktiver og forpligtelser omfatter bl.a. følgende:
|
MÅLING AF DAGSVÆRDI, HVIS DER HAR VÆRET ET VÆSENTLIGT FALD I OMFANGET ELLER NIVEAUET AF AKTIVITET FOR ET AKTIV ELLER EN FORPLIGTELSE
B37 |
Dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse kan påvirkes, hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse i forhold til normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen (eller lignende aktiver eller forpligtelser). Til at fastslå om der på grundlag af den foreliggende dokumentation har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, skal virksomheden vurdere vigtigheden og relevansen af faktorer, som f.eks.:
|
B38 |
Hvis en virksomhed konkluderer, at der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen i forhold til normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen (eller lignende aktiver eller forpligtelser), er der behov for yderligere analyse af transaktionerne eller officielle kurser. Et fald i omfanget eller niveauet af aktivitet indikerer i sig selv muligvis ikke, at en transaktionspris eller en officiel kurs ikke afspejler dagsværdi, eller at en transaktion på det pågældende marked ikke er velordnet. Hvis en virksomhed imidlertid fastslår, at en transaktion eller en officiel kurs ikke afspejler dagsværdi (der kan eksempelvis være transaktioner, der ikke er velordnede), vil det være nødvendigt med en regulering af transaktionerne eller de officielle kurser, hvis virksomheden anvender disse priser eller kurser som grundlag for målingen af dagsværdi, og den pågældende regulering kan have væsentlig betydning for dagsværdimålingen som helhed. Reguleringer kan også være nødvendige under andre omstændigheder (f.eks. hvis en pris for et lignende aktiv kræver væsentlig regulering for at gøre det sammenlignelig med det aktiv, der måles, eller hvis prisen er forældet). |
B39 |
Denne standard foreskriver ikke en metode til at foretage væsentlige reguleringer af transaktioner eller officielle kurser. Se afsnit 61-66 og B5-B11 for en drøftelse af brugen af værdiansættelsesmetoder ved måling af dagsværdi. Uanset hvilken værdiansættelsesmetode der anvendes, skal virksomheden medtage hensigtsmæssige reguleringer for risiko, herunder en risikopræmie, der afspejler det beløb, som markedsdeltagere ville kræve som godtgørelse for usikkerheden forbundet med pengestrømme fra et aktiv eller en forpligtelse (se afsnit B17). Ellers giver målingen ikke et retvisende billede af dagsværdien. I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte den hensigtsmæssige regulering for risiko. Vanskeligheden alene er dog ikke tilstrækkelig grund til at udelukke en regulering af risiko. Reguleringen for risiko skal afspejle en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. |
B40 |
Hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, kan det være hensigtsmæssigt at ændre værdiansættelsesmetode eller brugen af flere værdiansættelsesmetoder (f.eks. anvende en markedsmetode eller en nutidsværdimetode). Ved vægtning af indikationer af dagsværdi som følge af anvendelsen af flere værdiansættelsesmetoder skal en virksomhed tage hensyn til rimeligheden af intervallet af dagsværdimålinger. Formålet er at fastsætte den værdi inden for intervallet, der bedst afspejler dagsværdi under aktuelle markedsforhold. Et bredt interval af dagsværdimålinger kan indikere, at der er behov for yderligere analyse. |
B41 |
Selvom der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, forbliver formålet med en dagsværdimåling det samme. Dagsværdi er prisen, der modtages ved at sælge et aktiv eller betales for at overføre en forpligtelse i en velordnet transaktion (dvs. ikke en tvungen likvidation eller nødtvunget salg) mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. |
B42 |
Vurderingen af den pris, som vil betyde, at markedsdeltagere er villige til at indgå i en transaktion på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold, hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen afhænger af kendsgerningerne og forholdene på målingstidspunktet og forudsætter en vurdering. En virksomheds hensigt om at besidde aktivet eller indfri eller på anden måde opfylde forpligtelsen er ikke relevant i forbindelse med måling af dagsværdi, eftersom dagsværdi er en markedsbaseret måling og ikke en virksomhedsspecifik måling. |
Identifikation af transaktioner, der ikke er velordnede
B43 |
Bestemmelse af, hvorvidt en transaktion er velordnet (eller ikke velordnet) er vanskeligere, hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen i forhold til normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen (eller lignende aktiver eller forpligtelser). Under sådanne omstændigheder er det ikke relevant at konkludere, at ingen af transaktionerne på det pågældende marked er velordnede (dvs. tvungne likvidationer eller nødtvungne salg). Omstændigheder, der kan indikere, at en transaktioner ikke er velordnet, omfatter følgende:
En virksomhed skal på grundlag af den foreliggende dokumentation vurdere omstændighederne for at fastslå om transaktionen er velordnet. |
B44 |
En virksomhed skal tage hensyn til alle følgende forhold ved måling af dagsværdi eller vurdering af risikopræmier på markedet:
En virksomhed behøver ikke foretage en grundig indsats for at afgøre, hvorvidt en transaktion er velordnet, men må ikke se bort fra oplysninger, som er rimeligt tilgængelige. Når en virksomhed er part i en transaktion, forudsættes den at have tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om transaktionen er velordnet. |
Brug af officielle kurser fra tredjeparter
B45 |
Denne standard udelukker ikke brugen af officielle kurser fra tredjeparter, såsom kursoplysningsservicer eller mæglere, hvis en virksomhed har fastslået, at de officielle kurser fra sådanne parter er udviklet i overensstemmelse med denne standard. |
B46 |
Hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, skal virksomheden vurdere, hvorvidt de officielle kurser fra tredjeparter er udviklet ved hjælp af aktuelle oplysninger, som afspejler velordnede transaktioner eller en værdiansættelsesmetode, der afspejler markedsdeltagernes forudsætninger (herunder forudsætninger om risiko). Ved vægtningen af en officiel kurs som input til en dagsværdimåling lægger en virksomhed mindre vægt (sammenlignet med andre indikationer af dagsværdi, der afspejler resultaterne af transaktioner) på kursnoteringer, der ikke afspejler resultatet af transaktioner. |
B47 |
Der skal desuden tages hensyn til typen af kursnoteringen (f.eks. om noteringen er vejledende eller et bindende tilbud) ved vægtningen af den foreliggende dokumentation, med mere vægt på noteringer fra tredjeparter, der afspejler bindende tilbud. |
Appendiks C
Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang
Dette appendiks er en integreret del af standarden og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.
C1 |
En virksomhed skal anvende denne standard for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende den tidligere. Hvis en virksomhed anvender denne standard for et tidligere regnskabsår, skal den oplyse herom. |
C2 |
Denne standard skal anvendes fremadrettet fra begyndelsen af det regnskabsår, hvor den blev anvendt første gang. |
C3 |
Oplysningskravene i denne standard skal ikke anvendes i sammenligningstal, der er fastsat for perioder inden førstegangsanvendelse af denne standard. |
Appendiks D
Ændringer til andre IFRS-standarder
Dette appendiks omhandler ændringer til andre IFRS-standarder, der er en konsekvens af IASB's (det internationale organ for regnskabsstandarder) udstedelse af IFRS 13. En virksomhed skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2013 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender ændringerne for et tidligere regnskabsår, skal den anvende ændringerne for dette tidligere regnskabsår. De ændrede afsnit er vist med den nye tekst understreget, og den udgåede tekst gennemstreget.
DEFINITIONSÆNDRING
D1 |
I IFRS-standarderne 1, 3-5 og 9 (der blev udstedt i oktober 2010) erstattes definitionen af dagsværdi af: Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. standard 13.) I IAS-standarderne 2, 16, 18-21, 32 og 40 erstattes definitionen af dagsværdi af: Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. standard 13 Måling af dagsværdi.) |
IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS-standarder (som ændret i september 2010)
D2 |
Afsnit 19 ophæves. |
D3 |
Afsnit 39J tilføjes som følger:
|
D4 |
Afsnit D15 og D20 ændres som følger:
|
IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse
D5 |
Afsnit 6A tilføjes som følger:
|
IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger
D6 |
Afsnit 20, 29, 33 og 47 ændres som følger:
|
D7 |
Afsnit 64F tilføjes som følger:
|
D8 |
I appendiks ændres afsnit B22 og B40, B43-B46, B49 og B64 som følger:
|
IFRS 4 Forsikringskontrakter
D9 |
Afsnit 41E tilføjes som følger:
|
IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg, og ophørte aktiviteter
D10 |
Afsnit 44H tilføjes som følger:
|
IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger (som ændret i oktober 2009)
D11 |
[Finder ikke anvendelse på krav] |
D12 |
Afsnit 3 ændres som følger:
|
D13 |
Afsnit 27-27B ophæves. |
D14 |
Afsnit 28 ændres som følger:
|
D15 |
Afsnit 29 ændres som følger:
|
D16 |
Afsnit 44P tilføjes som følger:
|
D17 |
I appendiks A ændres definitionen af andre pris- og kursrisici som følger:
|
IFRS 9 Finansielle instrumenter (der blev udstedt i november 2009)
D18 |
Afsnit 5.1.1 ændres som følger:
|
D19 |
Afsnit 5.1.1A tilføjes som følger:
|
D20 |
Afsnit 5.2.1, 5.3.2, 8.2.5 og 8.2.11 ændres som følger:
|
D21 |
Afsnit 8.1.3 tilføjes som følger:
|
D22 |
I appendiks A ændres den indledende tekst som følger: Følgende udtryk defineres i afsnit 11 i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, afsnit 9 i IAS 39 eller appendiks A i IFRS 13 og anvendes i denne standard som omhandlet i IAS 32, IAS 39 eller IFRS 13: … |
D23 |
I appendiks B, afsnit B5.1, ændres overskriften over afsnit B5.5 og afsnit B5.5 og B5.7 som følger:
Investeringer i egenkapitalinstrumenter (og kontrakter vedrørende disse investeringer
|
IFRS 9 Finansielle instrumenter (der blev udstedt i oktober 2010)
D29 |
[Finder ikke anvendelse på krav] |
D30 |
Afsnit 3.2.14, 4.3.7 og 5.1.1 ændres som følger:
|
D31 |
Afsnit 5.1.1A tilføjes som følger:
|
D32 |
Afsnit 5.2.1 ændres som følger:
|
D33 |
Overskriften over afsnit 5.4.1 og afsnit 5.4.1.-5.4.3 ophæves. |
D34 |
Afsnit 5.6.2, 7.2.5, 7.2.11 og 7.2.12 ændres som følger:
|
D35 |
Afsnit 7.1.3 tilføjes som følger:
|
D36 |
I appendiks B ændres afsnit B3.2.11, B3.2.17 og B5.1.1 og B5.2.2 som følger:
|
D37 |
Afsnit B5.1.2A og B5.2.2A ændres som følger:
|
D38 |
Afsnit B5.4.1-B5.4.13 og deres relaterede overskrifter ophæves. |
D39 |
Overskriften over afsnit B5.4.14 og afsnit B5.4.14, B5.4.16 og B5.7.20 ændres som følger: Investeringer i egenkapitalinstrumenter (og kontrakter vedrørende disse investeringer
|
D40 |
I appendiks C ændres i afsnit C3 ændringerne til afsnit D15 og D20 i IFRS 1 Førstegangsanvendelse af internationale regnskabsstandarder som følger:
|
D41 |
I afsnit C11 er der foretaget følgende ændringer til afsnit 28 i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres som følger:
|
D42 |
I afsnit C26 ændres ændringerne af afsnit 1 i IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder som følger:
|
D43 |
I afsnit C28 ændres ændringerne til afsnit 1 i IAS 31 Kapitalandele i joint ventures som følger:
|
D44 |
I afsnit C30 er der foretaget følgende ændringer til afsnit 23 i IAS 32 Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres som følger:
|
D45 |
I afsnit C49 ændres ændringerne til afsnit A8 i IFRIC 2 Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter som følger:
|
D46 |
I afsnit C53 ændres ændringerne til afsnit 7 i IFRIC 19 Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter som følger:
|
IAS 1 Præsentation af årsregnskaber
D47 |
Afsnit 128 og 133 ændres som følger:
|
D48 |
Afsnit 139I tilføjes som følger:
|
IAS 2 Varebeholdninger
D49 |
Afsnit 7 ændres som følger:
|
D50 |
Afsnit 40C tilføjes som følger:
|
IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
D51 |
Afsnit 52 ændres som følger:
|
D52 |
Afsnit 54C tilføjes som følger:
|
IAS 10 Begivenheder efter balancedagen
D53 |
Afsnit 11 ændres som følger:
|
D54 |
Afsnit 23A tilføjes som følger:
|
IAS 16 Materielle anlægsaktiver
D55 |
Afsnit 26 ændres som følger:
|
D56 |
Afsnit 32 og 33 ophæves. |
D57 |
Afsnit 35 og 77 ændres som følger:
|
D58 |
Afsnit 81F tilføjes som følger:
|
IAS 17 Leasingkontrakter
D59 |
Afsnit 6A tilføjes som følger:
|
IAS 18 Omsætning
D60 |
Afsnit 42 tilføjes som følger:
|
IAS 19 Medarbejderpensioner
D61 |
[Finder ikke anvendelse på krav] |
D62 |
Afsnit 50 og 102 ændres som følger:
|
D63 |
Afsnit 162 tilføjes som følger:
|
IAS 20 Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte
D64 |
Afsnit 45 tilføjes som følger:
|
IAS 21 Valutaomregning
D65 |
Afsnit 23 ændres som følger:
|
D66 |
Afsnit 60G tilføjes som følger:
|
IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder (som ændret i oktober 2009)
D67 |
Afsnit 1 og 37 ændres som følger:
|
D68 |
Afsnit 41G tilføjes som følger:
|
IAS 31 Investeringer i associerede virksomheder (som ændret i oktober 2009)
D69 |
Afsnit 1 ændres som følger:
|
D70 |
Afsnit 58F tilføjes som følger:
|
IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation (som ændret i september 2010)
D71 |
Afsnit 23 ændres som følger:
|
D72 |
Afsnit 97J tilføjes som følger:
|
D73 |
I anvendelsesvejledningen ændres afsnit AG31 som følger:
|
IAS 33 Indtjening pr. aktie
D74 |
Afsnit 8 og 47A ændres som følger:
|
D75 |
Afsnit 74C tilføjes som følger:
|
D76 |
I Appendiks A ændres A2 som følger:
|
IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber (som ændret i maj 2010)
D77 |
[Finder ikke anvendelse på krav] |
D78 |
Afsnit 16A(j) tilføjes som følger:
|
D79 |
Afsnit 50 tilføjes som følger:
|
IAS 36 Værdiforringelse af aktiver
D80 |
Afsnit 5 ændres som følger:
|
D81 |
Afsnit ændres som følger (som følge af ændringen af definitionen på dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger erstattes alle henvisninger til "dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger" i IAS 36 med "dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger’):
|
D82 |
Afsnit 12, 20 og 22 ændres som følger:
|
D83 |
Afsnit 25-27 ophæves. |
D84 |
Afsnit 28 ændres som følger:
|
D85 |
Afsnit 53A tilføjes som følger:
|
D86 |
Afsnit 78, 105, 111, 130 og 134 ændres som følger:
|
D87 |
Afsnit 140I tilføjes som følger:
|
IAS 38 Immaterielle aktiver
D88 |
Afsnit 8 ændres som følger:
|
D89 |
Afsnit 33 ændres som følger:
|
D90 |
Overskriften over afsnit 35 ændres som følger: Immaterielt aktiv erhvervet ved en virksomhedssammenslutning
|
IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling (som ændret i oktober 2009)
D96 |
[Finder ikke anvendelse på krav] |
D97 |
Afsnit 9 ændres som følger:
|
D98 |
Afsnit 13 og 28 ændres som følger:
|
D99 |
Afsnit 43A tilføjes.
|
D100 |
Afsnit 47 ændres som følger:
|
D101 |
Afsnit 48-49 ophæves. |
D102 |
Afsnit 88 ændres som følger:
|
D103 |
Afsnit 103Q tilføjes som følger:
|
D104 |
I appendiks A ændres afsnit AG46, AG52 og AG64 som følger:
|
D105 |
Afsnit AG64 ændres som følger:
|
D106 |
Afsnit AG69-AG75 og deres relaterede overskrifter ophæves. |
D107 |
Afsnit AG76 ændres som følger:
|
D108 |
Afsnit AG76A ændres som følger:
|
D109 |
Afsnit AG77-AG79 ophæves. |
D110 |
Afsnit AG80 og AG81 ændres som følger:
|
D111 |
Overskriften over afsnit AG82 og afsnit AG82 ophæves. |
D112 |
Afsnit AG96 ændres som følger:
|
IAS 40 Investering i fast ejendom
D113 |
[Finder ikke anvendelse på krav] |
D114 |
Afsnit 26, 29 og 32 ændres som følger:
|
D115 |
Afsnit 36-39 ophæves. |
D116 |
Afsnit 40 ændres som følger:
|
D117 |
Afsnit 42-47, 49, 51 og 75(d) ophæves. |
D118 |
Afsnit 48 ændres som følger:
|
D119 |
Overskriften over afsnit 53 og indholdet i afsnit 53 og 53B ændres som følger: Tilfælde, hvor dagsværdien ikke kan måles pålideligt
|
D120 |
Afsnit 75(d) ophæves. |
D121 |
Afsnit 78-80 ændres som følger:
|
D122 |
Afsnit 85B ændres således:
|
D123 |
Afsnit 85C tilføjes som følger:
|
IAS 41 Landbrug
D124-125 |
[Finder ikke anvendelse på krav] |
D126 |
Afsnit 8, 15 og 16 ændres som følger:
|
D127 |
Afsnit 9, 17-21 og 23 ophæves. |
D128 |
Afsnit 25 og 30 ændres som følger:
|
D129 |
Afsnit 47 og 48 ophæves. |
D130 |
Afsnit 61 tilføjes som følger:
|
IFRIC 2 Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter (som ændret i oktober 2009)
D131 |
[Finder ikke anvendelse på krav] |
D132 |
Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi. |
D133 |
Afsnit 16 tilføjes som følger:
|
D134 |
I appendikset ændres afsnit A8 som følger:
|
IFRIC 4 Vurdering af, om en aftale indeholder en leasingkontrakt
D135 |
Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi. |
D136 |
Følgende fodnote vedrørende "dagsværdi" føjes til afsnit 15(a):
|
IFRIC 13 Kundeloyalitetsprogrammer
D137 |
Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi. |
D138 |
Afsnit 6 ændres som følger:
|
D139 |
Afsnit 10B tilføjes som følger:
|
D140 |
I anvendelsesvejledningen ændres afsnit AG1-AG3 som følger:
|
IFRIC 17 Udlodninger af ikke-kontante aktiver til ejerne
D141 |
[Finder ikke anvendelse på krav] |
D142 |
Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi. |
D143 |
Afsnit 17 ændres som følger:
|
D144 |
Afsnit 20 tilføjes som følger:
|
IFRIC 19 Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter (som ændret i september 2010)
D145 |
[Finder ikke anvendelse på krav] |
D146 |
Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi. |
D147 |
Afsnit 7 ændres som følger:
|
D148 |
Afsnit 15 tilføjes som følger:
|
IFRIC-FORTOLKNINGSBIDRAG 20
Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner
HENVISNINGER
— |
Begrebsmæssig ramme for regnskabsaflæggelse |
— |
IAS 1 Præsentation af årsregnskaber |
— |
IAS 2 Varebeholdninger |
— |
IAS 16 Materielle anlægsaktiver |
— |
IAS 38 Immaterielle aktiver |
BAGGRUND
1 |
I forbindelse med minedrift i åbne brud kan det være nødvendigt for virksomheder at fjerne mineaffald ("overjord") for at få adgang til mineralmalmforekomster (i det følgende kaldes dette "stripping"). |
2 |
I mineudviklingsfasen (dvs. før produktionen indledes) aktiveres strippingomkostningerne normalt som en del af de afskrivningsberettigede udgifter til anlæg, udvikling og bygning af minen. Disse aktiverede omkostninger afskrives eller amortiseres på systematisk vis, normalt ved hjælp af produktionsintensitetsmetoden, når produktionen indledes. |
3 |
Et mineselskab kan fortsætte med at fjerne overjord og pådrage sig strippingomkostninger i minens produktionsfase. |
4 |
Det materiale, der fjernes i produktionsfasen, består ikke nødvendigvis af 100 % affald. Der vil ofte være tale om en kombination af malm og affald. Malmindholdet i affaldet kan variere mellem en uøkonomisk lav procentdel til en rentabel høj procentdel. Fjernelse af materiale med at lavt malmindhold i forhold til affaldsindholdet kan levere en vis mængde brugbart materiale, der kan benyttes til opbygning af varebeholdninger. Denne fjernelse kan også give adgang til dybereliggende materiale med et højere malmindhold i forhold til affaldsindholdet. Stripping kan derfor medføre to fordele for virksomheden: brugbar malm, der kan benyttes til opbygning af varebeholdninger, og forbedret adgang til yderligere mængder materiale, der kan udvindes i fremtiden. |
5 |
I dette fortolkningsbidrag angives det, hvornår og hvordan der kræves en særskilt regnskabsmæssig behandling af disse to fordele, der følger af stripping, og hvordan disse fordele skal vurderes både indledningsvist og efterfølgende. |
ANVENDELSESOMRÅDE
6 |
Dette fortolkningsbidrag finder anvendelse på omkostninger forbundet med fjernelse af affald i produktionsfasen i åbne mindebrud ("strippingomkostninger i produktionsfasen"). |
PROBLEMSTILLINGER
7 |
Dette fortolkningsbidrag omhandler følgende problemstillinger:
|
KONSENSUS
Indregning af strippingomkostninger i produktionsfasen som et aktiv
8 |
Hvis fordelen ved stripping realiseres i form af opbygning af varebeholdninger, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle omkostningerne forbundet med denne stripping i overensstemmelse med principperne i IAS 2 Varebeholdninger. Hvis fordelen består i forbedret adgang til malmen, skal virksomheden indregne disse omkostninger som et anlægsaktiv, hvis kriterierne i afsnit 9 nedenfor er opfyldt. I dette fortolkningsbidrag kaldes anlægsaktivet "strippingaktivet". |
9 |
En virksomhed skal indregne et strippingaktiv, hvis og kun hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
|
10 |
Strippingaktivet skal regnskabsmæssigt behandles som et supplement til eller som en forbedring af et eksisterende aktiv. Med andre ord vil strippingaktivet regnskabsmæssigt blive behandlet som en del af et eksisterede aktiv. |
11 |
Strippingaktivet klassificeres som et materielt eller immaterielt anlægsaktiv på samme måde som det eksisterende aktiv. Det betyder med andre ord, at det eksisterende aktivs karakter vil være afgørende for, om virksomheden skal klassificere strippingaktivet som et materielt eller et immaterielt anlægsaktiv. |
Indledende vurdering af strippingaktivet
12 |
Virksomheden skal indledningsvist vurdere strippingaktivet til kostpris, som består af summen af de direkte omkostninger forbundet med den stripping, der forbedrer adgangen til den identificerede del af malmforekomsten, plus en allokering af direkte henførbare fællesomkostninger. Visse andre aktiviteter, som ikke er nødvendige for, at strippingen i produktionsfasen kan fortsætte som planlagt, kan finde sted på samme tidspunkt som strippingen i produktionsfasen. Omkostningerne forbundet med disse andre aktiviteter skal ikke indregnes i omkostningerne forbundet med strippingaktivet. |
13 |
Når omkostningerne forbundet med strippingaktivet og det opbyggede varelager ikke kan identificeres særskilt, skal virksomheden fordele strippingomkostningerne i produktionsfasen mellem det opbyggede varelager og strippingaktivet ved at anvende et fordelingsgrundlag, der bygger på en relevant produktionsmåling. Denne produktionsmåling skal beregnes for den identificerede del af malmforekomsten og benyttes som et benchmark for identificeringen af det omfang, i hvilket den supplerende aktivitet med henblik på at skabe en fremtidig fordel har fundet sted. Eksempler herpå er:
|
Efterfølgende vurdering af strippingaktivet
14 |
Efter den første indregning skal strippingaktivet indregnes enten til kostpris eller til det omvurderede beløb minus afskrivning eller amortisering og minus værditab på samme måde som det eksisterende aktiv, som det udgør en del af. |
15 |
Strippingaktivet afskrives eller amortiseres på et systematisk grundlag over den forventede nyttige levetid for den identificerede del af malmforekomsten, der bliver tilgængelig som følge af strippingen. Produktionsintensitetsmetoden anvendes, medmindre en anden metode er mere retvisende. |
16 |
Den forventede nyttige levetid for den identificerede del af malmforekomsten, der benyttes til afskrivning eller amortisering af strippingaktivet, vil afvige fra den forventede nyttige levetid, der benyttes til afskrivning eller amortisering af selve minen og de relaterede aktiver i minens levetid. Undtagelsen herfra er de begrænsede omstændigheder, hvor strippingen giver forbedret adgang til hele den resterende malmforekomst. Dette kan eksempelvis indtræffe mod slutningen af minens nyttige levetid, når den identificerede del udgør den endelige del af den malmforekomst, der skal ekstraheres. |
Appendiks A
Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang
Dette appendiks er en integreret del af fortolkningsbidraget og har samme gyldighed som de øvrige dele af fortolkningsbidraget.
A1 |
En virksomhed skal anvende dette fortolkningsbidrag på årsregnskaber, der begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende det tidligere. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom. |
A2 |
En virksomhed skal anvende dette fortolkningsbidrag på strippingomkostninger i produktionsfasen, der opstår ved eller efter begyndelsen af det tidligst præsenterede regnskabsår. |
A3 |
Ved begyndelsen af det tidligst præsenterede regnskabsår skal enhver tidligere indregnet aktivsaldo, der er opstået som følge af stripping i produktionsfasen ("foregående strippingaktiv"), omklassificeres som en del af et eksisterende aktiv, som strippingen har relation til, i det omfang der stadig findes en identificerbar del af malmforekomsten, som det foregående strippingaktiv kan relateres til. Sådanne saldi afskrives eller amortiseres over den resterende forventede levetid for den identificerede del af den malmforekomst, som hver saldo for det foregående strippingaktiv relaterer til. |
A4 |
Hvis der ikke findes en identificerbar del af malmforekomsten, som det foregående strippingaktiv kan relateres til, indregnes det i det overførte resultat ved begyndelsen af det tidligst præsenterede regnskabsår. |
Appendiks B
Ændringerne i dette appendiks finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2013 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag på et tidligere regnskabsår, skal disse ændringer anvendes på dette tidligere regnskabsår.
Ændring af IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS
B1 |
I Appendiks D ændres afsnit D2 som følger:
|
B2 |
Efter afsnit D31 tilføjes en overskrift samt afsnit D32: Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner
|
B3 |
Efter afsnit 39L tilføjes afsnit 39M.
|