Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0746

2001/746/EF: Kommissionens beslutning af 17. oktober 2001 om supplerende garantier med hensyn til Aujeszky's sygdom for svin til visse dele af Tysklands område og om ændring af beslutning 93/24/EØF, 93/244/EØF og 2001/618/EF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3099)

EFT L 278 af 23.10.2001, pp. 41–42 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/03/2002; stiltiende ophævelse ved 32002D0270

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/746/oj

32001D0746

2001/746/EF: Kommissionens beslutning af 17. oktober 2001 om supplerende garantier med hensyn til Aujeszky's sygdom for svin til visse dele af Tysklands område og om ændring af beslutning 93/24/EØF, 93/244/EØF og 2001/618/EF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3099)

EF-Tidende nr. L 278 af 23/10/2001 s. 0041 - 0042


Kommissionens beslutning

af 17. oktober 2001

om supplerende garantier med hensyn til Aujeszky's sygdom for svin til visse dele af Tysklands område og om ændring af beslutning 93/24/EØF, 93/244/EØF og 2001/618/EF

(meddelt under nummer K(2001) 3099)

(EØS-relevant tekst)

(2001/746/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin(1), senest ændret og ajourført ved direktiv 2000/20/EF(2), særlig artikel 10, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De supplerende garantier med hensyn til Aujeszky's sygdom, der gælder for medlemsstaternes samhandel med svin, og listerne over de områder i medlemsstaterne, der er fri for denne sygdom, og hvor der er iværksat godkendte sygdomsbekæmpelsesprogrammer, er fastsat i Kommissionens beslutning 93/24/EØF(3) og 93/244/EØF(4), der begge senest er ændret ved beslutning 2000/280/EF(5), og som fra den 1. juli 2002 vil blive ophævet og afløst af beslutning 2001/618/EF(6).

(2) Der blev i visse dele af Tyskland iværksat et program for udryddelse af Aujeszky's sygdom, som blev godkendt ved Kommissionens beslutning 95/210/EF(7).

(3) I forbindelse med dette udryddelsesprogram fik Tyskland supplerende garantier med hensyn til Aujeszky's sygdom for svin til disse dele af dets område ved Kommissionens beslutning 95/211/EF(8) vedrørende ændring af beslutning 93/244/EØF.

(4) Tyskland mener nu, at delstaterne Hessen, Schleswig-Holstein, Saarland, Hamburg, Bremen og Berlin er fri for Aujeszky's sygdom, og har forelagt Kommissionen bevismateriale herfor som fastsat i artikel 10 i direktiv 64/432/EØF.

(5) Det er ved hjælp af programmet lykkedes at udrydde sygdommen i de nævnte delstater.

(6) I forbindelse med flytning af svin anvender de tyske myndigheder regler, der mindst svarer til de supplerende garantier, der er fastlagt i EF-reglerne.

(7) De supplerende garantier må dog ikke kræves af medlemsstater eller regioner i medlemsstater, der betragtes som værende fri for Aujeszky's sygdom.

(8) Kommissionens beslutning 93/24/EØF, 93/244/EØF og 2001/618/EF skal ændres, idet de tyske delstater Hessen, Schleswig-Holstein, Saarland, Hamburg, Bremen og Berlin optages på listen over medlemsstater eller regioner deraf, som er fri for Aujeszky's sygdom, og de samme delstater slettes af listen over områder, hvor der er iværksat godkendte sygdomsbekæmpelsesprogrammer.

(9) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag I til beslutning 93/24/EØF og bilag I til beslutning 2001/618/EF affattes som angivet i bilag I til nærværende beslutning.

Bilag I til beslutning 93/244/EØF og bilag II til beslutning 2001/618/EF affattes som angivet i bilag II til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 15. oktober 2001.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 121 af 29.7.1964, s. 1977/64.

(2) EFT L 163 af 4.7.2000, s. 35.

(3) EFT L 16 af 25.1.1993, s. 18.

(4) EFT L 111 af 5.5.1993, s. 21.

(5) EFT L 92 af 13.4.2000, s. 24.

(6) EFT L 215 af 9.8.2001, s. 48.

(7) EFT L 132 af 16.6.1995, s. 19.

(8) EFT L 132 af 16.6.1995, s. 21.

BILAG I

"Medlemsstater eller regioner deraf, der er fri for Aujeszky's sygdom, og hvor vaccination er forbudt

>TABELPOSITION>"

BILAG II

"Medlemsstater eller regioner deraf, hvor der er iværksat godkendte programmer for bekæmpelse af Aujeszky's sygdom

>TABELPOSITION>"

Top