1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over, at detailsektoren i revisionen af den europæiske industristrategi, som for nylig blev fremlagt af Kommissionen, betragtes som et strategisk økosystem for den europæiske genopretning. EØSU mener, at økosystemtilgangen udgør en passende ramme, som på den ene side afspejler de komplekse forbindelser mellem sektorer og virksomheder på det indre marked i en given værdikæde og på den anden side behovet for at støtte dem i at tage den digitale omstilling og bæredygtighedsomstillingen til sig og bidrage til genopretningsstrategien. EØSU bemærker betydningen, diversiteten og omfanget af de initiativer, som detailvirksomheder har taget for at støtte den grønne og den digitale omstilling ved at investere i nye teknologier for at imødekomme nye forespørgsler og behov fra kundernes side.

1.2Den europæiske detailsektor, som er den største private arbejdsgiver i Europa, står midt i en digital omstilling, som er blevet accelereret drastisk af covid-19-pandemien. Den digitale omstilling indebærer en grundlæggende ændring af forretningsmodellerne inden for detailhandel, men den ændrer også interaktionen med kunderne, og de mest succesrige virksomheder integrerer gnidningsløst online- og offlinemiljøet til en multikanal. EØSU har bemærket, at to tredjedele af alle detailvirksomheder ikke havde onlineoperationer før covid-19, og at pandemien har vist, hvor vigtigt det er for mange virksomheders overlevelse at have en multikanalstrategi, navnlig – men ikke kun – for SMV'er.

1.3EØSU fremhæver, at en af de største udfordringer for detailsektoren er fraværet af lige konkurrencevilkår online i forhold til tredjelandsvirksomheder. Dette skaber unfair konkurrence for EU-baserede virksomheder, som overholder EU's regler om, at produkter, der sælges til forbrugerne, skal være sikre, og at forbrugerrettighederne skal overholdes.

1.4EØSU er enig i, at der er behov for en solid og ambitiøs digital politik for detailsektoren i Europa for at drage nytte af de muligheder, som den digitale innovation giver for at forbedre Europas konkurrenceevne. Ved at tage den grønne omstilling til sig får detailsektoren en mulighed for samtidig at hjælpe forbrugerne med at træffe mere bæredygtige valg i deres forbrug. EØSU fremhæver, at et ægte indre marked og effektiv grænseoverskridende lovgivning vil sætte detail- og engrossektoren i stand til at imødekomme forbrugernes behov og konkurrere i et globalt konkurrencepræget og mere digitalt miljø.

1.5EØSU støtter den fælles erklæring i den europæiske pagt for handel i Europa, som er udsendt af arbejdsmarkedets parter inden for detail- og engrossektoren, om, at EU bør hjælpe sektoren med at forbedre sin modstandsdygtighed på lang sigt ved at indføre målrettede støttetiltag og fremskynde den digitale og den grønne omstilling, og det anerkender detailbutikkernes rolle med hensyn til at holde liv i bycentre og lokalsamfund i landdistrikterne. EØSU opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan der kan skabes en integreret genopretnings- og industristrategi på grundlag af genopretningsplanerne, som afspejler den gensidigt styrkende rolle, som service- og fremstillingserhvervene spiller med hensyn til at fremme den europæiske økonomis vækst og virke og støtte digitaliseringen i detailleddet med særligt fokus på SMV'er.

1.6EØSU opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at ændre beskæftigelses- og kvalifikationsstøtteforanstaltninger og investere i fremtidens detailarbejdstageres kvalifikationer gennem forbedret erhvervsuddannelse, individuelle læringskonti og støtte til den sociale økonomi, som er tilpasset til nye job, og støtte virksomheder, så de kan beholde en stor del af deres arbejdsstyrke, ved at uddanne dem til at bruge digitale teknologier. Omskoling kan sætte andre i stand til at udnytte jobmuligheder i andre sektorer. EØSU er enig i, at kunstig intelligens og robotteknologi vil udvide og forstærke den indvirkning, som digitaliseringen af økonomien har på arbejdsmarkederne, og at dette kan bidrage til økonomiske og sociale fremskridt.

2.Indledning

2.1Detailsektoren, som omfatter detailbutikker (B2C) og engrosvirksomheder (B2B), er den største private arbejdsgiver i Europa og står for hvert syvende job og for hver fjerde europæiske virksomhed. Detail- og engrosvirksomheder er forbindelsesleddet mellem producenter og forarbejdningsvirksomheder og de 450 mio. forbrugere i EU.

2.2Detailsektoren er en sektor, som drives af forbrugernes efterspørgsel. Det er en mangfoldig sektor bestående af online og fysiske butikker, der sælger fødevarer og nonfoodprodukter til forbrugere, og som er under hastig forandring til en multikanalforretningsmodel for forbrugerne. 99 % af virksomhederne i denne sektor er SMV'er, som forsøger at etablere sig på det indre marked og overleve på et meget konkurrencepræget marked, hvor de byder ind med fleksibilitet til innovation og eksperimenter og gør det, de er bedst til, nemlig at betjene deres kunder.

2.3Den europæiske detailsektor står midt i en digital omstilling. Denne omstilling blev drastisk accelereret af covid-19-pandemien. Mange forbrugere var tvunget til at købe deres nonfoodprodukter online, fordi butikkerne var lukket. Fødevarebutikker kunne ofte holde åbent, men var pålagt stramme restriktioner, som medførte høje omkostninger til at sikre forbrugernes og de ansattes sikkerhed. Mange detailvirksomheder, som ikke allerede havde en onlinewebshop, var nødt til at begynde at tilbyde deres produkter online for at kunne nå kunderne igen under nedlukningen. I mange tilfælde var onlinemarkedspladser den eneste måde for SMV'er at komme hurtigt online på, og denne tendens forventes at stige i den kommende tid.

2.4Samtidig er den grønne omstilling en mulighed for detailhandelen, idet den giver sektoren anledning til at gentænke forretningsmodeller, tilbyde alternative produkter og støtte og skubbe folk i retning af en mere bæredygtig livsstil. Den både responderer på og fører til ændringer i samfundet. Foruden den øgede efterspørgsel fra forbrugeres og lovgivernes side efter mere bæredygtige alternativer er den grønne omstilling en mulighed for at gentænke den måde, samfundet producerer, forarbejder, sælger, bruger og bortskaffer produkter på.

3.Den digitale omstilling

3.1Den digitale omstilling indebærer en grundlæggende ændring af forretningsmodellerne inden for detailhandelen, idet den ændrer interaktionen med kunderne, markedsføringen, selve forsyningskæden, informationen gennem forsyningskæden og meget mere. Sektoren er traditionelt en forhandler af produkter, men den bliver i stigende grad en blanding af støttetjenester omkring salget, en førende generator og behandler af data og en vigtig bruger af kunstig intelligens. Dette er afgørende for at imødekomme forbrugernes behov og levere mere relevante, personaliserede tilbud.

3.2Mens mange andre stadig taler om online- og offlinesalgskanaler, integrerer de mest succesrige virksomheder online- og offlinemiljøet til multikanaler og tilbyder dermed kunderne én samlet oplevelse. Dette bidrager til øget konkurrence mellem de forskellige forretningsmodeller og skaber flere valgmuligheder og større gennemsigtighed for forbrugerne, arbejdspladser og vækst.

3.3En af de største udfordringer for detailsektoren er, at der mangler lige konkurrencevilkår online i forhold virksomheder fra tredjelande. Nogle af disse spørgsmål behandles allerede i forskellige initiativer fra Kommissionen. Medierne beretter jævnlig om, at ikke-EU-produkter, som sælges online af virksomheder fra tredjelande, ikke overholder EU's regler eller sågar er usikre eller farlige. Dette skaber unfair konkurrence for EU-baserede virksomheder, som opfylder EU's regler, der kræver, at produkter, der sælges til forbrugerne, skal være sikre, og at forbrugerrettighederne skal overholdes. Problemet forværres af manglende markedsovervågning og toldkontrol samt høje omkostninger til overholdelse for de virksomheder, der overholder lovgivningen. For forbrugerne er det vanskeligt at modstå fristelsen ved lavere priser. En undersøgelse fra 2020 peger på, at næsten 70 % af de EU-forbrugere, som køber i udlandet, har købt produkter, som sælges fra Kina – et tal, som i 2014 lå på ca. 15 % 1 .

3.4Detail- og engrosvirksomheder innoverer, tilpasser sig og eksperimenterer for at undersøge nye produkter, tjenesteydelser og forretningsmodeller og dermed holde trit med forbrugernes behov. Mere end to ud af tre detailvirksomheder havde ikke onlineoperationer før covid-19, og pandemien har vist, hvor vigtigt det er for mange virksomheders overlevelse at have multikanaler, navnlig – men ikke kun – for SMV'er inden for detail- og engroshandel.

3.5Digital innovation forbedrer Europas konkurrenceevne på globalt plan. En ud af to europæiske kunder handler allerede online, og de handler samlet set for et beløb på 424 mia. EUR årligt 2 , men der er stor forskel på onlinehandelens andel for de enkelte produkttyper. Kun 15 % af forbrugerne køber i dag på tværs af grænserne, og kun 7 % af SMV'erne sælger uden for deres eget land. Der er brug for en solid og ambitiøs digital politik for sektoren i Europa for at høste fordelene ved disse muligheder og sikre, at alle virksomheder kommer med i processen, at deres arbejdstageres arbejdsvilkår forbedres, og at kunderne oplever en klar fordel ved digitaliseringen af detailsektoren i hele Europa, idet der opretholdes et højt forbrugerbeskyttelsesniveau på tværs af alle salgskanaler.

4.Den grønne omstilling

4.1Covid-19-krisen har afsløret en øget forbrugerefterspørgsel efter bæredygtige produkter og måder at drive virksomhed på. Detail- og engrosvirksomheder har fungeret som en vigtig kontaktflade til slutforbrugerne og spillede en vigtig rolle med hensyn til at foregribe og stimulere efterspørgslen efter mere bæredygtige, genanvendelige og/eller genbrugelige produkter og emballager. Detail- og engrosvirksomheder har i mange år været aktive med hensyn til at tilskynde til et bæredygtigt forbrug og mindske CO2-udledningerne i deres drift og forsyningskæder. Men de er stødt på udfordringer med hensyn til at fremme denne omstilling i en sektor med høje faste omkostninger og lave margener.

4.2Detailsektoren yder et vigtigt bidrag til indsamling og genanvendelse af affald. Systemer for udvidet producentansvar er baseret på størrelsen af en given affaldsstrøm, som en virksomhed sender ud på det marked, den opererer på. Dette ansvar er ikke så klart, når virksomheder, som ikke er fysisk etableret i EU, sender produkter ud på EU-markedet, eller når forbrugerne gør det gennem direkte import. I disse tilfælde genanvendes eller fjernes produktaffald, som kommer ind i affaldsstrømmen, på de europæiske detailvirksomheders regning. Dette omfatter affald, som skabes af tredjelandsoperatører, som intet betaler. Der er behov for et øget samarbejde mellem WEEE-ordninger (affald fra elektrisk og elektronisk udstyr) og onlinesalgsvirksomheder, som er etableret uden for EU, og det samme gælder skridt til at gøre disse virksomheder opmærksomme på deres ansvar i henhold til ordninger for udvidet producentansvar. Forbrugerbevidsthed om genanvendelsesprocesser og omkostninger er også afgørende for at gøre følgerne af at købe online mere gennemsigtige.

5.Kvalifikationer

5.1EØSU støtter den fælles erklæring af 8. april 3 , som slår til lyd for en europæisk pagt for handel, udsendt af arbejdsmarkedsparterne inden for detail- og engrossektoren, UNI-Europa og EuroCommerce. I erklæringen fremhæves den hidtil usete indvirkning, som covid-19-krisen har haft på detail- og engrosvirksomheders levedygtighed og deres arbejdsstyrkes modstandsdygtighed. Traditionen for samarbejde på arbejdsmarkedet og hyppigheden af skræddersyede ordninger i sektoren, ofte gennem kollektive aftaler, har sat virksomhederne i stand til at håndtere den pludselige og radikale tilpasning til den "nye normaltilstand" effektivt. Arbejdsmarkedets parter har foreslået en "europæisk pagt for handel" for EU og offentlige myndigheder med henblik på at hjælpe sektoren med at forbedre dens modstandsdygtighed på lang sigt gennem målrettede støtteforanstaltninger og ved at fremskynde den grønne og den digitale omstilling.

5.2Ifølge en nylig rapport fra McKinsey Global Institute 4 har covid-19 og automatiseringen tilsammen bragt over 5 mio. arbejdspladser inden for detail- og engroshandelen i fare. Dette kan påvirke de mange kvinder og unge mennesker, som er ansat i disse sektorer. Foruden at stabilisere økonomien er det nødvendigt, at EU og medlemsstaterne investerer i disse arbejdstageres kvalifikationer, f.eks. gennem forbedret erhvervsuddannelse, individuelle læringskonti og omskoling. Målrettet opkvalificering ville sætte sektoren i stand til at beholde en større del af sin arbejdsstyrke ved at uddanne dem til at bruge digitale teknologier, mens omskoling kan sætte andre i stand til at besætte stillinger i andre sektorer.

5.3EU's støtteforanstaltninger for beskæftigelse og kvalifikationer bør derfor ændres, så der bliver let og hurtig adgang til midler til omstrukturering af denne sektor og til at håndtere de forandrede kvalifikationsbehov, som følger med de fremskyndede markedsændringer som følge af covid-19. Genopretningsplanerne skal anvendes til at øge kvalifikationerne hos både detail- og engrosarbejdere på samme måde som for arbejdstagere i den offentlige sektor.

6.Industristrategien – et økosystem for detailhandel

6.1I den nye industristrategi, som for nylig blev fremlagt af Kommissionen 5 , præsenteres et nyt fokus på essentielle økosystemer, herunder detailhandel og landbrugsfødevarer. Detail- og engrosvirksomheder spiller en afgørende rolle i den europæiske økonomi og i adskillige andre økosystemers funktion, f.eks. i logistiksektoren. Den digitale og den grønne omstilling skal bidrage til at fremme genopretningen efter covid-19, og det er nødvendigt, at detail- og engrosvirksomheder anerkendes som en vigtig del af adskillige økosystemer, f.eks. onlinehandel og logistik. Logistik er en uundværlig, symbiotisk industrikomponent af onlinehandel, da ingen af de to delsystemer kan udføre deres aktiviteter uden bidrag fra den anden. Det er derfor af almen interesse, at logistiksektoren udvides på en måde, der er forenelig med arbejdstagernes, forbrugernes og miljøets interesser.

6.2Kommissionen har anerkendt, at detail- og engrosøkosystemet er en af de hårdest ramte sektorer og kommer på en andenplads med hensyn til behovet for investeringsstøtte. Detail- og engrosvirksomheder opererer med høj omsætning, høje faste omkostninger og lave margener (1‑3 %), hvilket betyder, at de er særligt sårbare over for likviditetsknaphed. I maj 2020 nåede de estimerede tab i forbindelse med pandemiens første bølge op på 16-20 % af den årlige omsætning (250-320 mia. EUR) inden for nonfooddetailhandelen. Et stort antal virksomheder inden for detail- og engrosøkosystemet har lidt hårdt under myndighedernes restriktioner, direkte eller indirekte, f.eks. som følge af, at deres kunder har været omfattet af nedlukningen eller af andre begrænsninger i mobiliteten. Virksomheder med onlineaktiviteter har kunnet afbøde nogle af tabene, men kun i et meget begrænset omfang. Onlinesalget er vokset markant og forventes at fortsætte med at vokse, efterhånden som forbrugerne får erfaringer med at købe online.

6.3Økosystemtilgangen tilbyder en passende ramme, som både afspejler de komplekse forbindelser mellem sektorer og virksomheder på det indre marked i en given værdikæde og behovet for at støtte dem i at tage den digitale omstilling og bæredygtighedsomstillingen til sig og bidrage til genopretningsstrategien. Det private forbrug udgør over 50 % af EU's BNP, og detail- og engrosvirksomheder sikrer dermed producenternes adgang til forbrugermarkeder og erhvervsmarkeder. Kunderne kan købe, hvad de har brug for, og dette udgør en løbende og vital forsyningskæde.

7.Detailhandelens rolle med hensyn til at holde bycentre og lokalsamfund i landdistrikterne levende

7.1Detailvirksomheder har opbygget et tillidsforhold til de europæiske forbrugere gennem mange år og forsyner dem med højkvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, idet de til stadighed stræber efter at skabe og videregive nye effektivitetsgevinster og dermed bidrage til forbrugernes købekraft. Detailvirksomheder skaber miljøvenlige produkter, som bidrager til et bæredygtigt forbrug, men der skal mere til.

7.2Detailforretningerne spiller også en central rolle med hensyn til at holde liv i bycentre og lokalsamfund i landdistrikterne. Dette viser også, hvor relevante traditionelle fysiske butikker er og fortsat vil være for samfundet. Detailbutikker kan fungere som postkontor, bank og apotek og bidrage til, at holde liv i lokalsamfundene. Tomme butikslokaler i handelsgader dømmer uundgåeligt byer til et langsomt forfald til vandalisme og kriminalitet, og en butik i en landsby kan være det, der gør forskellen mellem et levende lokalsamfund på landet og et, der mister sin befolkning.

7.3Det er nødvendigt, at de europæiske detailvirksomheder er i stand til at øge og fremskynde deres investeringer i automatisering, kundeinterfaces og kunstig intelligens, så de kan forblive konkurrencedygtige. Støtte til sådanne investeringer og til at udvide onlinesalget, og navnlig hjælp til SMV-detailvirksomheder og små bycentre til at gå online, ville have en transformerende effekt både på deres lokalsamfund og på overlevelse og modstandsdygtighed for mange detailvirksomheder, som står over for en intens – og i stigende grad global – konkurrence.

8.Lige konkurrencevilkår for detailhandelen i Europa

8.1EU har med sine 450 mio. forbrugere et kæmpe potentiale som et digitalt indre marked. Den europæiske strategi for det digitale indre marked blev udarbejdet for at stimulere den grænseoverskridende e-handel mellem EU-landene. Den grænseoverskridende e-handel inden for EU er imidlertid ikke vokset så hurtigt som den tilsvarende e-handel fra tredjelande. Det europæiske marked for digitale tjenester halter klart efter USA og Kina, navnlig når det gælder tilstedeværelsen på verdensmarkedet, og dette afspejles i den eksplosive vækst i onlinesalg fra visse ikke-EU-lande, især Kina, til europæiske forbrugere. Gennem årene har vi set, at flere og flere innovative formater og teknologier skabes dér. EU og medlemsstaterne er nødt til at intensivere deres indsats for at skabe den rette ramme for, at virksomhederne kan konkurrere, innovere, betjene deres kunder og sikre forbrugerbeskyttelsen. Den bedste måde at gøre dette på er ved at sikre, at det er mere attraktivt at investere og gøre forretninger i EU end andre steder i verden.

8.2Onlinesalg er den hurtigst voksende del af detailmarkedet, og selv om det stadig er forholdsvis begrænset i forhold til offlinesalg, er det ved at blive meget markant i en række nonfoodsektorer. Detailvirksomhederne er ikke længere den eneste kanal til kunderne, idet producenterne også er begyndt at bruge e-handel til at sælge og interagere på andre måder direkte med kunderne. Stordriftsfordele og omfattende mekanisering af processer har sammen med netværkseffekter og muligheden for at tilbyde en næsten ubegrænset vifte af produkter været til fordel for store onlineaktører og -platforme, hvis voksende markedsandele er begyndt at imitere de lokale butikkers traditionelle gatekeeperrolle.

8.3Alle varer, som sælges i EU, skal overholde EU-reglerne, og alle virksomheder, som sælger til EU-forbrugere, skal sikre dette. Direkte import har ført til nye udfordringer med hensyn til overholdelsen af EU-lovgivningen, hvilket indebærer sundheds- og sikkerhedsrisici for europæiske forbrugere og udsætter EU-virksomheder for unfair konkurrence. Der er blevet sendt et stærkt budskab om, at uanset hvor en virksomhed har hjemsted, skal varer, som sælges i EU – uanset deres værdi – leve op til reglerne. Dette vil bl.a. den foreslåede retsakt om digitale tjenester, revisionen af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, behørig gennemførelse og håndhævelse af forordningen om markedsovervågning og anden EU-lovgivning bidrage til.

8.4Det er afgørende, at det indre marked og denne sektor fungerer godt, da det vil sætte detail- og engrosvirksomheder i stand til at imødekomme forbrugernes behov og konkurrere i et globalt konkurrencepræget og mere digitalt miljø. EØSU mener, at det er absolut afgørende med handling på EU-plan for at forhindre en yderligere opsplitning af det indre marked og undgå, at der indføres nye, ofte protektionistiske, nationale regler for produkter og tjenester, samt forhindre divergerende gennemførelse og fortolkning af EU-lovgivningen.

9.Kunstig intelligens (AI) inden for detail- og engroshandel

9.1Detail- og engrosvirksomheder har anvendt automatisering i mange år på områder som transport, ordrebehandling og lagerforvaltning eller i interaktionen med kunderne. Med AI er automatiseringen blevet langt mere sofistikeret, hvilket giver mulighed for bedre indsigter og effektivitet. AI påvirker detail- og engrossektoren på mange måder. Dette omfatter forbedret interaktion med kunderne, hurtigere pakkelevering, forudsigelse af kundeadfærd, optimering af lagerføringen, opdagelse af svindel og større bæredygtighed i sektoren.

9.2Detailsektorens indførelse af AI er steget markant år for år. Kun 4 % af detailvirksomhederne anvendte AI-teknologier i 2016, mens dette tal i 2017 steg til 17 % og i 2018 til 28 %. Det er ikke overraskende, at indførelsen har været størst i store detail- og engrosvirksomheder med en årlig omsætning på 10 mia. USD eller derover. AI anvendes af detailvirksomheder inden for bilindustrien (19 %), elektronik og husholdningsapparater (25 %), boligforbedring (26 %), fødevarer og dagligvarer (29 %), beklædning og fodtøj (33 %) og blandede kategorier (42 %).

9.3Som EØSU har anført i sin udtalelse om kunstig intelligens 6 , vil AI og robotteknologi udvide og forstærke digitaliseringens indvirkning på økonomien på arbejdsmarkederne og kan bidrage til økonomiske og sociale fremskridt. I de seneste år er AI blevet et fokuspunkt for virksomheder, beslutningstagere og samfundet. AI indebærer uendelige muligheder for detail- og engrosvirksomheder til at vokse operationelt, forbedre forsyningskæderne, understøtte beslutninger, forstå forbrugernes behov og forbedre kundeoplevelsen. Dette er bare nogle af mange årsager til, at så mange detail- og engrosvirksomheder undersøger og investerer i de muligheder, som AI giver.

9.4Mange AI-applikationer har ingen indvirkning på enkeltpersoner. Den AI, der anvendes til medicinsk diagnostik, og den AI, der anvendes til at scanne hylder på et lager, kan være samme type teknologi, som tager beslutninger på grundlag af komplekse datasæt, men de indebærer grundlæggende forskellige risici og kræver forskellige sikkerhedsforanstaltninger. Der er behov for en regulering af AI, som tager hensyn til de forskellige risikoniveauer, som brugen af AI‑systemer indebærer, og som sikrer, at kunderne er beskyttede og har tillid til systemerne.

Bruxelles, den 9. december 2021

Christa Schweng

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)     E-commerce in Europe 2020 .

(2)     https://www.eurocommerce.eu/about-us/the-narratives.aspx

(3)     2020.04.08 – EuroCommerce_UniEuropa_statement.pdf .

(4)     The future of work in Europe (mckinsey.com) .

(5)     COM(2020) 102 final ; communication-industrial-strategy-update-2020_en.pdf (europa.eu) .

(6)     EUT C 440 af 6.12 2018, s. 1 .