Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

CCMI/157

Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs

UDTALELSE

Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri
[COM(2017) 479 final]

Ordfører: Bojidar Danev

Medordfører: Monika Sitarova Hrusecka

1.    Konklusioner og anbefalinger

EØSU bifalder meddelelsen om intelligent, innovativ og bæredygtig udvikling og dens tilgang til at styrke borgere og virksomheder. Udvalget bemærker imidlertid,

-at kontinuiteten på lang sigt og politikkens forudsigelighed bør sikres. Kommissionen bør udvikle den nuværende politik, eller rettere sæt af politikker, til en sammenhængende langsigtet strategi;

-at EØSU også henvender sig til Rådet, fordi medlemsstaterne har ansvaret for de fleste industripolitiske spørgsmål og derfor skal engageres i at gennemføre sammenhængende tiltag. Ingen medlemsstat har i sig selv kapacitet til at imødegå de globale udfordringer, som industrien står over for;

-at fælles mål og en fælles ramme for industripolitikken kan være centrale elementer for Europas fremtid. EU's forvaltning skal derfor forbedres for at opnå resultater;

-at der skal handles hurtigt, for udfordringerne i forbindelse med digital teknologi, dekarbonisering og globale politiske ændringer er uden fortilfælde og uforudsigelige.

EØSU konkluderer med hensyn til meddelelsen, at

1.1Kommissionen har valgt en tilgang, der integrerer tiltag inden for flere politiske områder med henblik på at skabe betingelser, der gavner industriens konkurrenceevne og udvikling, i overensstemmelse med hvad EØSU har foreslået i flere år;

1.2den digitale tidsalders paradigmeskift har skelsættende transversale virkninger for samtlige virksomheder og for samfundet;

1.3virksomhederne står over for hidtil usete udfordringer med hurtigt at omdanne nye teknologier til innovationer og succes på stadig mere konkurrenceprægede markeder. En central position i en global værdikæde har stor betydning for mange;

1.4borgerne står centralt i forandringerne. Arbejdsmarkedspolitikker skal tilpasses skiftende omstændigheder. En retfærdig overgang betyder støtte til borgere og regioner, som står over for strukturelle ændringer;

1.5uddannelse er et nødvendigt redskab og en drivkraft i denne industrielle overgang. Alle arbejdstagere har brug for opgraderede færdigheder, særligt inden for det digitale område, og mange har brug for nye fag;

1.6indfrielsen af miljø-, klimaforandrings- og bæredygtighedsrelaterede mål indebærer en betydelig forandring for hele økonomien. Nye forretningsmuligheder opstår. Samtidig kræver industriens omstilling til kulstoffattige aktiviteter eneorme investeringer i helt nye kulstoffattige teknologier og meget renere elektricitet til konkurrencedygtige priser;

1.7omfanget af investeringer i den europæiske industri er begrænset, men der er visse tegn på en positiv udvikling. I alle tilfælde tiltrækkes investorer kun af de rette rammebetingelser for industrien;

1.8adgangen til det globale marked er af afgørende betydning for industrien, og derfor skal netværket af handelsaftaler udbygges yderligere baseret på princippet om fair handel.

EØSU anbefaler, at

1.9det overordnede mål med EU's tiltag bør være at videreudvikle en velfungerende værktøjskasse med horisontale politikker og en forudsigelig retlig ramme med henblik på at tilskynde til innovation, støtte investeringer og hjælpe industrien med at komme med løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Dette bør skabe merværdi med målbare virkninger for vækst og beskæftigelse, kunne gennemføres med en minimal administrativ byrde og være til fordel for samfundet som helhed;

1.10alle foranstaltninger skal træffes for at fuldføre det indre marked med fokus på medlemsstaternes gennemførelse. En agtpågivende gennemførelse af konkurrencepolitikken, der er nødvendig som drivkraft for innovation og retfærdighed, bør dog ikke hindre EU‑virksomheder i at vokse;

1.11strategien for det digitale marked hurtigst muligt bør implementeres parallelt med en målrettet beskæftigelsespolitik;

1.12der bør indtages en åben og realistisk holdning over for nye, banebrydende teknologier og forretningsmodeller med fokus på at bane vej for, at samfundet, herunder virksomheder, kan få gavn af de nye muligheder;

1.13den sociale dialog og dialogen med civilsamfundet fornys og styrkes på alle niveauer med henblik på at lette forandringerne, håndtere sociale problemer og undgå konflikter;

1.14der er behov for fleksible overgange mellem arbejde og uddannelse, såsom lærlingeuddannelser og arbejdsbaseret læring. I mange medlemsstater bør erhvervsuddannelser opnå større anerkendelse;

1.15lederpositioner i kulstoffattige og cirkulære økonomier bør gavne vores økonomier. Politikkerne bør understøtte udviklingen af innovative nye virksomheder samt den omkostningsfulde omstilling af energiintensiv fremstillingsvirksomhed for at undgå investeringer og kulstoflækage;

1.16hindringer for omdannelse af eksisterende større overskud af private opsparinger til produktive investeringer i industrien og infrastrukturen bør undersøges;

1.17EU-støtte primært bør rettes mod at fremme innovation, opskalere SMV'er, hjælpe kriseramte regioner og skabe bedre muligheder for borgere. Løftestangseffekten på privat finansiering bør være et vigtigt kriterium;

1.18forskning og udvikling samt innovationspolitikker må sikres yderligere ressourcer i den næste finansielle ramme. Disse politikker bør målrettes mere efter optagelsen af nye teknologier, opskalering og succeser på markedet og bør ikke udelukke nogen virksomheder, uanset størrelse;

1.19officielle statistikker bør give en bedre afspejling af de ændrede træk ved økonomien, såsom udviskningen af sektorgrænser og nye former for økonomisk aktivitet. Der er behov for en fælles metode til beregning af merværdi fra industri og tjenesteydelser;

1.20der er behov for yderligere fordomsfri overvejelser over de mest relevante mål og indikatorer for industripolitikken, både på makroøkonomisk og på aggregeret niveau, ud over 20‑procentsmålsætningen;

1.21forvaltningen skal forbedres for at kunne integrere politikker og sikre sammenhæng i beslutningsprocessen, hvad enten dette sker gennem et stærkere Konkurrenceevneråd eller på anden vis;

1.22den årlige industridag og rundbordsmødet på højt plan om industrien skal hilses velkommen, eftersom de fremmer interessenternes inddragelse i strategien. Dialogen med industrien bør dog ikke begrænses til disse arrangementer.

2.    Indledning

2.1Rygraden i den europæiske økonomi er industrien. Den skaber 24 % af arbejdspladserne i EU – 32 millioner direkte og 21 millioner indirekte arbejdspladser, navnlig inden for tjenesteydelser. Disse jobs er relativt vellønnede, både hvad angår højt kvalificerede og mindre kvalificerede arbejdstagere. Forarbejdede varer udgør 75 % af eksporten. Den industrielle vækst spredes til alle dele af økonomien. Industrien er derfor kilde til innovation inden for alle sektorer, herunder løsninger på mange samfundsmæssige udfordringer. Essensen af merværdien i vores økonomier udgøres dog af styrkede indbyrdes sammenhænge mellem produktion og tjenesteydelser samt integration inden for de enkelte værdikæder.

2.2Efter mange års tilbagegang synes industriens output, eksport og beskæftigelse i Europa nu at være på vej mod et opsving. Dette opsving er dog ikke fuldstændigt, og den europæiske industris konkurrenceevne er utilfredsstillende. Relativt høje skatter og energipriser, utilstrækkelige investeringer, både reelle og immaterielle, langsom produktivitetsvækst, innovationskløfter i forhold til konkurrenter, manglende kvalifikationer samt afdæmpet indenlandsk efterspørgsel påpeges ofte.

2.3Megatendenser med en betydning for industrien er navnlig:

-revolutionerende teknologiske udviklinger, digitalisering og dennes applikationer, nanoteknologi, nye materialer, biovidenskabelige teknologier osv.

-voksende miljømæssige krav, herunder bekæmpelse af klimaændringer

-udbredelse af højere levestandarder, aldrende befolkninger og urbanisering

-globalisering med åbne markeder og værdikædeproduktion, men også aggressivt statsligt iværksætteri og protektionisme.

Disse velkendte tendenser giver store muligheder for den europæiske industri. De kan også udgøre store risici for samfundet og industrien, hvis der ikke reageres på dem hensigtsmæssigt og med vellykket resultat.

3.Generelle bemærkninger

3.1EØSU bifalder Kommissionens meddelelse og er i vid udstrækning enig i dens analyse af situationen og udfordringerne, som den europæiske industri står overfor. Meddelelsen er primært en ajourføring af tidligere forslag med en række nye tiltag, som skal fremlægges af den siddende Kommission. Dog bør den politiske kontinuitet på lang sigt og den politiske forudsigelighed sikres. Kommissionen bør straks udvikle en langsigtet strategi, som alle medlemsstater også skal engagere sig fuldt i.

3.2EØSU noterer med tilfredshed, at Kommissionen har fremlagt en tilgang til industripolitikken, som udvalget har foreslået i flere år. I stedet for at udvikle lovgivning inden for en række politiske områder, som påvirker industrien, med ringe hensyntagen til lovgivningens indvirkning på industrien og input fra industrien, er tilgangen nu at integrere disse politiske områder med industriens udvikling som prioritet.

3.3EØSU har i løbet af de seneste år afgivet udtalelser om Kommissionens forslag om forskellige industrielle sektorer og politiske områder 1 . Disse udtalelser er stadig i vid udstrækning relevante for denne meddelelse. I denne udtalelse ønsker EØSU at understrege nogle aspekter af industripolitikken, som på nuværende tidspunkt er relevante, og tilføje nye kommentarer.

3.4Virksomheder står over for et hidtil uset behov for – ofte vidtrækkende – tilpasning. De er nødt til hurtigt at forstå nye teknologier og omsætte dem til bedre produktivitet og innovationer, der skal opnå succes på stadig mere konkurrenceprægede markeder. At positionere sig selv godt, helst i centrum af en international værdikæde, er af afgørende betydning for mange virksomheder. SMV'er kan og bør bestræbe sig på at spille en vigtig og innovativ rolle i disse kæder, der oftest er opbygget omkring store virksomheder med de nødvendige ressourcer og netværk.

3.5Der vil opstå nye industrier. Digitaliseringen medfører utallige nye netværk og interaktioner, som fremmer nye spektre af produkter og tjenesteydelser, som er stadig mere tilpassede til kundernes behov. Opskaleringen af produktions-, produkt- og tjenesteydelsesteknologier samt startupvirksomhedernes vækst skal muliggøres gennem relevante politikker på EU-niveau, fordi værdikæder ikke er begrænset til enkelte lande. På den anden side kræver forskelle mellem medlemsstater og regioner skræddersyede foranstaltninger.

3.6Alle virksomheder skal løbende forbedre deres driftsprocedurer. Forældede og ikkerentable virksomheder kan ikke opretholdes ved hjælp af tilskud. Imidlertid behøver Europa en bred vifte af industrier for at opfylde de samfundsmæssige behov, og der bør derfor udvikles specifikke strategier for sektorer med særlige udfordringer.

3.7Borgerne er det centrale element i forandringen. Uden kvalificerede og engagerede arbejdstagere er der ikke nogen industri. De muligheder, som de nye teknologier og innovationer bringer med sig, skal udnyttes, men digitaliseringen og andre revolutionerende teknologier vil have en indvirkning på arbejdsmarkedets struktur, hvor der vil være færre job i produktionen og flere IT-specialister. Organiseringen af arbejdet og managementkoncepterne vil også ændre sig med følgevirkninger for kvaliteten af jobbene, som vil blive mindre farlige, men samtidig mere intensive og fleksible.

3.8De teknologiske fremskridts indvirkning på beskæftigelsen skal vurderes omhyggeligt, og redskaberne til imødegåelse af forandringer skal styrkes. Udfordringen forbundet med tilpasning af arbejdsmarkedet til strukturelle ændringer vil være enorm: tilvejebringelse af beskæftigelsessikkerhed eller nye jobmuligheder, så vidt dette er muligt, social beskyttelse af personer med behov herfor og forebyggelse af hele regioners fald. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen har behov for flere ressourcer, og dens anvendelsesområde skal udvides til også at omfatte indvirkninger fra den teknologiske omstilling. Arbejdsmarkedsrelationer på alle niveauer, navnlig social dialog på virksomhedsplan med deltagelse af arbejdstagere, er nødvendige redskaber for den industrielle omstilling og bidrager til accepten af ændringerne og forebygger konflikter.

3.9Uddannelse er et nødvendigt redskab i og vektor for den industrielle omstilling. Alle arbejdstagere skal forbedre deres kvalifikationer, især deres digitale færdigheder. Mange har behov for uddannelse inden for relativt nye fag. Den hastige teknologiske udvikling stiller store krav for at sikre, at uddannelsesplaner og antal uddannede lever op til industriens skiftende behov. Arbejdsbaserede læringstilgange, såsom Tysklands succesfulde todelte system, bør anvendes i langt større omfang. Anerkendelsen af erhvervsuddannelser bør i hvert fald i nogle medlemsstater genetableres. Ligeledes bør STEM-uddannelser gøres mere attraktive.

3.10Makroøkonomien og industripolitikken styrker hinanden gensidigt. Det nuværende økonomiske opsving giver mulighed for at modernisere transport, energiinfrastruktur, den digitale infrastruktur, opgradere forskning og udvikling og omdannelsen heraf til succesfulde innovationer samt skabe balance i den regionale udvikling. Den rette kombination af makroøkonomisk politik og industripolitik bør forlænge opsvinget og beskytte økonomien og industrien mod fremtidige kriser.

3.11Investeringer i den europæiske industri befinder sig stadig på et foruroligende lavt niveau, mens der er et stort opsparingsoverskud i EU, som ikke er blevet omsat til produktive investeringer. Årsagerne hertil bør undersøges grundigt, især fordi industriens omstilling fordrer enorme investeringer. En ting står dog klart: både indenlandske og internationale investorer tiltrækkes alene af rammebetingelser, der gavner en tilstrækkelig konkurrenceevne.

3.12Ikke desto mindre kan nogle mulige positive tendenser observeres mht. investeringer. I en verden med omfattende politisk ustabilitet er EU et sikkert og stabilt sted at investere. Som følge af den stigende efterspørgsel har produktionen i nogle industrier nået sin fulde kapacitetsudnyttelse. Dette vil udløse investeringer i nye kapaciteter, forhåbentlig i Europa.

3.13Miljø- og klimakrav, navnlig Parisaftalen om klimaforandringer, berører alle virksomheder. Der opstår mange nye forretningsmuligheder i den kulstoffattige og den cirkulære økonomi. EU's ambitioner om at være førende kan hjælpe europæiske industrier på det globale marked. Navnlig energi- og ressourceintensive industrier skal foretage grundlæggende teknologiske ændringer, hvilket forudsætter en ambitiøs politisk støtte med henblik på at undgå investeringer og kulstoflækage. Ikkefossil omstilling af fremstillingsvirksomhed og transport vil i betydelig grad øge behovet for elektricitet til konkurrencedygtige priser.

3.14Samarbejdet mellem alle aktører – EU, medlemsstaternes regeringer, myndigheder, regioner, universiteter og skoler, interessenter og virksomheder – kan og bør være bedre. Eksempelvis skal samarbejdet mellem virksomheder og universiteter forbedres. Skoler bør søge hjælp hos virksomheder til udarbejdelse af passende uddannelsesplaner og lærlingeuddannelser. Først og fremmest bør medlemsstater samarbejde ved omgående at gennemføre og håndhæve vedtagne politikker og lovgivning.

3.15De nuværende statistiske metoder tegner ikke et aktuelt, brugbart billede af den industrielle situation i Europa. Opdelingen i produktions- og tjenesteydelsessektorer og en sektor med andre produktive aktiviteter er forældet. En betydelig del af den økonomiske aktivitet er ikke medtaget i beregningen af BNP. Statistikker over import og eksport beskriver ikke den industrielle aktivitet korrekt i en tid, hvor rundt regnet halvdelen af den industrielle produktion indgår i globale værdikæder. Der er et presserende behov for en fælles metode til beregning af merværdi og indbyrdes sammenhænge mellem industri og tjenesteydelser.

3.16EØSU mener, at målet om 20 % af BNP for industri bør suppleres af mere relevante mål og indikatorer, som bedre afspejler alle aspekter af industriens udvikling.

3.17Forvaltningen af mainstreamning-princippet for politikker, der påvirker industriens konkurrenceevne og udvikling, samt medlemsstaterne indbyrdes, skal styrkes. Bedre – dvs. forudsigelig, omkostningseffektiv og evidensbaseret – regulering og forudgående gennemsigtige konsekvensanalyser er vigtige. Sammenhængen i hele beslutningsprocessen bør sikres ved at styrke Konkurrenceevnerådets eller andre institutionelle ordningers roller. Silotænkning på EU‑plan og nationalt plan skal undgås for at kunne reagere på den øgede dynamik i den globale økonomi.

4.Specifikke bemærkninger

4.1En stærkere europæisk industri: EØSU er enig i, at der er et behov for en holistisk og fremadskuende vision for Europas industri. For at styrke den europæiske industri bør den overordnede målsætning med EU's tiltag være at skabe en velfungerende og forudsigelig retlig ramme, som tilskynder til innovation og hjælper industrien med at komme med løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Den bør skabe merværdi med målbare virkninger for væksten og beskæftigelsen, kunne gennemføres med en minimal administrativ byrde og udbrede fordele for samfundet som helhed.

4.2Det indre marked: EØSU bifalder tilgangen med at skabe bedre muligheder for borgere og virksomheder og er enig i de foreslåede foranstaltninger med henblik på at styrke det indre marked, herunder kapitalmarkedet. Styrkelse af standardisering og selvregulering er vigtige indsatsområder. Frem for alt skal medlemsstaterne opfylde deres forpligtelse til overholdelse og håndhævelse. En agtpågivende gennemførelse af konkurrencepolitik er af væsentlig betydning for innovation og prisdannelse. Kommissionens opmærksomhed på store globale aktører er særdeles værdsat. Europæiske virksomheder bør dog ikke forhindres i at vokse – den gennemsnitlige størrelse på virksomheder registreret i EU (ekskl. Storbritannien) er kun omkring halvt så stor som størrelsen på amerikanske virksomheder. Det er et spørgsmål om fortolkningen af definitionen af det relevante marked, hvad angår håndhævelse af konkurrencelovgivningen.

4.3Digital tidsalder: Digitaliseringen medfører et reelt paradigmeskift med indvirkninger på samfundet som helhed og indeholder endda geopolitiske faktorer. EØSU har fremlagt sine detaljerede synspunkter på digitalisering i andre udtalelser. Disse har omhandlet big data, 5G, avancerede fremstillingsteknologier, robotteknologi osv. EU's strategier for et digitalt indre marked, digitalisering af EU's industri, cybersikkerhed og kunstig intelligens er af afgørende betydning. Et vigtigt principspørgsmål er, hvordan der skabes en passende balance mellem på den ene side anvendelse og udnyttelse af nye banebrydende teknologier og på den anden side garanti af sikkerhed og retfærdighed. Der bør lægges vægt på at sætte samfundet, herunder virksomheder, i stand til at drage fordel af nye muligheder ved at have en åben og realistisk tilgang hertil.

4.4Et kulstoffattigt og cirkulært samfund: At bevare den ledende position inden for dette område er en stor udfordring i en kontekst af voksende konkurrence. Lederpositionen bør dog ikke være et mål i sig selv. I stedet bør der fokuseres på fordelene herved for vores økonomi og samfund. Omstillingen til renere energi skal støttes, men energipriserne skal være konkurrencedygtige for industrien.

4.5Investeringer: De mange EU-institutioner, der støtter investeringer – både reelle og immaterielle – bør primært fokusere på at fremme innovation, hjælpe SMV'er med at opskalere, støtte kriseramte regioner, opgradere infrastrukturen og styrke borgerne gennem uddannelse. SMV'er har stadig behov for hjælp til at finde frem til den rigtige kilde blandt de mange forskellige muligheder samt forenklede ansøgnings- og rapporteringsprocesser. Et vigtigt kriterium bør være løftestangseffekten for private investeringer. Alle forslag, herunder dem, der forventes fra gruppen af højtstående eksperter om bæredygtig finansiering, der omdirigerer tildelingen af kapital til langsigtede investeringer og bidrag til bæredygtig vækst, er velkomne 2 .

4.6Innovation: EØSU er enig i, at politikkerne i højere grad bør være rettet mod indførelsen af nye teknologier, opskalering og succes på markedet samt samarbejde inden for og mellem regionale klynger. Ingen virksomheder, uanset størrelse, bør udelukkes. Efterfølgeren til Horisont 2020 bør tildeles væsentligt flere ressourcer inden for den næste finansielle ramme. Hvis det er muligt, skal den første industrielle anvendelse af offentligt finansieret forskning og udvikling finde sted inden for EU. Mulighederne forbundet med offentlige udbud bør udnyttes fuldt ud ved at integrere innovative, grønne og sociale kriterier i offentlige udbud, med systematisk anvendelse af princippet om "det økonomisk mest fordelagtige bud".

4.7De internationale dimensioner: Handel skal være åben, men retfærdig og bæredygtig. Adgangen til det globale marked og råmaterialer er af afgørende betydning for industrien, og derfor skal netværket af handelsaftaler udbygges yderligere. EØSU opfordrer Kommissionen til aktivt at anvende de eksisterende instrumenter til håndtering af urimelig handelspraksis. Opmærksomheden bør navnlig rettes mod nye former for protektionisme fra ikke-EU-lande. EU bør fremme sine miljømæssige og sociale standarder inden for rammerne af handelsaftaler. Hvad angår screening af udenlandske direkte investeringer, er det vigtigt at identificere trusler og risici for sikkerheden eller den offentlige orden. Samtidig skal udenlandske direkte investeringer hilses velkommen, når der er behov for flere investeringer i europæiske virksomheder – disse investeringer er også tegn på Europas potentiale.

4.8Partnerskaber: EØSU bifalder indførelsen af en årlig industridag og rundbordsmødet på højt plan og tilkendegiver sin store interesse i at deltage i begge arrangementer. Denne tilgang bør omfatte alle områder af industripolitikken med henblik på at fremme interessenternes inddragelse i strategien. Dialogen med industrien bør dog ikke begrænses til disse arrangementer. Der er behov for mere gennemsigtighed og samarbejde, især i forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensvurderinger.

Bruxelles, den 15. februar 2018

Georges Dassis

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)      F.eks. EUT C 327 af 12.11.2013, s. 82 , EUT C 12 af 15.1.2015, s. 23 , EUT C 389 af 21.10.2016, s. 50 , EUT C 311 af 12.9.2014, s. 47 , EUT C 383 af 17.11.2015, s. 24 .

(2)       EUT C 246 af 28.7 2017, s. 8.