Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C(2025)4892

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) …/… om ordninger for offentliggørelse af fortegnelserne over erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende og af væsentlige oplysninger i forbindelse med certifikatet til erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848

C/2025/4892 final

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) …/…

af 23.7.2025

om ordninger for offentliggørelse af fortegnelserne over erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende og af væsentlige oplysninger i forbindelse med certifikatet til erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 1 , særlig artikel 34, stk. 9, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I overensstemmelse med artikel 34, stk. 6, i forordning (EU) 2018/848 skal medlemsstaterne føre ajourførte fortegnelser over navne og adresser på erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, der har givet meddelelse om deres aktiviteter i henhold til artikel 34, stk. 1, i nævnte forordning. Forordning (EU) 2018/848 fastsætter også, at medlemsstaterne på passende vis skal offentliggøre, herunder ved hjælp af links til et enkelt websted, en omfattende fortegnelse over disse data sammen med oplysninger om de certifikater, som i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i nævnte forordning er udstedt til disse erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende.

(2)Siden den 1. januar 2023 har de kompetente myndigheder eller efter omstændighederne kontrolmyndighederne eller kontrolorganerne udstedt certifikaterne omhandlet i artikel 35 i forordning (EU) 2018/848 i elektronisk form ved hjælp af det elektroniske system Traces (Trade Control and Expert System), der er omhandlet i artikel 2, nr. 36), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 2 . Med udviklingen af Traces og den elektroniske udstedelse af certifikater i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2119 3 skal disse certifikater genereres automatisk og offentliggøres ved anvendelse af Traces for at øge gennemsigtigheden af kontrolordningen for økologisk produktion og oplysningerne om erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, der har anmeldt deres aktiviteter under denne ordning.

(3)Da navne og adresser på erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, der har anmeldt deres aktiviteter i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848, skal offentliggøres af medlemsstaterne, bør navne og adresser på de erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, der er fritaget fra forpligtelsen til at være i besiddelse af et certifikat i overensstemmelse med artikel 35, stk. 8, i forordning (EU) 2018/848, også offentliggøres af medlemsstaterne på passende vis, herunder ved hjælp af links til et enkelt websted. Medlemsstaterne bør i den forbindelse opfylde kravene om beskyttelse af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 4 .

(4)På grund af de forskellige organisatoriske strukturer i medlemsstaterne bør sidstnævnte fastlægge, hvilket organ der skal have ansvaret for at oprette og vedligeholde et enkelt websted og offentliggøre dataene. Kommissionen bør også offentliggøre links til medlemsstaternes websteder med navne og adresser på erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, der er fritaget fra forpligtelsen til at være i besiddelse af et certifikat, jf. artikel 35, stk. 8, i forordning (EU) 2018/848, på Kommissionens websted. For at sikre, at oplysningerne på Kommissionens websted er korrekte, bør samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne om oprettelse og ajourføring af webstedet defineres.

(5)For at mindske den administrative byrde for erhvervsdrivende med hensyn til fortegnelser, som de fører i overensstemmelse med artikel 35, stk. 6, i forordning (EU) 2018/848 for at vise, at de overholder deres forpligtelse til at kontrollere certifikater tilhørende erhvervsdrivende, der er deres leverandører, bør væsentlige oplysninger om alle certifikater tilhørende erhvervsdrivende forblive offentligt tilgængelige i Traces i en periode på fem år fra udstedelsen af certifikaterne, uanset deres gyldighedsperiode, fornyelse, udløb, suspendering eller tilbagetrækning.

(6)Disse væsentlige oplysninger bør omfatte certifikatdokumentnummeret, navn og adresse på den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende, navnet på den kompetente myndighed eller, hvis det er relevant, kontrolmyndigheden eller kontrolorganet for den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende, kodenummeret, hvis der er tale om en kontrolmyndighed eller et kontrolorgan, den erhvervsdrivendes eller gruppen af erhvervsdrivendes aktiviteter, den eller de produktkategorier, der er omhandlet i artikel 35, stk. 7, i forordning (EU) 2018/848, udstedelsesdatoen, gyldighedsperioden, hvis det er relevant, datoen for fornyelse, udløb, suspendering eller tilbagetrækning og, hvis det er muligt, fortegnelsen over produkter og/eller mængden af produkter.

(7)En periode på fem år er nødvendig, for at erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende kan dokumentere, at de har tilladelse til at sælge økologiske produkter, herunder produkter med lang holdbarhed. En periode på fem år vil også øge gennemsigtigheden og gøre det muligt for de kompetente myndigheder eller, hvis det er relevant, kontrolmyndighederne eller kontrolorganerne effektivt at gennemføre offentlig kontrol, officielle undersøgelser og sporbarhedsundersøgelser. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 5 og afgav sine formelle bemærkninger den 14. januar 2025.

(8)Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Økologisk Produktion —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Offentlig tilgængelighed af tidligere udstedte certifikater

1.Væsentlige oplysninger om certifikater tilhørende erhvervsdrivende, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848, forbliver offentligt tilgængelige i Traces i en periode på fem år fra datoen for udstedelsen af disse certifikater.

2.De væsentlige oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte certifikatdokumentnummeret, navn og adresse på den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende, navnet på den kompetente myndighed eller, hvis det er relevant, kontrolmyndigheden eller kontrolorganet for den erhvervsdrivende eller gruppen af erhvervsdrivende, kodenummeret på kontrolmyndigheden eller kontrolorganet, den erhvervsdrivendes eller gruppen af erhvervsdrivendes aktiviteter, den eller de produktkategorier, der er omhandlet i artikel 35, stk. 7, i forordning (EU) 2018/848, udstedelsesdatoen, gyldighedsperioden, hvis det er relevant, datoen for fornyelse, udløb, suspendering eller tilbagetrækning og, hvis det er muligt, fortegnelsen over produkter og/eller mængden af produkter.

Artikel 2
Offentliggørelse af fortegnelserne over navne og adresser på erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, der er fritaget fra forpligtelsen til at være i besiddelse af et certifikat

Medlemsstaterne offentliggør fortegnelserne over navne og adresser på erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, der har anmeldt deres aktiviteter i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) 2018/848, og som er fritaget fra forpligtelsen til at være i besiddelse af et certifikat i overensstemmelse med artikel 35, stk. 8, i forordning (EU) 2018/848, ved hjælp af links til et enkelt websted som omhandlet i artikel 34, stk. 6, i nævnte forordning.

Artikel 3

Samarbejde mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaterne

1.Kommissionen offentliggør links til det enkle websted vedrørende de nationale fortegnelser, der er omhandlet i artikel 2, på Kommissionens websted. Kommissionen ajourfører linkene efter de oplysninger, som medlemsstaterne fremsender.

2.Medlemsstaterne forelægger Kommissionen linkene til det enkelte websted vedrørende de nationale fortegnelser, der er omhandlet i artikel 2, så snart de er blevet oprettet, samt eventuelle efterfølgende ændringer heraf, der har en indvirkning på adgangen til deres websteder fra Kommissionens websted.

3.Medlemsstaterne udpeger en eller flere organer, der skal være ansvarlige for at oprette og vedligeholde det enkelte websted vedrørende de nationale fortegnelser, der er omhandlet i artikel 2. De meddeler Kommissionen navn og adresse på disse organer.

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23.7.2025.

   På Kommissionens vegne

   Formand
   Ursula VON DER LEYEN

(1)    EUT L150, 14.6.2018, s.1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/848/oj ).
(2)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter ("IMSOC-forordningen") (EUT L 261, 14.10.2019, s. 37, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/1715/oj ).
(3)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2119 af 1. december 2021 om fastsættelse af detaljerede regler for visse fortegnelser og erklæringer, der kræves af erhvervsdrivende og grupper af erhvervsdrivende, og for de tekniske midler, hvormed certifikater udstedes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1378 for så vidt angår udstedelsen af certifikatet for erhvervsdrivende, grupper af erhvervsdrivende og eksportører i tredjelande (EUT L 430, 2.12.2021, s. 24, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/2119/oj ).
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119, 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj ).
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj ).
Top