KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) …/…
af 22.1.2018
om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsen af sødestoffer i finere bagværk
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer 1 , særlig artikel 10, stk. 3,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer 2 , særlig artikel 7, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.
(2)Denne liste kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.
(3)På grundlag af oplysninger indgivet af medlemsstaterne har Kommissionen konkluderet, at bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør ændres for så vidt angår anvendelse af E 950, acesulfamkalium, E 951, aspartam, E 952, cyclaminsyre og dens Na- og Ca-salte, E 954, saccharin og dets Na-, K- og Ca-salte, E 955, sucralose, E 959, neohesperidindihydrochalcon, E 961, neotam, E 962, aspartam-acesulfamsalt, og E 969, advantam, i "finere bagværk bestemt til særlig ernæring".
(4)Det blev ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/35/EF 3 tilladt at anvende sødestoffer i "finere bagværk bestemt til særlig ernæring". Fødevaren "finere bagværk bestemt til særlig ernæring" omfattede "levnedsmidler til personer, der lider af forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (sukkersyge)" reguleret ved Rådets direktiv 89/398/EØF 4 . Der blev ved nævnte direktiv fastsat en fælles definition for "levnedsmidler bestemt til særlig ernæring", og det blev muligt at vedtage specifikke bestemmelser med hensyn til "levnedsmidler til personer, der lider af forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (sukkersyge)", en fødevarekategori, der er omfattet af definitionen af "levnedsmidler bestemt til særlig ernæring".
(5)Som det blev konkluderet i Kommissionens rapport 5 om fødevarer til personer, der lider af diabetes, manglede det videnskabelige grundlag for at fastsætte specifikke krav til sammensætningen af de pågældende fødevarer imidlertid. Desuden blev begrebet "levnedsmidler bestemt til særlig ernæring" afskaffet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 6 , herunder begrebet "levnedsmidler til personer, der lider af forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (sukkersyge)".
(6)Tilladelsen til at anvende de pågældende sødestoffer i "finere bagværk bestemt til særlig ernæring", jf. artikel 7, litra c), i forordning (EF) nr. 1333/2008 er derfor ikke længere berettiget, og de pågældende produkter bør ikke længere markedsføres.
(7)Desuden ville ensartet anvendelse af betingelserne for tilladelse til anvendelse af sødestoffer sikre klarhed og et velfungerende indre marked.
(8)Derfor bør rækkerne vedrørende fødevaretilsætningsstofferne E 950, acesulfamkalium, E 951, aspartam, E 952, cyclaminsyre og dens Na- og Ca-salte, E 954, saccharin og dets Na-, K- og Ca-salte, E 955, sucralose, E 959, neohesperidindihydrochalcon, E 961, neotam, E 962, aspartam-acesulfamsalt, og E 969, advantam, i hvilke der henvises til anvendelsen "kun til finere bagværk bestemt til særlig ernæring", i fødevarekategori 07.2, finere bagværk, udgå.
(9)Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres.
(10)Med henblik på at give de økonomiske aktører mulighed for at tilpasse sig til de nye regler bør der indrømmes en overgangsperiode, i hvilken finere bagværk bestemt til særlig ernæring, der indeholder et eller flere af de pågældende sødestoffer, fortsat kan markedsføres.