INDKALDELSE AF FEEDBACK

MED HENBLIK PÅ EN KONSEKVENSANALYSE

Dette dokument har til formål at informere offentligheden og interessenterne om Kommissionens kommende lovgivningsarbejde, så de kan give feedback om Kommissionens forståelse af problemet og om mulige løsninger og give os alle relevante oplysninger, som de måtte have, herunder om de forskellige løsningsmodellers potentielle virkninger.

Initiativets titel

Dyrevelfærd på bedriften for visse dyr: modernisering af EU-lovgivningen

Ansvarligt GD (ansvarlig enhed)

Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed — Kontor G3 ("Dyrevelfærd")

Forventet type initiativ

Lovgivningsforslag

Vejledende tidsplan

Fjerde kvartal 2026

Yderligere oplysninger

https://food.ec.europa.eu/animals/animal-welfare/eu-animal-welfare-legislation/animal-welfare-farm_en

https://food.ec.europa.eu/animals/animal-welfare/evaluations-and-impact-assessment/revision-animal-welfare-legislation_en

Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer.

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

I visionen for landbrug og fødevarer fra februar 2025 meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at arbejde tæt sammen med landbrugerne, aktørerne i fødevareforsyningskæden og civilsamfundet. Kommissionen planlægger på dette grundlag at fremsætte lovgivningsforslag om revision af EU's eksisterende dyrevelfærdslovgivning, herunder dens tilsagn om at udfase bure. Visionen fastsætter også, at Kommissionen vil sikre, at der i fremtidige lovgivningsforslag om dyrevelfærd anvendes de samme standarder for produkter, der importeres fra lande uden for EU, som for produkter, der er produceret i EU. Den målrettede revision af dyrevelfærdslovgivningen, der skal baseres på en konsekvensanalyse, vil være en lejlighed til at anvende dette princip i praksis på en måde, der er i overensstemmelse med WTO-reglerne.

I Kommissionens kvalitetskontrol af EU's dyrevelfærdslovgivning i 2022 blev det konkluderet, at den ikke længere er egnet til formålet. Lovgivningen er ikke længere i overensstemmelse med de samfundsmæssige og etiske forventninger, hvilket tydeligt fremgår af det europæiske borgerinitiativ "End the Cage Age", som blev støttet af Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2021 1 . Som svar på initiativet "End the Cage Age" meddelte Kommissionen i 2021, at den havde til hensigt at foreslå lovgivning med henblik på at udfase og forbyde anvendelsen af bure til visse arter og kategorier af dyr (æglæggende høner, svin, kalve, hønniker, forældredyr til slagtekyllinger, forældredyr til æglæggende høner, kaniner, ænder, gæs og vagtler). Der er også etiske betænkeligheder ved systematisk aflivning af daggamle hanekyllinger som afspejlet i drøftelserne om dette spørgsmål i Rådet (landbrug og fiskeri) den 17. oktober 2022. Denne praksis med aflivning af nyfødte kyllinger har ført til øget kontrol med ægindustrien.

Der er også interesse i hele husdyrsektoren for at modernisere dyrevelfærdslovgivningen for bedre at kunne anvende velfærdsindikatorer og tilbyde fleksibilitet i forbindelse med strukturelle krav. Denne tilgang vil forenkle overholdelsen og håndhævelsen af lovgivningen. Husdyrinteressenter har også opfordret til, at der træffes støtteforanstaltninger, herunder EU-finansiering og forlængede overgangsperioder, og at EU's dyrevelfærdsregler anvendes på import i overensstemmelse med de internationale regler.

På nuværende tidspunkt kræves det ikke i de fem EU-direktiver om husdyrs velfærd, at importerede animalske produkter skal opfylde EU's dyrevelfærdsstandarder eller tilsvarende standarder. Dette har givet anledning til etiske bekymringer blandt borgerne og er blevet anfægtet af mange interessenter.

Problem, som initiativet har til formål at løse

De nuværende EU-regler giver mulighed for fortsat at anvende lukkede staldsystemer til æglæggende høner, svin, kalve, hønniker, forældredyr til slagtekyllinger, forældredyr til æglæggende høner, kaniner, ænder, gæs og vagtler. Sådanne systemer begrænser i alvorlig grad disse dyrs naturlige adfærd og bevægelser. Reglerne giver også mulighed for systematisk aflivning af daggamle hanekyllinger i sektoren for æglæggende høner, hvilket giver anledning til etiske betænkeligheder. Mange af EU's lovgivningsregler på dyrevelfærdsområdet indeholder desuden vage forpligtelser. Dette kan føre til, at de fortolkes forskelligt, hvilket medfører, at de anvendes forskelligt i medlemsstaterne. Dette har ført til forskelle i lovgivningens håndhævelse i EU og et uensartet fungerende indre marked. Desuden er der i øjeblikket ingen robuste indikatorer til overvågning og forbedring af dyrevelfærden, og de muligheder, som digitale værktøjer rummer, udnyttes ikke fuldt ud. Den samlede indvirkning af EU-reglerne på dyrevelfærden svækkes yderligere af, at de ikke finder anvendelse på dyr eller animalske fødevarer, der importeres til EU fra lande uden for EU.

Bure forhindrer dyr i at udvise naturlig adfærd såsom at fouragere, socialisere og bevæge sig frit. Disse lukkede staldsystemer forårsager kronisk stress, ringe sundhed og generelle lidelser. Den deraf følgende dårlige velfærd giver anledning til betydelige etiske betænkeligheder og har negative økonomiske konsekvenser, idet forbrugernes tillid undergraves. Der er en voksende offentlig efterspørgsel efter en mere human behandling af dyr, som det ses i udviklingen af EU's kvalitetsordninger, der omfatter højere dyrevelfærdsstandarder, såsom økologisk produktion eller alternative landbrugsmetoder (f.eks. systemer, hvor dyrene går i lader eller frit). Som reaktion på borgernes forventninger har flere medlemsstater indført strengere nationale regler, hvilket blotlægger de lovgivningsmæssige mangler i EU og skaber ulige vilkår for landbrugere og fødevarevirksomheder i hele det indre marked. Kompleksiteten og den overlappende karakter af de nuværende regler gør det vanskeligt at anvende, overvåge og håndhæve dem.

Som det fremgår af kvalitetskontrollen i 2022, har den nuværende situation ført til betydelige forvridninger i det indre marked og dårlig velfærd for husdyr i EU.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

En harmonisering af dyrevelfærdsreglerne på EU-plan vil sikre ensartede standarder i alle medlemsstater og forhindre markedsforvridninger og illoyal konkurrence. Uden en fælles tilgang vil de nationale love forblive fragmenterede, hvilket skaber ulige vilkår for landbrugere og fødevarevirksomheder.

Harmoniserede standarder og klare regler vil også lette håndhævelsen og overholdelsen af lovgivningen. En EU-dækkende ramme vil forbedre ansvarligheden og hjælpe myndighederne med at følge fremskridtene. Overvågningen vil også blive mere effektiv og gennemsigtig ved at integrere dyrevelfærdsindikatorer og digitale værktøjer.

For at kunne beskytte forbrugernes tillid, imødekomme borgernes forventninger og sikre levedygtigheden af EU's landbrugsfødevaresektor er det afgørende at sikre en højere grad af overensstemmelse mellem kravene til importerede produkter og kravene til EU-produkter.

Retsgrundlag

Artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Konkret behov for en EU-indsats

Det er vigtigt med en harmoniseret EU-tilgang ikke blot for at standardisere velfærdsforholdene i hele det indre marked, men også for at strømline håndhævelsen af lovgivningen og sikre, at alle medlemsstater overholder de samme strenge standarder. En EU-dækkende overvågningsramme vil desuden lette anvendelsen af dyrevelfærdsindikatorer og digitale værktøjer, hvilket vil føre til mere effektivt tilsyn og ansvarlighed og samtidig give landbrugerne større fleksibilitet. Hvis der vælges relevante, forholdsmæssige og realistiske indikatorer, vil det samtidig kunne lette den administrative byrde for operatører og kompetente myndigheder. I betragtning af den store samfundsmæssige efterspørgsel efter forbedret dyrevelfærd vil en koordineret EU-indsats også foregribe en yderligere fragmentering af de nationale regler. Denne mere ensartede tilgang vil give praktiske fordele: Den vil fremme en mere fair konkurrence, mindske overholdelsesbyrden og opfylde borgernes forventninger for så vidt angår de berørte sektorer.

B. Mål og løsningsmodeller

De vigtigste mål for denne revision af lovgivningen er at sikre et velfungerende indre marked med hensyn til dyrevelfærdsstandarder, modernisere de eksisterende regler og følge op på det europæiske borgerinitiativ "End the Cage Age". Revisionen vil blive baseret på den seneste videnskabelige dokumentation, og der vil blive taget hensyn til lovgivningens socioøkonomiske indvirkning på landbrugerne og aktørerne i fødevareforsyningskæden, herunder SMV'er og forbrugere. Med revisionen vil der også blive ydet støtte og fastsat passende artsspecifikke overgangsperioder. For at værne om EU's moralske værdier som reaktion på samfundets krav vil Kommissionen i overensstemmelse med de internationale regler undersøge tilsvarende produktionsstandarder for dyrevelfærd i forbindelse med importerede produkter.

Kommissionen sigter mod at fremlægge et lovgivningsforslag for de første sektorer i 2026. Den vil beslutte, hvilke sektorer der skal være omfattet, efter at en bred vifte af høringer af interessenter og gennemførlighedsundersøgelser er blevet gennemført i 2025.

Initiativet vil med udgangspunkt i resultaterne af konsekvensanalysen kunne tage fat på de etiske betænkeligheder, som systematisk aflivning af daggamle hanekyllinger afstedkommer. Initiativet har også til formål at modernisere EU's lovgivning om dyrevelfærd på bedriften ved at indføre en tilgang baseret på velfærdsresultater. Dette omfatter integration af klare dyrevelfærdsindikatorer og anvendelse af digitale teknologier til overvågning og håndhævelse af lovgivningen, således at den administrative byrde forenkles og mindskes.

Med konsekvensanalysen vil det også blive undersøgt, hvordan modernisering kan skabe en forenklet ramme for operatørerne ved at strømline de dyrevelfærdsstandarder, der gælder for dem, hvilket kan mindske unødvendige administrative byrder.

Det overordnede mål er at sikre et ensartet højt beskyttelsesniveau for dyrevelfærd, fair konkurrence for landbrugerne, en reduceret administrativ byrde og overensstemmelse med de etiske forventninger og betænkeligheder med henblik på en bedre håndhævelse af lovgivningen. Følgende centrale løsningsmodeller kunne overvejes i hørings- og konsekvensanalysefasen:

·Udfasning af bure. Fastsætte passende overgangsperioder for udfasning af bure og tekniske krav til burfrie systemer. Det er potentielt sektorer for æglæggende høner, svin, kalve, hønniker, forældredyr til slagtekyllinger, forældredyr til æglæggende høner, kaniner, ænder, gæs og vagtler, der skal tages i betragtning i forbindelse med høringerne og konsekvensanalysen.

·Indikatorer og digitalisering. Fastlægge, hvilke velfærdsindikatorer der skal anvendes, og hvordan de skal måles. Undersøge mulighederne for at integrere digitale værktøjer med henblik på effektiv og gennemsigtig overvågning og en mindre administrativ byrde. Det er potentielt sektorer for fjerkræ, svin, kvæg og kødkaniner, der skal tages i betragtning i forbindelse med høringerne og konsekvensanalysen.

·Importkrav. Afgøre, om og i hvilket omfang der bør indføres tilsvarende dyrevelfærdsstandarder for import af dyr og animalske produkter. Dette gælder for eksisterende EU-dyrevelfærdskrav og eventuelle nye krav i lovgivningsforslaget. Det er potentielt sektorer for fjerkræ, svin, kalve og kaniner, der skal tages i betragtning i forbindelse med høringerne og konsekvensanalysen.

·Aflivning af daggamle hanekyllinger i sektoren for æglæggende høner. Udfase denne praksis og fastsætte passende overgangsperioder og eventuelle undtagelser.

C. Forventede virkninger

Initiativet har til formål at harmonisere EU's dyrevelfærdsstandarder for bedre at opfylde borgernes voksende etiske forventninger. Udfasning af bure kan medføre, at en række landbrugere vil skulle investere i modernisering af deres bedrifter eller indføre nye produktionsmetoder. Disse virkninger vil imidlertid blive opvejet af klarere regler og forudsigelige resultater og afbødet gennem finansiel støtte og faseinddelte overgangsperioder. De deraf følgende højere standarder vil øge forbrugernes tillid og åbne nye markedsmuligheder i lande uden for EU for bæredygtigt producerede fødevarer.

Integrationen af avancerede overvågnings- og digitaliseringsværktøjer i de berørte sektorer vil strømline overholdelsen og håndhævelsen af lovgivningen ved at muliggøre dataindsamling og -analyse, mindske den administrative byrde og lette en mere effektiv, datadrevet beslutningstagning. Landbrugerne vil drage fordel af klarere benchmarks, mens forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere vil kunne forbedre deres omdømme takket være øget gennemsigtighed og ansvarlighed. Disse foranstaltninger vil også kunne bidrage til en bedre ressourceforvaltning og forbedrede miljøpræstationer og fremme en mere bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevaresektor.

D. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse

Initiativet vil blive udviklet ved hjælp af målrettede konsekvensvurderinger, strukturerede høringer og omfattende analyser baseret på flere kriterier. Kommissionen vil foretage en systematisk vurdering af de forventede sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af de påtænkte ændringer ved at integrere kvantitative data, kvalitativ indsigt og uafhængige eksterne analyser. I en ekstern undersøgelse vil virkningerne for landbrugerne, forbrugerne og miljøet blive vurderet, og der vil blive taget hensyn til videnskabelig dokumentation fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ved udarbejdelsen af løsningsmodellerne.

Kommissionen vil på grundlag af tidligere vurderinger og høringer af interessenter gennemføre yderligere målrettede høringer af landbrugere, aktører i fødevareforsyningskæden og civilsamfundet. Disse høringer skal identificere praktiske udfordringer og indgå i arbejdet med at fastsætte tekniske specifikationer, realistiske overgangsperioder og støtteforanstaltninger. Ved konsekvensanalysen vil der blive anvendt en gennemsigtig metode til at sikre, at interessenternes input systematisk registreres og tages i betragtning i det endelige forslag.

Høringsstrategi

Høringen afholdes med det formål at indsamle en bred vifte af synspunkter og feedback om initiativet og sikre, at den endelige politik både er effektiv og afspejler alle interessenters behov og forventninger. Ved at engagere sig i denne proces vil Kommissionen tilsigte at øge gennemsigtigheden, forbedre beslutningstagningen og sikre, at initiativet imødekommer både de økonomiske aktørers behov og de samfundsmæssige og etiske bekymringer vedrørende dyrevelfærd.

Kommissionen vil høre en bred gruppe af interessenter, herunder landbrugsorganisationer i EU, sammenslutninger af rugerier og de nationale myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve dyrevelfærdslovgivningen. Høringen vil derudover omfatte virksomheder og erhvervsorganisationer, der er aktive i fødevareforsyningskæden, europæiske og nationale erhvervsgrupper inden for dyrevelfærd, civilsamfundsorganisationer, akademiske eksperter og repræsentanter fra lande uden for EU, der er involveret i eksport af de pågældende animalske produkter. Internationale organisationer, der er aktive inden for dyrevelfærd, vil også blive opfordret til at bidrage.

Høringsprocessen vil blive gennemført over en periode på fire uger gennem denne indkaldelse af feedback og yderligere målrettede høringer, herunder via EU-Platformen for Dyrevelfærd og Det Europæiske Udvalg for Landbrug og Fødevarer. Yderligere indsatser vil blive gennemført gennem undersøgelser, interviews, fokusgrupper og workshopper som led i en ekstern undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen. Der vil også blive gennemført en offentlig høring, hvor interesserede parter og offentligheden vil få mulighed for at komme med input. Denne mangesidede tilgang bygger på tidligere høringer fra 2022 og 2023, og al feedback vil blive sammenfattet til en omfattende sammenfattende rapport, der vil danne grundlag for Kommissionens endelige konsekvensanalyse og forslag.

Hvorfor indkalder vi feedback?

Med initiativet vil flere løsningsmodeller blive undersøgt med henblik på at afhjælpe visse mangler, der blev konstateret i kvalitetskontrollen af EU's dyrevelfærdslovgivning i 2022. Formålet er at tage denne lovgivning op til revision for så vidt angår velfærd på bedriften, herunder udfasning af anvendelsen af bure.

Målgruppe

Enhver gruppe, der er direkte berørt af lovgivningen, f.eks. landbrugere og andre fødevarevirksomhedsledere, samt offentligheden, dyrevelfærds-NGO'er og forbrugerorganisationer.