Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32026D1033

Kommissionens afgørelse (EU) 2026/1033 af 23. april 2026 om overensstemmelsen mellem præstationsmålene i det reviderede udkast til præstationsplan, der er forelagt af Danmark i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004, og de unionsdækkende præstationsmål i det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings fjerde referenceperiode (meddelt under nummer C(2026) 2555)

C/2026/2555

EUT L, 2026/1033, 18.5.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1033/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1033/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2026/1033

18.5.2026

KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2026/1033

af 23. april 2026

om overensstemmelsen mellem præstationsmålene i det reviderede udkast til præstationsplan, der er forelagt af Danmark i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004, og de unionsdækkende præstationsmål i det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings fjerde referenceperiode

(meddelt under nummer C(2026) 2555)

(Kun den danske udgave er autentisk)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (1), særlig artikel 11, stk. 3, litra c),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2803 af 23. oktober 2024 om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (2), særlig artikel 58, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning for det fælles europæiske luftrum og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 (3), særlig artikel 15, stk. 1 og 2, og

ud fra følgende betragtninger:

GENERELLE BETRAGTNINGER

(1)

I henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004 skal medlemsstaterne på nationalt plan eller på de funktionelle luftrumsblokkes plan udarbejde planer, herunder med præstationsmål, for hver referenceperiode under præstations- og afgiftsordningen for luftfartstjenester og netfunktioner. Planerne skal omfatte lokale præstationsmål, der er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for den pågældende referenceperiode.

(2)

Den 12. juni 2024 vedtog Kommissionen unionsdækkende præstationsmål for den fjerde referenceperiode (»RP4«, 2025-2029). Disse unionsdækkende præstationsmål blev fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688 (4).

(3)

Den 1. oktober 2024 forelagde Danmark Kommissionen et udkast til præstationsplan for RP4. Efter Kommissionens kontrol af fuldstændigheden af udkastet til præstationsplan forelagde Danmark et ajourført udkast til præstationsplan (»udkastet til præstationsplan«) den 13. december 2024.

(4)

Kommissionen konstaterede, at de præstationsmål for omkostningseffektivitet, som Danmark havde fastsat for sin overflyvningsafgiftszone i udkastet til præstationsplan, ikke opfylder vurderingskriterierne i punkt 1.4 i bilag IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 og derfor ikke er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4.

(5)

Den 16. maj 2025 underrettede Kommissionen derfor Danmark om konklusionerne vedrørende den manglende overensstemmelse for så vidt angår de i betragtning 4 omhandlede præstationsmål ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1040 (5). I nævnte afgørelse fremsatte Kommissionen henstillinger til Danmark med henblik på at sikre overensstemmelse mellem landets præstationsmål og de unionsdækkende præstationsmål for RP4.

(6)

Den 15. august 2025 forelagde Danmark et revideret udkast til præstationsplan for RP4 for Kommissionen til vurdering. Efter kontrollen af planens fuldstændighed forelagde Danmark en ajourført udgave af det reviderede udkast til præstationsplan (»det reviderede udkast til præstationsplan«) den 6. oktober 2025.

(7)

I overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen vurderet overensstemmelsen for så vidt angår de lokale præstationsmål i det reviderede udkast til præstationsplan ud fra vurderingskriterierne i punkt 1 i bilag IV til nævnte gennemførelsesforordning under hensyntagen til lokale forhold, når det var relevant.

(8)

Kommissionen har suppleret sin vurdering af det reviderede udkast til præstationsplan med en gennemgang af de elementer, der er fastsat i punkt 2 i bilag IV til nævnte gennemførelsesforordning. Fordelingen af omkostninger mellem overflyvnings- og tårn- og indflyvningskontroltjenester, jf. punkt 2.1, litra d), nr. vii), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, er imidlertid genstand for en særskilt vurdering, som Kommissionen skal foretage på grundlag af supplerende oplysninger modtaget fra Danmark i december 2025. Derfor har Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke draget konklusioner om, hvorvidt denne omkostningsfordelingsmetode er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra e) og f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 (6) og artikel 22, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(9)

Det præstationsvurderingsorgan, som bistår Kommissionen med gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningerne, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2024/2803, har forelagt Kommissionen sin udtalelse om præstationsmålene i det reviderede udkast til præstationsplan for så vidt angår disse måls overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål. Konklusionerne i denne afgørelse bygger på den detaljerede tekniske vurdering i præstationsvurderingsorganets udtalelse (7).

KOMMISSIONENS VURDERING

Vurdering af flyvesikkerhedsmålene

(10)

På det centrale præstationsområde flyvesikkerhed er overensstemmelsen for så vidt angår målene i det reviderede udkast til præstationsplan blevet vurderet i overensstemmelse med punkt 1.1 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(11)

Danmark har foreslået følgende præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed med hensyn til effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen, fordelt på flyvesikkerhedsforvaltningsmål og udtrykt som et gennemførelsesniveau:

Danmark

Mål for effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen udtrykt som et gennemførelsesniveau, der spænder fra EASA-niveau A til D

Luftfarts-tjenesteudøver

Flyvesikkerhedsforvaltningsmål

2025

2026

2027

2028

2029

NAVIAIR

Flyvesikkerhedspolitik og -mål

B

C

C

C

C

Styring af flyvesikkerhedsrisici

C

C

C

C

D

Sikring af flyvesikkerheden

B

B

B

C

C

Flyvesikkerhedsfremmende foranstaltninger

B

B

B

B

C

Flyvesikkerhedskultur

B

B

C

C

C

(12)

Kommissionen har konstateret, at de præstationsmål for flyvesikkerhed, som Danmark har foreslået for luftfartstjenesteudøveren »NAVIAIR«, svarer til de unionsdækkende flyvesikkerhedsmål for kalenderåret 2029.

(13)

Kommissionen bemærker, at det reviderede udkast til præstationsplan omfatter foranstaltninger for NAVIAIR med henblik på at nå de lokale flyvesikkerhedsmål, f.eks. datadrevne midler til overvågning og styring af træthedsrelaterede risici, regelmæssig vurdering af risici, et program for styrkelse af flyvesikkerhedskulturen, fastlæggelse af flyvesikkerhedspolitikker og -standarder, forbedring af et system til forvaltning af ansvarsområder og autoriseringer samt interne og eksterne audit og undersøgelser.

(14)

På grundlag af betragtning 11, 12 og 13 og i betragtning af, at de unionsdækkende præstationsmål for flyvesikkerhed, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688, skal nås senest i det sidste år af RP4, dvs. 2029, bør de lokale flyvesikkerhedsmål i det reviderede udkast til præstationsplan anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål.

Vurdering af miljømålene

(15)

På det centrale præstationsområde miljø er overensstemmelsen for så vidt angår målene i det reviderede udkast til præstationsplan med hensyn til den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane blevet vurderet ud fra kriteriet i punkt 1.2 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Danmarks foreslåede miljømål er således blevet sammenholdt med de relevante referenceværdier for horisontal overflyvningsflyveeffektivitet, der er fastsat i planen for forbedring af det europæiske rutenet (»ERNIP«), som er udarbejdet i overensstemmelse med bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 (8), og som forelå på tidspunktet for vedtagelsen af de unionsdækkende præstationsmål for RP4, dvs. den 2. juli 2024.

(16)

De miljøpræstationsmål, som Danmark har foreslået for RP4, og de tilsvarende nationale referenceværdier fra ERNIP, udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane, er følgende:

Danmark

2025

2026

2027

2028

2029

Mål for det centrale præstationsområde miljø udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane

1,43  %

1,42  %

1,41  %

1,40  %

1,39  %

Referenceværdier

1,43  %

1,42  %

1,41  %

1,40  %

1,39  %

(17)

Kommissionen bemærker, at de miljømål, som Danmark har foreslået, svarer til de tilsvarende nationale referenceværdier for hvert kalenderår i RP4.

(18)

Kommissionen bemærker, at Danmark i det reviderede udkast til præstationsplan har fremlagt foranstaltninger til opfyldelse af de lokale miljømål, som omfatter indførelse af et udvidet luftrum med fri ruteføring på tværs af landegrænserne med fem nabolande.

(19)

På grundlag af betragtning 16, 17 og 18 bør målene for det centrale præstationsområde miljø i Danmarks reviderede udkast til national præstationsplan anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4.

Vurdering af kapacitetsmålene

(20)

På det centrale præstationsområde kapacitet er overensstemmelsen for så vidt angår målene i det reviderede udkast til præstationsplan med hensyn til den gennemsnitlige overflyvningsforsinkelse i forbindelse med lufttrafikregulering (»overflyvnings-ATFM-forsinkelse«) pr. flyvning blevet vurderet ud fra kriteriet i punkt 1.3 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Danmarks foreslåede kapacitetsmål er således blevet sammenholdt med de relevante referenceværdier, der er fastsat i den netoperationsplan, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 9 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/123, og som forelå på tidspunktet for vedtagelsen af de unionsdækkende præstationsmål for RP4, dvs. den 2. juli 2024.

(21)

De overflyvningskapacitetsmål, som Danmark har foreslået for RP4, udtrykt i ATFM-forsinkelse i minutter pr. flyvning, og de tilsvarende referenceværdier fra netoperationsplanen er følgende:

Danmark

2025

2026

2027

2028

2029

Mål for det centrale præstationsområde kapacitet udtrykt i overflyvnings-ATFM-forsinkelse i minutter pr. flyvning

0,10

0,10

0,10

0,10

0,10

Referenceværdier

0,17

0,13

0,10

0,10

0,10

(22)

Kommissionen bemærker, at de kapacitetsmål, som Danmark har foreslået, enten svarer til eller er lavere end de tilsvarende nationale referenceværdier for hvert kalenderår i RP4.

(23)

Kommissionen bemærker, at Danmark i det reviderede udkast til præstationsplan har fremlagt foranstaltninger til opfyldelse af de lokale overflyvningskapacitetsmål, som omfatter løbende rekruttering og uddannelse af flyveledere, sektoroptimering, gennemførelse af avancerede lufttrafikregulerings- og kapacitetsstyringsforanstaltninger og forbedrede ordninger vedrørende militære træningsområder.

(24)

På grundlag af betragtning 21, 22 og 23 bør målene for det centrale præstationsområde kapacitet i Danmarks reviderede udkast til national præstationsplan anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4.

Vurdering af kapacitetsmålene for tårn- og indflyvningskontroltjenester

(25)

I overensstemmelse med punkt 2.1, litra b), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen vurderet kapacitetspræstationsmålene for tårn- og indflyvningskontroltjenester i Danmarks reviderede udkast til præstationsplan for så vidt angår lufthavne som omhandlet i nævnte gennemførelsesforordnings artikel 1, stk. 3 og 4. Det blev konstateret, at målene ikke giver anledning til bekymring.

Vurdering af omkostningseffektivitetsmålene

(26)

Kommissionen konkluderede i gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1040, at de foreslåede omkostningseffektivitetsmål for overflyvningstjenester i Danmarks udkast til præstationsplan, der blev forelagt i 2024, ikke var i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål. Danmark har foreslået reviderede omkostningseffektivitetsmål for overflyvningstjenester i sit reviderede udkast til præstationsplan.

(27)

Nedenstående tabel viser de reviderede præstationsmål i det reviderede udkast til præstationsplan.

Danmarks overflyvningsafgiftszone

Referenceværdi 2019

Referenceværdi 2024

2025

2026

2027

2028

2029

Reviderede omkostningseffektivitetsmål for overflyvningstjenester udtrykt som fastlagt overflyvningsenhedsomkostning (i real værdi i 2022-priser)

466,58

DKK

537,86

DKK

524,26

DKK

513,17

DKK

505,55

DKK

496,32

DKK

483,68

DKK

62,74

EUR

72,32

EUR

70,49

EUR

69,00

EUR

67,97

EUR

66,73

EUR

65,03

EUR

(28)

Kommissionen bemærker, at Danmarks præstationsmål for omkostningseffektivitet er blevet sat længere ned for hvert år i referenceperioden, hvilket giver en lavere årlig fastlagt enhedsomkostning (»DUC«) sammenlignet med det udkast til præstationsplan, der blev forelagt i 2024. Denne forbedring skyldes både de reviderede trafikantagelser i overensstemmelse med Eurocontrols STATFOR-basisprognose fra februar 2025 og en reduktion af de fastlagte omkostninger for RP4.

(29)

De reviderede fastlagte omkostninger udtrykt i EUR i real værdi i 2022-priser (»EUR2022«) og den opdaterede trafikprognose for afgiftszonen som fremlagt i det reviderede udkast til præstationsplan fremgår af nedenstående tabel:

Danmarks overflyvningsafgiftszone

2025

2026

2027

2028

2029

Reviderede fastlagte omkostninger i real værdi i 2022-priser (revideret udkast til præstationsplan)

860 mio. DKK

863 mio. DKK

866 mio. DKK

866 mio. DKK

855 mio. DKK

Opdateret trafikprognose udtrykt i overflyvningstjenesteenheder i tusinder

1 640

1 682

1 713

1 745

1 767

(30)

Kommissionen har vurderet overensstemmelsen for så vidt angår de reviderede omkostningseffektivitetsmål for Danmarks overflyvningsafgiftszone ud fra kriterierne i punkt 1.4, litra a), b) og c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(31)

Med hensyn til kriteriet i punkt 1.4, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at DUC-tendensen for overflyvningstjenester på afgiftszoneniveau på –2,1 % i RP4 er bedre end den unionsdækkende tendens på –1,2 % i samme periode.

(32)

Med hensyn til kriteriet i punkt 1.4, litra b), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at den langsigtede DUC-tendens for overflyvningstjenester på afgiftszoneniveau i tredje referenceperiode (»RP3«) og RP4 på +0,4 % er dårligere end med den langsigtede unionsdækkende tendens på –1,0 % i samme periode.

(33)

Danmark har anmodet Kommissionen om at tage hensyn til virkningerne af trafikændringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine i beregningen af den langsigtede DUC-tendens for overflyvningstjenester. Ifølge Danmark har ændringerne i trafikken som følge af krigen i Ukraine ført til en strukturel reduktion af overflyvningerne af dansk luftrum. Danmark har fremlagt supplerende oplysninger i det reviderede udkast til præstationsplan for at underbygge påstanden om disse trafikændringers betydning.

(34)

Ud fra de supplerende oplysninger, som Danmark har forelagt som en del af det reviderede udkast til præstationsplan, anslår præstationsvurderingsorganet tabet af overflyvninger som følge af virkningerne af krigen i Ukraine til at udgøre 12 % af det samlede antal tjenesteenheder i Danmarks overflyvningsafgiftszone. Præstationsvurderingsorganet bemærkede, at det er korrekt, at Danmark ligger i det geografiske område, der er berørt af sådanne trafikændringer, og at de deraf følgende virkninger udgør en strukturel trafikreduktion, der fortsat har indvirkning på omkostningseffektiviteten af luftfartstjenesterne i RP4 i dansk luftrum.

(35)

Det er derfor nødvendigt og hensigtsmæssigt med henblik på det vurderingskriterium, der er omhandlet i betragtning 32, at undersøge, om Danmark havde kunnet opfylde den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens, hvis de omstændigheder, der er omhandlet i betragtning 33 og 34, ikke forelå.

(36)

Med henblik herpå har Kommissionen genberegnet Danmarks langsigtede DUC-tendens i lyset af dets anslåede strukturelle trafiktab som følge af krigen i Ukraine målt i overflyvningstjenesteenheder. Genberegningen giver en justeret langsigtet DUC-tendens for Danmark på –1,0 %, hvilket er i overensstemmelse med den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens på –1,0 %. Det konkluderes derfor, at Danmark opfylder det vurderingskriterium, der er omhandlet i betragtning 32, når der tages hensyn til virkningen af den betydelige trafikreduktion som følge af krigen i Ukraine.

(37)

Med hensyn til kriteriet i punkt 1.4, litra c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Danmarks DUC-referenceværdi på 72,32 EUR i EUR2022 er 18,7 % højere end den gennemsnitlige referenceværdi på 60,92 EUR i EUR2022 for den relevante sammenligningsgruppe, som er fastsat i artikel 7, litra f), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688.

(38)

Som anført i betragtning 31 er det tydeligt, at Danmarks DUC-tendens i RP4 er betydeligt bedre end den tilsvarende unionsdækkende tendens. Som beskrevet i betragtning 33-36 opfylder Danmark desuden den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens, når der ses bort fra de negative virkninger af trafikændringerne som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Kommissionen finder derfor, at afvigelsen fra den gennemsnitlige DUC-referenceværdi for 2024, jf. betragtning 37, ikke forhindrer Danmarks præstationsmål for omkostningseffektivitet i at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for omkostningseffektivitet.

(39)

På grundlag af betragtning 27-38 finder Kommissionen, at Danmark i tilstrækkelig grad har efterkommet henstillingerne i artikel 3 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1040 med hensyn til revisionen af landets lokale præstationsmål for omkostningseffektivitet. Kommissionen konkluderer derfor, at Danmarks reviderede omkostningseffektivitetsmål i det reviderede udkast til præstationsplan bør anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4.

Vurdering af omkostningseffektivitetsmålene for tårn- og indflyvningskontroltjenester

(40)

I overensstemmelse med punkt 2.1, litra c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen vurderet præstationsmålene for omkostningseffektivitet for tårn- og indflyvningskontroltjenester i Danmarks udkast til præstationsplan for så vidt angår lufthavne som omhandlet i nævnte gennemførelsesforordnings artikel 1, stk. 3 og 4. Det blev konstateret, at målene ikke giver anledning til bekymring.

KONKLUSION

(41)

På baggrund af ovenstående har Kommissionen konstateret, at præstationsmålene i Danmarks reviderede udkast til præstationsplan er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4 –

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Præstationsmålene i det reviderede udkast til præstationsplan, som Danmark har forelagt for den fjerde referenceperiode (»RP4«), og som er opført i bilaget til nærværende afgørelse, er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4, der er fastsat ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Danmark.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2026.

På Kommissionens vegne

Apostolos TZITZIKOSTAS

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/549/oj.

(2)   EUT L, 2024/2803, 11.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2803/oj.

(3)   EUT L 56 af 25.2.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/317/2025-01-01.

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688 af 12. juni 2024 om fastsættelse af unionsdækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnettet for den fjerde referenceperiode fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2029 (EUT L, 2024/1688, 17.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/1688/oj).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1040 af 16. maj 2025 om uoverensstemmelse mellem visse præstationsmål i udkastene til præstationsplaner for den nationale eller funktionelle luftrumsblok forelagt af Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Frankrig, Letland, Luxembourg, Nederlandene og Slovakiet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 og de unionsdækkende præstationsmål for det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings fjerde referenceperiode (EUT L, 2025/1040, 23.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1040/oj).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/550/oj).

(7)  »PRB Opinion n° 1-2026 on the assessment of the revised draft performance plans for the fourth reference period (RP4)«, den 28. januar 2026.

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 af 24. januar 2019 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 (EUT L 28 af 31.1.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/123/oj).


BILAG

Præstationsmål i det reviderede udkast til præstationsplan forelagt af Danmark i henhold til forordning (EF) nr. 549/2004, som anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for den fjerde referenceperiode

DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE FLYVESIKKERHED

Effektivitet af flyvesikkerhedsforvaltningen

Danmark

Mål for effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen udtrykt som et gennemførelsesniveau, der spænder fra EASA-niveau A til D

Berørt luftfartstjenesteudøver

Flyvesikkerhedsforvaltningsmål

2025

2026

2027

2028

2029

NAVIAIR

Flyvesikkerhedspolitik og -mål

B

C

C

C

C

Styring af flyvesikkerhedsrisici

C

C

C

C

D

Sikring af flyvesikkerheden

B

B

B

C

C

Flyvesikkerhedsfremmende foranstaltninger

B

B

B

B

C

Flyvesikkerhedskultur

B

B

C

C

C

DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE MILJØ

Gennemsnitlig horisontal overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane

Danmark

2025

2026

2027

2028

2029

Mål for det centrale præstationsområde miljø udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane

1,43  %

1,42  %

1,41  %

1,40  %

1,39  %

DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE KAPACITET

Gennemsnitlig overflyvnings-ATFM-forsinkelse i minutter pr. flyvning

Danmark

2025

2026

2027

2028

2029

Mål for det centrale præstationsområde kapacitet udtrykt i ATFM-forsinkelse i minutter pr. flyvning

0,10

0,10

0,10

0,10

0,10

DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET

Fastlagt enhedsomkostning for overflyvningsluftfartstjenester

Danmarks overflyvningsafgiftszone

Referenceværdi 2019

Referenceværdi 2024

2025

2026

2027

2028

2029

Reviderede omkostningseffektivitetsmål udtrykt som fastlagt overflyvningsenhedsomkostning (i real værdi i 2022-priser)

466,58

DKK

537,86

DKK

524,26

DKK

513,17

DKK

505,55

DKK

496,32

DKK

483,68

DKK

62,74

EUR

72,32

EUR

70,49

EUR

69,00

EUR

67,97

EUR

66,73

EUR

65,03

EUR


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/1033/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top