52001PC0094(02)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE OM DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKABS FLERÅRIGE RAMMEPROGRAM FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 2002-2006 SOM BIDRAG TIL REALISERINGEN AF DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM

(fremlagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Det europæiske forskningsrum: en spirende realitet

På lidt over et år er 'det europæiske forskningsrum' blevet til referencerammen for alle spørgsmål inden for forskningspolitikken i Europa.

Det blev foreslået af Kommissionen i januar 2000, og i marts 2000 fik det på mødet i Lissabon Det Europæiske Råds tilslutning som et centralt led i udviklingen af videnøkonomien og vidensamfundet i EU - en udvikling, der kommer til at spille en afgørende rolle for innovation, konkurrenceevne og beskæftigelse, bæredygtig økonomisk vækst og social samhørighed.

Der henvises til det i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Feira i juni 2000 og fra dets møde i Nice i november 2000, som opfordrer Kommissionen til at forelægge en statusrapport om etableringen af det europæiske forskningsrum for Det Europæiske Råd til foråret i Stockholm.

Realiseringen af det europæiske forskningsrum er mere presserende end nogensinde:

-EU's hovedkonkurrenter på det teknologiske område har ikke slækket på deres indsats, tværtimod. I USA vil de offentlige forskningsudgifter stige med mere end 9% i 2001 i en situation, hvor erhvervslivets satsning har været i stadig vækst gennem de sidste 10 år.

-Med de senere års gennembrud tegner der sig lovende perspektiver inden for biovidenskab og bioteknologi. Videnskabens store udfordring her på tærsklen til det 21. århundrede er at få de fremskridt, der er gjort med at analysere det menneskelige og andre levende væsners genomer, til at give konkret udbytte: vi er på vej ind i det, der kaldes "post-genom-æraen", med forventninger om virkninger for folkesundheden og for de bioteknologiske industriers konkurrenceevne.

-Informations- og kommunikationsvidenskaberne med tilhørende teknologier spiller en mere og mere afgørende rolle for øget konkurrenceevne i hele den europæiske økonomi, bedre levevilkår i Europa og for, om vi kan opretholde den europæiske samfundsmodel.

-Som BSE-krisen og den senere tids affærer om fødevaresikkerhed klart har vist det, står EU i dag over for, og vil også i fremtiden stå over for, stadig flere problemer med store virkninger for på økonomi og samfund - problemer, som videnskaben i vid udstrækning har nøglen til.

-Bæredygtig udvikling - med de forskellige facetter, dette begreb har - er blevet et af de vigtigste politiske mål på EU's dagsorden. At føre udviklingen ind på et bæredygtigt spor stiller stadig stigende krav om forskning på mangfoldige områder og i emner, der kræver en tværfaglig indsats.

Det er hvad der står på spil. På den baggrund - og med og med de udfordringer, der i almindelighed er forbundet med perspektiverne i fremtidens teknologier - er der ingen vej uden om at integrere den europæiske forskningsindsats og den europæiske forskningskapacitet i langt højere grad, end den er i dag.

Ansøgerlandene må nødvendigvis inddrages i denne proces på lige fod. De skal tilskyndes og opmuntres til at integrere deres bestræbelser med den europæiske forskningsindsats, så forskningen kan komme til at spille den rolle, der tilkommer den, i EU-udvidelsens dynamik.

De første konkrete skridt til at gennemføre projektet om et europæisk forskningsrum er allerede taget. I forlængelse af forskningsministerrådets resolutioner af 15. juni og 16. november er der taget initiativer til benchmarking af forsknings- og innovationspolitikken, kortlægning af ekspertise og identificering af hindringer for forskermobiliteten.

Den statusrapport om realiseringen af det europæiske forskningsrum, der udarbejdes til Det Europæiske Råds møde i Stockholm, vil indeholde en oversigt over, hvad der er gennemført, hvad der mangler at blive gjort, og hvilke supplerende initiativer der skal tages for yderligere at konkretisere dette koncept.

Realiseringen af det europæiske forskningsrum må pr. definition blive et fælles projekt for EU og medlemsstaterne, som tydeligvis bærer et særligt ansvar, men også for de øvrige lande i Europa, ikke mindst ansøgerlandene.

Unionen har imidlertid en bestemt rolle at spille i denne forbindelse, dels i kraft af dens lovgivningsmæssige virkemidler, f.eks. EF-patentet, men også fordi den gennem rammeprogrammet afsætter midler til fremme af forskning og europæisk forskningssamarbejde.

2. Et rammeprogram efter et nyt koncept

Som understreget i Kommissionens meddelelse fra januar 2000 "Mod et europæisk forskningsrum" [1] er det nødvendigt at tage EU's rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling op til ny overvejelse i lyset af dette projekt.

[1] KOM(2000) 6.

Kommissionens meddelelse fra oktober 2000 om retningslinjer for EU's indsats inden for forskning [2] indeholdt forslag, der blev lagt ud til debat om, hvordan dette skulle ske.

[2] KOM(2000) 612.

Det er disse forslag, der her konkretiseres. I forlængelse af de fremlagte retningslinjer bygger det på de første konklusioner fra debatten i Europa-Parlamentet, i Rådet og i alle institutionerne, og det tager hensyn til de synspunkter, medlemsstaterne, forskerkredse og erhvervslivet har fremsat inden for rammerne af en meget omfattende høring, som bl.a. foregik i et elektronisk forum [3].

[3] http://europa.eu.int/comm/research/area.html

EU's rammeprogram for forskning har hidtil været et middel til at fremme og støtte samarbejdet.

Det foreliggende forslag skal give EU mulighed for at bidrag stærkere til udviklingen af fremragende videnskabelig og teknisk ekspertise i Europa, dvs. ikke blot i EU-landene, men også i de europæiske tredjelande, især ansøgerlandene, og både på universiteter og i erhvervslivet.

Det bør også få større virkning for innovationsprocessen i Europa og bidrage mere til bestræbelserne på at integrere europæisk forskning.

Dette nye rammeprograms eksistensberettigelse er altså, at det skal kunne medvirke til, at et europæisk forskningsrum bliver en realitet, hvad der vil give udsigt til en stærkere innovation i Europa, og dette bidrag skal spille sammen med alle andre bestræbelser i denne retning på nationalt, regionalt og europæisk plan.

Forholdet mellem forskningsindsatsen i EU og i de enkelte lande bliver et andet. Gennemførelsen af rammeprogrammet 2002-2006 indebærer, at der oprettes et egentligt partnerskab mellem EU og medlemsstaterne - et partnerskab, som også andre europæiske organisationer for videnskabeligt samarbejde inddrages i, og som får mulighed for at udvikle sig i kraft af EU.

Det nye rammeprogram bygger på følgende overordnede principper:

-Det koncentreres om et begrænset antal udvalgte forskningsområder, nemlig de områder, hvor en indsats fra EU's side kan tilføre aktiviteterne den største merværdi.

-De forskellige tiltag defineres på en sådan måde, at de kan få en mere strukturerende virkning på forskningsaktiviteterne i Europa i kraft af en tættere forbindelse med de nationale og regionale initiativer og de øvrige europæiske initiativer.

-De påtænkte støtteprocedurer og decentraliserede forvaltningsprocedurer forenkler gennemførelsesvilkårene og gør dem mindre byrdefulde.

I hele rammeprogrammet, og navnlig for de forskningsaktiviteter, der specifikt skal underbygge gennemførelsen af EU's politikker, vil der blive gjort en særlig indsats for at sikre, at en effektiv resultatformidling i en form, beslutningstagerne kan forstå, så resultaterne kan udnyttes til at gennemføre politisk fastsatte målsætninger.

Grundlæggende nyt i rammeprogrammet er i øvrigt, dels at kandidatlandene kan deltage i samtlige programaktiviteter på lige fod som associerede lande [4], dels at det i vidt omfang åbner sig over for resten af verden, idet forskere og organisationer i tredjelande [5] kan deltage i en stor del af aktiviteterne.

[4] Landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kandidatlandene, Schweiz og Israel er tilknyttet EU's forskningsrammeprogram ved associeringsaftaler.

[5] I hele dette dokument forstås ved "tredjelande" lande, der ikke er medlemmer af EU og ikke er associeret med rammeprogammet.

Som annonceret i Kommissionens meddelelse "Mod et europæisk forskningsrum" [6] vil der blive taget fuldt hensyn til den regionale dimension af europæisk forskning under gennemførelsen af rammeprogrammet. Det vil ske ved incitamenter til tværregionalt samarbejde, ved hensyntagen til de enkelte regioners særlige økonomiske og sociale forhold og ved støtte til regionernes teknologiske dynamik.

[6] KOM(2000) 6.

Endelig vil der blive gjort en særlig indsats for at øge kvindernes deltagelse i samtlige aktiviteter under rammeprogrammet og herigennem give plads til, at kvinder kan spille en større rolle inden for videnskab og forskning i Europa. Det ligger i forlængelse af målsætningerne og retningslinjerne i handlingsplanen til opfølgning af Kommissionens meddelelse "Kvinder og videnskab" [7] og af Rådets resolution [8] og Europa-Parlamentets beslutning [9] om samme emne.

[7] KOM(1999) 76.

[8] Resolution af 20. maj 1999, EFT C 201 af 16.7.1999.

[9] Beslutning af 3. februar 2000 - PE 284.656.

3. Koncentration af indsatsen

De udvalgte forskningstemaer, der foreslås, er opstillet på grundlag af de kriterier vedrørende "europæisk merværdi", som Kommissionen anførte i sin meddelelse fra oktober 2000. Som eksempler herpå kan nævnes behovet for at tilvejebringe en kritisk masse af økonomiske og menneskelige ressourcer, behovet for at kombinere kvalifikationer, der supplerer hinanden, fra de forskellige lande, og for at foretage sammenlignende undersøgelser på europæisk plan, relevansen for EU's prioriteter og interesser og nødvendigheden af, at den pågældende forskning udføres på tværs af grænserne.

Disse kriterier er blevet anvendt på grundlag af de to anførte principper: prioritering af de udvalgte indsatsområder i lyset af de opstillede mål og udelukkelse af andre mulige indsatsområder, hvor EU's bidrag ville få mindre effekt.

I meddelelsen fra oktober 2000 blev der som eksempler angivet en række temaer, som ved første øjekast syntes at opfylde disse kriterier. Disse forslag har givet anledning til mange kommentarer i den brede debat med videnskabsfolk, erhvervslivet og nationale forskningsmyndigheder, der bl.a. har fundet sted i et elektronisk forum.

Listen er blevet strammet op og suppleret og metoden anvendt ved fastlæggelsen af både de udvalgte forskningstemaer og de særskilte emner inden for hvert tema.

Der er fastsat 7 udvalgte forskningstemaer, og inden for hvert af disse en række emner, som har tilknytning til økonomiske og samfundsmæssige problemer, som har særlig betydning for EU, og hvor EU's indsats kan bidrage med en særlig merværdi af årsager, der kan være forskellige for de forskellige temaer.

For at sikre at bestræbelserne koncentreres om disse udvalgte forskningstemaer, vil Fællesskabets indsats udelukkende blive gennemført ved hjælp af tre primære virkemidler, som kan få særlig stor betydning i kraft af deres integrationsfremmende effekt og de store menneskelige og økonomiske ressourcer, der sættes ind.

De videnskabelige og teknologiske behov for underbygning af EU's politik prioriteres også højt. Til dækning af disse behov suppleres bidraget fra forskningen inden for de udvalgte temaer med en specifik forskningsindsats.

På visse områder forudsætter realiseringen af det europæiske forskningsrum imidlertid, at der gøres en indsats på hele det videnskabelige og teknologiske felt.

Derfor vil nogle af foranstaltningerne, især dem der skal være med til at strukturere det europæiske forskningsrum, være åbne for alle temaer og områder.

4. Tre hovedlinjer i realiseringen af det europæiske forskningsrum

Den overordnede tilrettelæggelse af rammeprogrammet afspejler de tre hovedlinjer i realiseringen af det europæiske forskningsrum, i og med at det er opbygget af tre store blokke af foranstaltninger.

4.1. Integration af forskningen

4.1.1. Inden for de udvalgte forskningstemaer

De støtteformer, der er valgt inden for rammeprogrammets udvalgte forskningstemaer, er udformet med henblik på at maksimere virkningen af den europæiske indsats på disse områder.

Hver af dem svarer til en særlig type af organisatoriske behov inden for europæisk forskning.

De tre primære virkemidler på disse områder, er ekspertisenet, integrerede projekter og bidrag fra EU til programmer, der gennemføres af flere medlemsstater i forening, jf. traktatens artikel 169.

Anvendelsen af disse virkemidler kan føre til, at der mobiliseres langt flere økonomiske ressourcer, end der hidtil har været til rådighed for fælles indsats, hvilket vil komme til udtryk i en mere markant sammenfletning af de nationale aktiviteter indbyrdes og mellem disse og EU's aktiviteter.

Formålet med ekspertisenettene er at styrke særlig fremragende europæisk forskning. Midlet er at fremkalde en varig integration af forskningskapaciteten i Europas forskellige regioner på en række særlig betydningsfulde områder ved at samle forskningsenheder omkring gennemførelse af "fælles aktivitetsprogrammer". Ved at oprette og arbejde med disse ekspertisenet bør man kunne skabe virtuelle "centers of excellence" med virkelig vægt.

Integrerede projekter skal have en størrelse, som giver dem praktisk håndgribelige virkninger, og bør gennemføres som partnerskaber mellem offentlige og private organisationer. De vil kunne mobilisere store midler omkring nøje definerede mål, der som regel vil gælde produkter eller processer, men som ofte også kan vedrøre videnskabelig og teknologisk viden.

Ekspertisenet og integrerede projekter iværksættes på grundlag af indkaldelser af forslag, og deres funktionsmåde tilrettelægges, så de konsortier, der gennemfører dem, får størst mulig handlefrihed i projektforvaltningen. Ved gennemførelsen af foranstaltninger af disse to kategorier skal der tages særligt hensyn til forhold vedrørende innovation, infrastruktur og menneskelige ressourcer samt forholdet mellem videnskab og samfund.

Bidrag fra EU til forskningsprogrammer, der gennemføres af medlemsstaterne i forening, er en af de muligheder, der nævnes i traktaten, men som hidtil aldrig er blevet anvendt. Udnyttelse af denne mulighed kræver omfattende forudgående sonderinger og samråd, som allerede er i gang på flere områder.

4.1.2. I forbindelse med andre aspekter af integration af forskningen

EU's rammeprogram for forskning skal også opfylde de behov, der for videnskabelig og teknologisk underbygning af Fællesskabets politik.

En særlig komponent under hovedlinjen "Integration af forskningen" har netop dette formål og betegnes "Foregribelse af EU's behov inden for videnskab og teknologi". Den har desuden det formål at hjælpe EU til at forudse, hvilke behov der kan dukke op, at reagere hurtigt på nye videnskabelige og teknologiske udviklingstendenser og at være med i pionerforskningen.

Denne indsats vil kunne gennemføres ved hjælp af projekter, som i størrelse og tilrettelæggelse passer til specifikke behov og forskningsopgaver.

På grund af disse aktiviteters særlige art og specifikke målsætninger vil de blive gennemført på basis af beslutninger, der træffes for et år ad gangen. Valget af temaer for de aktiviteter, der gennemføres på grundlag af indkaldelser af forslag, træffes af Kommissionen på basis af en evaluering, der foretages af en intern brugergruppe med repræsentanter for de forskellige EU-politikker. Denne brugergruppe støtter sig igen på udtalelser fra et uafhængigt rådgivningsorgan af højt kvalificerede eksperter fra videnskab og erhvervsliv.

FFC deltager i overensstemmelse med sin mission, som er at yde videnskabelig og teknologisk støtte til EU's politikker, i disse aktiviteter på de områder, hvor det har kompetence. Hvilken prioritering der skal foretages i dets budgetmidler, fastlægges også af en intern brugergruppe. En væsentlig fællesnævner for FFC's aktiviteter er borgernes sikkerhed under forskellige synsvinkler.

De små og mellemstore virksomheders deltagelse i ekspertisenettene og de integrerede projekter forventes i øvrigt at blive stor. Men derudover er der planlagt supplerende specifikke aktioner for denne type virksomheder.

I denne forbindelse indeholder rammeprogrammet 2002-2006 to nyheder, som vil stimulere udviklingen af videnøkonomien i det europæiske forskningsrum. For det første udvides den "kooperative forskning", hvorunder små og mellemstore virksomheder arbejder sammen med forskningscentre eller universiteter, til også at omfatte små og mellemstore virksomheder på det højteknologiske område. Og for det andet etableres der en ordning med "kollektiv forskning" i europæisk skala, dvs. forskning, der udføres af tekniske forskningscentre for hele erhvervssektorer.

Internationalt samarbejde er et vigtigt element i denne del af rammeprogrammet.

De foranstaltninger, der sættes i værk i denne sammenhæng, vil blive udformet på forskellige måder. Inden for de udvalgte forskningstemaer vil der dels blive gennemført initiativer, der går ud på at sikre, at Europa yder et sammenhængende bidrag til de internationale bestræbelser, dels intitiativer til integreret bilateralt samarbejde med tredjelande eller grupper af tredjelande, f.eks. lande med vækstøkonomi. Forskere og organisationer i tredjelande vil i visse tilfælde også kunne deltage i ekspertisenet og i integrerede projekter på områder af særlig interesse for disse lande, og det bør udgøre en betydelig del af det internationale samarbejde under rammeprogrammet.

Derudover vil der til støtte for EU's udenrigs- og udviklingspolitik blive gennemført specifikt samarbejde med bestemte lande eller landegrupper, især tredjelandene i Middelhavsområdet, Rusland, SNG-staterne og udviklingslandene.

Alle internationale samarbejdstiltag samordnes med målene for EU's udenrigs- og udviklingspolitik, samtidig med at der tages størst muligt hensyn til den nødvendige bevægelsesfrihed for viden og teknologi på verdensplan.

4.2. Strukturering af det europæiske forskningsrum

Den anden store aktivitetsblok under rammeprogrammet består af fire aktivitetskategorier, der har til formål at strukturere det europæiske forskningsrum i fire af dets vigtigste dimensioner, som er nævnt i Kommissionens meddelelse fra januar 2000:

-Forskning og innovation i fortsættelse af målsætningerne i meddelelsen "Innovation i en videnbaseret økonomi" [10], hvor der bl.a. er tale om at styrke indsatsen for markeds- og teknologiovervågning.

[10] KOM(2000) 567.

-Menneskelige ressourcer og forskermobilitet: de nuværende midler til dette område vil blive sat kraftigt i vejret. Der vil blive foreslået nye former for støtte, bl.a. støtte, der skal gøre Europa mere tiltrækkende for forskere fra tredjelande, og en støtte til særlig fremragende forskerhold i EU.

-Forskningsinfrastruktur, herunder bredbåndsnet til forskningskommunikation. Der vil bl.a. blive indført en ordning for støtte til integrerede initiativer, der omfatter en indsats på flere planer: tværnational adgang, netværksdannelse, forskningsprojekter, ydelser i europæisk skala.

-Forholdet mellem videnskab og samfund. Her bygges der videre på retningslinjerne i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om "Videnskab, samfund og borgere" [11], der blev udsendt i november 2000.

[11] SEC (2000) 1973.

4.3. Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum

Endelig vil rammeprogrammet 2002-2006 bidrage til realiseringen af det europæiske rum for forskning og innovation ved at være med til at styrke grundlaget for det på to måder.

For det første i form af tiltag til at øge koordineringen af forskningen i Europa, både på nationalt og europæisk plan:

-Støtte til netsamarbejde mellem nationale aktiviteter inden for forskning og innovation og gensidig åbning af nationale programmer på disse områder.

-Støtte til det videnskabelige samarbejde, der finder sted i de forskellige europæiske fora for videnskabeligt og teknologisk samarbejde; styrkelse af forbindelserne mellem aktiviteterne i EU-regi og aktiviteterne i andre organer, f.eks. European Science Foundation (ESF), ESA, CERN, EMBL og ESO [12] eller andre organer af samme type, og støtte til deres indbyrdes samarbejde, som er ved at tage form gennem planlægning af fælles initiativer.

[12] ESA: Den Europæiske Rumorganisation; CERN: Den Europæiske Organisation for Højenergifysik; EMBL: Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium; ESO: Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning vedrørende den Sydlige Stjernehimmel.

Konkrete forslag herom vil blive fremsat senere, lige som der vil blive fremsat forslag om sammenknytning af integrerede projekter med Eureka, og om sammenknytning af rammeprogrammets tiltag med Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) "Innovation 2000"-initiativ.

Man vil stræbe efter størst muligt samspil med COST-samarbejdet [13], som er særlig velegnet til knytte nationale aktiviteter sammen i netværk.

[13] COST: Europæisk Samarbejde om Videnskabelig og Teknisk Forskning.

Grundlaget for det europæiske forskningsrum skal for det andet styrkes ved støtte til en sammenhængende udvikling af forsknings- og innovationspolitikken i Europa:

-Støtte til det arbejde, der skal gøres for at nå Lissabon-målene for det europæiske forskningsrum, hvor Det Europæiske Råd lagde vægt på benchmarking af forsknings- og innovationspolitikken, ekspertisekortlægning og hindringer for mobiliteten.

-Fremtidsforskning, statistiske undersøgelser og udvikling af videnskabs- og teknologiindikatorer i det omfang det er nødvendigt for at forbedre innovationsmiljøet i Europa.

5. En effektiv og forenklet gennemførelse

Ved fastlæggelsen af vilkårene for gennemførelsen af rammeprogrammet har der været en klar vilje til at gøre forløbet lettere, enklere og mere effektivt.

Forskermiljøet og erhvervslivet har ved mange lejligheder indtrængende anmodet om at få procedurerne i forbindelse med forvaltningen af EU's forskningsprogrammet gjort enklere og mere smidige. At der er et sådant behov, fremgår også af konklusionerne i rapporten om femårsevaluering af rammeprogrammet.

Det nuværende forvaltningssystem indebærer, at Kommissionen skal godkende enhver - selv ubetydelig - ændring i igangværende projekter. Det fører til stive og komplekse fremgangsmåder og giver forsinkelser. Et centraliseret system er ydermere ikke egnet til at opfylde en højkvalitetforsknings behov. En gennemførelsesmetode, der i det væsentlige er baseret på projekter af begrænset omfang, er ikke ideel med henblik på gennemførelse af projekter i europæisk skala. Det nye rammeprogram vil derfor indføre en metode for projektgennemførelse, som giver virksomheder, forskningscentre og universiteter langt større frihed og mere fleksibilitet ved fælles gennemførelse af forskningsaktiviteter.

Deltagerne i rammeprogrammet vil blive opfordret til at opstille langsigtede aktivitetsprogrammer, der omfatter elementer af forskelligt omfang, og forelægge dem til en evaluering, hvor de konkurrerer med hinanden om udvælgelse til finansiering.

Deltagerne opnår derved en stor selvstændighed i forvaltningen af ekspertisenet og integrerede projekter. De vil således kunne:

-inddrage andre partnere i deres aktiviteter

-udforme projekter af begrænset omfang, der kan indgå i deres aktivitetsprogram, og udsende forslagsindkaldelser

-tilpasse indholdet af programmerne, som der bliver behov for det.

Aktivitetsprogrammerne skal evalueres med regelmæssige mellemrum. Der vil blive taget skridt til at tilskynde små og mellemstore virksomheder fra alle egne af EU til at deltage.

Tanken om i højere grad at decentralisere opgaverne til gennemførelse af forskningsaktiviteterne, vil gøre det muligt for Kommissionen at foreslå en samlet nedsættelse af de administrative programforvaltningsudgifter. Nogle aspekter af forvaltningen af de specifikke forskningstiltag for små og mellemstore virksomheder og støtten til forskermobilitet vil desuden blive overdraget til eksterne organer, som opererer under Kommissionens ansvar.

For at gøre Fællesskabets indsats på forskningsområdet mere omkostningseffektiv og sikre, at pengene anvendes bedst muligt, vil forslagene til særprogrammer desuden blive udformet med målelige resultatkrav, som skal gøres til genstand for regelmæssig resultatopfølgning.

6. De næste skridt

Kommissionen foreslår altså et rammeprogram, som er udformet med det formål at bidrage til realiseringen af et europæisk forskningsrum og inspireret af konklusionerne fra den debat, som har været ført i institutionerne i hele år 2000.

Nu gælder det om at sørge for, at drøftelserne, vedtagelsen og gennemførelsen af programmet kan finde sted under de bedst mulige forhold.

Det er Kommissionens plan at stille forslag til særprogrammer på grundlag af hovedlinjerne i rammeprogrammet, så snart institutionerne har haft lejlighed til at udtale sig om det foreliggende forslag.

For at sikre at det nye rammeprogram kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme, er det målet at få det vedtaget senest i første halvår af 2002.

2001/0054 (CNS)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Atomenergifællesskabs flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

særlig artikel 7,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med traktatens artikel 7 kan der vedtages et flerårigt rammeprogram, som omfatter alle de forskningsaktiviteter, herunder demonstrations- og uddannelsesaktiviteter inden for kerneenergi, der skal iværksættes ved hjælp af forsknings- og uddannelsesprogrammer.

(2) Kommissionen har i løbet af år 2000 fremlagt to meddelelser henholdsvis om perspektiver og mål for skabelsen af et europæisk forskningsrum [14] og om realiseringen af det europæiske forskningsrum og retningslinjerne for EU's indsats inden for forskning (2002-2006) [15]. Kommissionen fremlagde ligeledes i løbet af år 2000 en meddelelse om innovation i en videnbaseret økonomi [16].

[14] KOM (2000) 6 endelig af 18.1.2000.

[15] KOM (2000) 612 endelig af 4.10.2000.

[16] KOM (2000) 567 endelig af 20.9.2000.

(3) Det Europæiske Råds møder i Lissabon i marts 2000 og i Santa Maria de Feira i juni 2000 mundede ud i konklusioner om, at det af hensyn til beskæftigelsen og den økonomiske vækst er vigtigt, at der hurtigt oprettes et europæisk rum for forskning og innovation.

(4) Europa-Parlamentet [17] [18], Rådet [19] [20], Det Økonomiske og Sociale Udvalg [21] og Regionsudvalget [22] har også udtalt sig positivt om realiseringen af det europæiske forskningsrum.

[17] Beslutning af 18. maj 2000 - PE 290.465, s. 48.

[18] Beslutning af 15. februar 2001.

[19] Resolution af 15. juni 2000, EFT C 205 af 19.7.2000, s. 1.

[20] Resolution af 16. November 2000, EFT C 374 af 28.12.2000, s.1.

[21] Udtalelse af 24. maj 2000, EFT C 204 af 18.7.2000, s. 70.

[22] Udtalelse af 12. april 2000, EFT C 226 af 8.8.2000, s. 18.

(5) Kommissionen fremlagde den 19. oktober 2000 [23] konklusionerne på den eksterne evaluering af gennemførelsen og resultaterne af de fællesskabsaktioner, der er blevet gennemført i løbet af de fem år forud for evalueringen, samt sine egne kommentarer.

[23] KOM(2000)659 endelig af 19.10.2000.

(6) Der bør derfor vedtages et nyt rammeprogram for perioden 2002-2006, som har til formål at bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum.

(7) I rammeprogrammet for 2002-2006 fastsættes videnskabelige og teknologiske mål og prioriteringer og angives hovedlinjerne for de påtænkte aktioner, som gennemføres under hensyntagen til kravet om, at Fællesskabets finansielle interesser skal beskyttes.

(8) Uden at det i øvrigt berører budgetmyndighedens kompetence i henhold til traktaten, anføres der i denne afgørelse et finansielt referencegrundlag for hele rammeprogrammets varighed, jf. punkt 34 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren [24].

[24] EFT C 172 af 18.6.1996, s. 1.

(9) Det Fælles Forskningscenter (FFC) skal bidrage til gennemførelsen af rammeprogrammet, bl.a. på de områder, hvor det kan tilbyde en objektiv og selvstændig ekspertise, og hvor det kan spille en rolle ved gennemførelsen af Fællesskabets politik på andre områder.

(10) Det er vigtigt, at rammeprogrammets forskningsaktiviteter gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper, bl.a. dem, der optræder i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(11) Til opfølgning af Kommissionens meddelelse om kvinder og Videnskab [25], Rådets resolution [26] og Europa-Parlamentets beslutning [27] herom iværksættes en handlingsplan med det formål at give plads til, at kvinder kan spille en større rolle inden for videnskab og forskning i Europa.

[25] KOM(1999) 76.

[26] Resolution af 20. maj 1999, EFT C 201 af 16.7.1999, s. 1.

[27] Beslutning af 3. februar 2000 - PE 284.656.

(12) Kommissionen skal regelmæssigt fremlægge en oversigt over, hvor langt gennemførelsen af rammeprogrammet for 2002-2006 er kommet, og derudover skal den lade gennemføre en uafhængig evaluering af gennemførelsen af de igangsatte aktioner i god tid, og inden Kommissionen fremlægger sit forslag til det følgende rammeprogram.

(13) Kommissionen har hørt Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg, som har afgivet udtalelse -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. For perioden 2002-2006 vedtages der et flerårigt rammeprogram for Fællesskabets forsknings- og uddannelsesaktviteter på kerneenergiområdet, i det følgende benævnt "rammeprogrammet 2002-2006".

2. Rammeprogrammet 2002-2006 omfatter alle aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling og nyttiggørelse samt uddannelse på følgende områder:

-Behandling og opbevaring af nukleart affald

-Kontrolleret termonuklear fusion

-Andre Euratom-aktiviteter

-Det Fælles Forskningscenters Euratom-aktiviteter

3. De videnskabelige og teknologiske mål og prioriteringerne i forbindelse hermed er fastsat i bilag I, som også angiver hovedlinjerne for de påtænkte indsatsområder.

Artikel 2

1. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af dette rammeprogram i perioden 2002-2006 er fastsat til 1 230 mio. EUR, og heraf anvendes 150 mio. EUR til behandling og opbevaring af nukleart affald, 700 mio. EUR til kontrolleret termonuklear fusion, 50 mio. EUR til andre Euratom-aktiviteter og 330 mio. EUR til Det Fælles Forskningscenters Euratom-aktiviteter.

2. De nærmere bestemmelser for Fællesskabets finansielle deltagelse fastsættes i henhold til finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabets almindelige budget, som i givet fald vil blive suppleret med det eller de forsknings- og uddannelsesprogrammer, som Rådet skal vedtage til gennemførelse af denne afgørelse.

Artikel 3

Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under rammeprogrammet 2002-2006, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.

Artikel 4

I henhold til traktatens artikel 7 offentliggør Kommissionen hvert år en detaljeret rapport om, hvor langt rammeprogrammet 2002-2006 er kommet, bl.a. med hensyn til dets mål og prioriteringer.

Artikel 5

Inden Kommissionen forelægger sit forslag til det følgende rammeprogram, lader den uafhængige højt kvalificerede eksperter foretage en evaluering af resultaterne af Fællesskabets indsats i løbet af de fem år, der går forud for evalueringen. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg konklusionerne fra evalueringen og sine bemærkninger hertil.

Artikel 6

Følgende lande kan deltage i rammeprogrammet 2002-2006:

-EØS-landene, i overensstemmelse med betingelserne i EØS-aftalen

-kandidatlandene i Øst- og Centraleuropa, i overensstemmelse med betingelserne i europaaftalerne, de tilhørende tillægsprotokoller og afgørelserne truffet af de respektive associeringsråd

-Cypern, Malta og Tyrkiet, på grundlag af bilaterale aftaler, som skal indgås med disse lande

-Schweiz og Israel, på grundlag af bilaterale aftaler, som skal indgås med disse lande

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

BILAG: VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL

1. Udvalgte forskningstemaer

1.1. Behandling og opbevaring af nukleart affald

I dag kommer 35% af EU's elektricitet fra nuklear fissionsenergi. Denne energiform indgår i debatten om kampen mod klimaændringer og om, hvordan man skal mindske Europas energiafhængighed. De kernekraftværker, der er i drift på nuværende tidspunkt, vil vedblive med at være i drift i mindst 20 år endnu.

På længere sigt vil der kunne udvikles nye sikre teknologier til udnyttelse af den nukleare fissionsenergi for at imødekomme de europæiske energibehov i de kommende årtier, så det bliver muligt at tage hensyn til kravene om en bæredygtig udvikling.

Udnyttelsen af den nukleare fissionsenergi til energiproduktion støder i dag på problemer omkring affaldet, især med hensyn til ibrugtagning af tekniske løsninger på forvaltningen af langlivet affald i industriel skala.

Såvel i det private som det offentlige gøres der en betydelig forskningsindsats inden for teknologi til behandling og opbevaring af nukleart affald i Europa. EU kan påtage sig en koordinerende rolle, hvorved det bliver muligt at samle disse bestræbelser til en kritisk masse og sikre, at der er sammenhæng i de retningslinjer, som affaldsforvaltningsorganerne og de berørte virksomheder følger.

Fællesskabets indsats skal omfatte både det øjeblikkelige problem vedrørende affaldsopbevaring og det langsigtede spørgsmål, om hvordan man kan mindske affaldets virkning. På denne baggrund skal følgende forhold behandles:

-forskning vedrørende langtidsopbevaring i dybtliggende geologiske lag, med netsamarbejde om de aktiviteter, der gennemføres forskellige steder i de tre hovedtyper af geologiske formationer

-forskning, der går ud på at mindske virkningerne af affaldet, i særdeleshed ved færdigudvikling af koncepter til nye reaktortyper, som producerer mindre affald, og ved udvikling af teknologi til separation og transmutation, der gør det muligt at mindske risikoen i forbindelse med affaldet.

6.1. Kontrolleret termonuklear fusion

Kontrolleret termonuklear fusion udgør en af de langfristede muligheder for energiforsyning, især til drift af centrale grundlastværker, under hensyntagen til kravet om bæredygtig udvikling.

På grund af kompleksiteten i den grundlæggende fysik og de teknologiske problemer, der skal løses, må den udvikling, der skal gennemløbes, før fusion kan anvendes til energiproduktion, nødvendigvis foregå i flere etaper, hvor hver fase kan vare flere årtier og er en forudsætning for den følgende.

Den indsats, der er gjort inden for rammerne af EU's integrerede forskningsprogram for kontrolleret termonuklear fusion, har gjort det muligt for Europa at indtage en førerposition inden for forskning i fusion ved magnetisk indeslutning.

Fordi forskningen er nået langt, og der er opnået gode resultater, bl.a. på den europæiske tokamak JET, er det nu muligt at planlægge overgangen til "Next Step", som består i at skabe maskine, der er i stand til at producere fusionsreaktioner på vilkår, der kan sammenlignes med vilkårene for en reaktor, der producerer energi.

Afslutningen af de forberedende arbejder til et detaljeret projekt for "Next Step" inden for rammerne af det internationale samarbejdsprojekt ITER, gør det muligt at træffe en beslutning om iværksættelse af dette projekt og konstruktion af denne maskine.

Målet med maskinen er at vise, at det videnskabeligt og teknologisk muligt at producere energi ved kernefusion. Nøjagtig hvordan projektet skal gennemføres, afhænger af resultaterne af de forhandlinger, der på nuværende tidspunkt føres som led i det internationale samarbejde, og af den senere udvikling, især beslutningerne om Europas bidrag til ITER-projektet og maskinens placering. Der er behov for at få fastlagt juridiske rammer herfor.

EU's deltagelse i ITER-initiativet kræver, at der iværksættes et ledsageprogram, som omfatter følgende elementer:

-Drift af JET-maskinen på en sådan måde, at der kan drages fordel af de forbedringer, som den undergår på nuværende tidspunkt, samt eventuel deltagelse i de forskningsaktiviteter, der er nødvendige for at demontere JET ved slutningen af dens livscyklus.

-Videreførelse af forskningen vedrørende fusionsfysik og -teknologi, herunder: undersøgelse og evaluering af alternative metoder til magnetisk indeslutning, bl.a. med fortsættelse af opførelsen af "stellaratoren" Wendelstein 7-X og drift af de eksisterende anlæg i Euratom-associeringerne; koordinerede aktiviteter vedrørende teknologiforskning, særlig forskning vedrørende materialer til fusion.

Gennemførelsen af "Next Step" vil kræve store menneskelige og finansielle ressourcer. De europæiske partnere inden for Euratom må derfor tilpasse deres nuværende indsats på fusionsområdet, når der træffes beslutning om opførelsen af ITER.

7. Andre aktiviteter inden for nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol

På grundlag af indkaldelser af forslag og som støtte for EU's politik vedrørende sundhed, energi og miljø:

-Forskning vedrørende strålingsbeskyttelse, særlig med hensyn til kvantificering af risici i forbindelse med lave strålingsniveauer.

-Undersøgelse af nye koncepter til nye og mere sikre processer til udnyttelse af nuklear energi.

-Uddannelse i nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse.

8. Det Fælles Forskningscenters aktiviteter

I overensstemmelse med centrets mission, som er at underbygge EU's politikker videnskabeligt og teknisk, koncentrerer FFC sine aktiviteter omkring følgende områder:

8.1. Nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol:

Behandling og opbevaring af nukleart affald, især teknik til separation og transmutation af aktinider med lang levetid; strålingsbeskyttelse; sikkerhed omkring de nuværende reaktorer (med prioritering af reaktorer i kandidatlandene) samt reaktorer af den nye generation; kontrol med omsætning af fissilt materiale og støtte til ikke-spredning; kontrol med demonteringen af forældede nukleare anlæg.

8.2. Referencemålinger og -materialer:

Radionuklidemetrologi, især ved svag aktivitet og i forbindelse med ringtest inden for rammerne af laboratorieekspertisenet; interaktion mellem neutroner og materiale med henblik på opstilling af grunddata til undersøgelse af transmutation af affald og udvikling af nye systemer.

LOVGIVNINGSMÆSSIG FINANSIERINGSOVERSIGT

Politikområde(r): Forskning

Aktivitet(er): Forsknings- og uddannelsesaktiviteter I medfør Euratom-traktaten

Betegnelse:

Forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atomenergifællesskabs flerårige rammeprogram for forskning og undervisning 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum, i det følgende benævnt "rammeprogrammet Euratom".

1. BUDGETPOST(ER) (nummer og betegnelse)

Undersektion B6

2. SAMMENFATTENDE TALOPLYSNINGER

2.1 Samlet rammebevilling (del B): 1 230 mio. EUR

2.2 Gennemførelsesperiode:

2002-2006

Aktionens fornys efter reglerne i Euratom-traktatens artikel 7.

2.3 Samlet flerårigt skøn over udgifterne

a) Forfaldsplan for forpligtelses-/betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1)

Millioner euro (med 3 decimaler)

>TABELPOSITION>

b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

c) Samlede virkninger for budgettet af personale- og andre driftsudgifter (jf. punkt 7.2 og 7.3)

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.4 Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

x( Forlaget er foreneligt den eksisterende finansielle programmering.

( forslaget kræver en ændring af programmeringen for det berørte udgiftsområde i de finansielle overslag,

( herunder eventuelt anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale.

2.5 Virkninger for budgettets indtægtsside

( Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)

ELLER

x( Virkninger for budgettet - For indtægtssiden:

Visse associerede stater bidrager til finansieringen af Euratom-rammeprogrammet.

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 92 og 96 kan Det Fælles Forskningscenter modtage indtægter fra konkurrencebaserede aktiviteter og andre ydelser for tredjemands regning.

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 27 kan visse indtægter give anledning til genanvendelse.

Millioner euro (med 1 decimal)

>TABELPOSITION>

3. BUDGETSPECIFIKATIONER

>TABELPOSITION>

4. RETSSGRUNDLAG

Euratom-traktatens artikel 7

5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

5.1 Behov for EU-foranstaltninger

Forskningen gør sig gældende som et centralt led i økonomien og det vidensamfund, der udvikler sig verden over. Mere end nogensinde viser forskningen sig som en af de grundlæggende drivkræfter i det økonomiske og sociale fremskridt og som en nøglefaktor i erhvervslivets konkurrenceevne, beskæftigelsen og livskvaliteten. Videnskab og teknologi udgør desuden et centralt element i den politiske beslutningsproces.

Europas strukturelle svagheder på forskningsområdet er imidlertid endnu ikke overvundet. I 1999 investerede Den Europæiske Union 70 mia. euro mindre end USA i forskning og udvikling. I dag ligger Europa bag USA og Japan, hvad angår udgifter til forskning set i forhold til BNP (1,8 % mod henholdsvis 2,7 % og 3,1%), men også med hensyn til antal forskere, antal patenter og eksport af højteknologi pr. indbygger.

Forskningen skal spille en endnu mere fremtrædende og central rolle i europæisk økonomi og samfund. Dette kræver, at både den offentlige og den private forskning i EU styrkes, og samtidig at medlemsstaternes forskningsaktiviteter koordineres indbyrdes og med EU's.

Det var på denne baggrund, at Kommissionen i januar 2000 foreslog at skabe et "europæisk forskningsrum" [28]. For at dette kan blive til virkelighed, må der en fælles indsats til fra EU, medlemsstaterne og aktørerne på forskningsområdet.

[28] KOM (2000) 612 endelig af 4.10.2000.

Gennemførelsen af projektet kræver først og fremmest en række initiativer på lovgivnings- og reguleringsområdet, nærmere bestemt tiltag for at fjerne de hindringer, der er for den fri bevægelighed for forskere, viden og teknologier i Europa.

Ved siden af initiativer af denne type har EU's økonomiske støtte til forskningen en vigtig rolle at spille.

Myndighederne har som hovedregel ret til at støtte forskningsaktiviteter, hvis resultatets værdi for almenvellet er større end det direkte udbytte for den, der udfører forskningen. Dette gælder for grundforskning, men også i mange tilfælde for målrettet forskning. Offentlig støtte er lovlig, hvis den pågældende forskning kan bidrage til, eller er afgørende for, gennemførelsen af politisk fastsatte mål, men også hvis den bidrager til at løse problemer, som samfundet står over for, og til at styrke den europæiske konkurrenceevne ved at tilskynde virksomhederne til at gennemføre risikobetonet eller langsigtet forskning, der ikke umiddelbart giver noget afkast, og ved at bidrage til at gøre videnmarkedet mere gennemskueligt.

Støtten på europæisk plan, specielt EU-støtten, er berettiget, fordi den kan begrundes ud fra begrebet "europæisk merværdi".

Den europæiske merværdi omfatter her følgende:

-Forskningens omkostninger og omfang overstiger et enkelt lands muligheder, og der er behov for at samle en "kritisk masse" af økonomiske og menneskelige ressourcer.

-Samarbejdet har økonomisk betydning ("stordriftsfordele") og gavnlige virkninger for forskningen i den private sektor og for erhvervslivets konkurrenceevne.

-Der er behov for at kombinere komplementære kompetencer fra forskellige lande, især i tværfaglige spørgsmål, og for at foretage sammenlignende undersøgelser i europæisk skala.

-Forslaget er relevant for EU's højt prioriterede mål og interesser og for EU's lovgivning og politikker.

-Forskningen har nødvendigvis har grænseoverskridende karakter som følge af problemets rækkevidde (miljø) eller af videnskabelige årsager (sammenlignende undersøgelser, epidemiologi).

Desuden er den europæiske merværdi ved en EF-indsats på forskningsområdet blevet evalueret og bekræftet ved en forhåndsevaluering, som desuden - ligesom resultatopfølgningen af de igangværende foranstaltninger - har peget på ønskelige ændringer i forbindelse med iværksættelsen.

-Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen

Kommissionens tjenestegrene har foretaget en forhåndsevaluering i forbindelse med udformningen af forslaget om rammeprogrammet. Den mundede ud i følgende retningslinjer:

-Der er behov for et nyt Euratom-rammeprogram med henblik på realiseringen af det europæiske forskningsrum

-For så vidt angår fissionsenergi, bør der foretages en radikal omlægning af rammeprogrammet, både hvad angår dets rækkevidde og interventionsmåderne, især:

-må der knyttes en tættere forbindelse til de nationale forskningsaktiviteter for at få mere ud af forskningsudgifterne

-bør aktionerne fokuseres på et begrænset antal mål, der kun kan nås på EU-plan

-må interventionsmåderne tilpasses målene for især at opnå større effektivitet, gennemslagskraft og synlighed.

-For så vidt angår fusionsenergi gør afslutningen af de forberedende arbejder til et detaljeret projekt vedrørende "Next Step" inden for rammerne af det internationale samarbejdsprojekt ITER, gør det muligt at træffe en beslutning om iværksættelse af dette projekt og konstruktion af denne maskine. Målet for denne er at vise den videnskabelige og teknologiske gennemførlighed af energiproduktion ved kernefusion. Nøjagtig hvilke bestemmelser der vil gælde for gennemførelsen af projektet, afhænger af resultaterne af de forhandlinger, der på nuværende tidspunkt føres som led i det internationale samarbejde, og af den senere udvikling, især beslutningerne om Europas bidrag til ITER-projektet og maskinens placering.

-For at opnå mere omkostningseffektive resultater af EU's aktioner vil disse forhåndsevalueringsforanstaltninger i forslagene til særprogrammerne blive suppleret med kvantificérbare mål, som regelmæssigt skal underkastes en resultatopfølgning.

-Dispositioner, der er truffet på grundlag af resultatopfølgningen

Anbefalingerne fra femårsevalueringen af rammeprogrammerne er indarbejdet i dette forslag på følgende måde:

-EU's forskningsaktioner er indkorporeret i en europæisk forskningspolitiks bredere sammenhæng

-Der er foretaget yderligere koncentration af programmerne

-De forskningsaktiviteter, der er nødvendige for at nå målene for EU's politikker, videreføres.

-Der arbejdes hen imod en vifte af bedre egnede virkemidler under udnyttelse af alle traktatens muligheder.

5.2 Påtænkte indsatsområder og nærmere bestemmelser for budgetbevillingerne

På området fission og strålingsbeskyttelse yder Euratom finansieringstilskud på følgende måde:

-Inden for rammeprogrammets udvalgte forskningstemaer: til ekspertisenet, der har til formål at fremme ekspertise ved at samle de særlig fremragende kompetencer, der findes i flere medlemsstater, således at der skabes en dybtgående og varig integration, og til integrerede projekter, der gennemføres af konsortier, som ofte indebærer et tæt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, i en størrelsesorden på tocifrede millionbeløb.

-Til forskningsaktiviteter til støtte for EF-politikker på områderne sundhed, energi og miljø.

-Til aktioner der sigter mod udnyttelse af forskningsresultater og videnoverførsel.

-Til udvikling af menneskelige ressourcer og forskermoblitet gennem bloktilskud eller individuel støtte ved støtte til uddannelsesaktiviteter på højeste ekspertiseniveau, hvor der er behov for multinational ekspertise.

-Støtte til forskningsinfrastruktur inden for alle videnskabelige og teknologiske områder, for så vidt angår tværnational adgang, til iværksættelse af integrerede initiativer, gennemførelse af forundersøgelser og i begrænset omfang til opbygning af ny infrastruktur.

-Til koordination af forsknings- og teknologiudviklingspolitik, gensidig adgang til at deltage i nationale programmer, netsamarbejde mellem nationale forskningsaktiviteter, initiativer til videnskabeligt samarbejde inden for andre fora for europæisk samarbejde mellem de berørte organisationer.

Forskning i fusionsenergi er så specielt, at der må træffes særlige gennemførelsesforanstaltninger.

Projekterne gennemføres på grundlag af procedurer, der fastlægges i:

-associeringskontrakterne

-aftalen "European Fusion Development Agreement" (EFDA)

-alle andre multilaterale aftaler mellem Euratom og de organisationer og/eller retlige enheder, der måtte blive oprettet - efter udtalelse fra det kompetente rådgivende udvalg

-andre kontrakter af begrænset varighed, navnlig med organisationer i medlemsstaterne eller lande, der er associeret med Euratom-rammeprogrammet

-internationale aftaler om projekter, som gennemføres i samarbejde med tredjelande, f.eks. ITER.

Aktiviteter vedrørende samordning og støtte til fusionsenergiforskning kan omfatte undersøgelser til støtte for ovennævnte aktiviteter, støtte til informationsudveksling, udnyttelse af ekstern ekspertise, herunder uafhængig aktivitetsevaluering, stipendier og uddannelsestiltag, publikationer og andre tiltag til fremme af teknologioverførsel.

Modtagerne af støtte fra EU's budget er virksomheder (bl.a. små og mellemstore virksomheder, forskningscentre, universiteter og nationale eller europæiske organisationer i medlemsstaterne eller europæiske associerede stater, der finansierer forskningsaktiviteter. Sidstnævnte kan også optræde som mellemled for støtten fra EU's budget. Viser det sig nødvendigt for gennemførelsen af programmets målsætninger, kan også internationale organisationer og organisationer i SNG's medlemsstater undtagelsesvis modtage EU-tilskud. Disse tilskud skal være afgørende for gennemførelsen af programmets målsætninger.

Fællesskabet gennemfører selv forsknings- og udviklingsaktiviter ved Det Fælles Forskningscenter.

5.3 Gennemførelsesformer

Rammeprogrammet fastsætter det samlede maksimumsbeløb og de nærmere vilkår for EU's finansieringstilskud.

Disse beløb dækker både finansiering af forskningsaktiviteterne og udgifter til personale og administration.

6. FINANSIELLE VIRKNINGER

6.1 Finansielle virkninger i alt for budgettets del B (hele programperioden)

PM: rammebeløbet for Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram er 16 270 mio. EUR. For rammeprogrammerne tilsammen 2002-2006 er beløbet 17 500 mio. EUR.

6.1.1 Finansieringstilskud i millioner euro (med 3 decimaler)

>TABELPOSITION>

6.2. Beregning af omkostningerne pr. påtænkt foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden)

(Når der er flere aktioner, skal der for de konkrete foranstaltninger under hver aktion gives de oplysninger, der er nødvendige for at anslå arbejdets omfang og omkostninger)

Forpligtelsesbevillinger i millioner euro (med 3 decimaler)

>TABELPOSITION>

Om nødvendigt forklares beregningsmetoden.

7. VIRKNINGER FOR PERSONALET OG FOR ADMINISTRATIONSUDGIFTERNE

For at spare på ressourcerne vil personale- og administrationsudgifter blive undersøgt nøje under hensyntagen til rammeprogrammets nye struktur. Denne undersøgelse vil blive foretaget i forbindelse med særprogrambeslutningerne om gennemførelse af rammeprogrammet.

Tanken om i højere grad at decentralisere opgaverne til gennemførelse af forskningsaktiviteterne, vil gøre det muligt for Kommissionen at foreslå en samlet nedsættelse af de administrative programforvaltningsudgifter. De nye styringsmidler og gennemførelsesmåder betyder faktisk, at personale- og administrationsudgifterne vil beslaglægge en mindre del af budgettet end hidtil. Løbende projekter, der er startet under tidligere rammeprogrammmer, skal dog fortsat forvaltes.

8. RESULTATOPFØLGNING

8.1 Resultatopfølgningssystem

Det vurderes med jævne mellemrum, hvordan det går med at realisere det europæiske forskningsrum.

Det nye rammeprogram, som er det første, der er udformet med henblik på at realisere det europæiske forskningsrum, er et virkemiddel, der anvendes sideløbende med andre tiltag med samme sigte på EU-plan og i medlemsstaterne. Forskningens egenart og de forskellige typer af tiltag, som griber ind på forskellige niveauer, gør det til en kompleks sag at overvåge og evaluere udviklingen.

Der er dog allerede udviklet måleinstrumenter, og andre er er under udvikling, for at følge og vurdere resultaterne og virkningerne af rammeprogrammet. Disse instrumenter bygger hovedsagelig på data fra særprogrammerne til iværksættelse af rammeprogrammet. Der gøres nærmere rede for dem i særprogrammerne.

Der vil blive opstillet en serie indikatorer, der passer specielt til rammeprogrammet, og som kan bruges til at kvantificere frembringelse, forvaltning og udlægning på net, udnyttelse og virkninger af viden som følge af aktiviteterne i henhold til rammeprogrammmet. De defineres på en sådan måde, at der tages hensyn til de traktatfæstede mål, navnlig det, der vedrører fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, jf. artikel 3, stk. 2, og det om styrkelse af økonomisk og social samhørighed, jf. artikel 158.

8.2 Hvordan og hvor ofte skal der evalueres-

-Årlig kontrol: Kommissionen, som evt. vil støtte sig på relevant ekspertise, undersøger løbende, hvordan rammeprogrammet skrider frem set i forhold til de opstillede mål. Den vurderer navnlig, om målene, prioriteringen, instrumenterne og de finansielle midler stadig er i overensstemmelse med situationens udvikling.

-Årsrapport: Status for gennemførelsen af rammeprogrammet offentliggøres i den årsrapport, der skal forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til traktatens artikel 173. Rapporten vil navnlig omfatte resultaterne af den årlige kontrol, en beskrivelse af aktiviteterne inden for forskning, teknologisk udvikling og resultatformidling i året forud samt arbejdsprogrammet for det indeværende år.

-Femårsevaluering: Inden Kommissionen forelægger sit forslag til det følgende rammeprogram, lader den uafhængige højt kvalificerede eksperter foretage en ekstern evaluering af gennemførelsen af Fællesskabets aktioner i løbet af de fem år, der går forud for evalueringen, set i forhold til målene for de pågældende perioder. Konklusionerne af evalueringen fremsender den sammen med sine bemærkninger til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Hvilke forholdsregler der vil blive taget mod svig, vil blive beskrevet i forbindelse med særprogramforslagene.