Ten dokument pochodzi ze strony internetowej EUR-Lex
Dokument C:2018:111A:FULL
Official Journal of the European Union, CA 111, 26 March 2018
Den Europæiske Unions Tidende, CA 111, 26. marts 2018
Den Europæiske Unions Tidende, CA 111, 26. marts 2018
|
ISSN 1977-0871 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 111A |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
61. årgang |
|
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
|
ADMINISTRATIVE PROCEDURER |
|
|
|
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) |
|
|
2018/C 111 A/01 |
|
DA |
|
V Øvrige meddelelser
ADMINISTRATIVE PROCEDURER
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
|
26.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CA 111/1 |
OPSLAG AF STILLING SOM DIREKTØR FOR DET EUROPÆISKE CENTER FOR UDVIKLING AF ERHVERVSUDDANNELSE (CEDEFOP)
(Cedefop/2018/01/AD)
(2018/C 111 A/01)
Om os
Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) er det europæiske agentur for fremme af udvikling af erhvervsuddannelse i Den Europæiske Union. Det tilvejebringer rådgivning, forskning, analyser og information og fremmer europæisk samarbejde og gensidig læring. Det støtter udviklingen af erhvervsuddannelse og evidensbaseret politikudformning på områder som gennemførelse af europæiske værktøjer og tilsyn med den såkaldte Københavnproces, foregribelse af kvalifikationsbehov, forbedring af forståelsen af kvalifikationer og færdigheder til støtte for grænseoverskridende mobilitet og investeringer i erhvervsuddannelse.
Cedefop arbejder tæt sammen med Europa-Kommissionen, myndigheder, repræsentanter for arbejdsgivere og fagforeninger såvel som med forskere og fagfolk. Det forsyner dem med aktuelle oplysninger om og analyser af ændringer, erfaringer og innovation inden for erhvervsuddannelse og forskellige fora for politisk læring.
Cedefops bestyrelse består af medlemmer fra myndighederne i EU's medlemsstater, arbejdsgivere, arbejdstagere og Europa-Kommissionen.
Cedefop blev grundlagt i 1975 og har siden 1995 været beliggende i Thessaloniki, Grækenland. Det har omkring 120 medarbejdere og et årligt budget på 17 400 000 EUR. Arbejdssproget ved Cedefop er engelsk.
Yderligere oplysninger om agenturet kan fås på http://www.cedefop.europa.eu/en.
Vi tilbyder
Direktøren er Cedefops lovmæssige repræsentant og dets ansigt udadtil. Direktøren er ansvarlig over for bestyrelsen. Han/hun leder centret og har det overordnede ansvar for dets drift med henblik på at nå centrets mål.
Direktørens specifikke ansvarsområder omfatter:
|
— |
at udarbejde og gennemføre Cedefops flerårige strategi og årlige arbejdsprogram (1) i overensstemmelse med Cedefops formål og bestyrelsens beslutninger |
|
— |
at udarbejde og støtte bestyrelsens aktiviteter og gennemføre dens beslutninger |
|
— |
at sikre kvaliteten i Cedefops arbejde og videreudvikle dets omdømme som et anerkendt ekspertisecenter for erhvervsuddannelse og færdigheder og kvalifikationer |
|
— |
at stå til ansvar over for Den Europæiske Revisionsrets budgetmyndighed for Cedefops budget og stå i spidsen såvel for udarbejdelsen og gennemførelsen af budgettet som for en forsvarlig økonomisk forvaltning og intern kontrol (2) |
|
— |
at udarbejde den årlige aktivitetsrapport om agenturets aktiviteter og fremlægge den for Europa-Parlamentet |
|
— |
at varetage den daglige ledelse af centret og alle personalespørgsmål, herunder ansættelse, vejledning og udvikling af medarbejdere, og skabe en god holdånd og et godt arbejdsmiljø |
|
— |
at sørge for at centret fungerer på den mest effektive og produktive måde i lyset af de tilgængelige ressourcer, herunder ved at fremme samarbejde og dele tjenester med Kommissionen og andre EU-agenturer, hvor det er relevant |
|
— |
at sikre en effektiv repræsentation af og PR for Cedefop på højeste niveau i dets samarbejde med de europæiske institutioner og organer i hele EU, herunder Cedefops repræsentation ved konferencer, seminarer og mediebegivenheder |
|
— |
at fremme samarbejdet inden for dets kompetenceområde mellem agenturet, Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre af agenturets interessenter såvel som med kompetente organer i medlemsstaterne, der løser de samme opgaver som agenturet. |
Centrets mission og opgaver og direktørens forpligtelser er beskrevet i den grundlæggende forordning, navnlig artikel 2, 3 og 7 (3).
Vi søger (udvælgelseskriterier)
Ansøgerne skal have:
|
— |
gode ledelses- og styringskvalifikationer, herunder erfaring med budget-, økonomi- og personalestyring |
|
— |
erfaring med ledelse af større teams på et højt ledelsesmæssigt niveau, herunder evne til at lede, motivere og udvikle potentialet i et team med multinational og tværfaglig baggrund |
|
— |
dyb forståelse af de komplekse processer i organisatorisk ændringsledelse |
|
— |
gode kommunikations- og præsentationskvalifikationer, herunder skriftlige og mundtlige kommunikations-/forhandlingskvalifikationer |
|
— |
erfaring med at administrere komplekse og politisk følsomme forbindelser, herunder kommunikation og forhandling med forskellige interessenter |
|
— |
god forståelse af EU's politik på erhvervsuddannelsesområdet, EU's institutioner og hvordan de fungerer samt af EU's generelle politikker af relevans for Cedefops aktiviteter og rolle |
|
— |
evne til at udvikle og gennemføre Cedefops strategiske vision og bidrage til den politiske debat på europæisk plan på erhvervsuddannelsesområdet og inden for færdigheder og kvalifikationer |
|
— |
godt kendskab til engelsk, da det er arbejdssproget ved Cedefop. |
Følgende vil blive betragtet som yderligere fordele:
|
— |
relevant erhvervserfaring på erhvervsuddannelsesområdet (stor fordel) |
|
— |
ledelseserfaring fra forskellige organisationer, herunder i international/europæisk kontekst og i et multikulturelt miljø (stor fordel) |
|
— |
erfaring med at udtænke og gennemføre organisatoriske ændringsprocesser |
|
— |
erfaring med at handle og forhandle på topniveau i og mellem organisationer i europæisk/international kontekst, herunder med offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter |
|
— |
erfaring med ledelse inden for anvendt forskning på erhvervsuddannelsesområdet samt inden for færdigheder og kvalifikationer, arbejdsmarkedet eller lignende områder. |
Krav til ansøgerne (antagelighedskriterier)
Ansøgerne vil i udvælgelsesfasen blive vurderet på grundlag af følgende formelle kriterier, som skal være opfyldt ved udløbet af ansøgningsfristen:
|
— |
Nationalitet: være statsborger i en EU-medlemsstat |
|
— |
Universitetsgrad eller tilsvarende:
|
|
— |
Erhvervserfaring: have mindst 15 års postgraduat erhvervserfaring, som skal være opnået efter erhvervelsen af universitetsuddannelsen |
|
— |
Ledelseserfaring: af disse mindst 15 års erhvervserfaring skal mindst fem år være erhvervet i en ledelsesfunktion på topniveau med ansvar for personale- og økonomistyring (4). |
|
— |
Sprog: have et indgående kendskab til ét af Den Europæiske Unions officielle sprog (5) samt tilfredsstillende kendskab til et andet sprog i det omfang, det er nødvendigt for at kunne løse sine opgaver. Udvælgelsespaneler vil under en eller flere samtaler kontrollere, om ansøgerne opfylder kravet om tilfredsstillende kendskab til et andet officielt EU-sprog. Dette kan f.eks. betyde, at (en del af) samtalen føres på dette andet sprog. |
|
— |
Aldersgrænse: på tidspunktet for ansøgningsfristen være i stand til at fuldføre hele det femårige mandat inden pensionsalderen. For midlertidigt ansatte ved Den Europæiske Union er pensionsalderen defineret som slutningen af den måned, hvor personen fylder 66 år (se også artikel 47 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte og artikel 52, litra a), i tjenestemandsvedtægten) (6). |
|
— |
Øvrige krav: have opfyldt eventuelle lovpligtige krav til værnepligt og være fysisk i stand til at varetage forpligtelserne i forbindelse med stillingen (7). |
Uafhængighed og erklæring om interesser
Direktøren vil blive anmodet om at udarbejde en erklæring om at handle uafhængigt i offentlighedens interesse og redegøre for eventuelle forhold, som kunne påvirke vedkommendes uafhængighed. Det skal fremgå af ansøgernes ansøgning, at de er rede hertil.
Udvælgelse og udnævnelse
Direktøren udnævnes af Europa-Kommissionen på grundlag af en ansøgerliste, der indsendes af Cedefops bestyrelse. Ansøgerne bedes bemærke, at listen kan blive offentliggjort, og at opførelse på listen ikke er nogen garanti for at blive udnævnt.
Udvælgelsesprocessen baseres på en gennemgang af ansøgningerne og en række samtaler og test som beskrevet nedenfor:
|
1. |
Et forhåndsudvælgelsesudvalg bestående af repræsentanter for de tre grupper i bestyrelsen såvel som Europa-Kommissionen med bistand fra en ekstern konsulent vil gennemgå ansøgningerne og udarbejde en liste over de mest kvalificerede ansøgere, som opfylder alle antagelighedskriterierne og bedst opfylder udvælgelseskriterierne til stillingen. |
|
2. |
De bedst kvalificerede ansøgere indkaldes til en samtale, der kan foregå telefonisk, og vil blive testet af eksterne konsulenter på vegne af forhåndsudvælgelsesudvalget. På grundlag af resultaterne af disse samtaler og test udarbejder forhåndsudvælgelsesudvalget en liste over de bedst egnede ansøgere. De bedst egnede ansøgere indkaldes til en samtale med forhåndsudvælgelsesudvalget, som udarbejder en indstillingsliste over ansøgere. Indstillingslisten sendes til godkendelse i Cedefops bestyrelse, og ansøgere på denne liste indkaldes til en samtale i bestyrelsen. Bestyrelsen sender den endelige indstillingsliste til Kommissionen. |
|
3. |
Ansøgere på bestyrelsens indstillingsliste indkaldes så til en samtale med Kommissionens rådgivende ansættelsesudvalg og skal deltage i en ledelsestest, der foretages i løbet af en hel dag af eksterne ansættelseskonsulenter fra et bedømmelsescenter. Ansøgere, som udvælges af det rådgivende ansættelsesudvalg, vil derefter blive indkaldt til en samtale med den relevante kommissær. |
|
4. |
Efter disse samtaler udnævner Kommissionen direktøren for Cedefop. Den udvalgte ansøger forventes at tiltræde stillingen inden for tre måneder efter Kommissionens udnævnelse. |
Af praktiske årsager og for at afslutte udvælgelsesproceduren hurtigst muligt gennemføres udvælgelsesproceduren på engelsk (8).
Ligestilling
Cedefop og Kommissionen fører en ligestillings- og ikkeforskelsbehandlingspolitik i overensstemmelse med artikel 1, litra d), i tjenestemandsvedtægten.
Ansættelsesvilkår
Direktøren udnævnes som midlertidig ansat i lønklasse AD 14 i henhold til artikel 2, litra a), og artikel 10 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union for en periode på fem år.
Den valgte ansøger forventes at færdiggøre hele det femårige mandat fra starten af ansættelseskontrakten. Om nødvendigt kan artikel 47, litra a), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte anvendes for at give den valgte ansøger mulighed for at fortsætte med arbejdet, når vedkommende er fyldt 66 år.
Løn- og ansættelsesforhold fremgår af ansættelsesvilkårene for midlertidigt ansatte, der bestrider en stilling svarende til den grundlæggende stilling for direktøren i Den Europæiske Unions lønklasse AD 14 (9). Den valgte ansøger klassificeres efter længden af dennes erfaring i trin 1 og 2 inden for lønklassen.
Den vejledende grundlæggende månedsløn for lønklasse AD 14 (trin 1) er aktuelt ca. 14 300 EUR. Lønnen er underlagt en justeringskoefficient (aktuelt 79,9 % for Grækenland med årlig revision), social sikring og andre bidrag samt en europæisk skat, men ikke national skat.
Afhængigt af den valgte ansøgers personlige situation kan yderligere fordele omfatte: ledelsestillæg (afhængigt af stillingen), husstandstillæg, udlandstillæg og forsørger- og uddannelsestillæg.
Ansøgerne bør bemærke kravet i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte om, at alle nye medarbejdere skal gennemgå en prøveperiode på ni måneder.
Tjenestestedet er Thessaloniki, Grækenland.
Ansøgningsprocedure
Inden ansøgningen indsendes, bør ansøgeren nøje kontrollere, at alle antagelighedskriterierne er opfyldt (»Krav til ansøgeren«), navnlig med hensyn til eksamensbevis, ledelseserfaring på topniveau og sproglige færdigheder. Såfremt ansøgeren ikke opfylder antagelighedskriterierne, udelukkes vedkommende automatisk fra udvælgelsesproceduren.
Registrering og ansøgning foregår via stillingsopslagene på Cedefops websted (http://www.cedefop.europa.eu/en/about-cedefop/recruitment/vacancies). Klik på det relevante stillingsopslag, og følg anvisningerne.
Cedefop anbefaler på det kraftigste, at ansøgerne læser anvisningerne og de ofte stillede spørgsmål, inden de udfylder ansøgningen.
For at ansøgningerne er gyldige, skal ansøgerne bruge onlinesystemet (http://www.cedefop.europa.eu/da/about-cedefop/recruitment/vacancies) og vedhæfte (uploade) følgende dokumenter:
|
1. |
et følgebrev stilet til bestyrelsesformand Tatjana Babrauskiene |
|
2. |
et curriculum vitae (CV) udarbejdet ved hjælp af Europass-formatet for CV'er (10). Ansøgerne anmodes udtrykkeligt om at gøre rede for erfaring og viden af relevans for stillingen samt oplysninger om størrelse — antal medarbejdere — budget og art af de afdelinger, de tidligere har ledet (4) |
|
3. |
en kopi af relevant(e) eksamensbevis(er). |
Støttedokumentation (f.eks. kopier af bekræftede eksamensbeviser, referencer, godtgørelse af erfaring) skal ikke indsendes i denne fase, men sendes først senere i proceduren, hvis der anmodes herom.
For at lette udvælgelsesprocessen vil al kommunikation med ansøgere vedrørende stillingsopslaget ske på engelsk.
Ansøgningsfrist
Ansøgningerne skal indsendes online senest den 8. maj 2018 kl. 15.00, lokal tid i Grækenland (CET+1). Ansøgninger sendt pr. post, e-mail mv. afvises.
Vigtige oplysninger for ansøgerne
|
— |
Ansøgere anmodes om skriftligt og omgående at meddele ændringer i adresse, telefonnummer eller e-mailadresse til sekretæren for forhåndsudvælgelsesudvalget: director-selection@cedefop.europa.eu. |
|
— |
Ansøgerne må under ingen omstændigheder i deres ansøgning henvise til dokumenter, ansøgninger eller andre skemaer, der er indsendt i forbindelse med tidligere ansøgninger. |
|
— |
De ansøgere, som Europa-Kommissionen indkalder til samtale med det rådgivende ansættelsesudvalg, skal forelægge en kopi af deres eksamensbeviser med akademiske kvalifikationer og dokumentation for nationalitet. |
|
— |
Støttedokumentation returneres ikke til ansøgerne. |
|
— |
Ansøgerne skal sikre, at den e-mailadresse, der er anført i ansøgningen, er korrekt (og at deres postkasse ikke er fyldt), da størstedelen af al korrespondance vil foregå via e-mail. |
Ansøgerne gøres opmærksom på, at udvælgelsesprocedurer og -drøftelser er fortrolige. Ansøgerne må ikke tage direkte eller indirekte kontakt til personer, der deltager i udvælgelsesprocessen, eller få andre til at gøre det på deres vegne. Alle spørgsmål eller anmodninger om oplysninger eller dokumentation i relation til stillingsopslaget stiles til sekretæren for forhåndsudvælgelsesudvalget: director-selection@cedefop.europa.eu.
Beskyttelse af personoplysninger
Kommissionen og Cedefop vil sikre, at ansøgernes personoplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (11). Dette gælder navnlig for sikring af fortroligheden og disses oplysningers sikkerhed.
Hvis ansøgeren har spørgsmål i forbindelse med behandlingen af personoplysninger, der vedrører ham/hende, skal vedkommende henvende sig til den databeskyttelsesansvarlige hos Cedefop, DATA-PROTECTION-OFFICER@cedefop.europa.eu.
|
I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogudgaver af stillingsopslaget er den engelsksprogede udgave gældende. |
(1) Se seneste programmeringsdokument: http://www.cedefop.europa.eu/en/about-cedefop/what-we-do/work-programme.
(2) Disse opgaver er beskrevet yderligere i Cedefops finansielle regler: http://www.cedefop.europa.eu/en/about-cedefop/finance-and-budget/financial-rules.
(3) http://www.cedefop.europa.eu/EN/about-cedefop/governance/cedefop-founding-regulation.aspx.
(4) Ansøgere skal i deres CV, i det mindste for de krævede fem år, hvori ledelseserfaringen er blevet erhvervet, angive: 1) titel på og rolle for de ledelsesposter, ansøgeren har bestridt, 2) antal medarbejdere, som ansøgeren har haft ledelsesansvaret for på disse poster, 3) størrelsen af de budgetter, ansøgeren har været ansvarlig for, og 4) antallet af hierarkiske lag over og under samt 5) antallet af sidestillede ledere.
(5) https://europa.eu/european-union/topics/multilingualism_da
(6) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:01962R0031-20140701&from=DA.
(7) Inden udnævnelsen skal den valgte ansøger gennemgå en lægeundersøgelse.
(8) Udvælgelsespanelet sikrer, at modersmålsansøgere ikke har uberettigede fordele.
(9) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:01962R0031-20140701&from=DA.
(10) Europass-CV'et hentes på dette websted: https://europass.cedefop.europa.eu/.
(11) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.