15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/1

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 15. april 2011 forelagde Belgien sin 2011-opdatering af stabilitetsprogrammet for perioden 2011-2014 og sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Belgien oplevede i tiåret før 2008 en solid årlig BNP-vækst på gennemsnitlig 2,3 %. Den globale økonomiske recession slog fuldt igennem i Belgien i 2009, og BNP faldt med 2,8 %. Recessionen har kun i begrænset omfang påvirket beskæftigelsen. Midlertidig nedsættelse af arbejdstiden og faldende arbejdsproduktivitet pr. time har fungeret som en buffer. I 2009 faldt beskæftigelsen med 0,4 %, hvorefter den atter steg i 2010. Ledigheden, som var på 7 % før recessionen, steg dog i 2010 til 8,3 %. Takket være den voksende verdenshandel var opsvinget i 2010 større end forventet med en BNP-vækst på 2,2 %. Som følge af de automatiske stabilisatorer og de diskretionære foranstaltninger, der blev truffet i kølvandet på krisen, steg det offentlige budgetunderskud fra 1,3 % af BNP i 2008 til 5,9 % i 2009.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for stabilitetsprogrammets budgetfremskrivninger, er plausibelt. Selv om det bygger på nogle lidt mindre gunstige vækstantagelser for 2011, er det overordnet set i overensstemmelse med Kommissionens tjenestegrenes seneste prognose fra foråret 2011. Efter at underskuddet i 2010 mod forventning ikke blev større end 4,1 %, er målet for stabilitetsprogrammets budgetstrategi at reducere underskuddet yderligere ved at nå ned på 3,6 % i 2011 og under referenceværdien på 3 % i 2012, som er den frist, Rådet har sat for at få nedbragt det uforholdsmæssigt store underskud. Den reduktion af underskuddet, som er planlagt for 2011, ser ud til at være realistisk, eftersom den er baseret på forholdsvis forsigtige økonomiske prognoser. Den finanspolitiske indsats forventes imidlertid at være på under de 0,75 % af BNP, som Rådet har anbefalet som en årlig gennemsnitlig indsats; dette gælder navnlig i 2011 og 2012, hvor den kun forventes at være på 0,4 % og 0,3 % af BNP i strukturelle termer. Desuden er underskudsmålene for 2012 og de efterfølgende år ikke understøttet af specifikke tilpasningsforanstaltninger. Endelig forventes den mellemfristede målsætning, som er et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP, ikke at blive nået i stabilitetsprogramperioden 2011-2014.

(9)

Eftersom der i 2010 blev opnået et bedre resultat end forventet, vil det være hensigtsmæssigt at sigte mod en mere ambitiøs reduktion af underskuddet i 2011 og en hurtigere opnåelse af tærsklen på 3 % af BNP end planlagt. Desuden vil det ikke være muligt at bringe det uforholdsmæssigt store underskud til ophør ved udgangen af 2012 og fortsat gøre fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning, medmindre der træffes yderligere konsolideringsforanstaltninger. Eftersom skattebyrden, især på arbejdsindkomst, allerede er meget høj i Belgien, bør disse konsolideringsforanstaltninger især være udgiftsbaserede.

(10)

Den økonomiske og finansielle krise vendte den tidligere langvarige tendens til fald i den offentlige gæld. Gældskvoten, som havde været faldende siden 1993 (hvor den var på sit højeste med 134 % af BNP, hvorefter den faldt ind til den nåede 84 % af BNP i 2007), har været stigende siden 2008 og nåede ved udgangen af 2010 op på 96,8 % af BNP. Den høje offentlige gæld er fortsat en stor udfordring, navnlig fordi aldringen på lang sigt har større betydning for budgettet end i de fleste EU-lande, hvilket især skyldes en forholdsvis stor stigning i pensionsudgifterne, som vil lægge yderligere pres på de offentlige finanser. I stabilitetsprogrammet skitserer myndighederne en trestrenget strategi for at afbøde den forventede store stigning i de aldersrelaterede udgifter (reducere det offentlige gældniveau, øge beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen og tilvejebringe et stærkt og solidarisk socialsikringssystem). Hvis der sikres tilstrækkeligt store primære overskud på mellemlang sigt og gennemføres en yderligere reform af det belgiske socialsikringssystem, navnlig pensionssystemet, burde det være muligt at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed at være høje.

(11)

En vigtig udfordring for Belgien, er at sikre en stabil og velfungerende finansiel sektor, der er i stand til at opfylde realøkonomiens behov for finansiel formidling. I de seneste to år har den belgiske finansielle sektor været hårdt ramt af finanskrisen, hvilket har resulteret i mindskede balancer, betydelig statsstøtte og en ændring af banktilsynet. Banksektorens finansielle situation er fortsat skrøbelig. Desuden er banksektoren i Belgien yderst koncentreret og relativt stor i forhold til økonomiens størrelse.

(12)

I 1996-loven om fremme af beskæftigelsen og forebyggende beskyttelse af konkurrenceevnen er det fastsat, at lønudviklingen i Belgien bør følge lønudviklingen i de tre nabolande (Frankrig, Tyskland og Nederlandene), således at lønomkostningerne holdes under kontrol. Ikke desto mindre har det med denne lov ikke være muligt at undgå en situation, hvor lønningerne i perioden 2005-2010 er steget hurtigere i Belgien end i de tre nabolande, selv om væksten i produktiviteten har været langsommere. Som følge heraf er enhedslønomkostningerne steget i et hurtigere tempo i Belgien end i dets nabolande og i forhold til gennemsnittet i euroområdet. Dette er særligt problematisk, fordi Belgien er specialiseret i varer med relativt lavt teknologiindhold og derfor er konfronteret med en kraftig konkurrence fra lande med lavere omkostninger. Selv om lønreglen bidrager til at sætte en ramme for lønforhandlingerne, kunne den forbedres ved, at der tages hensyn til forskelle i produktivitetsvækst, og ved, at der etableres et mere effektivt system til at gennemføre efterfølgende korrektioner, hvis målene ikke er nået.

(13)

Arbejdsmarkedet er kendetegnet af en række usmidigheder, som afholder personer fra at søge arbejde, nemlig: arbejdsløshedsunderstøttelse i en ubegrænset periode, høje effektive marginalskattesatser og en høj skattekile (især for lavtlønnede arbejdstagere) og fjernelse af de sociale bistandsydelser kombineret med høj beskatning ved genoptagelse af arbejde. Desuden eksisterer der adskillige muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for ældre arbejdstagere, som ansporer til at disse forlader arbejdsmarkedet, før de når den lovpligtige pensionsalder på 65 år. En yderligere reform af de aktive arbejdsmarkedspolitikker og en udvidelse heraf, således at de også omfatter personer over 50 år, vil kunne bidrage til at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens og forbedre incitamenterne til at søge arbejde. Desuden vil det med yderligere reduktioner af arbejdsløshedsunderstøttelsens niveauer og varighed være muligt at give de yngre arbejdstagere større incitament til at søge ind på arbejdsmarkedet. Hvis adgangskriterierne for førtidspensionering gøres strengere, vil det anspore de ældre arbejdstagere til at blive i arbejdsstyrken og de ældre arbejdstagere, der i en periode har været uden arbejde, til at søge tilbage til arbejdsmarkedet. Endelig tegner de personer, som ikke er EU-statsborgere, sig for en beskæftigelsesfrekvens (40,9 %), der ligger langt under EU-gennemsnittet.

(14)

Den generelle skattebyrde på arbejde i Belgien er en af de højeste i EU; derfor vil en reduktion heraf bidrage til at gøre det mere attraktivt at arbejde. I betragtning af den betydelige konsolideringsindsats, der stadig skal gøres, skal der dog kompenseres herfor gennem tilsvarende forhøjelser af de mindst fordrejende afgifter, f.eks. på forbrug, eller gennem en omlægning til miljøvenlige afgifter. Belgien har meget lavere implicitte skatter på energi end nabolandene. Kombineret med den høje skattekile på arbejde er Belgien det EU-land, der har de laveste miljøafgifter i forhold til arbejdskraftbeskatningen. Det har medvirket til at skabe en situation, hvor man har både en høj arbejdsløshed og et relativt højt energiforbrug, hvilket gør det vanskeligere at realisere mål vedrørende beskæftigelse og energieffektivitet.

(15)

Priserne på mange varer og tjenesteydelser er generelt højere end i andre medlemsstater, hvilket afspejler et svagt konkurrencepres — specielt i detailsektoren og netværksindustrierne — og svage tilsynsrammer. I detailsektoren er adgangshindringerne og de operationelle restriktioner store. Især er der konkurrencebegrænsende forskrifter, som stadig begrænser åbningstiderne, beskytter etablerede virksomheder mod ny indtræden på markedet og hæmmer spredningen af nye forretningsmodeller og teknologier. Et almindeligt konkurrenceproblem i netværkssektoren i Belgien er de etablerede virksomheders stærke stilling og de store adgangshindringer i sammenligning med situationen i andre medlemsstater, hvilket betyder, at tidligere monopolhavere i disse sektorer stadig kan opnå højere profit ved at opkræve højere priser end det, der ville have været muligt på et konkurrencebaseret marked.

(16)

De belgiske myndigheder har afgivet en række tilsagn i forbindelse med europluspagten. Tilsagnene vedrører de fire områder i pagten. De fokuserer på foranstaltninger med henblik på at nedbringe underskuddet, holde energipriserne under kontrol og stimulere konkurrencen, kontrollere reallønsstigningerne, gennemføre tilsynsrammer for at overvåge den finansielle sektor og indføre foranstaltninger for at forhøje den faktiske pensionsalder. Der er imidlertid ingen oplysninger om de foranstaltninger, der vil blive truffet for at nå det nødvendige mål på det finanspolitiske område, og der er heller ingen oplysninger om, hvordan reallønsvæksten eller energipriserne vil kunne kontrolleres. Hvad angår førtidspensioneringsordningerne, er det ikke klart, hvorvidt og hvornår »generationspagten« vil blive revideret, og hvilke konkrete foranstaltninger en sådan revision ville føre til. Disse tilsagn er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(17)

Kommissionen har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, herunder tilsagnene i forbindelse med europluspagten. Den har taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Belgien og til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. På denne baggrund finder Kommissionen, at det bør være muligt at gennemføre en mere ambitiøs nedbringelse af underskuddet i 2011, og at der bør specificeres yderligere konsolideringsforanstaltninger for 2012 og tiden derefter. Der er behov for en yderligere reform af pensionssystemet for at forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Der bør også træffes yderligere tiltag for at styrke konkurrenceevnen, hjælpe folk i arbejde og omlægge skattebyrden fra arbejdsbeskatning til beskatning af forbrug og energi, samtidig med at der åbnes flere muligheder for investeringer og vækst i servicesektoren og netværksindustrierne.

(18)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 2. december 2009 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Belgiens stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstillingens nr. 1) og 2),

1)

Benytte sig af det nuværende økonomiske opsving til at fremskynde korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. Med henblik herpå træffe de nødvendige specifikke foranstaltninger, navnlig på udgiftssiden, således at der i forbindelse med 2012-budgettet opnås en årlig finanspolitisk indsats i overensstemmelse med henstillingerne i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt stort underskud, hvilket vil medføre, at den offentlige gældskvote vil falde. Dette skulle bringe det offentlige underskud et godt stykke ned under referenceværdien på 3 % af BNP senest i 2012. Sikre at der gøres fremskridt for at nå den mellemfristede målsætning med mindst 0,5 % af BNP om året.

2)

Tage skridt til at forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. I overensstemmelse med rammerne for den trestrengede EU-strategi, bør der fokuseres på at begrænse de aldersrelaterede udgifter, især ved at forebygge tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, således at den faktiske pensionsalder forhøjes markant. Foranstaltninger så som at kæde den lovpligtige pensionsalder sammen med forventet levetid kan overvejes.

3)

Sætte ind over for de strukturelle svagheder i den finansielle sektor, især ved at omstruktureringen af banker, som har brug for en tilstrækkeligt finansieret og rentabel forretningsmodel, færdiggøres.

4)

Tage skridt til at reformere lønforhandlings- og lønindekseringssystemet i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis, således at det sikres, at lønvæksten bedre afspejler udviklingen inden for arbejdsproduktiviteten og konkurrenceevnen.

5)

Forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen ved at reducere den høje skatte- og socialsikringsbyrde for de lavtlønnede på en budgetneutral måde, og ved at der indføres et system, hvor arbejdsløshedsydelserne gradvis sættes ned i takt med arbejdsløshedens varighed. Tage skridt til at omlægge skattebyrden fra beskatning af arbejde til beskatning af forbrug og at gøre skattesystemet mere miljøvenligt. Forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet ved at man fokuserer visse foranstaltninger på ældre arbejdstagere og sårbare befolkningsgrupper.

6)

Indføre foranstaltninger til at styrke konkurrencen i detailsektoren gennem en reduktion af adgangshindringerne og de operationelle restriktioner; desuden indføre foranstaltninger til at styrke konkurrencen på elektricitets- og gasmarkedet, ved at der iværksættes en yderligere forbedring af effektiviteten hos de sektorspecifikke regulerings- og konkurrencemyndigheder.

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/5

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for at sikre en bæredygtig vækst og forbedre konkurrenceevnen.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af arbejdsløsheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 15. april 2011 forelagde Bulgarien sin 2011-opdatering af konvergensprogrammet for perioden 2011-2014 og sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Den økonomiske krise afbrød en periode med stærk vækst, som stimuleredes af omfattende udenlandske direkte investeringer og kreditudvidelse. BNP begyndte at stige igen i andet kvartal af 2010 efter et samlet fald på 7,1 % fra det øvre til det nedre vendepunkt, hvilket resulterede i en stort set flad real BNP-kurve for 2010 som helhed. Et kraftigt opsving i eksporten og genopbygningen af lagrene har været de mest vækstfremmende faktorer. Efter at den offentlige saldo havde udvist et overskud før krisen, måtte der noteres et underskud på 4,7 % af BNP i 2009 og 3,2 % af BNP i 2010. Mens outputtet og beskæftigelsen i eksportorienterede erhvervsgrene er steget, har den lave aktivitet inden for byggeri og anlæg og i ejendomssektoren og detailleddet lagt en dæmper på opsvinget i det seneste år. Afmatningen i outputtet er gået hårdest ud over beskæftigelsen og har resulteret i, at der er gået omkring 358 000 arbejdspladser tabt siden 2008, hvor beskæftigelsen toppede. Som følge heraf steg arbejdsløsheden med flere procentpoint til 10,2 % i 2010, og beskæftigelsen forventes på mellemlang sigt ikke at stige til samme niveau som før krisen.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede konvergensprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de finanspolitiske fremskrivninger, er baseret på mere optimistiske vækstfremskrivninger end Kommissionens tjenestegrenes prognose. Ifølge det opdaterede konvergensprogram planlægges det uforholdsmæssigt store offentlige underskud korrigeret i 2011 i overensstemmelse med Rådets henstilling af 13. juli 2010 og nedbragt yderligere i årene frem. Efter en stor strukturel budgettilpasning på mere end 2 procentpoint i begyndelsen af 2010 ligger den finanspolitiske indsats i 2011 et godt stykke under den anbefalede tilpasning på mindst 0,75 % af BNP, men i gennemsnit ligger den finanspolitiske indsats for hele den periode, der er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud fortsat over 1 % af BNP. For perioden 2012-2014 indeholder opdateringen ikke tilstrækkeligt udførlige oplysninger om de budgetforanstaltninger, der er planlagt for at nå de finanspolitiske mål i disse år. Det nedjusterede mellemfristede mål, som er et strukturelt underskud på 0,6 % af BNP for 2014, er stadig mere ambitiøst end det krævede minimum. Det afspejler målene i stabilitets- og vækstpagten og forventes at blive nået ved konvergensprogramperiodens slutning i 2014. Efter den planlagte korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2011 ligger den forventede årlige gennemsnitlige strukturelle finanspolitiske indsats i 2012-2014 dog et godt stykke under den anbefalede årlige strukturelle minimumsforbedring på 0,5 % af BNP. I betragtning af de gradvis bedre økonomiske udsigter bør der i konvergensprogrammet kalkuleres med at nå det mellemfristede mål hurtigere end oprindeligt planlagt. Den forventede vækst i budgetudgifterne i 2012-2013 ser sammenholdt med et forsigtigt skøn over den potentielle vækst i output på mellemlang sigt ud til at være noget optimistisk og dermed at udgøre en risiko for den strukturelle budgetstilling på mellemlang sigt.

(9)

Korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud inden udgangen af 2011, vil det være med til at genskabe tilliden til de statslige politikker og styrke deres troværdighed. Det er på mellemlang sigt vigtigt at nå målet, som er et lille strukturelt underskud på 0,6 % af BNP, for at sikre, at finanspolitikken støtter den førte pengepolitik. Den finanspolitiske konsolidering hæmmes dog af, at den offentlige sektor er ineffektiv, hvilket kan føre til, at der bliver et betydeligt pres på udgifterne, mens budgetindtægterne sandsynligvis vil være strukturelt lavere end i højkonjunkturårene før krisen. Der kræves derfor ambitiøse reformer af de offentlige finanser for at gennemføre den nødvendige finanspolitiske tilpasning og hjælpe med til at skaffe midler til gennemførelsen af de nødvendige strukturelle reformer, herunder den nødvendige medfinansiering af EU-støttede projekter.

(10)

De bulgarske finanspolitiske resultater var positive under de gunstige økonomiske vilkår før krisen. De finanspolitiske mål blev konsekvent nået, og der blev akkumuleret omfattende finanspolitiske stødpuder. I 2009 udviste budgettet som følge af den økonomiske krise for første gang i mange år et underskud, og reglen om, at budgettet skal være i balance eller udvise et overskud, og at de offentlige udgifter skal holdes på under 40 % af BNP, blev brudt. Dette skyldtes for en stor del svagheder ved udgiftsplanlægningen og -kontrollen. Det skyldtes også, at uventede indtægter fra den optimistiske økonomiske aktivitet før krisen var blevet brugt til at finansiere relativt store stigninger i ad hoc-udgifterne og sænkninger af socialsikringssatserne. For at løse disse problemer tog myndighederne flere initiativer til at forbedre udgiftskontrollen og overvågnings- og indberetningssystemerne og vedtog i den forbindelse en omfattende lovgivningspakke, der skærper de finanspolitiske bestemmelser og budgetrammerne på mellemlang sigt. Pakken forventes at øge den finanspolitiske disciplin og gøre politikkerne mere forudsigelige, at reducere den makroøkonomiske ustabilitet og at sikre en mindre procyklisk finanspolitik. Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langfristede holdbarhed at være middelstore.

(11)

I højkonjunkturårene før krisen skete der omfattende stramninger på arbejdsmarkedet og store lønstigninger, som oversteg produktivitetsstigningerne. Dette førte til en stigning i det gennemsnitlige lønniveau, der rykkede tættere på EU-gennemsnittet. Lønstigningerne toppede med tæt på 20 % på årsplan i fjerde kvartal af 2007. Som følge af afmatningen er farten begyndt at gå af lønstigningerne, selv om de med tæt på 10 % i 2010 fortsat var relativt store for arbejdstagere med ansættelseskontrakter (65 % af arbejdsstyrken).

(12)

Hindringerne for at få flere ind på arbejdsmarkedet skyldes den seneste forværring af arbejdsmarkedssituationen under krisen og, at der mangler tilstrækkelige aktive arbejdsmarkedspolitikker kombineret med, at de offentlige arbejdsformidlinger er underfinansierede. Kvaliteten af de offentlige tjenester, der tilbydes i forbindelse med aktivering, jobsøgning og omskoling, er utilstrækkelig. Med henblik på at forbedre politikudformningsprocessen, kræves en styrkelse af den utilstrækkelig kapacitet til at overvåge og evaluere programresultaterne. Som påpeget i en nylig rapport bestilt af Arbejds- og Socialministeriet (»hovedresultaterne fra evalueringen af den offentlige arbejdsformidlings nettoindvirkningen«) ville mere individualiserede tjenesteydelser af højere kvalitet, samt en bedre infrastruktur for så vidt angår arbejdsformidlingskontorerne, støtte de arbejdsløse mere effektivt i at finde et job.

(13)

Arbejdsmarkedet er stadig under påvirkning af den økonomiske krise. Arbejdsløsheden steg fra 5,4 % i 2008 til 10,2 % i 2010, mens den for unge i alderen 15-24 år nåede op på 23,2 % i 2010. Krisen ramte især lavtkvalificerede arbejdstagere (herunder en stor del af roma-mindretallet), der tegner sig for næsten 70 % af de arbejdsløse. Procentdelen af langtidsledige (46 % i 2010) er større end EU-gennemsnittet (40 % i 2010), og der er risiko for, at den bliver strukturel. Andelen af unge i beskæftigelse har konsekvent ligget under to tredjedele af EU-gennemsnittet (2009: 29,5 %; EU: 43,8 %). De unges beskæftigelsesfrekvens var 24,8 % i 2009 (EU: 35,2 %). Bulgarien har også den højeste andel af unge, der hverken er under uddannelse eller i arbejde (19,5 % af de unge i alderen 15-24). En af de største hindringer for, at de unge kan komme ind på arbejdsmarkedet, er knapheden på muligheder for at kombinere uddannelse og arbejde, især i form af uddannelsesrelaterede praktikantophold og lærepladser, der letter overgangen til arbejdsmarkedet.

(14)

Selv om uddannelsesniveauet i Bulgarien ligger over gennemsnittet, er der over 40 %, som har dårlige læse-, skrive- og regnefærdigheder. Det viser, at der er plads til at forbedre uddannelsessystemet, så det bliver i bedre overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. På grundlag af de positive resultater af den nylige skoledecentraliseringsreform forventes den kommende lov om førskole- og skoleundervisning at give nogle løsninger, der kan styrkes yderligere, dvs. med hensyn til finansiel autonomi, procentdelen af børn, der deltager i førskoleundervisning, og ekstern evaluering samt indførelse af regnskabspligt. Andelen af elever, der forlader skolen for tidligt (14,7 % i 2009), ligger tæt på EU-gennemsnittet, men den er særlig høj blandt romaer (ca. 43 % i 2008). Andelen af unge med en videregående uddannelse (27,9 % i 2009) ligger fortsat under EU-gennemsnittet (32,2 %). Bulgarien halter langt bagud med at iværksætte sin reform af de højere uddannelser. Den nye lov om højere uddannelse, som der allerede blev fremsat forslag til i 2010, men som siden er blevet trukket tilbage, skulle gøre det muligt at komme videre med den påkrævede reform.

(15)

Den pensionsreform, der blev truffet afgørelse om i 2010, hænger ikke sammen med gennemsnitslevealderen eller forholdene inden sundhedsvæsenet og langtidsplejesystemet. Gennemførelsesperioden er fra 2011 til 2026, hvor de fleste foranstaltninger får virkning i anden halvdel af perioden, hvilket vil kunne true både gennemførelsen af pensionssystemets første søjle og dens holdbarhed.

(16)

Bulgarske borgere er i højere grad ramt af fattigdom end EU-gennemsnittet (41,9 % af befolkningen lider alvorlige materielle afsavn sammenholdt med 8,1 % for EU). Ca. 66 % af de ældre er udsat for risiko for fattigdom, hvilket er en betydeligt højere andel end EU-gennemsnittet. I det seneste par år har der været tegn på forringede levevilkår. I betragtning af den demografiske udvikling afhænger spørgsmålet om, hvorvidt det nationale reformprograms mål for fattigdomsbekæmpelse kan nås, i vid udstrækning af, hvordan politikken for ældre arbejdstagere og ugunstigt stillede personer udformes, og af tilstrækkelige sociale ydelser. Ifølge det nationale reformprogram skal der udvikles en strategi for integrering af romaerne (der anslås at udgøre 10 % af befolkningen (3)) for med udgangspunkt i en samlet plan at forsøge at fjerne de mange forskellige hindringer, der findes på beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og boligområdet.

(17)

Den lave effektivitet inden for det offentlige er forsat med til at hæmme væksten. Trods de seneste forsøg på strømligning, har reformen af den offentlige forvaltning ikke gjort noget for at opgradere personalets kvalifikationer eller nøglefunktionernes kvalitet. Dækningsgraden for faste bredbåndsnet er kun på 14,9 % i Bulgarien og dermed den næstlaveste i EU, hvilket også sætter grænser for leveringen af alle elektroniske tjenesteydelser.

(18)

Af alle de offentlige indkøb, der er blevet kontrolleret, er 60 % forbundet med uregelmæssigheder, og denne procentdel er endnu større for store offentlige infrastrukturprojekter, hvor myndighederne har pligt til at gennemføre forudgående kontrol. Agenturet for offentlig finansinspektion har fået sin kapacitet betydeligt reduceret i 2006, og som følge heraf udførte agenturet kun efterfølgende kontrol af 12 % af alle offentlige indkøbsprocedurer i 2007-2009. De seneste ændringer i loven om offentlige indkøb og loven om offentlig finansinspektion blev godkende af ministerrådet og videreekspederet til den parlamentariske procedure.

(19)

Den bulgarske økonomi er en af de mest energiintensive i EU. Et eksempel, der springer i øjnene, er boligopvarmningen, der på grund af dårligt vedligeholdte boligblokke tegner sig for størstedelen af problemet. Da støttereglerne for nyligt er blevet ændret, er der nu mulighed for at udnytte EU-strukturfondene til at støtte investeringer i energieffektivitet. Der er kun foretaget få investeringer, mens indtægterne fra energi- og transportafgifter er faldet i forhold til BNP og også i forhold til skatterne på arbejde, som ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet. Adgangen til energimarkedet hæmmes af ringe konkurrence og ugennemsigtige prisfastsættelsesmekanismer.

(20)

Bulgarien har givet en række tilsagn under europluspagten. På det finanspolitiske område vil de offentlige finanser ifølge tilsagnene blive gjort mere holdbare i kraft af pensionsreformforanstaltninger, indførelse af resultatløn i den offentlige sektor, ved at pensioner og lønninger fastfryses indtil 2013, og konsolidering af de indenlandske finanspolitiske rammer, ved at der vedtages en finansiel stabilitetspagt, som indeholder bindende numeriske finanspolitiske regler. For at fremme beskæftigelsen vil der blive truffet foranstaltninger for at reducere forekomsten af uregistreret arbejde og øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. Der vil blive truffet foranstaltninger til forbedring af konkurrenceevnen, som går ud på at reducere den administrative byrde og øge e-governance, forbedre adgangen til uddannelse og øge uddannelsessystemets resultater. Ovennævnte tilsagn vedrører tre af de fire områder i pagten, men ikke finanssektoren. De repræsenterer en fortsættelse af den bredere reformdagsorden, der er opstillet i konvergensprogrammet og det nationale reformprogram, og udvider igangværende reformprojekter vedrørende finanspolitisk styring, offentlig forvaltning og uddannelse. Tilsagnene i europluspagten er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(21)

Kommissionen har vurderet konvergensprogrammet, det nationale reformprogram og tilsagnene under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Bulgarien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Ifølge Kommissionen bør der efter en stor strukturel budgettilpasning i begyndelsen af 2010 som planlagt gennemføres finanspolitiske konsolideringsplaner for 2011, og underskuddet bør nedbringes til under referenceværdien på 3 % i overensstemmelse med Rådets henstilling af 13. juli 2010. Opdateringen indeholder ikke tilstrækkeligt udførlige oplysninger om de budgetforanstaltninger, der er planlagt for at nå de finanspolitiske mål i 2012-2014, og der kunne have været sikret hurtigere fremskridt med hensyn til at nå det mellemfristede mål. Konsolideres de indenlandske finanspolitiske rammer, vil det cementere den finanspolitiske disciplin og gøre regeringens politik mere forudsigelig og troværdig på mellemlang sigt. Der bør også træffes yderligere foranstaltninger for at forbedre konkurrenceevnen, for at hjælpe folk i arbejde, for at beskytte de mest udsatte grupper, der støder på mange forhindringer, for at øge den offentlige forvaltnings og reguleringsorganers kapacitet, for at øge ressourceeffektiviteten og for at give adgang til flere investerings- og vækstmuligheder.

(22)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 13. juli 2010 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Bulgariens konvergensprogram, og Rådets udtalelse (4) afspejles især i henstillingens nr. 1) og 2). Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Bulgariens nationale reformprogram —

1.

Fortsætte med en effektiv budgetgennemførelse for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2011 i overensstemmelse med Rådets henstilling af 13. juli 2010 i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Specificere, hvilke foranstaltninger der skal danne grundlag for budgetstrategien for 2012-2014. Udnytte det igangværende økonomiske opsving til at sikre et passende fremskridt med henblik på at nå det mellemfristede mål, primært ved stram kontrol væksten i udgifterne, samtidig med at vækstfremmende udgifter prioriteres.

2.

Tage yderligere skridt til at forbedre gennemsigtigheden af budgetplanlægningen og kontrol med budgetgennemførelsen, herunder, at den sker i henhold til periodiseringsprincippet, især ved at den finanspolitiske styring styrkes. Med henblik herpå udforme og gennemføre bindende finanspolitiske regler og veldefinerede mellemfristede budgetrammer, som sørger for gennemsigtighed på alle forvaltningsniveauer.

3.

Implementere de med arbejdsmarkedets parter aftalte skridt i henhold til den igangværende pensionsreform af pensionssystemet, fremrykke nogle af dens nøgleforanstaltninger, der vil hjælpe til at forhøje den pensionsalder og reducere tidlig tilbagetrækning, så som gennem en gradvis forøgelse af social sikring i forhold til, hvor lang tid ansættelsen har varet og styrke politikker, der skal hjælpe ældre arbejdstagere med at blive længere på arbejdsmarkedet.

4.

I samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis føre en politik, der sikrer, at lønstigningerne stemmer bedre overens med udviklingen i produktiviteten og ikke går ud over konkurrenceevnen, samtidig med at der tages hensyn til igangværende konvergens.

5.

Træffe foranstaltninger til at bekæmpe fattigdom og fremme social integration, navnlig for udsatte grupper, der støder på mange forhindringer. Træffe foranstaltninger for at de offentlige arbejdsformidlinger moderniseres, så de bliver dygtigere til at finde frem til personer med de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet efterspørger, og for at der gøres en særlig indsats over for lavtkvalificerede unge. Fremme Uddannelsesreformen, ved at der vedtages en lov om førskole- og skoleundervisning og en ny lov om højere uddannelse senest medio 2012.

6.

Gøre en større indsats for at udvide de offentlige nøglefunktioners og reguleringsmyndighedernes administrative kapacitet, for at der kan ydes offentlige tjenesteydelser, som bedre opfylder borgernes og erhvervslivets behov. Indføre og effektivt gennemføre foranstaltninger for at føre kontrol med offentlige indkøb på grundlag af risikovurderinger og for at udvide myndighedernes kapacitet til at forebygge uregelmæssigheder og til at indføre sanktioner i tilfælde heraf for at opnå en bedre udnyttelse af de offentlige midler og sikre, at der fås mest muligt for pengene.

7.

Afskaffe barriererne for adgang til markedet, aftalerne om garanterede fortjenester og priskontrollen, og sikre fuld uafhængighed af den bulgarske energireguleringsmyndighed, for at der kan skabes større konkurrence på elektricitets- og gasmarkedet. Indføre incitamenter til at gøre bygninger mere energieffektive.

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/10

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af arbejdsløsheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 15. april 2011 forelagde Ungarn sin 2011-opdatering af konvergensprogram for perioden 2011-2015 og sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(6)

Ungarn blev alvorligt ramt af krisen i efteråret 2008, idet landet mistede adgangen til markedsbaseret finansiering. For at overvinde disse vanskeligheder gennemførte Ungarn et tilpasningsprogram, som fokuserede på finanspolitisk konsolidering og tilsyn med den finansielle sektor og blev understøttet af finansiel støtte fra EU og IMF. På den baggrund opnåede landet igen markedsadgang i foråret 2009, og økonomien kom ud af recessionen: efter en nedgang på 6,7 % i 2009 steg BNP med 1,2 % i 2010, støttet af den voksende eksport. Samtidig voksede arbejdsløsheden yderligere til over 11 % fra niveauet på under 8 % før krisen. I andet halvår af 2010 bebudede regeringen, at der i 2010-2013 ville blive gennemført betydelige skattenedsættelser. For at begrænse den finanspolitiske forringelse indførte den sideløbende hermed ekstraordinære afgifter og foretog yderligere permanente udgiftsnedskæringer. Endvidere har beslutningen om at afskaffe den obligatoriske private pensionssøjle resulteret i både permanente indtægter og engangsindtægter. Selv om disse foranstaltninger gjorde det muligt at begrænse afvigelsen i 2010 til 0,4 % af BNP over underskudsmålet på 3,8 % af BNP og vil resultere i et overskud i 2011, blev den underliggende stilling forringet betydeligt. På den baggrund og for at styrke det økonomiske vækstpotentiale bebudede regeringen et strukturreformprogram i marts 2011 og vedtog yderligere konsolideringsforanstaltninger.

(7)

Baseret på vurderingen af det opdaterede konvergensprogram i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at med udgangspunkt i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2011 er det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne, en anelse optimistisk, især i betragtning af udviklingen i den indenlandske efterspørgsel. Opdateringen tager sigte på at korrigere det uforholdsmæssigt store overskud inden den frist i 2011, der blev sat af Rådet, hvilket skal opnås med et overskud på 2 % af BNP som følge af de betydelige engangsindtægter fra pensionsaktiverne. Budgettet vil udvise et underskud på 2,5 % af BNP i 2012 for derefter at falde gradvis til 1,5 % af BNP i 2015, primært på grundlag af udgiftsbegrænsning. Opdateringen bekræfter landets mellemfristede målsætning for budgetstillingen i strukturelle termer, dvs. et underskud på 1,5 % af BNP. Konsolideringsstrategien forventes at mindske budgetunderskuddet strukturelt og få gælden til at falde til 64 % af BNP i tiden frem til 2015. Den synes dog at være temmelig koncentreret om den sidste del af perioden, idet de strukturelle forbedringer først starter fra og med 2012, hvorimod den kumulative strukturelle forringelse på mere end 3 % af BNP i løbet af 2010 og 2011 ikke er i overensstemmelse med Rådets henstilling fra juli 2009, hvori Ungarn blev opfordret til at opnå en strukturel tilpasning på mindst 0,5 % af BNP. Forårsprognosen viser et underskud på 3,3 % af BNP i 2012, som bygger på antagelsen om visse gennemførelsesrisici på 0,5 % af BNP; på dette grundlag kan det ikke udelukkes, at tærsklen igen overskrides i det pågældende år, medmindre der træffes yderligere foranstaltninger. Desuden vil den forventede udvikling i det strukturelle underskud, som det er blevet genberegnet af Kommissionen, ikke muliggøre de nødvendige tilpasninger, som ville sikre, at den mellemfristede målsætning kan nås ved udgangen af perioden for konvergensprogrammet; især er der ingen yderligere strukturel tilpasning efter 2013, til trods for at margenen til den mellemfristede målsætning er lille.

Endelig vil afskaffelsen af den obligatoriske private pensionssøjle medføre yderligere engangsindtægter og permanente indtægter på kort og mellemlang sigt, men vil samtidig øge den langfristede gæld. Den deraf følgende sandsynlige forringelse af den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt, idet der tages hensyn til at en del af pensionsfondens midler bruges til at finansiere løbende udgifter, modsvares delvist af adskillige bebudede skridt vedrørende pensionssystemet inden for rammerne af det strukturelle reformprogram (f.eks. de allerede delvist gennemførte ændringer af parametre i den offentlige søjle). Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langfristede holdbarhed at være middelstore.

(8)

Den finanspolitiske konsolidering er fortsat en væsentlig udfordring. Uden en stram gennemførelse af de bebudede foranstaltninger og yderligere foranstaltninger af strukturel art, alt efter behov, kan det ikke sikres, at det uforholdsmæssigt store underskud korrigeres på et holdbart grundlag, og at der gøres passende fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning. Desuden vil den finanspolitiske konsolidering også bidrage til at bringe gældsnedbringelsen ind på en passende faldende kurs og forbedre den langsigtede holdbarhed, som synes at stå over for en mellemstor risiko. Hvis de uventede indtægter anvendes fuldt ud, vil det kunne bidrage til at fremskynde den finanspolitiske konsolidering. På den baggrund vil myndighedernes halvårlige rapporter om fremskridtene i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud være et nyttigt redskab til nøje at overvåge fremskridtene med den finanspolitiske konsolidering.

(9)

I den nyligt vedtagne forfatning er der fastlagt en forfatningsmæssig gældsbremse ved 50 % af BNP, og det fastsættes også, at det finanspolitiske råd har vetoret i forbindelse med det årlige budget, hvilket kan være et første skridt i retning af at forbedre de budgetmæssige rammer. Der er dog en række vigtige detaljer, som først vil blive specificeret i de efterfølgende overordnede love (f.eks. hvilke midlertidige numeriske regler der gælder, indtil gældskvoten falder til 50 %, den nøjagtige fortolkning af undtagelsesklausulen). Indførelsen af et nominelt gældsloft vil, hvis det anvendes til alle formål, alt andet lige kunne føre til en procyklisk finanspolitisk situation. Dertil kommer, at det reformerede finanspolitiske organs kompetencer er relativt snævre (begrænset til udarbejdelse af en udtalelse om budgetudkastet, dog med en stærk vetoret) og ikke omfatter hele budgetcyklussen (f.eks. gennem realtidsvurderinger af nye politikker med større budgetmæssige indvirkninger). Endelig er der andre aspekter af den finanspolitiske styring som f.eks. den finanspolitiske fokusering på mellemlang sigt og spørgsmålet om gennemsigtighed, der fortsat mangler at blive præciseret.

(10)

Beskæftigelsesfrekvensen er en af de laveste i EU (60,4 %). Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er også lav (55 %), og forskellen mellem beskæftigelsesfrekvenserne for kvinder med og uden børn i alderen 6 år og derunder er den næststørste i EU (33,6 % sammenlignet med et EU-gennemsnit på 12,1 % procentpoint). Dagplejetjenesterne i Ungarn er mangelfulde hvad angår kapacitet, med særligt ringe tilbud uden for de større byer og i regioner med meget høj arbejdsløshed. En forbedring af dagplejetjenesterne kan være en vigtig foranstaltning til at fremme begge forældres erhvervsfrekvens.

(11)

Ungarn har haft et relativt højt skattetryk på arbejde. I det nye skattesystem for personindkomst rettes der delvis op på de negative virkninger for beskæftigelsen, særligt for de der har en indkomst, de er højere end gennemsnittet (Medium) og de der har børn, således, at man forsøger at takle de mest presserende demografiske problemer og problemer vedrørende konkurrenceevnen. Selv om skattesatsen er sat ned er skattetrykket på lavindkomstgrupper uden børn faktisk blevet større, når den gradvise afskaffelse af beskæftigelsesrelaterede skattefradrag tages i betragtning.

(12)

De offentlige arbejdsformidlinger lider under utilstrækkelig administrativ kapacitet, og tidligere tilførsler af midler har ikke mærkbart forbedret tjenesternes effektivitet med hensyn til få arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet. Finansieringen af beskæftigelsesprogrammer er ikke i tilstrækkelig grad kædet sammen med resultater, særligt for så vidt angår nationalt finansierede programmer. Det er for nyligt blevet bebudet, at arbejdsløshedsunderstøttelsens varighed skal sættes ned til et af de laveste niveauer i EU. Det vil være nødvendigt at vurdere denne foranstaltnings indvirkning på arbejdsmarkedet, især for at afgøre, om den effektivt øger beskæftigelsesfrekvensen.

(13)

Fattigdom og dertil knyttede faktorer som f.eks. arbejdsløshed eller lave uddannelsesniveauer berører fortsat visse vanskeligt stillede grupper, især romaerne, i uforholdsmæssig høj grad. De lavtkvalificerede har en særlig lav beskæftigelsesfrekvens (36,8 % sammenlignet med det europæiske gennemsnit på 53,4 %), specielt blandt mænd. Ifølge en række skøn lever 70 % af romaerne under fattigdomstærsklen. Langt størsteparten lever i ugunstigt stillede regioner med ringe adgang til arbejdsmarkedsmuligheder og offentlige tjenester.

(14)

Smv'erne er blevet hæmmet af de komplekse lovgivningsmæssige rammer, en tung administrativ byrde og begrænset ansvarlighed og gennemsigtighed i den offentlige administration. Smv'erne har haft sværere ved at få adgang til tidlig finansiering end tilfældet er for gennemsnittet af smv'ere i EU som helhed. Det nationale reformprogram omfatter et antal foranstaltninger til at mindske de administrative byrder og forbedre erhvervsmiljøet generelt. Finansieringsmekanismerne uden for banksektoren spiller en mindre rolle end den, de spiller i andre europæiske lande. Effektiviteten af tidligere programmer til støtte for sektoren er ikke systematisk blevet evalueret.

(15)

Kommissionen har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram for Ungarn og har også taget hensyn til regeringens hensigt om at følge europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Ungarn, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Den finder, at den finanspolitiske tilpasningsstrategi især er baseret på udgiftssiden og at den frist i 2011, som Rådet fastsatte for nedbringelsen af underskuddet under tærsklen på 3 % af BNP, kun overholdes takket være de betydelige engangsindtægter, især fra pensionsaktiverne, og de strukturelle forbedringer vil først blive sat i gang i 2012. I betragtning af gennemførelsesricisiene kan det ikke udelukkes, at tærsklen igen overskrides i det pågældende år, medmindre der træffes yderligere foranstaltninger. Desuden sikrer konvergensprogrammet, som genberegnet af Kommissionen, på længere sigt ikke yderligere fremskridt i retning af opfyldelsen af den mellemfristede målsætning, selv om margenen er lille. Yderligere foranstaltninger for at øge arbejdsmarkedsdeltagelse og modernisere arbejdsformidlingerne vil kunne bidrage til at øge jobmulighederne. Yderligere reduktioner af de administrative byrder vil kunne bidrage til at forbedre erhvervsmiljøet og styrke smv'ernes vækst.

(16)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 7. juli 2009 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Ungarns konvergensprogram, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstilling 1) og 2) nedenfor. Rådet har under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 undersøgt Ungarns nationale reformprogram,

1.

Styrke den finanspolitiske indsats for at efterkommes (Rådets) henstilling om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud på holdbar vis, bl.a. ved at undgå den strukturelle forringelse i 2011, som det planlagte budgetoverskud på 2 % af BNP indebærer, og sikre, at budgetunderskuddet holdes sikkert under tærsklen på 3 % af BNP i 2012 og fremover, hvilket vil bidrage til at reducere den høje offentlige gældskvote. Implementere fuldt ud de bebudede finanspolitiske foranstaltninger og vedtage yderligere finanspolitiske foranstaltninger af permanent art, om nødvendigt, senest i 2012-budgettet for at sikre budgetmålene for det år. 2012 budgettet bør også identificere yderligere foranstaltninger med henblik på at nå 2013-målet i konvergensprogrammet. Sikre, at der gøres fremskridt for at opfylde den mellemfristede målsætning på mindst 0,5 % af BNP om året indtil den mellemfristede målsætning er nået, og eventuelle uventede indtægter bør bruges til at fremskynde den finanspolitiske konsolidering.

2.

Vedtage og gennemføre forskrifter, der specificerer de operationelle aspekter af de nye forfatningsmæssige rammer for den finanspolitiske styring, herunder bl.a. de numeriske regler, som vil blive gennemført på centralt og lokalt niveau, indtil gældskvoten er faldet til under 50 % af BNP. For så vidt angår de finanspolitiske rammer, gennemføre og styrke flerårig finanspolitisk planlægning, forbedre de offentlige finansers gennemsigtighed og udvide det finanspolitiske råds kompetencer.

3.

Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen gennem en budgetneutral lettelse af skattereformens virkninger for lavindkomstgrupperne. Styrke foranstaltningerne med henblik på at anspore kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse gennem en udbygning af børnepasnings- og førskolefaciliteter.

4.

Træffe tiltag for at styrke arbejdsformidlingernes og andre serviceorganers kapacitet med henblik på at øge kvaliteten og effektiviteten af uddannelse, jobsøgningsbistand og individualiserede serviceydelser. Styrke aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der giver positive og velunderbyggede resultater. I samråd med interesseparterne indføre skræddersyede programmer for lavtkvalificerede og andre særligt vanskeligt stillede grupper.

5.

Forbedre erhvervsmiljøet i kraft af gennemførelsen af alle de foranstaltninger, der er planlagt i forbindelse med lovgivningsreformen, og en mindskelse af de administrative byrder i det nationale reformprogram; vurdere effektiviteten af de nuværende politikker til støtte for smv'erne, og tilpasse de offentlige programmer, således at adgangen til finansiering uden for banksektoren forbedres.

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/14

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6229. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/14

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6242. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/15

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6282. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/15

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6283. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/16

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6253. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/17

(1)

Den 17. december 2007 vedtog Rådet afgørelse 2007/858/EF (2) om udnævnelse af Paul A.C.E. VAN DER KOOIJ til formand for EF-Sortmyndighedens appelkammer og af Timothy MILLETT som hans suppleant.

(2)

Efter Timothy MILLETTs fratræden er stillingen som suppleant for formanden for appelkammeret blevet ledig —

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/18

(1)

Den 24. juli 2006 vedtog Rådet afgørelse 2006/551/EF (2) om udnævnelse af Bart KIEWIET til præsident for EF-Sortmyndigheden.

(2)

Bart KIEWIETs mandat udløber den 31. juli 2011 —

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/19

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/20

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/21

15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/29

1.

Den 11. juli 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Bain Capital Investors, LLC (»Bain Capital Investors«) og Hellman & Friedman Corporate Investors VII, Ltd eller dets datterselskaber (sammen med virksomhedens tilknyttede fonde og parallelle fonde og fondsenheder, »HFCP VII«) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over hele Securitas Direct AB og ESML SD Iberia Holding, S.L.U. og deres underafdelinger (»Securitas Direct«), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6324 — Bain Capital/Hellman & Friedman/Securitas Direct sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: