EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C:2011:109:FULL

Den Europæiske Unions Tidende, C 109, 8. april 2011


Display all documents published in this Official Journal
 

ISSN 1725-2393

doi:10.3000/17252393.C_2011.109.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 109

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

54. årgang
8. april 2011


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

 

Europa-Kommissionen

2011/C 109/01

Euroens vekselkurs

1

 

V   Øvrige meddelelser

 

ANDET

 

Europa-Kommissionen

2011/C 109/02

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2

2011/C 109/03

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

6

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

8.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 109/1


Euroens vekselkurs (1)

7. april 2011

2011/C 109/01

1 euro =


 

Valuta

Kurs

USD

amerikanske dollar

1,4283

JPY

japanske yen

121,70

DKK

danske kroner

7,4571

GBP

pund sterling

0,87590

SEK

svenske kroner

9,0455

CHF

schweiziske franc

1,3118

ISK

islandske kroner

 

NOK

norske kroner

7,8175

BGN

bulgarske lev

1,9558

CZK

tjekkiske koruna

24,435

HUF

ungarske forint

264,28

LTL

litauiske litas

3,4528

LVL

lettiske lats

0,7093

PLN

polske zloty

3,9755

RON

rumænske leu

4,1125

TRY

tyrkiske lira

2,1620

AUD

australske dollar

1,3614

CAD

canadiske dollar

1,3695

HKD

hongkongske dollar

11,1009

NZD

newzealandske dollar

1,8345

SGD

singaporeanske dollar

1,8002

KRW

sydkoreanske won

1 557,45

ZAR

sydafrikanske rand

9,5544

CNY

kinesiske renminbi yuan

9,3442

HRK

kroatiske kuna

7,3720

IDR

indonesiske rupiah

12 387,16

MYR

malaysiske ringgit

4,3263

PHP

filippinske pesos

61,531

RUB

russiske rubler

40,3840

THB

thailandske bath

42,963

BRL

brasilianske real

2,2842

MXN

mexicanske pesos

16,8443

INR

indiske rupee

63,1380


(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.


V Øvrige meddelelser

ANDET

Europa-Kommissionen

8.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 109/2


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 109/02

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»CILIEGIA DELL’ETNA«

EF-Nr.: IT-PDO-0005-0572-23.11.2006

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Betegnelse:

»Ciliegia dell'Etna«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.6.

— Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen »Ciliegia dell'Etna«:

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Ciliegia dell’Etna« anvendes om frugterne af sød kirsebær af Prunus avium L., som tilhører Rosaceae-familien og økotypen Mastrantonio (Donnantonio). Frugterne har følgende særlige egenskaber:

Sukkerindhold: ≥ 19 °Brix

Syreindhold (gram æblesyre/100 ml): ≤ 0,4

Forholdet °Brix/syreindhold: ≥ 47,5

Fasthed (N): ≥ 5,5

Stilklængde: 35-55 mm

Mindste frugtstørrelse (vægt): 7 gram

Kirsebær med betegnelsen »Ciliegia dell’Etna« har en klar rød farve. De er middelstore til store med et sprødt og meget fast frugtkød og en lang stilk.

Frugten er sødlig uden at virke kvalmende, og det lave syreindhold giver en meget behagelig og afrundet smag.

Der er fastsat to handelsklasser for »Ciliegia dell’Etna«:

Klasse »Extra«: frugtstørrelse (vægt) > 8,5 gram

Klasse I: frugtstørrelse (vægt) mellem 7 gram og 8,5 gram.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, der skal finde sted inden for det afgrænsede geografiske område:

Dyrkningen af »Ciliegia dell’Etna« skal foregå inden for det område, som nævnes i punkt 4. Plukningen af »Ciliegia dell’Etna« skal foregå ved håndkraft, når frugten er naturligt modnet, og stilken skal bevares for at undgå angreb og råd. I tiden mellem plukning og markedsføring skal frugterne opbevares køligt og skyggefuldt for at undgå forringelse af deres kvalitet og holdbarhed.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

For at undgå, at transport af produktet i løs vægt ødelægger eller får frugtens karakteristiske egenskaber til at forsvinde, skal pakningen af »Ciliegia dell’Etna« BOB foregå inden for det produktionsområde, der er anført i punkt 4. Håndtering og transport kan indebære, at frugterne forringes, især den yderste del af frugtvæggen og kødet, hvilket kan føre til stødskader, revner og angreb af mug, som ødelægger kvaliteten af det produkt, der afsættes med betegnelsen »Ciliegia dell’Etna« BOB.

Det er derfor nødvendigt, at disse produktionstrin udføres inden for produktionsområdet af sagkyndigt personale, og at ingen transport finder sted, inden produktet pakkes. Produktet skal pakkes direkte i beholdere af hensigtsmæssig størrelse, efter at der er foretaget en første sortering for at fjerne frugt, der skal kasseres. Bringes produktet ikke i handelen senest 48 timer efter plukningen, skal frugten køles ned ved hjælp af kølerumsteknik og generelt behandles med alle foranstaltninger, der nedsætter frugternes respiratoriske metabolisme.

»Ciliegia dell’Etna« BOB skal bringes i handelen i frisk tilstand i nye, rene og tørre pakninger, som er af et materiale, der opfylder gældende bestemmelser for emballage, og have en kapacitet på højst 10 kg af produktet. For at undgå trykskader under transporten skal disse forpakninger være beholdere med hårde vægge og en højde på højst 12 cm.

Indholdet i emballagen må udelukkende være kirsebær af økotypen Mastrantonio (Donnantonio) med ens modningsgrad og størrelse.

Hver pakning skal være omvundet af plastfilm og lukket ved hjælp af et påsat garantisegl, således at seglet brydes, når pakningen åbnes.

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

På hver pakning skal ud over betegnelsens logo fremgå fællesskabslogoet og tilhørende oplysninger, lovbefalede oplysninger såsom navn, firmanavn og adressen på pakkevirksomheden samt eventuelt navnet på de bedrifter, hvorfra frugterne stammer, nettovægt ved pakning, pakkedato og salgskategori. Det er forbudt at tilføje oprindelsesangivelser, der ikke udtrykkeligt er tilladt, eller supplerende angivelser, som vil kunne vildlede forbrugerne. Logoet for betegnelsen er rektangulært med en størrelse på 100 mm × 38 mm. Foroven er anført teksten »Denominazione d’Origine Protetta«, i midten forkortelsen DOP og nederst i logoet betegnelsen »Ciliegia dell’Etna«. På højre side er afbildet to kirsebær i forskellig størrelse, som er anbragt oven på regionen Sicilien.

Image

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Produktionsområdet for »Ciliegia dell’Etna« BOB strækker sig fra Det Ioniske Hav i en højde af 1 600 meter over havets overflade på Etnas østlige og sydøstlige bjergsider, som omfatter følgende kommuner i provinsen Catania: Giarre, Riposto, Mascali, Fiumefreddo di Sicilia, Piedimonte Etneo, Linguaglossa, Castiglione di Sicilia, Randazzo, Milo, Zafferana Etnea, S. Venerina, Sant’Alfio, Trecastagni, Pedara, Viagrande, Nicolosi, Ragalna, Adrano, Biancavilla, S. Maria di Licodia, Belpasso, Aci S. Antonio og Acireale.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Dyrkningsområdet for »Ciliegia dell’Etna« BOB er kendetegnet ved, at jordbunden har udviklet sig på substrater af vulkansk oprindelse. Det er især jorden af vulkansk oprindelse og de store temperaturudsving, som giver »Ciliegia dell’Etna« den røde farve. På bjergkanterne har jorden ikke en særlig dyb profil, er stenet i overfladen med en sandet tekstur, som er rig på sten og grus, hvorimod bakke- og kystområderne har et mere udviklet og dybt jordlag med en let sandet tekstur, hvor der skal kunstvandes. Områdets beliggenhed i en højde på 1 600 meter over havets overflade giver »Ciliegia dell’Etna« unikke parametre, når det gælder modningstidens længde. Den er i praksis meget varierende og strækker sig for økotypen Mastrantonio (Donnantonio) fra starten af juni til de sidste ti dage i juli. Frost forekommer sjældent og skyldes temperaturinversioner, som er mindre udtalte i de mere vindrige bakkeområder. Der registreres absolutte maksimumstemperaturer på 44,3 °C, og i juli ligger temperaturen i gennemsnit på 39-40 °C. Den årlige nedbørsmængde, som stiger med højden, er højest i provinsen og på hele Sicilien.

5.2.   Produktets egenart:

Det, som adskiller »Ciliegia dell'Etna« fra andre sorter, som findes i området eller fra samme sort, som er avlet uden for området, er frugtens lave syreindhold og dens sprødhed og høje sukkerindhold. Disse egenskaber gør det muligt at frembringe et modent, skinnende rødt og saftspændt produkt, som har en høj sødlighed uden at være kvalmende, som et typisk for produkter med en høj sukkerkoncentration. Til disse karakteristiske egenskaber hører også de særlige modningstider, som er længere end for andre kirsebærsorter, fordi de er proportionelle med dyrkningsarealernes stigende højde i vulkanen Etnas område.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Bjergmassivet ved vulkanen Etna er meget kendt for produktionen af kirsebær og deres kvalitet. Navnet Etna er tæt knyttet til kirsebær, eftersom mange forbrugere i Italien forbinder området med kirsebær og omvendt. De særlige egenskaber ved »Ciliegia dell’Etna« beror i høj grad på produktionsområdets morfologi og klima- og jordbundsforhold og kirsebæravlernes arbejde med at bearbejde jorden og drive plantagerne. Produktionsområdets geografiske beliggenhed mod øst-sydøst, det høje antal soltimer, vindforholdene og store temperaturudsving giver gunstige klimaforhold for dyrkningen af kirsebær. De vanskeligheder, som skyldes beliggenheden i nærheden af vulkanen Etna, har krævet store anstrengelser fra de lokale jordbrugeres side for at gøre de vidtstrakte hårde og magre lavamarker produktive. Menneskets bidrag har i den sammenhæng været det slidsomme arbejde med jorden for at få inddæmmet de underjordiske vandressourcer, bearbejde jorden og opbygge jordstykkerne i terrasser. Det har ført til udvikling af plantager i forskellige højder, og landbrugerne har erhvervet sig særlig kunnen vedrørende driften af disse. Endnu i dag er det de lokale jordbrugeres vedvarende arbejde med at passe og drive de plantager, der rejser sig langs Etnas skråninger, korrekt, som gør det muligt, at frugtmodningen sker gradvis, og betyder, at plukningsperioden gøres længere. Det betyder også, at »Ciliegia dell'Etna« drager størst mulig gavn af de særdeles gunstige klimaforhold og giver frugter, som værdsættes for den skinnende farve, fasthed og fine smag. Produktets kvalitet bekræftes desuden også af den store popularitet, som traditionelle kirsebærfester nyder.

Ud over det naturlige miljø er det således også den menneskelige faktor med sin århundredgamle tradition og det slidsomme arbejde med at forvandle »le sciare« (det arabiske ord for brændt jord) til frugtbar jord og den udbredte anvendelse af lokale vandingsanlæg, som muliggør punktvanding og vanding med tilsætning af gødningsstoffer i den lange vækstsæson i den tørre periode, der på afgørende vis har sat sit præg på den tætte sammenhæng mellem »Ciliegia dell’Etna« og Etna-området.

Omkring dyrkningen af »Ciliegia dell’Etna« er der i årenes løb skabt en kulturel baggrund og en vigtig økonomisk sammenhæng, der er gjort af fagkundskab, traditioner og sædvaner, som gennem århundrederne er videreført af frugtavlerne. Det er en tradition, som endnu den dag i dag afspejler sig i det dialektale ordforråd gennem ord som »cirasa« eller »ciriegia« og bearbejdningen af jorderne kendt under navnet »terre scatinate« (brændt jord) eller jorder fremdyrket gennem bearbejdning af lava. Videre anvendes dyrkningsteknikker med forskellige bearbejdningsmetoder kaldet »a sgroppo« eller »a pezza« og en teknik for plukning ved håndkraft, hvor der anvendes stiger med tredive trin og kurve, som kaldes »panari«.

Afslutningsvis er det på baggrund af ovenstående muligt at bekræfte, som mange andre allerede har konstateret, at dyrkningen af »Ciliegia dell’Etna« har ældgamle dybe rødder i dette område, og at de lokale jordbrugeres erfaring, som er videreført gennem generationer og ledsages af løbende forskning og indførelse af særlige dyrkningsteknikker, har skabt betingelserne for, at dyrkningen af »Ciliegia dell’Etna« med tiden på vellykket vis har fået fodfæste og i dag er en historisk og kulturel arv for området.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

De italienske myndigheder har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen »Ciliegia dell’Etna« i Den Italienske Republiks officielle tidende nr. 75 af 30. marts 2006.

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på webstedet:

http://www.politicheagricole.it/DocumentiPubblicazioni/Search_Documenti_Elenco.htm?txtTipoDocumento=Disciplinare%20in%20esame%20UE&txtDocArgomento=Prodotti%20di%20Qualit%E0>Prodotti%20Dop,%20Igp%20e%20Stg

eller

direkte på ministeriets websted (http://www.politicheagricole.it) ved at klikke på »Prodotti di Qualità« (i skærmens venstre side) og derefter på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE [regolamento (CE) n. 510/2006]«.


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


8.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 109/6


Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 109/03

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»HOLSTEINER KATENSCHINKEN«/»HOLSTEINER SCHINKEN«/»HOLSTEINER KATENRAUCHSCHINKEN«/»HOLSTEINER KNOCHENSCHINKEN«

EF-Nr.: DE-PGI-0005-0713-14.07.2008

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Navn:

»Holsteiner Katenschinken«/»Holsteiner Schinken«/»Holsteiner Katenrauchschinken«/»Holsteiner Knochenschinken«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Tyskland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.2.

Kødprodukter

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Til Holsteiner Katenschinken/Holsteiner Schinken/Holsteiner Katenrauchschinken/Holsteiner Knochenschinken, som i det følgende er sammenfattet under betegnelsen Holsteiner Katenschinken, anvendes en svineskinke, hvor mellemkøllen og rørbenet ikke er fjernet. Skinken rundskæres (Hamburger Rundschnitt), håndsaltes og koldrøges langsomt over bøgebrænde. Hele produktionsprocessen, lige fra modtagelsen af varen til modningen af hele skinken, foregår i det geografiske område og varer mindst 4 måneder. Efter afslutningen af modningsperioden har skinkens snitflade en stærk rød farve med let marmorering. Den har en behagelig, naturrøget lugt og smag, hovedsagelig af bøg. Fedtsmagen er let nøddeagtig. Holsteiner Katenschinken føles blød og robust (fast).

Afhængig af den anvendte svinerace vejer de færdige Katenschinken mellem ca. 7,5 og ca. 19 kg. Det maksimale vandindhold er 68 %.

Der anvendes følgende grundingredienser: svineskine, røg, salt, salpeter, nitritholdigt konserveringssalt og krydderier. Til den langsomme koldrøgningsmetode anvendes desuden kun bøgebrænde.

Holsteiner Katenschinken sælges hel eller tilskåret efter kundens ønske. Afskårne stykker modnes ligeledes under vakuum og sælges efter modningen (tyndskive, tykende, tykskive, skiver).

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Til fremstilling af Holsteiner Katenschinken anvendes køller fra svin af hvilken som helst oprindelse.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Hele fremstillingsprocessen, lige fra modtagelsen af råvarerne til hele skinkens modning, skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

Produktet (hel skinke, udskæringer eller skiver) mærkes som Holsteiner Katenschinken på emballeringen. Schutzgemeinschaft Schleswig-Holsteinischer Schinkenhersteller e.V. (foreningen for beskyttelse af skinkeproducenter i Schleswig-Holstein) tillader sine medlemmer at anvende et emblem, som kan anvendes på emballager til hele Holsteiner Katenschinken, udskæringer eller skiver heraf. Også virksomheder, der ikke er medlem af foreningen, må fremstille og markedsføre Holsteiner Katenschinken, så længe de opfylder betingelserne i specifikationen.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område omfatter hele forbundsstaten Schleswig-Holstein.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Holsteiner Katenschinken har en lang tradition i regionen Schleswig-Holstein og er en fast bestanddel af regionens kultur.

Den historiske udvikling for Holsteiner Katenschinken skal ses som en vekselvirkning mellem flere faktorer. I Schleswig-Holstein karakteriserer disse faktorer den særlige fremstillingsproces og den deraf følgende særlige kvalitet af Holsteiner Katenschinken:

De klimatiske forhold i Schleswig-Holstein resulterede i, at der opstod skove, som i stort omfang bestod af eg og bøg. Frugterne fra disse, ageren og bog, blev anvendt til opfedning af svin. Opfedning af svin og skovbrug var tidligere vigtige støttepiller for landbruget.

Bøgetræet blev ikke kun benyttet til at bygge huse, men på grund af sin lange brændetid også til fyring i åbne ildsteder i husene. I Schleswig-Holstein udviklede der sig på grund af mængden af træ og økonomiens karakter en særlig hustype. Denne blev kendt som »Hallenhaus« og havde ingen skorsten. I røgen fra de åbne ildsteder blev der røget skinke og andre kødprodukter — en af de få konserveringsmetoder, som man på det tidspunkt rådede over. Siden de første bosættelser i regionen har denne hustype frem til middelalderen og op til den industrielle tidsalder været den dominerende husform med den største udbredelse i Schleswig-Holstein.

Husformen »Hallenhaus«, der ligger til grund for bygningen af røgerierne (»Räucherkaten«), er uløseligt forbundet med traditionen for og udviklingen af koldrøgningsprocessen for Holsteiner Katenschinken og giver også forbrugerne positive associationer i forbindelse med denne skinkespecialitet.

På grund af den konstant høje luftfugtighed var og er lufttørring af skinker ikke mulig i Schleswig-Holstein som følge af den hurtige skimmeldannelse. Der udviklede sig derfor en særlig røgningsmetode for Holsteiner Katenschinken.

Konserveringen, som er det skridt, der går forud for røgningsprocessen, var mulig, fordi der her også på et tidligt tidspunkt var adgang til salt. Det kunne udvindes af havsalt eller ved forbrænding af saltholdige planter. Det stigende behov blev dækket via handelsruterne »Ochsenweg« og »Salzstrasse«.

Med industrialiseringens begyndelse i midten af det 19. århundrede og den stigende efterspørgsel efter kød blev skinkerøgning i Schleswig-Holstein erhvervsmæssig og dækkede ikke blot husholdningernes eget behov.

Den traditionelle røgningsmetode er også fast forankret i traditionerne i Schleswig-Holstein. Traditionelt var slagtning af svin og røgning et arbejde, der blev udført i den kolde årstid.

5.2.   Produktets egenart:

De råskinker, der anvendes til Holsteiner Katenschinken, er udelukkende håndsaltede. Der er tale om en tørkonserveringsproces. Skinkerne modnes 3-4 uger ved konstant lav temperatur i lagringsrummet og håndsaltes en gang om ugen. Konserveringsblandingen gnides ind i skinkerne på saltningsbordene, og skinkerne modnes i modningsbassiner eller på hylder. Under konserveringen trækker salt og krydderier langsomt ind i skinken fra dennes yderside.

Efter saltningen børstes skinkerne rene eller skylles og anbringes endnu en gang i et rum med kontrolleret køling. Under denne proces modnes skinken.

Før skinken hænges i røgerummet, lader man dens overflade tørre. Røgningsprocessen kan vare flere uger. Den foregår i såvel historiske røgerier som i moderne røgningskamre. Det afgørende for Holsteiner Katenschinkens typiske smag er den traditionelle anvendelse af bøgetræ som brændsel, der i form af brændestykker eller spåner brænder langsomt, jævnt glødende og rygende.

Efter afslutningen af modningsperioden har Holsteiner Katenschinken en snitflade med en stærk rød farve med let marmorering. Den har en behagelig lugt og smag af naturrøg. Fedtsmagen er let nøddeagtig. Holsteiner Katenschinken føles blød og fast.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Ovennævnte faktorer, som er særlige for Schleswig-Holstein — klimatiske forhold, særlig husform med åbent ildsted, tilstedeværelsen af de nødvendige råmaterialer og den økonomiske udvikling — har begunstiget den lange tradition for fremstilling af Holsteiner Katenschinken efter den specielle koldrøgningsmetode med røg fra bøgebrænde og bidraget til, at dette produkt har fået en særlig betydning i Schleswig-Holsteins kultur. Holsteiner Katenschinken har således udviklet sig til en regionaltypisk specialitet, hvis anseelse især hviler på den tætte forbindelse med oprindelsesområdet.

Holsteiner Katenschinken er en typisk regional specialitet med en lang tradition, som også er velkendt uden for regionens grænser, og som først og fremmest nyder stor anseelse inden for selve regionen.

Holsteiner Katenschinken har i mange hundrede år haft et særdeles godt ry. De ældste skriftlige kilder går tilbage til år 1608 og omhandler forsendelse af skinker fra regionen til den danske kong Christian IV, som på det tidspunkt herskede over området. Kvaliteten og den høje markedsværdi af skinker og flæsk fra regionen i forhold til røgede produkter fra Westfalen, Pommern og Danmark blev allerede særlig fremhævet i Zedlers Universallexikon fra 1742.

På tidspunktet for rejserne til Vestindien i det 18. århundrede hørte skinke og flæsk fra regionen til de mest efterspurgte eksportvarer, der blev taget i bytte for sukker og rom fra De Caribiske Øer.

I den lokale gastronomi er Holsteiner Katenschinken altid blevet tilbudt som en særdeles velsmagende regional specialitet. Holsteiner Katenschinken har i årtier været at finde hele året rundt på næsten ethvert spisekort med regionale retter i restauranter og hoteller, og i det lokale køkken er den det mest efterspurgte tilbehør til lokalt producerede asparges.

I turistreklamer og i rapporter fra en lang række medier præsenteres Holsteiner Katenschinken også som en efterspurgt delikatesse. Historiske røgerier med skinkerøgeri er en fast bestanddel af udflugtsprogrammet for busrejser og talrige endagsgæster. En lang række sæsonbestemte skinkefestivaller bidrager til at gøre Holsteiner Katenschinken meget velkendt.

Endvidere har delstaten Schleswig-Holstein i årtier præsenteret Holsteiner Katenschinken som en fremragende og regionaltypisk specialitet på landbrugs- og forbrugermessen »Internationale Grüne Woche« i Berlin.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

Den fuldstændige specifikation offentliggjort i:

Markenblatt Heft 51 vom 21.12.2007, Teil 7a-aa, S. 23771

http://publikationen.dpma.de/DPMApublikationen/dld_gd_file.do?id=221


(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.


Top