12.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 172/1

(1)

Kommissionens meddelelse »Sikker minedrift: en opfølgning af de seneste mineuheld« opstiller som nøgleforanstaltning bl.a. et initiativ til at regulere håndtering af affald fra udvindingsindustrien. Denne foranstaltning har til formål at supplere initiativer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF af 16. december 2003 om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (4) og udarbejdelsen af et referencedokument om den bedste tilgængelige teknik på området for håndtering af stenaffald og andet mineaffald i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. (5)

(2)

I Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2001 (6) om nævnte meddelelse understregedes det kraftigt, at der var behov for et direktiv om affald fra udvindingsindustrien.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (7) opstiller som målsætning for fremtidigt affald, at dets farlighed reduceres, og at det bør indebære mindst mulig risiko, at nyttiggørelse og navnlig genanvendelse bør foretrækkes, at mængden af affald til bortskaffelse bør minimeres, og at bortskaffelsen bør ske på en betryggende måde, samt at affald til bortskaffelse bør behandles så tæt som muligt ved stedet for dets opståen, for så vidt dette ikke mindsker affaldsbehandlingsprocessernes effektivitet. Med hensyn til uheld og katastrofer hedder det i afgørelse nr. 1600/2002/EF endvidere, at der som prioriteret tiltag skal udformes foranstaltninger til afværgelse af risikoen for alvorlige ulykker, navnlig i forbindelse med minedrift, og foranstaltninger rettet mod mineaffald. Som et andet prioriteret tiltag i denne afgørelse opstilles fremme af bæredygtig forvaltning af udvindingsindustrien med henblik på at nedbringe miljøbelastningen herfra.

(4)

I overensstemmelse med Fællesskabets miljøpolitiske målsætninger må der fastlægges mindstekrav med henblik på så vidt muligt at forebygge eller mindske miljø- og sundhedsbelastningen som følge af håndtering af affald fra udvindingsindustrien, såsom restprodukter (tailings, dvs. det faste materiale eller slam, der bliver tilovers, når malmen er oparbejdet ved hjælp af forskellige teknikker), stenaffald, overjord (dvs. det materiale, der skal fjernes, for at man kan få adgang til malmen, herunder i udviklingsfasen forud for produktionen) og muldlag (dvs. det øverste jordlag), så længe disse anses for affald som defineret i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald. (8)

(5)

I overensstemmelse med afsnit 24 i Johannesburg-gennemførelsesplanen om bæredygtig udvikling, som vedtoges inden for De Forenede Nationers rammer på verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling, er det nødvendigt at beskytte det naturlige ressourcegrundlag for økonomisk og social udvikling og gennem en bæredygtig og integreret forvaltning af dette naturlige ressourcegrundlag vende den nuværende tendens til en forringelse af naturressourcerne.

(6)

Følgelig bør dette direktiv omfatte håndtering af affald fra landbaseret udvindingsindustri, dvs. affald fra efterforskning, udvinding (herunder udviklingsfasen forud for produktion), oparbejdning og oplagring af mineralressourcer og fra stenbrudsdrift. Sådan håndtering bør imidlertid afspejle de principper og den prioritering, der er fastlagt i direktiv 75/442/EØF, som i henhold til direktivets artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), fortsat skal finde anvendelse på håndtering af affald fra de udvindingsindustrier, der ikke er omfattet af nærværende direktiv.

(7)

For at undgå overlapninger og uforholdsmæssigt vidtgående administrative krav bør direktivet kun omfatte netop de aktiviteter, der betragtes som vigtigst for opfyldelse af direktivets mål.

(8)

Direktivet bør derfor ikke gælde for affaldsstrømme, der nok genereres i forbindelse med mineraludvinding eller -oparbejdning, men ikke er direkte knyttet til udvindings- eller oparbejdningsprocessen, eksempelvis madaffald, olieaffald, udtjente køretøjer og brugte batterier og akkumulatorer. Forvaltningen af sådant affald bør være undergivet bestemmelserne i direktiv 75/442/EØF eller i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (9) eller eventuel anden relevant fællesskabslovgivning, således som det er tilfældet for affald, der opstår på en efterforsknings-, udvindings- eller oparbejdningsplads, og transporteres hen til et sted, der ikke er et affaldsanlæg i henhold til nærværende direktiv.

(9)

Dette direktiv bør heller ikke finde anvendelse på affald fra offshore- efterforskning, mineraludvinding og -behandling eller på injektion af vand eller reinjektion af grundvand, der er pumpet op, mens der kun bør stilles begrænsede krav til inert affald, ikke-farligt affald fra efterforskning, ikke-forurenet jord og affald fra udvinding, oparbejdning og oplagring af tørv som følge af dets lavere miljøfarlighed. Medlemsstaterne kan reducere eller frafalde kravene til ikke-farligt ikke-inert affald. Disse undtagelser bør dog ikke omfatte affaldsanlæg i kategori A.

(10)

Endvidere bør direktivet, selv om det omfatter håndtering af affald fra udvindingsindustrier, som kan være radioaktivt, ikke omfatte de aspekter, der er specifikke for radioaktivitet.

(11)

I henhold til direktiv 74/442/EØF og i medfør af artikel 31 og 32 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) er formålet med håndtering af affald, der er opstået ved udvinding af materialer, som anvendes for deres radioaktive egenskaber, at sikre beskyttelse af arbejdstagere, offentligheden og miljøet mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. Nærværende direktiv gælder ikke håndtering af dette affald, når det allerede er omfattet af lovgivning baseret på Euratom-traktaten.

(12)

For fortsat at respektere de principper og den prioritering, der er fastsat i direktiv 75/442/EØF, særlig artikel 3 og 4, bør medlemsstaterne sikre, at driftsherrer i udvindingsindustrien træffer alle de fornødne foranstaltninger til at forebygge og i videst muligt omfang begrænse såvel den faktiske som den potentielle miljø- og sundhedsbelastning, der skyldes håndtering af affald fra udvindingsindustrien.

(13)

Sådanne foranstaltninger bør bygge på bl.a. princippet om bedste tilgængelige teknik som defineret i direktiv 96/61/EF, og når der benyttes sådan teknik, er det op til medlemsstaterne at afgøre, hvorledes der i de enkelte tilfælde kan tages hensyn til affaldsanlæggets tekniske specifikationer, dets geografiske placering og de lokale miljøforhold.

(14)

Medlemsstaterne bør sikre, at driftsherrer i udvindingsindustrien udarbejder passende affaldshåndteringsplaner for behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af udvindingsaffald. Disse planer bør udformes på en sådan måde, at de sikrer passende planlægning af affaldshåndteringen med henblik på minimering af affaldsproduktionen og affaldets skadevirkninger og fremme af nyttiggørelse af affaldet. Affald fra udvindingsindustrien bør endvidere karakteriseres ud fra dets sammensætning, så det i videst muligt omfang kan sikres, at det kun reagerer på forudsigelig måde.

(15)

For at begrænse risikoen for uheld og sikre et højt niveau for miljø- og sundhedsbeskyttelse bør medlemsstaterne sikre, at hver enkelt driftsherre af et affaldsanlæg i kategori A vedtager og følger en strategi for forebyggelse af større uheld med affald. Som led i de forebyggende foranstaltninger bør der udarbejdes et sikkerhedsledelsessystem og beredskabsplaner for uheld og formidles sikkerhedsmæssige oplysninger til de personer, som påregnes at blive berørt af et større uheld. I tilfælde af et uheld bør driftsherrerne give de kompetente myndigheder alle de oplysninger, der behøves til at afbøde de faktiske eller potentielle miljøskader. Disse særlige krav bør ikke finde anvendelse på de affaldsanlæg i udvindingsindustrien, der er omfattet af Rådets direktiv 96/82/EF (10).

(16)

Et affaldsanlæg bør ikke klassificeres i kategori A udelukkende på grundlag af risiko for sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, der arbejder i udvindingsindustrier, der er omfattet af anden EF-lovgivning og navnlig Rådets direktiv 92/91/EØF (11) og 92/104/EØF (12).

(17)

Som følge af den særlige karakter, som håndtering af affald fra udvindingsindustrien har, er det nødvendigt at indføre særlige ansøgnings- og godkendelsesprocedurer for alle affaldsanlæg, der modtager sådant affald. Derudover bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder med mellemrum revurderer og om nødvendigt ajourfører betingelserne for tilladelsen.

(18)

Det bør pålægges medlemsstaterne at sikre, at offentligheden informeres om indgivelse af ansøgninger om tilladelse til affaldshåndtering, og at de berørte personer høres, inden der meddeles tilladelse til affaldshåndtering, jf. UNECE-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutninger og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).

(19)

Det er nødvendigt klart at angive, hvilke krav der bør gælde for de affaldsanlæg, der betjener udvindingsindustrien, med hensyn til placering, ledelse, kontrol, lukning samt forebyggende foranstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger mod enhver trussel mod miljøet såvel på kort som på lang sigt, herunder navnlig foranstaltninger mod forurening af grundvandet som følge af perkolatnedsivning i jorden.

(20)

Det er nødvendigt præcist at definere affaldsanlæg i kategori A, der anvendes til bortskaffelse af affald fra udvindingsindustrien, idet der tages hensyn til de potentielle virkninger af eventuel forurening under driften af sådanne anlæg eller ved et uheld med udslip af affald herfra.

(21)

Affald, der redeponeres i tomme brud med henblik på disses rehabilitering eller til anlægsformål, der har relation til mineraludvindingsprocessen, eksempelvis anlæg eller vedligeholdelse i tomme brud af adgangsveje for maskiner, ramper, afstivninger, sikkerhedsbarrierer eller volde skal også være omfattet af visse krav, således at overfladevand og grundvand beskyttes, affaldet gøres stabilt, og der sikres passende overvågning, efter at disse aktiviteter er ophørt. Dette affald bør derfor ikke være omfattet af kravene i dette direktiv, som udelukkende vedrører »affaldsanlæg«, bortset fra dem, der er nævnt i den specifikke bestemmelse om tomme brud.

(22)

For at sikre, at anlæg til bortskaffelse af affald fra udvindingsindustrien bygges og vedligeholdes på forsvarlig måde, bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at konstruktion, placering og ledelse af sådanne affaldsanlæg forestås af teknisk kompetente personer. Det er nødvendigt at sikre, at driftsherrer og personale har et uddannelses- og kundskabsniveau, som giver dem den fornødne kompetence. Herudover bør de kompetente myndigheder sikre sig, at driftsherrerne træffer passende foranstaltninger ved bygning og vedligeholdelse af nye affaldsanlæg og ved udvidelse eller ændring af bestående anlæg, herunder i tidsrummet efter lukning.

(23)

Det er nødvendigt at fastlægge overvågningsprocedurer under driften og efter lukningen af affaldsanlæg. Der bør fastsættes en periode efter lukning af affaldsanlæg for overvågning og kontrol af anlæg i kategori A, der står i forhold til den risiko, det enkelte anlæg udgør, på samme måde som det kræves i direktiv 1999/31/EF.

(24)

Det er nødvendigt at definere, hvornår og hvordan anlæg for affald fra udvindingsindustrien bør lukkes, og fastsætte driftsherrens forpligtelser og ansvar i tiden efter lukningen.

(25)

Medlemsstaterne bør kræve, at driftsherrerne i udvindingsindustrien anvender overvågning og administrativ kontrol til at forhindre vand- og jordforurening og identificere mulig miljø- eller sundhedsbelastning fra deres affaldsanlæg. Desuden bør deponering af affald i ethvert vandområde finde sted i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (13), således at vandforureningen bliver mindst mulig. Endvidere bør koncentrationen af cyanid og cyanidforbindelser i tailingsdamme hos nogle udvindingsvirksomheder, på grund af disse stoffers skade- og giftvirkninger, bringes ned på det lavest mulige niveau ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik. For at forhindre sådanne skade- og giftvirkninger bør der således fastsættes passende tærskelværdier for koncentrationen af disse stoffer, som under alle omstændigheder skal være i overensstemmelse med de specifikke krav i dette direktiv.

(26)

Driftsherren for et anlæg for affald fra udvindingsindustrien bør pålægges at stille finansiel sikkerhed eller tilsvarende efter procedurer, som medlemsstaterne træffer afgørelse om, så det sikres, at alle de forpligtelser, som følger af tilladelsen, også i forbindelse med lukningen og i perioden efter lukning, opfyldes. Sikkerheden bør være tilstrækkelig til at dække omkostningerne ved, at en eller flere behørigt kvalificerede og uafhængige tredjeparter rehabiliterer anlægsområdet. Det er også nødvendigt, at sikkerhedsstillelsen foreligger, inden deponering på affaldsanlægget påbegyndes, og at den justeres regelmæssigt. I overensstemmelse med forureneren betaler-princippet og bestemmelserne i Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og genopretning af miljøskader (14), er det vigtigt at præcisere, at en driftsherre for et anlæg for affald fra udvindingsindustrien er ansvarlig for miljøskader eller overhængende fare herfor, som skyldes hans virksomhed.

(27)

Ved drift af affaldsanlæg i udvindingsindustrien, der kan påregnes at få væsentlige grænseoverskridende virkninger på miljøet og deraf følgende risici for menneskers sundhed på en anden medlemsstats område, bør der forefindes en fælles procedure til fremme af samråd mellem nabolande. Formålet er at sikre passende udveksling af oplysninger mellem myndighederne, og at offentligheden informeres behørigt om affaldsanlæg, som kan få negative følger for miljøet i denne anden medlemsstat.

(28)

Medlemsstaterne bør sørge for, at de kompetente myndigheder indfører en effektiv ordning for inspektioner eller andre kontrolforanstaltninger rettet mod anlæg til affald fra udvindingsindustrien. Uden at driftsherrens forpligtelser i henhold til driftstilladelsen berøres, bør det, inden deponering påbegyndes, ved inspektion kontrolleres, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt. Herudover bør medlemsstaterne sikre, at driftsherrerne og deres efterfølgere fører løbende journaler for sådanne affaldsanlæg, og at driftsherrerne videregiver oplysninger om affaldsanlæggets tilstand og drift til deres efterfølgere.

(29)

Medlemsstaterne bør sende Kommissionen regelmæssige beretninger om gennemførelsen af dette direktiv, herunder oplysninger om uheld og næsten-uheld. På grundlag af disse indberetninger aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet.

(30)

Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for overtrædelse af dette direktivs bestemmelser og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

(31)

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes en fortegnelse over nedlukkede affaldsanlæg, der befinder sig på deres område, og som har alvorlige miljøskadelige virkninger, eller som potentielt kan blive en alvorlig trussel mod menneskers sundhed og miljøet på kort eller mellemlang sigt.

(32)

Kommissionen bør sørge for passende udveksling af videnskabelige og tekniske oplysninger om, hvordan en opgørelse over nedlukkede anlæg etableres på medlemsstatsplan, og om udvikling af metoder, der kan hjælpe medlemsstaterne med at efterkomme dette direktiv i forbindelse med rehabilitering af lukkede affaldsanlæg. Der bør også sikres udveksling af oplysninger i og mellem medlemsstaterne om den bedste tilgængelige teknik.

(33)

Dette direktiv kan være et nyttigt redskab, når det skal undersøges, om projekter, der modtager fællesskabsmidler som et led i udviklingsstøtte, omfatter de nødvendige foranstaltninger til så vidt muligt at forebygge eller mindske eventuelle negative indvirkninger på miljøet. En sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med traktatens artikel 6, navnlig for så vidt angår integrering af miljøbeskyttelseskrav i Fællesskabets politik inden for udviklingssamarbejde.

(34)

Målet for dette direktiv, nemlig bedre håndtering af affald fra udvindingsindustrien, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, da uhensigtsmæssig håndtering af sådant affald kan føre til grænseoverskridende forurening. Ifølge forureneren betaler-princippet bør der bl.a. tages hensyn til miljøskader forårsaget af affald fra udvindingsindustrien, og det forhold, at dette princip ikke anvendes på samme måde i medlemsstaterne, kan betyde, at de økonomiske beslutningstagere pålægges forskellige finansielle byrder. Indbyrdes afvigelser mellem medlemsstaternes foranstaltninger til håndtering af affald fra udvindingsindustrien forringer samtidig muligheden for at nå målet om at sikre et mindsteniveau for sikker og ansvarlig håndtering af dette affald og maksimere nyttiggørelsen heraf i hele Fællesskabet. Da dette direktivs mål har et sådant omfang og sådanne virkninger, at det bedst kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i samme artikel går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(35)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (15).

(36)

Der bør gives regler for driften af de affaldsanlæg, der findes på tidspunktet for gennemførelsen af dette direktiv, med henblik på, at der inden for en nærmere fastsat frist træffes de nødvendige foranstaltninger for deres tilpasning til kravene i dette direktiv.

(37)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (16) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

a)

affald, der opstår i forbindelse med efterforskning efter, udvinding og oparbejdning af mineralressourcer samt ved stenbrudsdrift, men som ikke er knyttet direkte til disse aktiviteter

b)

affald fra offshore-efterforskning, udvinding og oparbejdning af mineralressourcer

c)

injektion af vand og reinjektion af grundvand, der er pumpet op, jf. artikel 11, stk. 3, litra j), første og andet led, i direktiv 2000/60/EF, for så vidt den nævnte artikel tillader det.

1)

»affald«: det samme som i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF

2)

»farligt affald«: det samme som i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald (17)

3)

»inert affald«: affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer. Inert affald er hverken opløseligt eller brændbart eller på anden måde fysisk eller kemisk reaktivt; det er ikke bionedbrydeligt og har ingen negativ indflydelse på andet materiale, det kommer i berøring med, på en sådan måde, at det sandsynligvis vil medføre forurening af miljøet eller skade menneskers sundhed. Affaldets samlede perkolatafgivelse og indhold af forurenende stoffer og perkolatets økotoksicitet skal være af ubetydeligt omfang og må navnlig ikke bringe overfladevandets og/eller grundvandets kvalitet i fare

4)

»ikke-forurenet jord«: jord, der er fjernet fra det øverste jordlag i forbindelse med udvindingsaktiviteter, og som ikke anses for forurenet i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor anlægsstedet befinder sig, og til fællesskabslovgivningen

5)

»mineralressource« eller »mineral«: en naturlig forekomst i jordskorpen af et organisk eller uorganisk stof såsom energibrændstoffer, metalmalme, industri- og byggemineraler, men ikke vand

6)

»udvindingsindustrien«: alle virksomheder og foretagender, der tager del i udvinding af mineralressourcer på jordoverfladen eller i undergrunden i erhvervsmæssigt øjemed herunder udvinding ved boring, eller oparbejdning af det udvundne materiale

7)

»off-shore«: det hav- og havbundsområde, der strækker sig udad fra middellavvandsmærket

8)

»oparbejdning«: behandling af mineralressourcer, herunder drift af stenbrud, ved hjælp af en eller flere mekaniske, fysiske, biologiske, termiske eller kemiske processer med henblik på udvinding af mineralet, herunder deling, sortering, separation og udvaskning; fornyet behandling af tidligere affald er omfattet af definitionen, men ikke udsmeltning, termiske fremstillingsprocesser og/eller metallurgiske operationer

9)

»tailings«: det faste affald eller slam, der bliver tilovers efter oparbejdning af malmen ved separationsprocesser (f.eks. knusning, formaling, sortering, flotation og andre fysisk/kemiske teknikker), hvorved de værdifulde mineraler isoleres fra det mindre værdifulde stenmateriale

10)

»dynge«: et anlæg til deponering af fast affald på jordoverfladen

11)

»dæmning«: en konstruktion, der tilbageholder eller omslutter vand og affald i en dam

12)

»dam«: et naturligt eller kunstigt anlæg til deponering af finkornet affald, normalt tailings, sammen med varierende mængder frit vand, som stammer fra oparbejdning af mineralressourcer og fra rensning og recirkulering af procesvand

13)

»cyanid dissocierbart med svag syre«: cyanider og cyanidforbindelser, der dissocieres med svag syre ved et nærmere fastlagt pH

14)

»perkolat«: enhver væske, der siver gennem deponeret affald og ledes ud fra eller forefindes i et affaldsanlæg, herunder forurenet drænvand, og som kan skade miljøet, hvis den ikke behandles

15)

»affaldsanlæg«: et område, der er udpeget til akkumulering eller deponering af udvindingsaffald, fast eller flydende, opløst eller opslæmmet, med følgende tidsmæssige begrænsninger:

Til sådanne anlæg medregnes dæmninger og andre konstruktioner, der skal indeholde, tilbageholde, indeslutte eller på anden måde afgrænse et sådant anlæg, samt bl.a. dynger og damme, men ikke tomme brud, hvori der placeres affald efter udvinding af mineralet med henblik på rehabilitering eller til anlægsformål

16)

»større uheld«: en hændelse på et anlæg i en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv, som fører til, at sundhed og/eller miljø bringes i alvorlig fare, enten umiddelbart eller på længere sigt, under en operation med affaldshåndtering på selve anlægsstedet eller uden for

17)

»farligt stof«: stoffer, blandinger og præparater som er farlige ifølge definitionen i direktiv 67/548/EØF (18) eller direktiv 1999/45/EF (19)

18)

»bedste tilgængelige teknik«: det samme som i artikel 2, nr. 11), i direktiv 96/61/EF

19)

»recipientvand«: overfladevand, grundvand, overgangsvande og kystvand som defineret i henholdsvis artikel 2, nr. 1), 2), 6) og 7), i direktiv 2000/60/EF

20)

»rehabilitering«: behandling af det landområde, der påvirkes af et affaldsanlæg, på en sådan måde, at det bringes tilbage til en tilfredsstillende tilstand med hensyn til bl.a. jordbundskvalitet, dyre- og planteliv, naturlige levesteder, ferskvandssystemer, landskab og anvendelsesmuligheder

21)

»efterforskning«: søgning efter mineralforekomster af økonomisk værdi, herunder prøveudtagning, bulkprøveudtagning, boring og udgravning, bortset fra arbejder, der er nødvendige for udviklingen af sådanne forekomster, samt aktiviteter, der er direkte forbundet med en eksisterende udvinding

22)

»offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, foreninger, organisationer eller grupper heraf

23)

»den berørte offentlighed«: den del af offentligheden, der påvirkes eller må formodes at blive påvirket af, eller som har en interesse i beslutningsprocessen på miljøområdet i artikel 6 og 7 i dette direktiv; i forbindelse med denne definition anses en sådan interesse at foreligge for ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav i henhold til den nationale lovgivning

24)

»driftsherre«: den fysiske eller juridiske person, der har ansvaret for håndtering af udvindingsaffald ifølge den nationale lovgivning i den medlemsstat, som affaldet håndteres i, såvel i forbindelse med midlertidig oplagring af udvindingsaffald som i driftsfasen og i perioden efter lukning

25)

»affaldsindehaver«: producenten af udvindingsaffaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af affaldet

26)

»kompetent person«: en fysisk person, som er i besiddelse af den nødvendige tekniske viden og erfaring, jf. lovgivningen i den medlemsstat, hvor personen har sine aktiviteter, til at opfylde de forpligtelser, der følger af dette direktiv

27)

»kompetent myndighed«: den eller de myndigheder, medlemsstaten udpeger som ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af dette direktiv

28)

»anlægssted«: hele det landområde på et bestemt geografisk sted, som en driftsherre har ledelsesmæssig kontrol over

29)

»væsentlig ændring«: en ændring i et affaldsanlægs struktur eller drift, der efter den kompetente myndigheds vurdering kan få betydelige negative virkninger for menneskers sundhed eller miljøet.

a)

at forhindre eller begrænse affaldsproduktionen og dens skadevirkninger, især ved, at der tages hensyn til:

b)

at fremme nyttiggørelse af udvindingsaffald ved genvinding, genanvendelse eller udnyttelse, hvis dette kan gøres miljømæssigt forsvarligt i overensstemmelse med gældende EF-miljønormer samt de relevante krav i dette direktiv

c)

at garantere sikker bortskaffelse af udvindingsaffald på kort og lang sigt, navnlig ved under konstruktionsfasen at tage hensyn til håndtering under et affaldsanlægs drift og efter dets lukning og ved at vælge en konstruktion, der kun kræver ringe og om muligt ingen overvågning, kontrol og forvaltning af det nedlukkede affaldsanlæg.

a)

i givet fald den foreslåede klassificering af affaldsanlægget i overensstemmelse med kriterierne i bilag III:

b)

en specificering af affaldet i overensstemmelse med bilag II og et skøn over den samlede udvindingsaffaldsmængde, der produceres i driftsfasen

c)

en beskrivelse af den aktivitet, hvorved affaldet opstår, og af en eventuel efterfølgende behandling af affaldet

d)

en beskrivelse af, hvilke skader på sundhed og miljø deponering af affaldet kan afstedkomme, og hvilke forebyggende foranstaltninger der skal træffes med henblik på at begrænse miljøpåvirkningen under driften og efter nedlukningen mest muligt, jf. også aspekterne i artikel 11, stk. 2, litra a), b), d) og e)

e)

forslag til kontrol- og overvågningsprocedurer, jf. artikel 10 (når det er relevant) og artikel 11, stk. 2, litra c)

f)

forslag til plan for procedurer for lukning, herunder rehabilitering, procedurer og overvågning efter lukning, jf. artikel 12

g)

foranstaltninger til forebyggelse eller minimering af forringet vandtilstand og luft- og jordforurening, jf. artikel 13.

a)

at bringe større uheld og andre hændelser under kontrol, således at deres virkninger mindskes, især at skader på sundhed og miljø begrænses

b)

at gennemføre foranstaltninger til beskyttelse af sundhed og miljø mod virkningerne af større uheld og andre hændelser

c)

at give offentligheden og de berørte instanser og myndigheder i området de nødvendige oplysninger

d)

at rehabilitere, genoprette og rense miljøet efter et større uheld.

a)

driftsherrens identitet

b)

forslag til placering af affaldsanlægget samt eventuelle alternative placeringer

c)

affaldshåndteringsplanen som omhandlet i artikel 5

d)

passende ordninger i form af en finansiel sikkerhed eller tilsvarende, jf. artikel 14

e)

de oplysninger, som gives af driftsherren i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 85/337/EØF (20), når der i henhold til samme direktiv kræves en vurdering af indvirkningen på miljøet.

a)

driftsherren opfylder de relevante krav i dette direktiv

b)

affaldshåndteringen ikke direkte strider mod eller på anden måde hindrer gennemførelsen af den eller de relevante affaldshåndteringsplaner, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 75/442/EØF.

—

hvis der er afgørende ændringer i driften af affaldsanlægget eller det deponerede affald

—

på grundlag af de overvågningsresultater, der indberettes af driftsherren i medfør af artikel 11, stk. 3, eller de kontroller, der foretages i medfør af artikel 17

—

i lyset af udvekslingen af oplysninger om væsentlige ændringer med hensyn til den bedste tilgængelige teknik i medfør af artikel 21, stk. 3.

a)

ansøgningen om tilladelse

b)

oplysning om, at en beslutning vedrørende en ansøgning om tilladelse er omfattet af samråd mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 16, hvis dette er tilfældet

c)

nærmere oplysninger om de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for beslutningen, dem, som der kan indhentes relevante oplysninger fra, og dem, som bemærkninger og spørgsmål kan stiles til, samt nærmere oplysninger om tidsfristerne for indsendelse af bemærkninger og spørgsmål

d)

de mulige beslutningers art

e)

nærmere oplysninger om forslaget om ajourføring af en tilladelse eller af betingelserne for en tilladelse

f)

omtrentligt hvornår og hvor, eller hvordan, de relevante oplysninger bliver givet

g)

nærmere oplysninger om, hvordan deltagelse af offentligheden er tilrettelagt, jf. stk. 7.

a)

i overensstemmelse med den nationale lovgivning de vigtigste rapporter og udtalelser, der var tilgået de kompetente myndigheder på det tidspunkt, hvor offentligheden blev underrettet som anført i stk. 1

b)

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (21), alle oplysninger ud over de i stk. 1 nævnte, som er relevante for beslutningen i overensstemmelse med artikel 7 i nærværende direktiv, og som først er blevet tilgængelige efter, at offentligheden er underrettet som anført i stk. 1 i nærværende artikel.

a)

beslutningens indhold, herunder en kopi af tilladelsen

b)

de grunde og betragtninger, der ligger til grund for beslutningen.

1)

at sikre udvindingsaffaldets stabilitet, jf. tilsvarende artikel 11, stk. 2

2)

at forhindre forurening af jord, overfladevand og grundvand, jf. tilsvarende artikel 13, stk. 1 og 3

3)

at sikre, at udvindingsaffaldet overvåges, jf. tilsvarende artikel 12, stk. 4 og 5.

a)

at anlægget er hensigtsmæssigt placeret under særlig hensyntagen til geologiske, hydrologiske, hydrogeologiske, seismiske og geotekniske forhold og således udformet, at forudsætningerne på kort og lang sigt for forebyggelse af forurening af jord, luft, grundvand og overfladevand er til stede under særlig hensyntagen til direktiv 76/464/EØF (22), 80/68/EØF (23) og 2000/60/EF, at forurenet vand og perkolat kan opsamles effektivt, når og hvis det kræves ifølge tilladelsen, og at vand- og vinderosion reduceres til et rimeligt omfang i den udstrækning, dette er teknisk muligt og økonomisk rimeligt

b)

at anlægget opføres, forvaltes og vedligeholdes på en sådan måde, at det er fysisk stabilt, at jord, luft, overfladevand og grundvand ikke forurenes på kort og lang sigt, og at skader på landskabet begrænses mest muligt

c)

at der er lagt passende planer og taget passende skridt til, at anlægget regelmæssigt overvåges og tilses af kompetente personer, og at der skrides ind, hvis der er tegn på ustabilitet eller forurening af vand eller jord

d)

at der er taget passende skridt til rehabilitering af landområdet og lukning af affaldsanlægget

e)

at der er taget passende skridt vedrørende affaldsanlægget for perioden efter lukning.

a)

de relevante betingelser i tilladelsen er opfyldt

b)

der er givet tilladelse fra den kompetente myndighed efter anmodning fra driftsherren

c)

den kompetente myndighed træffer begrundet beslutning herom.

a)

at alle anlægsstrukturer overvåges og bevares, og at kontrol- og måleapparatur konstant er klar til brug

b)

at eventuelle overløbskanaler og afløb holdes rene og ryddede.

a)

at evaluere det deponerede affalds potentiale for perkolatproduktion, herunder også perkolatets indhold af forureningsstoffer, såvel under anlæggets drift som efter lukningen, og beregne anlæggets vandbalance

b)

at forebygge eller at minimere perkolatproduktion, og at affaldet forurener jord samt overfladevand og grundvand

c)

at behandle opsamlet forurenet vand og perkolat fra anlægget, så det opnår en sådan kvalitet, at det kan udledes.

a)

at alle forpligtelser ifølge den tilladelse, der er udstedt i henhold til dette direktiv, herunder forskrifter vedrørende tidsrummet efter lukning, opfyldes

b)

at der på ethvert tidspunkt er midler til rådighed til rehabilitering af området.

a)

affaldsanlæggets forventede miljøpåvirkninger med særlig hensyntagen til anlæggets kategori, affaldets specifikationer og det rehabiliterede landområdes fremtidige anvendelse

b)

en forudsætning om, at uafhængige og velkvalificerede tredjeparter kan bedømme og udføre eventuelt påkrævet rehabiliteringsarbejde.

a)

gennemførelse af artikel 20

b)

rehabilitering af de lukkede affaldsanlæg, der er udpeget i henhold til artikel 20, således at de opfylder kravene i artikel 4. Metoderne skal give mulighed for opstilling af de mest hensigtsmæssige procedurer for risikovurdering og afhjælpende foranstaltninger, når der henses til de meget forskellige geologiske, hydrogeologiske og klimatologiske forhold i Europa.

a)

harmonisering og regelmæssig fremsendelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 5, og artikel 12, stk. 6

b)

gennemførelse af artikel 13, stk. 5, herunder de tekniske krav vedrørende definitionen af cyanid dissocierbart med svag syre og metoden til måling heraf

c)

tekniske retningslinjer for beregning af den finansielle sikkerhed, jf. artikel 14, stk. 2

d)

tekniske retningslinjer for kontrol, jf. artikel 17

e)

færdiggørelse af de tekniske krav til specificering af affald i bilag II

f)

fortolkning af definitionen i artikel 3, nr. 3

g)

fastlæggelse af kriterierne for klassificering af affaldsanlæg i bilag III

h)

fastlæggelse af de harmoniserede prøveudtagningsstandarder og analysemetoder, som er nødvendige for den tekniske gennemførelse af direktivet.

—

der ophørte med at modtage affald før den ... (31)

—

er ved at afslutte lukningsprocedurerne i henhold til gældende fællesskabslovgivning eller -programmer eller national lovgivning eller nationale programmer, der er godkendt af den kompetente myndighed, og

—

som reelt vil være lukket senest den 31. december 2010.

12.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 172/26

(1)

I henhold til traktaten kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter med henblik på at forbedre især arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Det skal i disse direktiver undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

(2)

I henhold til Kommissionens meddelelse om dens handlingsprogram om gennemførelsen af fællesskabspagten om de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder bør der indføres minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser. I september 1990 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om dette handlingsprogram (4), hvori det blandt andet opfordrede Kommissionen til at udarbejde et særdirektiv om de risici, der er forbundet med støj, vibrationer og alle andre fysiske agenser på arbejdspladsen.

(3)

Som et første skridt vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (5). Derefter vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 6. februar 2003 direktiv 2003/10/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (6). Derefter vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den 29. april 2004 direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (7).

(4)

Det anses nu for nødvendigt at indføre foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne mod de risici, der er forbundet med optisk stråling, på grund af dens virkninger på arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, navnlig skade på øjne og hud. Disse foranstaltninger skal ikke blot sikre den enkelte arbejdstagers sundhed og sikkerhed, men ligeledes bidrage til fastlæggelse af et minimumsbeskyttelsesniveau for alle arbejdstagere i Fællesskabet, således at en eventuel konkurrenceforvridning undgås.

(5)

Dette direktiv opstiller minimumsforskrifter, så medlemsstaterne har mulighed for at opretholde eller vedtage strengere bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagerne, navnlig fastsættelse af lavere eksponeringsgrænseværdier. Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke berettige til tilbageskridt i forhold til de nuværende forhold i de enkelte medlemsstater.

(6)

Et system til beskyttelse mod sundhedsfarerne ved optisk stråling bør uden unødige detaljer begrænses til en fastsættelse af de mål, der skal nås, de principper, der skal overholdes, og de grundlæggende værdier, der skal anvendes, for at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre minimumsforskrifterne på en ensartet måde.

(7)

En begrænsning af eksponeringen for optisk stråling gennemføres mest effektivt ved iværksættelse af forebyggende foranstaltninger ved planlægningen af arbejdspladserne og gennem valget af arbejdsudstyr, -fremgangsmåde og -metoder, således at risici fortrinsvis nedsættes ved kilden. Bestemmelser om arbejdsmetoder og -udstyr bidrager således til beskyttelsen af de arbejdstagere, der anvender dem. I overensstemmelse med de generelle forebyggelsesprincipper i artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (8) skal foranstaltninger til kollektiv beskyttelse vedtages frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

(8)

Arbejdsgiverne bør tilpasse sig den tekniske udvikling og den videnskabelige viden for så vidt angår risici i forbindelse med eksponering for optisk stråling med henblik på at forbedre beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

(9)

Eftersom dette direktiv er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, finder nævnte direktiv anvendelse på spørgsmål vedrørende arbejdstagernes eksponering for optisk stråling, dog med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i dette særdirektiv.

(10)

Dette direktiv er et konkret led i gennemførelsen af den sociale dimension inden for det indre marked.

(11)

En supplerende strategi der både fremmer princippet om bedre lovgivning og sikrer et højt beskyttelsesniveau kan opfyldes, hvis produkter, der fremstilles af fabrikanter af optiske strålingskilder og tilhørende udstyr, overholder harmoniserede standarder udarbejdet med henblik på at beskytte brugeres sundhed og sikkerhed mod de risici, der er forbundet med sådanne produkter. Det er derfor ikke nødvendigt for arbejdsgiverne at gentage de målinger og beregninger, som fabrikanten allerede har foretaget, for at undersøge, om de opfylder de vigtigste sikkerhedskrav til et sådant udstyr som fastsat i de relevante fællesskabsdirektiver.

(12)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(13)

Overholdelse af eksponeringsgrænseværdierne bør sikre et højt beskyttelsesniveau vedrørende sundhedsvirkninger, der kan skyldes eksponering for optisk stråling. Eftersom anvendelsen af eksponeringsgrænseværdier og tekniske foranstaltninger ikke skønnes hensigtsmæssig i tilfælde af eksponering for naturlige optiske strålingskilder, er forebyggende foranstaltninger, herunder information og uddannelse af arbejdstagere, afgørende for vurderingen af risikoen og mindskelsen af risiciene ved soleksponering.

(14)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (10) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne, og offentliggøre dem —

a)

optisk stråling: enhver elektromagnetisk stråling i bølgelængdeområdet mellem 100 nm og 1 mm. Spektret af optisk stråling opdeles i ultraviolet stråling, synlig stråling og infrarød stråling:

b)

laser (light amplification by stimulated emission of radiation — lysforstærkning ved hjælp af stimuleret strålingsemission): enhver anordning, som primært ved hjælp af kontrolleret stimuleret emission kan bringes til at frembringe eller forstærke elektromagnetisk stråling i bølgelængdeområdet for optisk stråling

c)

laserstråling: optisk stråling fra en laser

d)

ikke-kohærent stråling: optisk stråling, bortset fra laserstråling

e)

eksponeringsgrænseværdier: grænser for eksponering for optisk stråling, som er direkte baseret på kendte sundhedsvirkninger og biologiske betragtninger. Overholdelse af disse grænseværdier vil sikre, at arbejdstagere, som eksponeres for kunstige kilder til optisk stråling, er beskyttet mod alle kendte sundhedsskadelige virkninger

f)

irradians (E) eller effekttæthed: effekten af den indfaldende stråling på en flade pr. arealenhed, udtrykt i watt pr. kvadratmeter (W m-2)

g)

strålingseksponering (H): integralet af irradiansen over tiden udtrykt i joule pr. kvadratmeter (J m-2 )

h)

radians (L): den udstrålede effekt pr. rumvinkelenhed pr. arealenhed udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian (W m-2 sr-1)

i)

niveau: den kombination af irradians, strålingseksponering og radians, som en arbejdstager eksponeres for.

a)

niveau, bølgelængdeområde og varighed for så vidt angår eksponeringen for kunstige kilder til optisk stråling

b)

eksponering for naturlige kilder til optisk stråling

c)

de i nærværende direktivs artikel 3 omhandlede eksponeringsgrænseværdier

d)

enhver effekt af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for arbejdstagere, der tilhører særlig følsomme risikogrupper

e)

enhver mulig effekt for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed som følge af, at der på arbejdsstedet er en reaktion mellem optisk stråling og fotosensibiliserende kemiske stoffer

f)

enhver indirekte effekt såsom midlertidig blænding, eksplosion eller brand

g)

muligheden for i stedet at anvende udstyr, som er udformet med henblik på at begrænse niveauet af eksponering for optisk stråling

h)

relevant information, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrol, herunder offentliggjort information, i det omfang det er muligt

i)

flere kilder til eksponering for optisk stråling

j)

en klassificering gældende for en laser som defineret i overensstemmelse med den relevante IEC-standard, og i forbindelse med kunstige kilder, der kan forventes at forvolde lignende skader som en laser af klasse 3B eller 4, i enhver tilsvarende klassificering

k)

oplysninger fra fabrikanterne af optiske strålingskilder og tilhørende arbejdsudstyr i henhold til de relevante EF-direktiver.

a)

andre arbejdsmetoder, der begrænser risikoen i forbindelse med optisk stråling

b)

valg af arbejdsudstyr, der i mindre omfang udsender optisk stråling, under hensyn til det arbejde, der skal udføres

c)

tekniske foranstaltninger til at reducere emissionen af optisk stråling, herunder hvor det er nødvendigt brug af blokeringsanordninger, afskærmning eller lignende mekanismer til sundhedsbeskyttelse

d)

passende planer for vedligeholdelse af arbejdsudstyr, arbejdssteder og arbejdspladssystemer

e)

arbejdsstedernes og arbejdspladsernes udformning og indretning

f)

begrænsning af eksponeringens varighed og niveau

g)

tilgængeligheden af passende personlige værnemidler

h)

den brugsanvisning, der er udarbejdet af fabrikanten af udstyret, hvis dette er omfattet af de relevante fællesskabsdirektiver.

a)

de foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærværende direktiv

b)

eksponeringsgrænseværdier og de dermed forbundne potentielle risici

c)

resultatet af de vurderinger, målinger og/eller beregninger af niveauet af eksponering for optisk stråling, der foretages i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 4, sammen med en forklaring af deres betydning og de potentielle risici

d)

hvordan sundhedsskadelige virkninger af eksponering opdages, og hvordan de skal anmeldes

e)

hvornår arbejdstagerne har ret til helbredskontrol

f)

sikker arbejdspraksis, der kan begrænse risici som følge af eksponering mest muligt

g)

korrekt anvendelse af personlige værnemidler.

a)

skal lægen eller en anden kvalificeret person underrette arbejdstageren om det resultat, der vedrører denne personligt. Arbejdstageren skal navnlig modtage oplysninger og råd om enhver helbredskontrol, som vedkommende bør gennemgå efter eksponeringens ophør

b)

underrettes arbejdsgiveren om alle væsentlige resultater af helbredskontrollen under hensyntagen til kravet om beskyttelse af personlige helbredsoplysninger

c)

skal arbejdsgiveren:

a)

vedtagelsen af direktiver om teknisk harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr og/eller arbejdssteder

b)

den tekniske udvikling, ændringer i de mest relevante harmoniserede europæiske standarder eller internationale specifikationer og nye videnskabelige resultater vedrørende erhvervsmæssig eksponering for optisk stråling