Konventionen, der blev indgået i Bern den 19. september 1979, har til formål at fremme samarbejdet mellem signatarstaterne for at bevare vilde dyr og planter samt deres naturlige levesteder og beskytte de migrerende arter.
Aftalen blev indgået på vegne af Det Europæiske Fællesskab (nu EU) med afgørelsen.

HOVEDPUNKTER

EU er en kontraherende part i konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr samt naturlige levesteder.
Vilde dyr og planter udgør en naturarv af stor værdi, der skal bevares og overleveres til fremtidige generationer. Udover nationale beskyttelsesprogrammer mener parterne i konventionen, at der bør etableres et samarbejde på europæisk plan.
Parterne forpligter sig til at:
- fremme den nationale politik til beskyttelse af vilde dyr, vilde planter og naturlige levesteder
- indarbejde beskyttelse af vilde dyr og planter i politik om national planlægning, udvikling og miljø
- fremme undervisning og udbrede almindelig oplysning om nødvendigheden af at beskytte arter af vilde dyr og planter, samt deres levesteder.
Parterne er enige om at træffe passende lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at beskytte de vilde plantearter, der er anført i bilag I (strengt beskyttede plantearter). Konventionen forbyder forsætlig plukning, indsamling, afskæring eller oprivning af sådanne planter.
Der skal også vedtages passende lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger til at beskytte de vilde dyrearter, der er anført i bilag II (strengt beskyttede dyrearter). Følgende er forbudt:
- alle former for forsætlig indfangning og fangenskabshold samt forsætlig ihjelslagning
- forsætlig skade på eller ødelæggelse af yngle- og rastepladser
- forsætlig forstyrrelse af vilde dyr, i særdeleshed i perioder, hvor de yngler, udviser yngelpleje og overvintrer
- forsætlig ødelæggelse eller fjernelse af æg i naturen eller opbevaring af disse æg
- besiddelse af og indenlandsk handel med disse dyr, levende eller døde, herunder udstoppede dyr og enhver del eller produkt heraf.
Enhver udnyttelse af de vilde dyrearter, som er anført i bilag III (beskyttede dyrearter), skal reguleres med henblik på at forebygge, at bestandene bliver truet (midlertidigt eller lokalt forbud mod udnyttelse, regulering af transport eller salg osv.). Parterne forbyder anvendelsen af ikke-selektive fangst- og drabsmetoder, som vil kunne medføre, at en art forsvinder eller forstyrres alvorligt.
Konventionen indeholder en liste over undtagelser til ovenstående:
- for at beskytte dyr og planter
- for at forhindre alvorlig skade på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom
- af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed, sikkerheden for luftfarten eller andre offentlige interesser, der må gå forud
- med henblik på forskning og undervisning, genoprettelse af en bestand og for det nødvendige opdræt
- for på strengt kontrollerede betingelser at tillade indsamling, fangenskabshold eller anden fornuftig udnyttelse af visse vilde dyr og planter i mindre antal.
De kontraherende parter påtager sig at samordne deres bestræbelser for at beskytte de vandrende arter, der er anført i bilag II og III, hvis udbredelsesområde strækker sig ind over deres landegrænser.
Der nedsættes et stående udvalg, der er ansvarligt for at følge anvendelsen af denne konvention.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Bern-konventionen trådte i kraft den 6. juni 1982.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Bern-konventionen (Europarådet).

HOVEDDOKUMENTER

Konvention om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (EFT L 38 af 10.2.1982, s. 3-32).

Rådets afgørelse 82/72/EØF af 3. december 1981 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen) (EFT L 38 af 10.2.1982 s. 1-2).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets afgørelse 98/746/EF af 21. december 1998 om godkendelse på Fællesskabets vegne af den ændring af bilag II og III til Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder, der vedtoges på det syttende møde i Det Stående Udvalg for konventionen (EFT L 358 31.12.1998, s. 114).

seneste ajourføring 15.05.2020

Top

All