En fælles immigrationspolitik for Europa

Der er behov for at den fælles europæiske immigrationspolitik har en fleksibel struktur, der tager hensyn til de individuelle situationer i landene i Den Europæiske Union (EU) og udføres i samarbejde mellem EU-landene og EU’s institutioner. Denne meddelelse fremfører 10 principper, som den fælles politik vil blive baseret på, samt de nødvendige forholdsregler for at udføre disse principper. Deres formål er at sikre, at legal immigration bidrager til EU’s socioøkonomiske udvikling, at EU-landenes vedtægter koordineres, at samarbejde med ikke-EU-lande udvikles yderligere, og at illegal immigration og ulovlig handel med mennesker håndteres effektivt.

DOKUMENT

Meddelelse fra EU-Kommissionen til EU-Parlamentet, det Europæiske Råd, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af den 17. juni 2008 – En fælles immigrationspolitik for Europa: Principper, handlinger og værktøjer [COM(2008) 359 endelig version – ikke udgivet i den officielle journal].

SAMMENFATNING

Denne meddelelse fremfører 10 fælles principper med konkrete forholdsregler for deres udførelse, på basis af hvilken den fælles europæiske immigrationspolitik vil blive formuleret. For at opnå en koordineret og integreret indfaldsvinkel til immigration er disse principper indordnet i henhold til de tre hovedemner i Den Europæiske Unions (EU’s) politik, dvs. velstand, solidaritet og sikkerhed.

Den fælles immigrationspolitik vil blive udført i fællesskab mellem EU-landene og EU-institutionerne. Den vil blive fulgt op regelmæssigt via en ny tilsyns- og evalueringsmekanisme, inklusive en årlig evaluering. Anbefalinger vil blive fremsat af det Europæiske Råd på basis af en rapport fra Kommissionen om immigrationssituationen på det europæiske og nationale plan.

VELSTAND: den legale immigrations bidrag til den socioøkonomiske udvikling af EU

Klare regler og lige vilkår

Den fælles immigrationspolitik bør være karakteriseret af tydelighed, gennemskuelighed og retfærdighed samt rettet mod at fremme legal immigration. På denne måde burde overførslen til statsborgere fra ikke-EU-lande af den nødvendige information angående legal adgang og ophold i EU være sikret. Desuden burde retfærdig behandling af statsborgere fra ikke-EU-lande, der bor legalt i EU, være sikret. For at realisere disse principper i praksis bør EU og EU-landene

• definere klare og gennemskuelige regler for adgang og ophold i EU
• forsyne potentielle immigranter og ansøgere med information, især om deres rettigheder og forpligtelser som EU-borgere
• yde support og assistance med hensyn til at opfylde både oprindelseslandets og destinationslandets adgangs- og opholdsbetingelser
• arbejde hen imod en fleksibel Europa-omfattende visumpolitik.

Matchende kompetencer og behov

I lyset af Lissabon-strategien bør fremmelsen af økonomisk immigration være baseret på en behovsbaseret vurdering af EU’s arbejdsmarkeder. Udvikling inden for alle niveauer af kompetence og sektorer bør ses i forhold til den videnbaserede økonomi og økonomiske vækst. Samtidig bør man tage hensyn til princippet om EU-præference, EU-landenes ret til at bestemme, hvor mange der kan bevilges adgang, samt immigranternes rettigheder. I praksis indebærer dette det følgende fra EU og EU-landene

• en vurdering af det europæiske arbejdsmarkeds behov, hvad angår krav til kompetence, i øjeblikket, på mellemlang sigt og i fremtiden (op til 2020)
• udvikling af nationale “immigrationsprofiler”, der omfatter information om arbejdsmarkedssituationen og de tilgængelige kompetencer, samt indhentning af omfattende og sammenlignelige data vedrørende immigration
• udvikling af værktøjer og fremgangsmåder, der matcher arbejdskraft, fremmelse af mekanismer der kan identificere udenlandske kvalifikationer og organisering af uddannelse i oprindelseslande
• en vurdering af det nuværende og fremtidige potentiale for iværksætteri blandt immigranter inklusive de lovgivende og operationelle rammer for etablering samt udvikling af understøttende foranstaltninger
• fremmelse af foranstaltninger til at øge beskæftigelsen blandt statsborgere fra ikke-EU-lande, hvor kvinder specielt er i fokus, samt tilvejebringelse af alternativer til illegal beskæftigelse.

Integration er nøglen til succesfuld immigration

Integration som en “to-vejs proces”, der opfylder de Fælles Grundlæggende Principper om Integration, bør fremmes. Medvirken af immigranter bør fremmes, mens social samhørighed og mulighed for forskellighed i værtssamfundene bør udvikles. For at realisere dette bør EU og EU-landene

• styrke EU’s rammer for integration
• styrke varetagelse af forskellighed og evaluering af resultaterne af EU-landenes integrationspolitik
• fremme integrationsprogrammer rettet mod nye immigranter, der ankommer
• sikre, at legale arbejdere fra ikke-EU-lande har lige mulighed for forfremmelse på arbejdsmarkedet
• benytte social sikring, der er på højde med immigranter og EU-statsborgere
• udvikle midler for at øge immigranters deltagelse i samfundet
• kaste et blik tilbage på Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring
• fortsætte med at anvende EU’s asylpolitik og samtidig udvikle foranstaltningerne yderligere, især via Ordningen for Asylmålsætninger.

SOLIDARITET: koordination mellem EU-lande og samarbejde med ikke-EU-lande

Gennemskuelighed, tillid og samarbejde

De grundlæggende faktorer for den fælles immigrationspolitik bør være princippet om solidaritet, gensidig tillid, gennemskuelighed, ansvar og en indsats, der er fælles for EU og EU-landene. Derfor bør de stræbe efter at

• forbedre udvekslingen af information for at etablere en koordineret fremgangsmåde, når det er relevant
• udvikle mekanismer, der kan holde tilsyn med indvirkningen af nationale foranstaltninger, så der opnås konsistens i EU
• etablere indbyrdes kompatible systemer for at administrere immigration mere effektivt
• tilvejebringe konsistent formidling af EU’s immigrationspolitik både internt og eksternt.

Effektiv og sammenhængende brug af tilgængelige midler

I solidaritetens navn bør de særlige udfordringer, som eksterne grænser ved visse EU-lande står over for, tages i betragtning i de finansielle rammer. Med henblik på dette bør EU og EU-landene

• fuldstændiggøre de nationale ressourcer ved hjælp af det Generelle Program for Solidaritet og Administration af Migration (2007-2013)
• understøtte udførelsen af national politik samt evnen til at reagere på ad hoc-situationer ved hjælp af mekanismerne i programmet ovenfor
• udføre fortsat evaluering vedrørende tildeling af ressourcer via programmet for EU-lande og ændre disse tildelinger, når der er behov
• videreudvikle administrationen af aktiviteter, der finansieres af både EU og nationale ressourcer for at forebygge sammentræffende handlinger.

Partnerskab med ikke-EU-lande

Immigration bør være en integreret del af EU’s eksterne politik. Samarbejde omkring alle aspekter af migrationssager bør fremmes i partnerskaber med ikke-EU-lande. For at realisere dette bør EU og EU-landene

• understøtte udviklingen af ikke-EU-landes immigrations- og asylsystemer samt lovgivende rammer
• styrke samarbejde og kapacitetsopbygning i partnerlande og udvikle mobilitetspartnerskaber omkring migration af arbejdskraft
• bruge metodiske værktøjer, der er udviklet under strukturen “Global Indfaldsvinkel til Migration”, især for at styrke samarbejdet med (potentielle) kandidatlande og garantere tilgængelighed og effektiv brug af finansielle instrumenter, der er nødvendige for at implementere denne struktur
• samarbejde med afrikanske partnere for at implementere “Rabat-processen” af 2006 samt EU’s Afrika-samarbejde omkring migration, mobilitet og beskæftigelse
• styrke samarbejdet med europæiske naboskabslande, Latinamerika, Caribien og Asien for at udvikle en fælles forståelse for migrationens udfordringer
• udvikle legale og operationelle midler for at give mulighed for cirkulær migration samt samarbejde med oprindelseslande omkring illegal immigration
• inkorporere bestemmelser vedrørende social sikring i associeringsaftaler med ikke-EU-lande.

SIKKERHED: effektiv kamp mod illegal immigration

En visumpolitik, der tjener Europas og dets partneres interesser

Med en fælles visumpolitik antages det, at det bliver lettere at give legale tilrejsende adgangstilladelse til EU, samt at intern sikkerhed øges. Visumpolitikken bør baseres på brug af ny teknologi og omfattende information, der deles mellem EU-lande. For at muliggøre dette bør EU og EU-slandene

• opsætte en fremgangsmåde på 4 niveauer med kontrol over visumansøgere på alle stadier
• bruge ensartede europæiske Schengen-visa
• benytte fælles konsulære centre til at udstede visa
• tage stilling til, om der skal benyttes en elektronisk rejsetilladelse for statsborgere fra ikke-EU-lande
• behandle visumprocedurerne mere detaljeret, særligt for langtidsvisa.

Integreret grænseadministration

Beskyttelse af Schengen-områdets integritet er af stor betydning. På denne måde antages det, at administrationen af eksterne grænser forbedres, og udviklingen af procedurer, der vedrører grænsekontrol, bør være på linje med udviklingen af toldkontrol og forebyggelse af trusler. I praksis bør EU og EU-landene

• styrke de funktionelle aspekter af Det Europæiske Agentur for Ydre Grænser (Frontex)
• etablere integrerede procedurer med hensyn til grænseadministration, der er baseret på forbedret brug af informationsteknologi og Det Syvende Rammeprogram (FP7)
• fortsætte med at udvikle Europæisk Grænseovervågningssystem (EUROSUR)
• samarbejde med ikke-EU-lande om at udvikle grænseadministration i relevante oprindelseslande og transit
• yde finansiel støtte til udvikling af det integrerede europæiske grænseadministrationssystem
• udvikle et one-stop-shop kontrolsystem ved landgrænser gennem forbedret samarbejde mellem myndighederne i EU-landene.

Optrapning af kampen mod illegal immigration og nul-tolerance over for ulovlig menneskehandel

Der bør udvikles en konsistent fremgangsmåde for at bekæmpe illegal immigration og menneskehandel. Der bør etableres forholdsregler mod sort arbejde og illegal beskæftigelse og for at beskytte ofre for menneskehandel. For at arbejde hen imod disse mål bør EU og EU-landene

• tilvejebringe ressourcer for at undersøge sager vedrørende smugleri og illegal handel
• samarbejde med repræsentanter for arbejdere og arbejdsgivere for at håndtere illegalt arbejde
• udvikle værktøjer for at analysere risici, og tilvejebringe evaluering af fremgangsmåder og forbedring af måleteknikker
• understøtte samarbejde mellem administrationer, særlig med hensyn til krydscheck, og assistere med at etablere udveksling af god praksis
• fremme brugen af biometrik som et effektivt værktøj i kampen mod illegal immigration og handel
• overholde fundamentale menneskerettigheder over for statsborgere fra ikke-EU-lande, der er illegalt bosiddende i EU
• give beskyttelse og assistance til ofre for illegal handel, også med hensyn til restituering samt reintegration i samfundet
• udvide de juridiske rammer, så de gælder for nye kriminelle fænomener i illegal immigration og seksuel udnyttelse af børn
• sikre den effektive implementering af internationale redskaber for smugleri af migranter og menneskehandel i EU.

Effektiv og holdbar tilbagesendelsespolitik

Tilbagesendelsespolitik er en nødvendig del af immigrationspolitik. Der bør ikke opfordres til at give legal status til illegale immigranter en masse; muligheden for at give legal status til individuelle bør dog ikke forbigås. Således bør EU og EU-landene

• sikre, at tilbagesendelsesbeslutninger er fælles anerkendt i EU, samt fremme samarbejde mellem EU-landene med henblik på at udføre disse beslutninger
• sikre, at direktivet om fælles standarder for tilbagesendelse af statsborgere fra ikke-EU-lande, der opholder sig illegalt, implementeres og anvendes så snart, det er trådt i kraft
• udvikle midler til at identificere udokumenterede hjemvendte og undersøge, om en europæisk laissez-passer kan implementeres for at returnere udokumenterede immigranter
• tilskynde til, at ikke-EU-lande implementerer aftaler om tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold
• etablere en fælles europæisk fremgangsmåde med hensyn til at give legal status til illegale immigranter.

Baggrund

I nutidens Europa uden interne grænser er administration af immigration på koordineret vis af absolut vigtighed. Siden 1999 har EU bestræbt sig på dette under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælleskab (nu under traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Kommissionen mener dog, at resultaterne til dato har været utilstrækkelige. En Europa-omfattende fælles politik er nødvendig for at tilvejebringe rammerne for sammenhængende handlinger. En vision for denne politik blev fremsat i Kommissionens meddelelse “Hen imod en fælles immigrationspolitik” den 5. december 2007. Efterfølgende bekræftede det Europæiske Råd vigtigheden af at udvikle en fælles politik og anmodede Kommissionen om at fremsende forslag i 2008.

Seneste ajourføring: 16.05.2011