EU’s humanitære bistand og civilbeskyttelse — årsberetning 2016

 

RESUMÉ AF:

Årsberetning (COM(2017) 662 final) om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for humanitær bistand i 2016

HVAD ER FORMÅLET MED ÅRSBERETNINGEN?

Årsberetningen fremlægger EU’s vigtigste aktioner i forbindelse med humanitær bistand og civilbeskyttelse, der er gennemført i 2016, med henblik på at:

• yde bistand for at afhjælpe humanitære kriser rundt omkring i verden
• fremme samarbejde blandt civilbeskyttelsesmyndigheder i EU, som reaktion på naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer i og uden for Europa.

Årsberetningen er udarbejdet af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1257/96, som kræver, at der udarbejdes en årsberetning om EU’s vigtigste aktiviteter vedrørende humanitær bistand og politiske resultater i det forløbne år, herunder en oversigt over finansierede operationer.

HOVEDPUNKTER

I 2016 sås der en stigning i antallet, kompleksiteten og alvorsgraden af humanitære kriser:

• over 50 væbnede konflikter var aktive på verdensplan
• over 95 millioner mennesker i 40 lande havde behov for humanitær bistand i 2016
• næsten 65 millioner mennesker (hvoraf halvdelen var børn) blev fordrevet — flere end nogensinde før.

Aktioner

• Krisen med syriske flygtninge: En stor del af EU’s humanitære budget (454 mio. EUR) blev anvendt til at støtte flygtninge i de lande, der er mest berørt af krisen i Syrien (navnlig Jordan og Libanon), samt til mennesker i Syrien med behov for humanitær bistand.
• Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet: Faciliteten blev oprettet i 2016 og støtter næsten 3 millioner flygtninge:
  • Den humanitære bistand på 1,4 mia. EUR til faciliteten for 2016 og 2017 er hovedsagelig rettet mod at støtte flygtninge, der ikke bor i flygtningelejre, som udgør langt størstedelen af flygtninge og er de mest sårbare.
• Afrika: EU’s bistand er især fokuseret på de komplekse nødsituationer i Sahel-området, på Afrikas Horn og i regionen omkring Tchadsøen, hvor der udover fødevaresikkerhedskriser forekom en række langvarige konflikter:
  • 747 mio. EUR blev bevilget til bekæmpelse af kriser i Afrika syd for Sahara. De største allokeringer gik til Sudan og Sydsudan (192 mio. EUR), Afrikas Horn (203 mio. EUR) samt Vestafrika (140 mio. EUR).
  • Både på Afrikas Horn og i Sahel var et centralt element i Kommissionens strategi at sikre tætte forbindelser med EU’s udviklingsbistand, med henblik på at støtte de berørte samfunds modstandsdygtighed.
• Irak, det bredere Mellemøsten og Nordafrika: EU har givet:
  • bistand til ofrene for konflikten i Irak (159 mio. EUR) og støttet de internationale bestræbelser. EU har også bidraget med at levere og koordinere bistand fra EU-landene gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen i forbindelse med konflikten omkring Mosul.
  • betydelig støtte til humanitære operationer i Yemen (70 mio. EUR) samt i Palæstina (25 mio. EUR).
  • fortsat støtte til Sahrawi-flygtninge i Nordafrika samt den konfliktramte befolkning i Libyen.
• Ukraine: EU er en af de største donorer af humanitær bistand (28,4 mio. EUR) og stillede fødevarer husly, sundhedsydelser og psykologisk bistand til rådighed for de mest sårbare mennesker, der lider under konflikten i det østlige Ukraine.

Imødegåelse af naturkatastrofer

Det var også en vigtig prioritet for Kommissionen i 2016 at reagere hurtigt og effektivt på naturkatastrofer. Det sker både ved at trække på humanitær bistand gennem partnerorganisationer og på EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

• Kommissionen bevilgede 298 mio. EUR i humanitær nødhjælp til de mennesker, der var berørt af fænomenet El Niño.
• EU ydede støtte til ofrene for den tropiske cyklon Winston i Fiji og tørken i Papua Ny Guinea og hjalp de mennesker, der var berørt af jordskælvet i Ecuador i 2016.

Andre forhold

• Undervisning under kriser — Kommissionen afsatte mere end 4 % af sit oprindelige budget for humanitær bistand til uddannelsesprogrammer i forbindelse med humanitære kriser.
• Sammenhængen mellem humanitær bistand og udvikling:
  • EU’s tjenestegrene arbejdede tæt sammen i Haiti om reaktionen på orkanen Matthew og den komplekse krise i Nigeria.
  • I forbindelse med tvangsfordrivelse arbejder Kommissionens tjenestegrene sammen med EU-Udenrigstjenesten om at støtte operationer på området med henblik på at implementere den samlede, udviklingsorienterede tilgang til tvangsfordrivelse.
• Glemte kriser — mindst 15 % af det oprindelige budget for humanitær bistand er generelt afsat til ofre for glemte kriser. Disse omfatter humanitær bistand til Sahrawi-flygtninge i Algeriet, internt fordrevne i Myanmar og Sudan, konfliktramte befolkninger i Pakistan samt Darfur-flygtninge i Tchad.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Civilbeskyttelse og humanitær bistand (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Årsberetning om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for humanitær bistand i 2016 (COM(2017) 662 final af 13.11.2017).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et værdigt liv: fra afhængighed af bistand til selvhjulpenhed — Tvangsfordrivelse og udvikling (COM(2016) 234 final af 26.4.2016).

Kommissionens afgørelse af 24. november 2015 om koordinering af Unionens og medlemsstaternes tiltag gennem en koordinationsmekanisme — flygtningefaciliteten for Tyrkiet (EUT C 407 af 8.12.2015, s. 8-13).

Efterfølgende ændringer af afgørelsen er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924-947).

Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1-6).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 12.06.2018