Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Beskyttelse af biodiversitet mod invasive ikkehjemmehørende arter

Beskyttelse af biodiversitet mod invasive ikkehjemmehørende arter

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 1143/2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den fastsætter bestemmelser for at forebygge, minimere og begrænse introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arters1 skadelige indvirkning på biodiversiteten og relaterede økosystemtjenester i Den Europæiske Union (EU). Invasive ikkehjemmehørende arter kan også have stor skadelig indvirkning på menneskers sundhed og økonomien.

HOVEDPUNKTER

Liste over invasive ikkehjemmehørende arter

  • Den vedtog Europa-Kommissionen den første »liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan«. Den trådte i kraft den . Tre opdateringer af listen trådte i kraft henholdsvis den , den og den . Listen er udarbejdet på baggrund af videnskabelige risikovurderinger, opdateres regelmæssigt og gennemgås mindst hvert 6. år. Den seneste liste er fra 2022.
  • Arter på denne liste må ikke tilsigtet indføres på EU’s område. De må heller ikke holdes, avles, transporteres til, fra eller inden for EU, eller sælges, dyrkes eller udsættes i miljøet.

Godkendelser

  • EU-medlemsstaterne kan udstede tilladelser til forskning, bevaring uden for naturlige levesteder samt medicinsk anvendelse af arter på listen over invasive ikkehjemmehørende arter. For al anden anvendelse skal medlemsstater, der ønsker at udstede tilladelser, først søge godkendelse hos Kommissionen.
  • De pågældende invasive ikkehjemmehørende arter skal holdes og håndteres i indesluttet opbevaring og transporteres under forhold, som forhindrer, at de undslipper.

Nationale handlingsplaner

Medlemsstaterne skal inden for tre år efter opførelsen på listen af arter udarbejde og gennemføre handlingsplaner for at håndtere de primære spredningsveje for invasive ikkehjemmehørende arter på deres område. Formålet er at forhindre utilsigtet introduktion eller spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på deres område.

Invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på regionalt plan, og arter hjemmehørende i EU

Invasive ikkehjemmehørende arter kan stamme fra én EU-region og skabe problemer i en anden EU-region. Her kan Kommissionen på anmodning af de pågældende medlemsstater spille en rolle i forbindelse med sikringen af, at de pågældende medlemsstater samarbejder om håndteringen af problemet.

Overvågningssystemer

Senest 18 måneder efter vedtagelsen af listen over invasive ikkehjemmehørende arter, skal EU-medlemsstaterne oprette overvågningssystemer, der indsamler og registrerer oplysninger om forekomsten af invasive ikkehjemmehørende arter i miljøet.

Offentlig kontrol

Medlemsstaterne skal senest den have indført fuldt fungerende strukturer til at foretage offentlig kontrol, som er nødvendig for at forhindre tilsigtet introduktion i EU af invasive ikkehjemmehørende arter. Den offentlige kontrol finder anvendelse på de kategorier af varer, som er omfattet af de koder i den kombinerede nomenklatur, der henvises til i EU-listen.

Tidlig opdagelse og hurtig udryddelse af nyligt etablerede invasive ikkehjemmehørende arter

Alle nye observationer (første observation eller første observation efter udryddelse) af en invasiv ikkehjemmehørende art på listen i en medlemsstat eller på en del af landets område skal udryddes hurtigt. Udryddelse kan opnås med dødbringende eller ikkedødbringende foranstaltninger.

Håndtering af vidt udbredte invasive arter

  • Inden for 18 måneder efter opførelsen af en invasiv ikkehjemmehørende art på listen skal EU-medlemsstaterne indføre foranstaltninger til håndtering af de invasive ikkehjemmehørende arter, som allerede er vidt udbredt på deres område, for at minimere de skadelige virkninger.
  • Disse foranstaltninger kan være dødbringende eller ikkedødbringende og skal stå i rimeligt forhold til indvirkningen på miljøet og passe til EU-medlemsstatens specifikke forhold.

Genopretning af beskadigede økosystemer

Medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at understøtte retablering af et økosystem, der er forringet, skadet eller ødelagt af en invasiv ikkehjemmehørende art.

Overgangsforanstaltninger

  • Fysiske personer kan beholde deres kæledyr (»selskabsdyr«, som tilhører en invasiv ikkehjemmehørende art) på følgende betingelser:
    • dyret blev anskaffet, inden listen blev udarbejdet
    • alle nødvendige foranstaltninger er truffet for at sikre, at reproduktion eller flugt ikke er mulig.
  • Virksomheder eller andre erhvervsdrivende foretagender må det første år efter artens optagelse på listen fortsat sælge en art, indtil beholdningen er opbrugt. I det andet år efter artens optagelse på listen kan arten dog kun sælges eller overdrages til et foretagende med tilladelse eller aflives humant. Disse transaktioner er tilladt under forudsætning af, at der træffes alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at arten ikke kan undslippe eller reproducere sig.

Gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter

Forordning (EU) nr. 1143/2014 tillægger Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.

  • Delegeret forordning (EU) 2018/968 supplerer forordning (EU) nr. 1143/2014 for så vidt angår risikovurderinger i forbindelse med invasive ikkehjemmehørende arter: Den beskriver i detaljer den metode, som skal anvendes til at foretage risikovurderingerne, under hensyntagen til relevante nationale og internationale standarder og behovet for at prioritere indsatsen over for invasive ikkehjemmehørende arter, som forbindes med eller kan forårsage en betydelig skadelig indvirkning på biodiversiteten eller relaterede økosystemtjenester samt på menneskers sundhed eller økonomien, idet en sådan skadelig indvirkning anses for at være en skærpende omstændighed.
  • I tillæg til gennemførelsesretsakter, der opdaterer listerne over invasive ikkehjemmehørende arter, har Kommissionen vedtaget to andre gennemførelsesretsakter:
    • Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/145 om vedtagelse af formatet for det dokument, der tjener som dokumentation for den tilladelse, hvorved en medlemsstats kompetente myndigheder giver foretagender mulighed for at udføre visse aktiviteter vedrørende angivne invasive ikkehjemmehørende arter
    • Gennemførelsesforordning (EU) 2017/1454 om fastsættelse af de tekniske formater for indberetning fra medlemsstaterne.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Invasive ikkehjemmehørende arter. Planter eller dyr, der af mennesker er blevet transporteret uden for deres naturlige økologiske område (enten tilsigtet eller utilsigtet) til et nyt miljø. Selv om mange af disse arter dør, er der andre, som overlever og, grundet deres invasive evne, forårsager store økologiske og økonomiske skader.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af , s. 35-55).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 1143/2014 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Top