EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Regler for økonomisk styring indført efter den finansielle og økonomiske krise — en evaluering

Regler for økonomisk styring indført efter den finansielle og økonomiske krise — en evaluering

 

RESUMÉ AF:

Meddelelse (COM(2014) 905 final) — Evaluering af den økonomiske styring

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

  • Den evaluerer de forskellige lovtekster, der kaldes »sixpack« og »twopack«. Målet med disse er at styrke den økonomiske styring i Den Europæiske Union (EU).
  • Den analyserer, hvordan de nye regler har nået målet med at sikre tættere samordning af de økonomiske politikker.

HOVEDPUNKTER

Siden den økonomiske og finansielle krise er systemet for økonomisk styring i EU blevet ændret væsentligt. Ændringerne har spillet en vigtig rolle i at sikre varig konvergens, økonomisk vækst og skabelsen af flere arbejdspladser.

Målene med pakken

De syv forordninger, der evalueres, søger at:

  • styrke budgetovervågningen i henhold til stabilitets- og vækstpagten (SGP), indføre yderligere budgetovervågning for lande i euroområdet og styrke de nationale finanspolitiske rammer
  • indføre en ny procedure for påvisning, forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
  • fastlægge en ramme for lande i euroområdet, der har vanskeligheder med hensyn til den finansielle stabilitet
  • tilvejebringe et bindende juridisk grundlag for det europæiske semester, som, før disse forordninger blev gennemført, ikke havde noget.

Budgetovervågning

Den økonomiske og finansielle krise medførte en stigning i budgetunderskud og statsgæld i EU og afslørede smuthuller i overvågningen af finanspolitikkerne. Lovgivningen har reformeret de to dele af SGP, den forebyggende og den korrigerende del:

  • Den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten (designet til at undgå, at der opstår for store budgetunderskud) er blevet styrket og gjort mere stram ved at indføre et udgiftsbenchmark og en procedure for større afvigelser.
  • Den korrigerende del er blevet forbedret ved at implementere det gældskriterie, der er angivet i traktaten (en grænse på 60 % af BNP for statsgæld) og ved at øge sanktionerne for lande i euroområdet, som ikke overholder anbefalingerne i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.
  • SGP kan anvendes på en fleksibel måde i tilfælde af en krise, hvad angår såvel den korrigerende som den forebyggende del. I januar 2015 foreslog Europa-Kommissionen for at styrke forbindelsen mellem investering, strukturreformer og budgetmæssig ansvarlighed nye retningslinjer for EU-lande om at udnytte fleksibiliteten bedst muligt inden for de eksisterende regler i stabilitets- og vækstpagten.
  • Den første twopackforordning (forordning (EU) nr. 473/2013) indfører yderligere aspekter, som styrker budgetovervågning og nationale budgetrammer i lande i euroområdet. Den giver Kommissionen mulighed for at evaluere sine udkast til budgetplaner og styrker proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud yderligere. For eksempel sætter dette Kommissionen i stand til at give uafhængige henstillinger til lande med for store underskud.

Procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

Sixpack indførte en bredere overvågning af økonomiske politikker ved at skabe en procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer med henblik på at påvise, forebygge og korrigere makroøkonomiske ubalancer. Denne procedure omfatter flere trin:

  • Rapporten om varslingsmekanismen (AMR): Den analyserer situationen i EU-lande ved hjælp af forskellige økonomiske indikatorer med henblik på at påvise potentielle ubalancer. Den fremhæver de EU-lande, for hvilke der kræves nærmere analyse (en dybdegående undersøgelse).
  • Dybdegående undersøgelse: Kommissionen gennemfører en grundig gennemgang af situationen i de lande, der er identificeret i AMR som havende risiko for ubalance. Denne rapport beviser eller afviser eksistensen af ubalancer, og hvorvidt de er uforholdsmæssigt store eller ej.
  • Procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer: Hvis ubalancen anses for at være uforholdsmæssigt stor, kan det berørte land blive genstand for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer og skal vedtage en korrektionsplan med en tidsplan og specifikke frister.
  • Bøder: Hvis korrektionsplanerne for lande i euroområdet ikke er tilstrækkelige, eller hvis de gennemføres på en mangelfuld måde.

Eurolande med problemer med den finansielle stabilitet

Den anden twopackforordning (forordning (EU) nr. 472/2013) har som formål at styrke kontrol med og overvågning af EU-lande, der har eller risikerer at få alvorlige problemer med den finansielle stabilitet. Den tager sigte på at få indført en overvågningsproces for EU-lande, der er underlagt skærpet overvågning, et makroøkonomisk tilpasningsprogram eller overvågning efter programmets afslutning.

Vurdering af, hvor effektivt forordningerne har virket

  • Ovenstående love om dette system til økonomisk styring har tydeligvis styrket strukturen af den nuværende styring.
    • På trods af at den først er blevet indført for nylig, har den reformerede ramme for budgetovervågning allerede spillet en rolle i korrektion af uforholdsmæssigt store underskud. Det gennemsnitlige budgetunderskud i EU-28 faldt fra 4,5 % af BNP in 2011 til en anslået procentdel på cirka 3 % for 2014. Antallet af lande, der underkastes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er faldet fra 23 af 27 til 11 af 28 ved udgangen af 2014.
    • MIP har bidraget til en fælles forståelse af de strategiske udfordringer, som EU-landene står over for, og ubalancerne korrigeres.
    • De nye regler har øget gennemsigtigheden, forudsigeligheden, anvendeligheden og effektiviteten af overvågning og kontrol i de lande, der er eller sandsynligvis vil komme i alvorlige finansielle vanskeligheder.
  • I kraft af den nylige iværksættelse af dette nye system med økonomisk styring og dermed den begrænsede erfaring på dette område er det dog svært at drage konklusioner om, hvor effektive forordningerne er på nuværende tidspunkt.
  • Indtil videre har systemet været anvendt i kontekst af en alvorlig finansiel og økonomisk krise. Systemets effektivitet afhænger imidlertid i vid udstrækning af, at dens forebyggende del fungerer korrekt, hvilket vil vise sig i et mere gunstigt økonomisk klima.
  • Forordningerne har styrket EU's ramme for økonomiske styring, men evalueringen afslører også, at der er aspekter, der skal forbedres. De omfatter den regelbaserede rammes gennemsigtighed og kompleksitet og dens indvirkning på vækst og ubalancer.

BAGGRUND

  • EU har som reaktion på svagheder i systemet til økonomisk styring afsløret af den økonomiske og finansielle krise indført en række foranstaltninger med henblik på at styrke den økonomiske styring og at opnå varig konvergens, økonomisk vækst og flere jobs. Kernen i disse bestræbelser har været lovgivningspakkerne, der kaldes sixpack (som trådte i kraft i december 2011) og twopack (som trådte i kraft i maj 2013).
  • Selv om det er en del af sixpack, er direktiv 2011/85/EU om krav til EU-landenes budgetrammer ikke en del af denne evaluering. Det følger en separat tidslinje med frist for evaluering den 14. december 2018.
  • For flere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Evaluering af den økonomiske styring: Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 1173/2011, 1174/2011, 1175/2011, 1176/2011, 1177/2011, 472/2013 og 473/2013 (COM(2014) 905 af 28.11.2014)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1-7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet (EUT L 306 af 23.11.2011, pp. 8-11)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12-24)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25-32)

Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33-40)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1-10)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11-23)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske Og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank — Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten (COM(2015) 12 final af 13.1.2015)

seneste ajourføring 30.03.2017

Top