Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Finansiel støtte til Portugal

Finansiel støtte til Portugal

 

RESUMÉ AF:

Gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU — finansiel støtte fra EU til Portugal

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

Den godkendte det økonomiske tilpasningsprogram for Portugal. Dette omfattede en treårig finansiel pakke af lån på op til 78 mia. EUR fra en række donorer, bl.a. Den Europæiske Union (EU).

HOVEDPUNKTER

  • Den 17. maj 2011 vedtog EU, at Portugal havde behov for 78 mia. EUR i finansiel støtte mellem 2011 og midten af 2014. Finansieringen skulle udbetales i højst 14 rater af:
  • I løbet af programmet ydede den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme 24,3 mia. EUR, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet 26 mia. EUR og IMF 26,5 mia. EUR.
  • Finansieringsaftalen, der er fastsat i det økonomiske tilpasningsprogram for Portugal, krævede, at regeringen gennemførte:
    • strukturreformer med det formål at stimulere vækst, skabe arbejdspladser og forbedre konkurrenceevnen
    • en troværdig og velafbalanceret finanspolitisk konsolideringsstrategi med en bedre kontrol med offentlig-private partnerskaber og statsejede virksomheder med det formål at reducere landets underskud til 3 % af BNP senest i 2013
    • en strategi for finanssektoren baseret på rekapitalisering* og nedgearing*.
  • I juni 2014 afsluttedes støtteprogrammet.
  • Portugal er nu underlagt EU’s overvågning efter programmets afslutning. I henhold hertil foretager Europa-Kommissionen i samarbejde med Den Europæiske Centralbank:
    • regelmæssige besøg i landet for at vurdere dets økonomiske, finanspolitiske og finansielle soliditet
    • udarbejdelser af halvårlige rapporter for at overvåge fremskridt og afgøre, om der er behov for yderligere foranstaltninger.
  • Overvågningen vil fortsætte, indtil Portugal har tilbagebetalt mindst 75 % af de lån, landet har modtaget. Overvågningen efter programmets gennemførelse varer indtil 2026.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 24. maj 2011.

BAGGRUND

  • Den 11. maj 2010 vedtog EU, at der skulle oprettes en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme — den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (forordning (EU) nr. 407/2010). Den giver Kommissionen mulighed for at låne på finansmarkederne og udlåne de resulterende midler til et modtagerland, som har behov for finansiel støtte.
  • Portugal anmodede om hjælp fra EU og IMF den 7. april 2011, efter at landet blev nedgraderet af kreditvurderingsbureauer, hvilket gjorde det umuligt at skaffe finansiering til overkommelige rentesatser.
  • Mekanismen er også blevet anvendt til at hjælpe Irland og Grækenland.
  • For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Rekapitalisering. Omlægning af en virksomheds gæld og egenkapital med det formål at gøre dens kapitalstruktur mere stabil.
Nedgearing. Reduktion af gældsniveauet via salg af aktiver.

HOVEDDOKUMENT

Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU af 30. maj 2011 om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Portugal (EUT L 159 af 17.6.2011, s. 88-92).

Efterfølgende ændringer af gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1-4).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 02.06.2022

Top