EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013PC0079

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, Den Europæiske Union skal indtage i de relevante udvalg under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om tilpasningen til den tekniske udvikling af regulativ nr. 3, 6, 7, 13, 19, 37, 43, 45, 46, 48, 51, 53, 60, 67, 69, 77, 87, 91, 106, 109, 117, 118, 119, 121, 128 og 129 og om tilpasningen til den tekniske udvikling af global teknisk forskrift nr. 12 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa

/* COM/2013/079 final - 2013/0050 (NLE) */

52013PC0079

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, Den Europæiske Union skal indtage i de relevante udvalg under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om tilpasningen til den tekniske udvikling af regulativ nr. 3, 6, 7, 13, 19, 37, 43, 45, 46, 48, 51, 53, 60, 67, 69, 77, 87, 91, 106, 109, 117, 118, 119, 121, 128 og 129 og om tilpasningen til den tekniske udvikling af global teknisk forskrift nr. 12 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa /* COM/2013/079 final - 2013/0050 (NLE) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) udarbejder på internationalt plan harmoniserede krav, der har til formål at fjerne tekniske hindringer for samhandelen med motorkøretøjer mellem de kontraherende parter i overenskomsten af 1958 som revideret og at sikre, at sådanne køretøjer har et højt sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau.

Ved Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 tiltrådte Unionen overenskomsten under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter ("overenskomst af 1958 som revideret")[1], og ved Rådets afgørelse 2000/125/EF af 31. januar 2000 tiltrådte Unionen aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer ("parallelaftalen")[2].

Der afholdes møder i Verdensforummet for Harmonisering af Køretøjsforskrifter (FN/ECE WP29) tre gange i løbet af et kalenderår, nemlig i marts, juni og november. På hvert møde vedtages nye ændringer af eksisterende FN/ECE-regulativer eller globale tekniske forskrifter for at tage hensyn til de tekniske fremskridt. Inden hvert WP29-møde er ændringerne blevet vedtaget af en af de seks arbejdsgrupper under WP29.

Derefter stemmes der på et WP29-møde om vedtagelsen af ændringer, supplementer og korrigenda, forudsat at der er kvorum, og der er kvalificeret flertal blandt de kontraherende parter. EU er kontraherende part i to overenskomster (1958-overenskomsten og 1998-overenskomsten), der hører under WP29, og stemmer på medlemsstaternes vegne. Hver gang udarbejdes der en rådsafgørelse, kaldet en megaafgørelse, med listen over ændringer, supplementer og korrigenda, som giver Kommissionen tilladelse til på hvert WP29-møde at stemme på medlemsstaternes vegne.

Nærværende rådsafgørelse fastlægger EU's holdning ved afstemningen om de ændringer, supplementer og korrigenda, der sættes til afstemning på WP29-mødet i marts 2013, som afholdes 12.-15. marts 2013.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer blev hørt den 6. februar 2013, og bemærkningerne fra medlemsstaternes eksperter blev taget i betragtning.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

· Resumé af forslaget

I forslaget fastlægges Unionens holdning ved afstemningen om ændringerne af FN/ECE-regulativ nr. 3, 6, 7, 13, 19, 37, 43, 45, 46, 48, 51, 53, 60, 67, 69, 77, 87, 91, 106, 109, 117, 118, 119, 121, 128 og 129 og korrigendum 1 til global teknisk forskrift nr. 12 fra FN/ECE.

· Retsgrundlag

For at tage hensyn til de særlige bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er de tidligere anvendte retsgrundlag, jf. betragtning 1 og 2, afløst af en direkte henvisning til traktatens artikel 218, stk. 9.

· Nærhedsprincippet

Det er kun Unionen, der kan stemme for internationale forskrifter, f.eks. udkast til FN/ECE-regulativer og globale tekniske forskrifter, og deres inkorporering i EU-systemet for typegodkendelser af motorkøretøjer. Dette forhindrer ikke alene opsplitning af det indre marked, men sikrer også ens standarder for sundhed og sikkerhed i hele Unionen. Det giver også økonomiske stordriftsfordele: Der kan fremstilles produkter til hele EU-markedet og det globale marked, i stedet for at disse skal tilpasses med henblik på opnåelse af national typegodkendelse i hver enkelt medlemsstat.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

· Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går længere end nødvendigt for at opfylde målsætningerne om at sikre et velfungerende indre marked og garantere et højt offentligt sikkerhedsniveau og beskyttelsesniveau.

· Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: Rådsafgørelse.

Det anses for hensigtsmæssigt at anvende en rådsafgørelse, da det er i overensstemmelse med artikel 218, stk. 9, i TEUF.

2013/0050 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om den holdning, Den Europæiske Union skal indtage i de relevante udvalg under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om tilpasningen til den tekniske udvikling af regulativ nr. 3, 6, 7, 13, 19, 37, 43, 45, 46, 48, 51, 53, 60, 67, 69, 77, 87, 91, 106, 109, 117, 118, 119, 121, 128 og 129 og om tilpasningen til den tekniske udvikling af global teknisk forskrift nr. 12 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Ved Rådets afgørelse 97/836/EF[3] af 27. november 1997 tiltrådte Unionen overenskomsten under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter ("overenskomst af 1958 som revideret").

(2)       Ved Rådets afgørelse 2000/125/EF[4] af 31. januar 2000 tiltrådte Unionen aftalen om etablering af globale tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, der kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer ("parallelaftalen").

(3)       Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv)[5] blev medlemsstaternes godkendelsessystemer udskiftet med en EU-procedure, der fastlagde harmoniserede rammer med administrative bestemmelser og generelle tekniske krav til alle nye køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder. Med nævnte direktiv blev FN/ECE-regulativer indarbejdet i EU-typegodkendelsessystemet, enten som krav ved typegodkendelse eller som alternativer til EU-lovgivningen. Siden vedtagelsen af direktiv 2007/46/EF er FN/ECE-regulativer i stadig højere grad trådt i stedet for EU-lovgivningen i forbindelse med EU-køretøjstypegodkendelser.

(4)       Under hensyntagen til den opnåede erfaring og den tekniske udvikling bør der foretages en tilpasning af kravene til visse dele og karakteristika, der er omfattet af FN/ECE-regulativ nr. 3, 6, 7, 13, 19, 37, 43, 45, 46, 48, 51, 53, 60, 67, 69, 77, 87, 91, 106, 109, 117, 118, 119, 121, 128 og 129 og global teknisk forskrift nr. 12.

(5)       Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, som skal indtages på Unionens vegne i administrationsudvalget for overenskomsten af 1958 som revideret og i det administrative udvalg for parallelaftalen vedrørende de ændringer, der skal foretages af de nævnte FN/ECE-forskrifter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage på møderne den 12.-15. marts 2013 i administrationsudvalget for overenskomst af 1958 som revideret og det administrative udvalg for parallelaftalen, skal være at stemme for de foreslåede ændringer, der er anført på listen i bilaget.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Europa-Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne          

                                                                       Formand

BILAG

Liste omhandlet i artikel 1:

Forslag til supplement 14 til ændringsserie 02 til regulativ nr. 3 (refleksanordninger til motordrevne køretøjer) || ECE/TRANS/WP.29/2013/13

Forslag til supplement 24 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 6 (retningsviserblinklygter) || ECE/TRANS/WP.29/2013/14

Forslag til supplement 22 til ændringsserie 02 til regulativ nr. 7 (positionslygter, stoplygter og markeringslygter) || ECE/TRANS/WP.29/2013/15

Forslag til korrigendum 3 til ændringsserie 11 til regulativ nr. 13 (bremser på tunge køretøjer) || ECE/TRANS/WP.29/2013/26

Forslag til supplement 5 til ændringsserie 04 til regulativ nr. 19 (tågeforlygter) || ECE/TRANS/WP.29/2013/16

Forslag til supplement 41 til ændringsserie 03 til regulativ nr. 37 (glødelamper) || ECE/TRANS/WP.29/2013/17

Forslag til supplement 2 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 43 (sikkerhedsglas) || ECE/TRANS/WP.29/2013/8

Forslag til supplement 8 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 45 (forlygterensere) || ECE/TRANS/WP.29/2013/19

Forslag til supplement 2 til ændringsserie 03 og supplement 1 til ændringsserie 04 til regulativ nr. 46 (anordninger til indirekte udsyn) || ECE/TRANS/WP.29/2013/9

Forslag til supplement 11 til ændringsserie 04 til regulativ nr. 48 (montering af lygter og lyssignaler) || ECE/TRANS/WP.29/2013/20

Forslag til supplement 4 til ændringsserie 05 til regulativ nr. 48 (montering af lygter og lyssignaler) || ECE/TRANS/WP.29/2013/21

Forslag til supplement 2 til ændringsserie 06 til regulativ nr. 48 (montering af lygter og lyssignaler) || ECE/TRANS/WP.29/2013/22

Forslag til korrigendum 1 til supplement 10 til ændringsserie 04, til supplement 3 til ændringsserie 05 og til supplement 1 til ændringsserie 06 til regulativ nr. 48 (montering af lygter og lyssignaler) || ECE/TRANS/WP.29/2013/28

Forslag til supplement 9 til ændringsserie 02 til regulativ nr. 51 (støj fra køretøjer i klasse M og N) || ECE/TRANS/WP.29/2013/3

Forslag til korrigendum 1 til supplement 14 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 53 (placering af lygter og lyssignaler for L3-køretøjer) || ECE/TRANS/WP.29/2013/29 WP.29-159-02

Forslag til supplement 4 til regulativ nr. 60 (førerbejente betjeningsorganer til knallerter og motorcykler) || ECE/TRANS/WP.29/2013/10

Forslag til supplement 12 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 67 (LPG-køretøjer) || ECE/TRANS/WP.29/2013/11

Forslag til korrigendum 1 til supplement 5 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 69 (bagudvendende refleksafmærkning på langsomtkørende køretøjer) || ECE/TRANS/WP.29/2013/30

Forslag til supplement 16 til den oprindelige udgave af regulativ nr. 77 (parkeringslygter) || ECE/TRANS/WP.29/2013/39

Forslag til supplement 17 til regulativ nr. 87 (kørelyslygter) || ECE/TRANS/WP.29/2013/23

Forslag til supplement 15 til den oprindelige udgave af regulativ nr. 91 (sidemarkeringslygter) || ECE/TRANS/WP.29/2013/40

Forslag til supplement 10 til regulativ nr. 106 (luftdæk til landbrugskøretøjer) || ECE/TRANS/WP.29/2013/6

Forslag til korrigendum 1 til revision 1 af regulativ nr. 109 (regummierede dæk til erhvervskøretøjer) || ECE/TRANS/WP.29/2013/27

Forslag til supplement 3 til ændringsserie 02 til regulativ nr. 117 (dæk- rullemodstand, rullestøj og vejgreb på vådt underlag) || ECE/TRANS/WP.29/2013/7

Forslag til supplement 1 til ændringsserie 02 til regulativ nr. 118 (brændbarhed) || ECE/TRANS/WP.29/2013/12

Forslag til supplement 3 til ændringsserie 01 til regulativ nr. 119 (kurvelygter) || ECE/TRANS/WP.29/2013/24

Forslag til ændringsserie 01 til regulativ nr. 121 (identificering af betjeningsorganer, kontrolanordninger og indikatorer) || ECE/TRANS/WP.29/2012/30

Forslag til supplement 1 til regulativ nr. 128 (diodelyskilder (LED-lyskilder)) || ECE/TRANS/WP.29/2013/25

Forslag til korrigendum 1 til regulativ nr. 129 (forbedrede barnefastholdelsesanordninger) || ECE/TRANS/WP.29/2013/31

Forslag til supplement 1 til regulativ nr. 129 (forbedrede barnefastholdelsesanordninger) || ECE/TRANS/WP.29/2013/37

Forslag til ændring 1 til global teknisk forskrift nr. 12 (betjeningsorganer, kontrollamper og indikatorer på tohjulede køretøjer) || ECE/TRANS/WP.29/2013/34 ECE/TRANS/WP.29/2013/35 ECE/TRANS/WP.29/2012/AC.3/35

[1]               EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78.

[2]               EFT L 35 af 10.2.2000, s. 12.

[3]               EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78.

[4]               EFT L 35 af 10.2.2000, s. 12.

[5]               EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

Top