EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.7.2025

COM(2025) 378 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Gennemførelse af aftalen om ren industri I

Gennemførelse af aftalen om ren industri I

1. Indledning

I aftalen om ren industri 1 fremlagde Kommissionen konkrete foranstaltninger til yderligere at fremme dekarboniseringen af og konkurrenceevnen i den europæiske industri. Foranstaltningerne imødekommer opfordringen til en velintegreret tilgang på tværs af alle EU-politikker til støtte for dette dobbelte mål. De viser også EU's engagement i at tackle de udfordringer, som vores industri står over for såsom forskellen i energipriser mellem EU og dets vigtigste konkurrenter, træg efterspørgsel eller illoyal global konkurrence, samtidig med at virksomheder, store som små, samt investorer får sikkerhed for, at Europa fortsat er fuldt ud engageret i at blive en klimaneutral økonomi inden 2050. I den forbindelse tages der hensyn til behovet for at sikre retfærdighed, teknologineutralitet og omkostningseffektivitet, hvilket sikrer en retfærdig omstilling og styrker den miljømæssige bæredygtighed. Investeringer i dekarbonisering vil styrke den europæiske økonomis konkurrenceevne, styrke dens økonomiske og energimæssige modstandsdygtighed og sikkerhed og skabe stabile og fremtidssikrede job.

Midt i det globale kapløb om at nå nettonul vil aftalen om ren industri også gøre det muligt for EU at føre an i udviklingen af fremtidens markeder for ren teknologi. Ifølge Det Internationale Energiagentur forventes det globale marked for de seks største masseproducerede rene energiteknologier 2 at stige til over 2 billioner USD i 2035 – tæt på den gennemsnitlige værdi af verdens råoliemarked i de seneste år 3 . Samtidig forventes handelen med ren teknologi at nå 575 mia. USD i 2035. Som det fremgår af Den Europæiske Investeringsbanks seneste investeringsrapport 4 , har Europas stærke position inden for innovation og handel med ren teknologi givet resultater. Den europæiske eksport af lavemissionsteknologier er f.eks. steget med 65 % siden 2017, mens den for Kina er steget med 79 % og for USA kun med 22 %. EU skal sikre, at denne konkurrencefordel bevares og styrkes.

For at bevare denne stærke position har industrien brug for forudsigelighed om Europas kurs, en lovgivningsmæssig ramme, der minimerer unødvendigt bureaukrati, samt en hurtig og effektiv gennemførelse af alle foreslåede foranstaltninger. Dekarbonisering og genindustrialisering er to sider af samme sag, og der findes ingen reel vej til dekarbonisering uden et stærkt og modstandsdygtigt europæisk industrigrundlag. Derfor viser denne meddelelse sammen med forslaget om at ændre den europæiske klimalov, der fastsætter et klimamål for 2040, med den nødvendige fleksibilitet, at gennemførelsen allerede er i gang. Blot få måneder efter fremlæggelsen af aftalen om ren industri sætter vi en første bølge af tiltag i gang, hvor vi aktivt støtter industrien gennem denne afgørende omstilling for at styrke det europæiske industrigrundlag, fremme lige vilkår på globalt plan og frigøre potentiale, herunder inden for innovation.

Der er gjort fremskridt inden for alle seks centrale forretningsmæssige drivkræfter, som er identificeret i aftalen om ren industri. Foranstaltningerne har en fin balance mellem at støtte de ambitiøse mål i aftalen om ren industri og opretholde lige vilkår på det indre marked, så medlemsstaterne kan yde målrettet finansiel støtte til dekarboniseringsindsatsen og opbygning af suveræne værdikæder inden for ren teknologi, hvor det er nødvendigt, uden at skabe unødige konkurrenceforvridninger. De giver også medlemsstaterne mulighed for at udnytte skatteincitamenter som katalysator for private investeringer i dekarboniseringsprojekter, som i sidste ende letter en hurtig overgang til et rent og økonomisk overkommeligt europæisk energisystem.

Sideløbende hermed har Kommissionen fortsat sit engagement med interessenter. Siden vedtagelsen af aftalen om ren industri har de strategiske dialoger om bilindustriens fremtid og fremtiden for den europæiske stålsektor ført til dedikerede handlingsplaner 5 med konkrete, sektorspecifikke tiltag for at bevare Europas konkurrencemæssige fordel. Kommissionen har også organiseret en dialog om cirkulær økonomi forbindelse med ren industri for at forberede retsakten om cirkulær økonomi. Yderligere foranstaltninger vil blive fremlagt på baggrund af dialogerne med lægemiddelindustrien og den kemiske industri, som adresserer disse sektorers specifikke bekymringer.

Arbejdet med at styrke vores industriers modstandsdygtighed og konkurrenceevne rækker ud over aftalen om ren industri. Strategien for det indre marked, strategien for en opsparings- og investeringsunion, strategien for vandresiliens, meddelelsen om en færdighedsunion ledsaget af en handlingsplan for grundlæggende færdigheder og en strategisk plan for STEM-uddannelse, EU's opstarts- og opskaleringsstrategi samt andre initiativer styrker aftalens mål. Disse styrkes yderligere af fire omnibuspakker om forenkling, der har til formål at lette den administrative byrde.

I de kommende uger og måneder vil Kommissionen øge fremskridtene med gennemførelsen af de resterende foranstaltninger, der er skitseret i aftalen om ren industri.

2. Første pakke til gennemførelse af aftalen om ren industri

Et afgørende element i opfyldelsen af ambitionerne og målene i aftalen om ren industri er den nye statsstøtteramme for aftalen om ren industri, der blev vedtaget af Kommissionen den 25. juni. Godkendelsen af mere end 85 mia. EUR i støtte senest i juni 2025 i henhold til omstillingsafsnittene i de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser viser, at forenklede statsstøtteregler kan øge både medlemsstaternes villighed til at anvende statsstøtte og omfanget af samme til at fremme målene for den grønne omstilling. Desuden understreger det forhold, at et flertal af medlemsstaterne allerede var begyndt at gennemføre foranstaltninger til at fremskynde den rene omstilling i henhold til de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser, de praktiske erfaringer, der er opnået, og behovet for en stabil, langsigtet ramme til at erstatte den midlertidige ramme og fortsætte støtten til industriel dekarbonisering.

Den nye statsstøtteramme forenkler og fremskynder yderligere processen for medlemsstaterne med at yde støtte ved at fastsætte klarere og mere fleksible kriterier for vurdering af statsstøtteforanstaltninger, tilbyde en længere planlægningshorisont og øge forudsigeligheden og sikkerheden for investeringer for virksomheder. I overensstemmelse med målene i aftalen om ren industri er rammen rettet mod alle industrivirksomheder med fokus på energiintensive industrier og sektoren for ren teknologi, og den indfører støtteforanstaltninger for at fremskynde udrulningen af vedvarende energi, investeringer i industriel dekarbonisering og i produktionskapacitet for ren teknologi. Medlemsstaterne vil kunne bidrage til at finansiere udvidelsen af produktionen af rene teknologier i Europa ved hjælp af både genanvendte og primære input, hvilket bidrager til at styrke modstandsdygtigheden i de europæiske forsyningskæder. Den vil også gøre det muligt for medlemsstaterne at reducere elomkostningerne for energiintensive brugere, der opererer i industrier, som risikerer at flytte til lande uden for Unionen, hvor miljøregler er fraværende eller mindre ambitiøse, mod at de foretager dekarboniseringsinvesteringer. Den nye statsstøtteramme fremmer tiltrækningen af private midler ved at reducere investeringsrisiciene i projekter, der er i overensstemmelse med målene i aftalen om ren industri.

Desuden bidrager de nye regler til at skabe førende markeder for rene produkter og gør det lettere at kombinere finansiering fra Innovationsfonden og national finansiering ved at lette godkendelsen af statsstøtte for medlemsstater, der ønsker at støtte projekter med et "Sovereignty seal" under denne fond. Den nye statsstøtteramme supplerer statsstøttereglerne, som fortsat er fuldt ud tilgængelige og også omfatter andre foranstaltninger, der vil bidrage til aftalen om ren industri. Medlemsstaterne kan anmelde foranstaltninger til støtte for producenter af ren teknologi, såsom batterier, med henblik på at opnå en effektiv skala i henhold til de gældende statsstøtteregler. Under normale markedsvilkår bør producenter af ren teknologi kunne dække deres driftsomkostninger uden yderligere offentlig støtte. Kommissionen er rede til at bistå medlemsstaterne med at identificere passende måder at udforme offentlig støtte på i henhold til statsstøttereglerne, der afhjælper markedssvigt, er nødvendig, forholdsmæssig og ikke uretmæssigt fordrejer konkurrencen og samhandelen i det indre marked, eller at udforme en sådan offentlig støtte uden statsstøtte.

Som bebudet i aftalen om ren industri vil Kommissionen også, som led i den igangværende revision af den generelle gruppefritagelsesforordning, vurdere, om og hvordan statsstøttereglerne bør ajourføres, således at de skaber bedre incitamenter for industrien til at investere i opkvalificering, omskoling, job af høj kvalitet og ansættelse af arbejdstagere med en retfærdig omstilling for øje. Kommissionen vil især se nærmere på reglerne for støtte til sociale virksomheder og rekruttering af dårligt stillede arbejdstagere. I den forbindelse vil Kommissionen udarbejde særlige retningslinjer for at bistå medlemsstaterne med at udforme statsstøtteforanstaltninger til social støtte og sociale investeringer. En sådan støtte betragtes i mange tilfælde enten ikke som støtte eller er gruppefritaget i henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning.

Sideløbende med den nye statsstøtteramme ansporer Kommissionens henstilling om skatteincitamenter, der blev vedtaget i dag, til investeringer i rene teknologier og industriel dekarbonisering gennem foranstaltninger såsom fremrykkede afskrivninger og skattefradrag. Dette vil effektivt sænke de finansielle barrierer for virksomheder, der investerer i bæredygtighed, og styrke førende markeder for dekarboniserede produkter. Ved at anbefale generøse fremrykkede afskrivninger op til straksafskrivning og fleksible, refunderbare skattefradrag sigter Kommissionen mod at skabe sikkerhed og rettidig støtte til virksomhederne.

Vores energisystem er afgørende for at skabe de rette betingelser for dekarboniseringen af vores økonomi. Alle kulstofneutrale og kulstoffattige energiløsninger, herunder vedvarende energi, kernekraft, energieffektivitet, lagring, CCUS, CO2-fjernelse, geotermisk energi og hydroenergi samt alle andre nuværende og fremtidige nettonulenergiteknologier, er nødvendige for at dekarbonisere energisystemet senest i 2040, ligesom det er nødvendigt at styrke nettet og lagringskapaciteten. For at danne grundlaget for, at medlemsstaterne og de nationale reguleringsmyndigheder kan fremskynde overgangen til et økonomisk overkommeligt og mere fleksibelt energisystem med veludviklede net og lagring, vedtager Kommissionen en pakke med vejledende dokumenter. Disse dokumenter dækker i) innovative teknologier og former for udbredelse af vedvarende energi, ii) udpegning af særlige net- og lagringsinfrastrukturområder og iii) metoder til fastsættelse af nettariffer. Ved at støtte udbredelsen af yderligere projekter inden for ren energi og netværk vil gennemførelsen af denne vejledende pakke også gavne EU's indenlandske produktion af de respektive rene teknologier, som Europa har en global førerposition inden for.

Vejledningen om innovative teknologier og former for udbredelse af vedvarende energi støtter udvidelsen af vedvarende energikilder og bidrager til at sænke omkostningerne til vores energiforsyning. Europas afhængighed af importerede fossile brændstoffer bidrager i høj grad til ustabile og høje forsyningsomkostninger. Ved at udvide innovative vedvarende energikilder og udnytte uudnyttet potentiale (f.eks. solcelleanlæg i landbruget, flydende vedvarende energikilder og havenergi) kan EU afbøde disse omkostninger. Mellem 2021 og 2023 sparede EU's elforbrugere allerede 100 mia. EUR takket være elproduktion fra nyinstallerede solcelleanlæg og vindkapacitet 6 .

Vejledningen om udpegning af net- og lagringsområder er udformet med henblik på at styrke og fremskynde udvidelsen af vores net samt fremskynde udbredelsen af lagringsløsninger. Dette er afgørende i lyset af den forventede vækst i den decentrale produktion af vedvarende energi, den stigende efterspørgsel efter elektricitet og det eksisterende pres på elnettet, såsom behovet for at tilslutte opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer, hvilket gavner lagring og energisystemet som helhed, samt behovet for at modernisere 40 % af de eksisterende net. Desuden vokser kapaciteten for elektricitet fra vedvarende energikilder hurtigt, idet der alene i 2024 blev tilføjet ca. 78 GW. Da den årlige udvidelse af kapaciteten for elektricitet fra vedvarende energikilder i gennemsnit bør nå op på ca. 100 GW frem til 2030, skal tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende lagring af vedvarende energi og de net, der integrerer vedvarende energi, fremskyndes betydeligt.

I det tredje vejledende dokument om metoder til fastsættelse af nettariffer fremmes en udformning af nettariffer, der har til formål at sænke de samlede systemomkostninger ved at øge fleksibiliteten og lokaliseringsincitamenterne samt styrke effektiviteten af netanvendelsen og -forvaltningen. Dette skift, der skal fremme adfærdsændringer, er afgørende for effektivt at kunne håndtere spidsbelastningsperioder på en omkostningseffektiv måde. Nettariffer kan spille en afgørende rolle ved at tilskynde alle systembrugere til at optimere deres brugsmønstre. En koordineret tilgang giver betydelige fordele, herunder reduktion af netforvaltningsudgifter og bekostelig overbelastning, forbedring af nettets kapacitet til at absorbere produktion af vedvarende energi og begrænsning af behovet for omfattende netforstærkninger til det nødvendige. Dette vil reducere de samlede netomkostninger, som forbrugerne betaler via deres energiregninger, og være til direkte gavn for de brugere, der bidrager til integrationen af energisystemet.

Andre udfordringer, som industrien står over for, omfatter udsættelse for urimelig international konkurrence og administrative byrder. Siden lanceringen af EU's emissionshandelssystem (EU ETS) er risikoen for kulstoflækage blevet effektivt imødegået ved at tildele gratis kvoter til sektorer, der er udsat for denne risiko. Gratis kvoter til EU ETS-anlæg, der producerer CBAM-varer, vil blive udfaset mellem 2026 og 2034 sideløbende med den gradvise indfasning af CBAM's finansielle forpligtelser for importerede varer. Selv om CBAM imødegår risikoen for kulstoflækage ved produktion af CBAM-varer til EU, kan risikoen for kulstoflækage ved produktion af CBAM-varer til eksportmarkeder stige med udfasningen af gratis tildeling af kvoter, så længe visse tredjelande ikke indfører tilsvarende CO2-prissætning. Forskellige CBAM-sektorer har opfordret til hurtig handling for at imødegå CO2-lækage i forbindelse med eksport.

Som bebudet i handlingsplanen for stål og metaller har Kommissionen derfor overvejet muligheder for at imødegå denne risiko. Enhver løsning bør være fuldt ud i overensstemmelse med CBAM's miljømål, samtidig med at de relevante WTO-regler overholdes. Desuden bør den gennemføres hurtigt for at skabe retssikkerhed og undgå unødige administrative byrder. Kommissionen har derfor til hensigt at fremsætte et særligt forslag om anvendelse af indtægterne fra CBAM – som vil blive udvidet – til at støtte produktioner med risiko for kulstoflækage. Dette vil gøre det muligt for de berørte producenter at blive kompenseret forholdsmæssigt i takt med udfasningen af de gratis kvoter, dog betinget af resultater vedrørende langsigtet dekarbonisering. Anvendelsesområdet skal fastlægges på grundlag af objektive kriterier. Denne ordning vil være gældende i en på forhånd fastlagt periode med en planlagt revision i 2027. Forslaget vil blive fremsat inden udgangen af 2025 sammen med forslaget om at udvide CBAM til at omfatte varer i efterfølgende produktionsled og indføre foranstaltninger til at modvirke omgåelse, og det vil ikke berøre Kommissionens eksisterende forslag vedrørende nye egne indtægter til EU-budgettet. Denne løsning har til formål at sikre ligebehandling af CBAM-varer – uanset om de produceres og sælges i EU, eksporteres fra EU til tredjelande eller importeres til EU – for at opretholde foreneligheden med WTO. Kommissionen vil fremlægge yderligere analyser af risikoen for kulstoflækage i forbindelse med produktion af CBAM-varer til eksport for at udforme foranstaltningen på passende vis og høre CBAM-sektorerne om disse planer forud for forslaget, hvor der også tages hensyn til særlige nationale forhold. Der vil blive tilrettelagt en dialog på højt plan med henblik herpå.

Forenkling er en anden central søjle i aftalen om ren industri. Der blev gjort fremskridt på en række lovgivningsområder med henblik på at mindske den administrative byrde og sætte industrien i stand til at gennemføre overgangen til en bæredygtig økonomi på en mere effektiv og pragmatisk måde. Forslaget om forenkling af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), som blev vedtaget som en del af Omnibus I-pakken i februar 2025, har til formål at reducere bureaukratiet og sikre en gnidningsløs gennemførelse af CBAM, når den bliver fuldt operationel i januar 2026. Forslaget indfører navnlig en årlig massebaseret tærskel på 50 ton, som udelukker ca. 90 % af importørerne fra CBAM-forpligtelser, samtidig med at det sikres, at 99 % af emissionerne er omfattet af CBAM's anvendelsesområde. Tidligere på måneden nåede fælleslovgiverne til enighed om den ændrede forordning, som overholder de vigtigste parametre i Kommissionens forslag.

3. Igangværende arbejde inden for andre områder af aftalen om ren industri

Ud over det første sæt konkrete foranstaltninger under aftalen om ren industri er der gjort betydelige fremskridt på flere områder vedrørende denne strategi. Gennemførelsen af handlingsplanen for energi til overkommelige priser er skredet frem, siden den blev vedtaget i februar 2025. Den 16. juni lancerede Europa-Kommissionen og det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union i fællesskab taskforcen for energiunionen. Taskforcen vil tage fat på tekniske og lovgivningsmæssige hindringer, der forhindrer fuldførelsen af en egentlig energiunion, ved at styrke brugen og udviklingen af velforbundne infrastrukturer, adressere nationale tilladelseshindringer, øge udbredelsen af lagring og udnyttelsen af fleksibilitetstjenester, forbedre koordineringen af tiltag på regionalt og nationalt plan og på EU-plan samt støtte nøgletiltag for gennemførelsen af handlingsplanen for energi til overkommelige priser, f.eks. vedrørende tilladelser, beskatning og systemfleksibilitet.

Finansiering er afgørende. Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank har samarbejdet tæt om at udvikle nye finansielle produkter, der er støtteberettigede under InvestEU-programmet, og som er designet til at reducere risici for investeringer i den private sektor. Den 19. juni lancerede Den Europæiske Investeringsbank (EIB) nye ordninger for at tilbyde modgarantier til elkøbsaftaler mellem udviklere af ren energi og industrien med en kapacitet på 500 mio. EUR. Dette initiativ har til formål at lette industriens adgang til mere stabile energipriser og fremme investeringer i nye projekter vedrørende energiproduktion. Desuden lancerede EIB en anden modgarantiordning for at afbøde de risici, der er forbundet med fremstilling af nye netkomponenter (ved at anvende den model, der allerede bruges for vindsektoren), med 1,5 mia. EUR, hvilket er afgørende for de voksende netværksbehov i hele Europa, samt TechEU-programmet for at bidrage til at bygge bro over finansieringskløften, støtte disruptiv innovation, styrke Europas industrielle kapacitet og opskalere virksomheder. EIB udvider også vindpakkens finansieringskapacitet fra 5 mia. EUR til 6,5 mia. EUR og har etableret et nyt garantiprodukt for fremkommende ren teknologi med en EIB-låneramme på 250 mio. EUR, der skal støttes af InvestEU.

Kommissionen er også godt på vej til at lancere et pilotprojekt for den kommende industrielle dekarboniseringsbank inden udgangen af 2025. Med et budget på 1 mia. EUR vil dette pilotprojekt være en auktion, der har til formål at dekarbonisere industriel procesvarme gennem elektrificering og direkte vedvarende varme (såsom solvarmeenergi eller geotermisk varme). Det vil gavne virksomheder på tværs af forskellige industrisektorer, herunder mellemstore virksomheder. Det fungerer som et pilotprojekt for den industrielle dekarboniseringsbank ved at støtte projekter, hvor reduktion af CO2-emissioner er en måleparameter. I april viste en større høring af interessenter, at industrien bakker kraftigt op om dette initiativ. Kommissionen har efterfølgende offentliggjort udkastet til auktionsbetingelser med henblik på høring.

Kommissionen har også vedtaget de to første lister over strategiske projekter, der skal støttes i henhold til forordningen om kritiske råstoffer, som omfatter projekter i både EU og tredjelande. De udvalgte projekter dækker en bred vifte af strategiske materialer og værdikædefaser og vil bidrage til EU's forsyningssikkerhed vedrørende strategiske råstoffer. For at sikre, at projekterne gennemføres rettidigt, vil de modtage støtte til at fremme offentlige og private investeringer samt fremskynde tilladelsesprocessen for projekter i EU.

Yderligere udvikling af førende markeder er en nøgleprioritet i aftalen om ren industri. Den 6. april vedtog Kommissionen arbejdsplanen for 2025-2030 for forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter og forordningen om energimærkning. Planen indeholder en liste over produkter, der bør prioriteres, såsom stål og aluminium, for at indføre krav til miljøvenligt design og energimærkning i løbet af de næste fem år. Dette bør fremme udbredelsen af bæredygtige, reparerbare, cirkulære og energieffektive produkter i hele Europa. Når de er korrekt udformet, vil harmoniserede krav til produkters bæredygtighed på EU-plan styrke det indre marked, forebygge handelshindringer, forbedre de lige konkurrencevilkår og informationen til forbrugerne samt mindske den administrative byrde.

I forbindelse med den strategiske dialog om bilindustriens fremtid, der fandt sted i første kvartal 2025, og som annonceret i industrihandlingsplanen for den europæiske bilindustri af 5. marts 2025, foreslog Kommissionen større fleksibilitet for bilindustrien med henblik på at opfylde 2025-målene for flådesalg gennem en målrettet ændring af forordning (EU) 2019/631, som er blevet vedtaget af medlovgiverne. Dette giver fabrikanterne yderligere fleksibilitet med hensyn til deres overholdelsesforpligtelser ved at give mulighed for en treårig overholdelsesperiode for 2025, 2026 og 2027 i stedet for en årlig periode. Den målrettede ændring medfører en sådan yderligere fleksibilitet for fabrikanterne, samtidig med at ambitionsniveauet for emissionsreduktionsmålet opretholdes. Dette har til formål at støtte investeringer i den grønne omstilling, samtidig med at de overordnede klimaambitioner bevares. Den 5. marts ajourførte Kommissionen også listen over affald for at holde batterier og deres kritiske råmaterialer i økonomien i længere tid.

Faciliteten for infrastruktur for alternative drivmidler (AFIF) under Connecting Europe-faciliteten stillede 570 mio. EUR til rådighed til udrulning af opladningsinfrastruktur for 2025-2026 med fokus på tunge køretøjer. På den anden skæringsdato den 11. juni 2025 var der indgivet 25 projektforslag med samlede investeringsomkostninger på 665 mio. EUR. Samlet set blev der anmodet om ca. 287 mio. EUR i EU-finansiering til projekter vedrørende opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer. Af disse var 245 mio. EUR tiltænkt opladningsinfrastruktur beregnet til tunge køretøjer.

Hvad angår den eksterne dimension, har Kommissionen indledt forhandlinger om det første partnerskab for ren handel og investering med Sydafrika under topmødet mellem EU og Sydafrika den 13. marts 2025. Partnerskabet udvikles i samarbejde med vigtige strategiske partnere for at håndtere strategiske afhængighedsforhold effektivt og styrke EU's rolle i afgørende globale værdikæder. Kommissionen og Sydafrika forpligtede sig til at indgå en aftale om at støtte udviklingen af strategiske og renere værdikæder for råstoffer. Dette omfatter fokus på lokal værdiforædling, vedvarende energi og kulstoffattig energi (herunder sikker og bæredygtig kulstoffattig brint) samt ren teknologi ved at forbedre betingelserne for gensidigt fordelagtige investeringer. Desuden annoncerede Kommissionen under topmødet en Global Gateway-investeringspakke på 4,7 mia. EUR, hvoraf 4,4 mia. EUR vil blive investeret i projekter, der støtter en ren og retfærdig energiomstilling i landet. Kommissionen har til hensigt at vise afgørende fremskridt med partnerskabet for ren handel og investering med Sydafrika forud for G20-topmødet i Johannesburg, der er planlagt til den 22.-23. november 2025.

Kommissionen har også skærpet stålbeskyttelsesforanstaltningen for at beskytte EU's stålindustri mod stigende import og dermed opfylde EU's handlingsplan for stål og metaller. Selv om de fleste tilpasninger trådte i kraft den 1. april, vil ændringerne vedrørende et langsommere tempo for liberalisering og fjernelse af fremførsel af uudnyttede mængder træde i kraft den 1. juli 2025. Da beskyttelsesforanstaltningen udløber lovligt den 30. juni 2026, vil Kommissionen i september 2025 foreslå en langsigtet stålforanstaltning, der vil sikre et meget effektivt beskyttelsesniveau for EU's stålsektor efter juni 2026. Dette er særlig vigtigt i lyset af den øgede amerikanske told på aluminium og stål, som forværrer disse industriers vanskelige situation.

Øget cirkularitet er en vigtig vej til dekarbonisering af metalindustrien og forbedring af dens konkurrencedygtighed. Mængden af skrot, der genanvendes i EU, er imidlertid faldende, drevet af en faldende efterspørgsel fra EU's industri, og at tredjelande betaler højere priser for skrot. Som et første skridt til at vende denne tendens har Kommissionen gjort relevante data fra toldovervågningsdatabasen offentligt tilgængelige, ligesom det for nylig er sket i kemikaliesektoren. Dette initiativ indgår i en bredere overvågningsmekanisme for import og eksport af aluminium, kobber og stål, som vil forbedre tilgængeligheden af markedsoplysninger, fremme cirkulære praksisser og lette vedtagelsen af handelsforanstaltninger for at sikre tilstrækkelig tilgængelighed af skrot i EU efter behov, begyndende med foranstaltninger for aluminium. Kommissionen vil også arbejde på at øge efterspørgslen efter genanvendte produkter.

Både i aftalen om ren industri og handlingsplanen for bilindustrien blev det bebudet, at Kommissionen ville foreslå betingelser for udenlandske investeringer, mere specifikt i bilsektoren, herunder komponenter, med batteriforsyningskæden som en umiddelbar prioritet. Kommissionen vil foreslå specifikke betingelser for modstandsdygtigheds- og bæredygtighedskriterier i retsakten om fremskyndelse af industriel dekarbonisering og eventuelt andre initiativer. 

Kommissionen vil i nært samarbejde med interessenter fra industrien og med medlemsstaterne foreslå foranstaltninger til at sikre, at udenlandske investeringer i EU på bedre vis bidrager til, at EU's industri er konkurrencedygtig på lang sigt, har teknologiske fordele og økonomisk modstandsdygtighed og skaber job af høj kvalitet i EU. Medlemsstaterne kan, f.eks. når det drejer sig om udenlandske investeringer, særlig når disse involverer offentlig finansiering, i fællesskab overveje betingelser som eksempelvis ejerskab af udstyret, input, der stammer fra EU, krav om personale baseret i EU, behov for joint ventures eller overførsel af intellektuel ejendomsret, idet der begyndes med visse strategiske sektorer som f.eks. bilindustrien eller produktion af vedvarende energi. 

Kommissionen planlægger specifikt for bilsektoren at drøfte med medlemsstaterne og relevante interessenter, hvordan man kan maksimere merværdien af indadgående investeringer og bidrage til at forhindre et kapløb mod bunden samt fragmentering af det indre marked. Sådanne betingelser vil danne grundlaget for samarbejde med centrale internationale partnere med betydelige investeringer i EU og især i forsyningskæden for vedvarende energi og bilindustrien.

Kommissionen vil om kort tid fremsætte et forslag til en kemikaliepakke, herunder en handlingsplan for EU's kemikalieindustri og en omnibus om kemikalier. Handlingsplanen vil indføre konkrete foranstaltninger til at styrke den europæiske kemikaliesektors, herunder SMV'ers, globale konkurrenceevne og styrke dens produktionsgrundlag gennem tiltag på centrale områder såsom kritisk produktion, energipriser samt støtte til innovation og dekarbonisering.

Som bebudet i aftalen om ren industri har Kommissionen oprettet støttecentret for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse for at fremskynde udformningen af nye vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse. Kommissionen tilbyder i øjeblikket støtte til flere medlemsstater for at fremskynde udformningen af de nye vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, som blev godkendt af det fælles europæiske forum for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse i november 2024 og marts 2025. Arbejdet med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedrørende cirkulære avancerede materialer og vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedrørende innovative nukleare teknologier vil navnlig bidrage til at fremskynde målene i aftalen om ren industri.

Kommissionen vedtog også den 13. juni 2025 det Vejledende kerneenergiprogram. Det giver et ajourført overblik over investeringsbehovene i kerneenergi i EU og beskriver bedste praksis for finansieringsmodeller til effektive investeringsplaner. Gennemførelsen af medlemsstaternes planer vedrørende kerneenergi vil kræve betydelige investeringer på omkring 241 mia. EUR frem til 2050, både til forlængelse af eksisterende reaktorers levetid og opførelse af nye store reaktorer. Der er behov for yderligere investeringer i små modulære reaktorer, avancerede modulære reaktorer, mikroreaktorer og i fusionsenergi på længere sigt.

Der er også taget væsentlige skridt til at styrke færdigheder og jobkvalitet i EU som led i aftalen om ren industri. Den 5. marts 2025 blev der vedtaget en meddelelse om færdighedsunionen, som introducerede centrale initiativer såsom det europæiske råd på højt niveau for færdigheder og et observationscenter for viden om færdigheder, samtidig med at eksisterende opkvalificerings- og omskolingsinitiativer blev styrket. Desuden har Kommissionen indledt høringer med arbejdsmarkedets parter for at forberede planen for kvalitetsjob med fokus på støtte til omstruktureringsprocesser og retfærdige omstillinger, og den har foreslået målrettede ændringer af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) som led i midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken for at fremskynde og øge støtten til arbejdstagere, der risikerer at miste deres job som følge af omstruktureringer forbundet med dekarbonisering.

Den midtvejsevaluering af samhørighedspolitikken, som Kommissionen foreslog i april, vil give medlemsstaterne og regionerne mulighed for gennem deres programmer at styrke Europas konkurrenceevne og bygge bro over innovationskløften. Selv om forslaget stadig er under forhandling i den fælles beslutningsprocedure, ser Kommissionen frem til et ambitiøst endeligt resultat. I denne sammenhæng vil støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kunne ydes til store virksomheder, når de bidrager til et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, eller når de opererer inden for kritiske områder såsom forsvar, strategiske teknologier og dekarbonisering. Desuden vil den støtte energiomstillingen ved at fremme samkøringsforbindelser (landkabler og undersøiske kabler, der forbinder elsystemerne i nabolandene) og etablere ladeinfrastruktur. Investeringer i økonomisk overkommelige energieffektive boliger, bæredygtig vandforvaltning og innovation, der bidrager til STEP-målene, vil også styrke grundlaget for en ren industri på tværs af regionerne. Som et finansielt incitament til at investere i strategiske prioriteter har Kommissionen foreslået at give medlemsstaterne og regionerne mulighed for at drage fordel af 30 % forfinansiering i 2026 og højere medfinansieringssatser for projekter, der udvikles under de strategiske prioriteter.

3. Konklusion

Den vellykkede gennemførelse af aftalen om ren industri afhænger af medlemsstaternes og deres myndigheders engagement i at sætte dens tiltag i værk på effektiv vis.

Kommissionen står fast i sit engagement i at gennemføre aftalen om ren industri og gøre dekarbonisering til en drivkraft for Europas konkurrenceevne og velstand, herunder ved at foreslå det mellemliggende 2040-mål på vejen mod klimaneutralitet senest i 2050. Den vil gennemføre de resterende tiltag i aftalen om ren industri gennem en række pakker, hvor de næste er planlagt til anden halvdel af 2025. Hver pakke vil blive skræddersyet til at håndtere specifikke aspekter af målene i aftalen om ren industri og dermed styrke den fælles indsats om at øge Europas industrielle konkurrenceevne og opnå fremskridt hen imod EU's dekarboniseringsmål.

(1)

COM(2025) 85 final.

(2)

Solceller, vindmøller, elbiler, batterier, elektrolysatorer og varmepumper.

(3)

Det Internationale Energiagentur, "Energy Technology Perspectives 2024", oktober 2024.

(4)

Den Europæiske Investeringsbank, "Investment Report 2024/2025: Innovation, integration and simplification in Europe, 2025".

(5)

COM(2025) 96 final og COM(2025) 125 final.

(6)

IEA (2023), Renewable Energy Market Update – juni 2023, IEA, Paris https://www.iea.org/reports/renewable-energy-market-update-june-2023, licens: CC-BY 4.0.