EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 5.7.2023

COM(2023) 416 final

2023/0232(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (loven om jordbundsovervågning)

{SEC(2023) 416 final} - {SWD(2023) 416 final} - {SWD(2023) 417 final} - {SWD(2023) 418 final} - {SWD(2023) 423 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Sund jord er afgørende for landbrugerne og det agronomiske økosystem generelt. Opretholdelse eller forøgelse af jordens frugtbarhed på lang sigt bidrager til et stabilt eller endnu højere udbytte af afgrøder, foder og biomasse, der er nødvendig for ikkefødevarerelaterede bioøkonomiske sektorer, og bidrager til at frigøre vores økonomi 3 fra fossile brændsler og giver landbrugerne langsigtet produktionssikkerhed og forretningsmuligheder. Tilgængeligheden af sund og frugtbar jord og arealressourcer er afgørende for omstillingen til en bæredygtig bioøkonomi og kan derfor bidrage til at øge og bevare jordens værdi. Foranstaltninger til at øge jordens frugtbarhed kan også reducere bedrifternes driftsomkostninger, f.eks. omkostninger til produktionsmidler og maskiner. Landbrugere kan modtage finansiel støtte til visse praksisser, f.eks. under den fælles landbrugspolitik eller forslaget til en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse 4 .

Jordbundsforringelse skader også menneskers sundhed. Luftbårne partikler fra vinderosion forårsager eller forværrer luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Befæstet jord forlænger varigheden af høje temperaturer under hedebølger og har mindre kapacitet til at fungere som dræn for forurenende stoffer. Forurenet jord påvirker også fødevaresikkerheden. For eksempel indeholder ca. 21 % af landbrugsjorden i EU cadmiumkoncentrationer i muldlaget, der overskrider grænsen for grundvand. Miljøets og naturens rekreative værdi, som har betydning for vores fysiske og mentale sundhed, understøttes også af sund og bæredygtigt forvaltet jord. Dette er værdifuldt både på landet og især i byområder, hvor indførelse af bæredygtige forvaltningspraksisser kan bidrage til at skabe sunde grønne områder og reducere varmeøer og forbedre luftkvaliteten og boligforholdene. Forbedring af jordbundens sundhed er afgørende for at øge EU's modstandsdygtighed over for negative hændelser og tilpasning til klimaændringerne. Europas modstandsdygtighed over for klimaændringer afhænger af jordens indhold af organisk materiale og dens frugtbarhed, vandbindings- og filtreringskapacitet samt modstandsdygtighed over for erosion. Kulstofbindende dyrkningsmetoder hjælper med at lagre CO2 i jorden og bidrager til at modvirke klimaændringer. Jordbundens evne til at holde på vand hjælper både med at forebygge og at reagere på katastroferisici. Når jordbunden kan absorbere mere nedbør, reducerer den oversvømmelsens intensitet og afbøder de negative virkninger af tørkeperioder. Nogle jordbakterier, som er en del af biodiversiteten i en sund jordbund, kan også hjælpe afgrøderne med at tolerere tørke.

Efterhånden som de ekstreme vejr- og klimarelaterede farer intensiveres, stiger risikoen for naturbrande i hele Europa. De forhold, der øger brandrisikoen, forventes at stige i takt med klimaændringerne, navnlig varme og fugtighed i økosystemerne, herunder jordbunden. En sund jordbund med en velfungerende vandbindingsevne understøtter også sunde skovøkosystemer, der er mere modstandsdygtige over for naturbrande. Samtidig kan naturbrande forårsage jordbundsforringelse, hvilket fører til øget risiko for jorderosion, jordskred og oversvømmelser. En styrkelse af videnbasen om jordbunden kan bidrage til at forbedre katastroferisikovurderinger, der anerkender de mangesidede roller, som jordbunden spiller med hensyn til at afbøde katastrofer. Foranstaltninger til styrkelse af jordbundens sundhed opbygger modstandsdygtighed over for fremtidig stress som følge af klimaændringer.

Betydningen af jordbundens sundhed er også blevet anerkendt på globalt plan. EU har i den internationale kontekst af de tre Rio-konventioner givet tilsagn om at tage fat på problemet med jordbund, der er berørt af ørkendannelse (FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse), bidrage til modvirkning af klimaændringer (FN's rammekonvention om klimaændringer) og at skabe et vigtigt levested for biodiversiteten (konventionen om den biologiske mangfoldighed). Genopretning, vedligeholdelse og forbedring af jordbundens sundhed er et mål i den nye globale Kunming-Montreal-biodiversitetsramme.

Jordbundens sundhed bidrager også direkte til opfyldelsen af flere af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling 16 (SDG), navnlig mål 15.3. Dette mål har til formål at bekæmpe ørkendannelse, genoprette udpint jord, herunder arealer, der er berørt af ørkendannelse, tørke og oversvømmelser, og stræbe efter at opnå en verden, der er neutral med hensyn til jordforringelse, inden 2030.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

–EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som fastsætter mål for yderligere beskyttelse af naturen i EU, og navnlig forslaget til forordning om naturgenopretning 19 . Den foreslåede forordning om naturgenopretning har som mål, at 20 % af EU's land- og havområder skal være omfattet af genopretningsforanstaltninger senest i 2030 og dække alle økosystemer, der har behov for genopretning, ved hjælp af genopretningsforanstaltninger senest i 2050. Der er mange synergier mellem den foreslåede forordning om naturgenopretning og dette forslag om jordbundens sundhed. Den foreslåede forordning om naturgenopretning og dette forslag styrker derfor gensidigt hinanden.

–I handlingsplanen for nulforurening fastsættes visionen om, at luft-, vand- og jordforurening senest i 2050 skal være reduceret til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for sundheden og de naturlige økosystemer. Dette forslag er i overensstemmelse med de forslag, der har til formål at revidere og styrke den vigtigste eksisterende EU-lovgivning inden for luft- og vandsektoren og lovgivningen om industrielle aktiviteter.

–Handlingsplanen for den cirkulære økonomi, som bebuder foranstaltninger til reduktion af mikroplast og en evaluering af direktivet om slam fra rensningsanlæg, der regulerer kvaliteten af det slam, der anvendes i landbruget.

–Kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje, som anerkender, at kemikalier er afgørende for det moderne samfunds trivsel, men har til formål at beskytte borgerne og miljøet bedre mod deres mulige farlige egenskaber.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

–bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten samt

–beskyttelse af menneskers sundhed

–en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

–fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

Forslaget indeholder ikke foranstaltninger, der påvirker arealanvendelsen.

Da der er tale om et område med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, skal EU's indsats være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

En indsats på EU-plan er berettiget i betragtning af problemets omfang og grænseoverskridende karakter, konsekvenserne af jordbundsforringelse i hele EU og risiciene for miljøet, økonomien og samfundet.

Jordbundsforringelse betragtes ofte fejlagtigt som et rent lokalt anliggende, og de grænseoverskridende virkninger undervurderes. Årsagerne til og virkningerne af problemet rækker ud over landegrænserne og mindsker leveringen af økosystemtjenester i flere lande, da jorden vaskes væk af vand eller spredes af vind. Forurenende stoffer kan blive mobile via luft, overfladevand og grundvand, og de kan bevæge sig på tværs af grænserne og påvirke fødevarerne.

På måder, der sjældent ses eller anerkendes, er en sund jordbund afgørende for at håndtere globale samfundsmæssige udfordringer. Jordbunden spiller en central rolle i næringsstof-, kulstof- og vandkredsløbet, og disse processer er tydeligvis ikke begrænset af fysiske og politiske grænser.

Derfor er der behov for koordinerede foranstaltninger fra alle medlemsstaters side for at nå visionen om, at al jordbund skal være sund senest i 2050, som fastsat i jordbundsstrategien for 2030, og for at sikre, at jordbunden har kapacitet til at levere økosystemtjenester i hele EU på lang sigt.

Medmindre vi hurtigt standser det nuværende niveau af jordbundsforringelse og regenererer jorden til en god sundhedstilstand, vil vores fødevaresystem blive mindre produktivt og stadig mere sårbart over for klimaændringer og afhængigt af ressourcekrævende input. Medlemsstaternes individuelle indsats har vist sig at være utilstrækkelig til at rette op på situationen, da jordbundsforringelsen fortsætter og endda forværres.

Da visse aspekter af jordbundens sundhed kun er marginalt dækket af EU-lovgivningen, er der behov for yderligere EU-tiltag for at supplere de nuværende krav og udfylde de politiske huller.

Forslaget har til formål at skabe betingelserne for foranstaltninger til bæredygtig jordforvaltning og til at tackle omkostningerne ved jordbundsforringelse. Målene for den foreslåede foranstaltning kan bedre nås på EU-plan på grund af omfanget og virkningerne heraf. Der er behov for en koordineret indsats i tilstrækkeligt stort omfang for at overvåge og forvalte jordbunden på en bæredygtig måde med henblik på at drage fordel af synergier, effekt- og effektiviseringsfordele. Der er også behov for en koordineret indsats for at opfylde de forpligtelser vedrørende jordbundens sundhed, der er indgået på både EU-plan og globalt plan. Der er en risiko for, at hvis jordbunden ikke beskyttes ordentligt, vil EU og dets medlemsstater ikke opfylde de internationale og europæiske forpligtelser vedrørende miljø, bæredygtig udvikling og klima, som er fastsat i den grønne pagt. Endelig er en indsats på EU-plan afgørende for at imødegå potentielle fordrejninger på det indre marked og illoyal konkurrence mellem virksomheder på grund af lavere miljøkrav i nogle medlemsstater.

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interessenter

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

I konsekvensanalysen er de politiske løsningsmodeller beskrevet ved hjælp af fem centrale byggesten:

1) definition af jordbundens sundhed og etablering af jordbundsdistrikter

2) overvågning af jordbundens sundhed

3) bæredygtig jordforvaltning

4) kortlægning, registrering, undersøgelse og vurdering af forurenede områder

5) genopretning (regenerering) af jordbundens sundhed og oprydning af forurenede områder.

Der er udformet løsningsmodeller for hver af de fem byggesten med forskellige grader af fleksibilitet og harmonisering svarende til meningsfulde potentielle løsninger. En løsningsmodel blev udformet med henblik på at give medlemsstaterne størst mulig fleksibilitet, en anden den højeste grad af harmonisering og en tredje en mellemstor grad af både harmonisering og fleksibilitet. Løsningsmodel 1 er et rent overvågningsscenario uden foranstaltninger vedrørende bæredygtig jordforvaltning, regenerering og oprydning. Den blev dog forkastet på et tidligt tidspunkt, da den blev anset for at være utilstrækkelig til at nå målene og opfylde interessenternes forventninger.

Den foretrukne løsningsmodel kombinerede de mest effektive, virkningsfulde og sammenhængende løsningsmodeller fra hver byggesten. For alle byggesten, bortset fra oprydning af forurenede områder, blev løsningsmodel 3, der giver en mellemstor grad af fleksibilitet og harmonisering, valgt (og den meget fleksible løsningsmodel 2 for oprydning). Den foretrukne løsningsmodel som følge af konsekvensanalysen var baseret på en trinvis tilgang, der ville give medlemsstaterne tid til at indføre mekanismer til først at vurdere jordbundens tilstand og derefter træffe beslutning om de nødvendige regenereringsforanstaltninger, når konklusionerne foreligger.

Den foretrukne løsningsmodel blev udformet til at kunne tackle omkostningerne ved jordbundsforringelse, navnlig det deraf følgende tab af økosystemtjenester. Den vil sikre, at EU når sine politiske mål, såsom sund jordbund og ambitionen om nulforurening senest i 2050, på en omkostningseffektiv måde. De fleste fordele kommer fra at undgå omkostninger ved at bekæmpe jordbundsforringelse. De største omkostninger vedrører gennemførelsen af foranstaltninger til bæredygtig jordforvaltning og regenerering af jordbunden. Fordelene ved initiativet blev anslået til en værdi af ca. 74 mia. EUR om året. De samlede omkostninger vil beløbe sig til 28-38 mia. EUR om året. For forurenede områder er de årlige omkostninger meget usikre. De anslås til 1,9 mia. EUR til kortlægning og undersøgelse af forurenede områder og 1 mia. EUR om året til rensning af forurenede områder.

Selv om det ikke var muligt at kvantificere og værdiansætte alle virkninger, blev cost-benefit-forholdet ved den foretrukne løsningsmodel anslået til et konservativt og forsigtigt 1,7. Det kræver også, at medlemsstaterne sikrer offentlig deltagelse, navnlig fra jordforvaltere, landbrugere og skovbrugere.

Omstillingen til bæredygtig jordforvaltning kræver investeringer for at høste de langsigtede fordele ved en sund jordbund for miljøet, økonomien og samfundet. En vellykket gennemførelse af den foretrukne løsning kræver anvendelse af forskellige finansieringskilder på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Dette forslag offentliggøres derfor sammen med et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der giver et overblik over de finansieringsmuligheder, der er til rådighed under EU's flerårige budget for 2021-2027 til beskyttelse, bæredygtig forvaltning og regenerering af jordbunden. Medlemsstaterne fortsætter også med at dele viden, erfaring og ekspertise på flere indbyrdes forbundne EU-platforme om jordbundens sundhed.

Forslaget svarer til den foretrukne løsning for alle byggesten med undtagelse af byggestenen vedrørende genopretning af jord. Forslaget er mindre krævende med hensyn til regenerering af jordbunden end den foretrukne løsning i konsekvensanalysen for at begrænse byrden for medlemsstater, jordejere og arealforvaltere. Forslaget forpligter navnlig ikke medlemsstaterne til at udarbejde nye indsatsprogrammer eller planer vedrørende jordbundens sundhed. Da denne tilgang imidlertid kan indebære en øget risiko for ikke at nå målet om sund jordbund inden 2050, foreslås det, at Kommissionen foretager en analyse af behovet for at fastsætte mere specifikke krav til genopretning/regenerering af usund jord senest i 2050 i forbindelse med en tidlig evaluering af direktivet, der er planlagt til seks år efter dets ikrafttræden. Denne analyse vil blive baseret på udvekslinger med medlemsstaterne og interesserede parter og vil tage hensyn til konklusionerne af vurderingen af jordbundens sundhedstilstand, fremskridtene med hensyn til bæredygtig jordforvaltning og udviklingen af viden om kriterierne for deskriptorerne for jordbundens sundhed.

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2023/0232 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (loven om jordbundsovervågning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 29 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 30 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Jordbunden er en vital, begrænset, ikkevedvarende og uerstattelig ressource, som er afgørende for økonomien, miljøet og samfundet.

(2)En sund jordbund er i god kemisk, biologisk og fysisk tilstand, så den kan levere økosystemtjenester, der er afgørende for mennesker og miljø, såsom sikre, nærende og tilstrækkelige fødevarer, biomasse, rent vand, næringsstofkredsløb, kulstoflagring og et levested for biodiversitet. Mellem 60 og 70 % af jordbunden i Unionen er imidlertid blevet forringet og forringes fortsat.

(3)Jordbundsforringelse koster Unionen tocifrede milliardbeløb om året. Jordbundens sundhed påvirker leveringen af økosystemtjenester, der giver et vigtigt økonomisk afkast. Bæredygtig jordforvaltning og bæredygtig regenerering af jordbunden giver derfor god økonomisk mening og kan i væsentlig grad øge prisen på og værdien af jorden i Unionen.

(4)I den europæiske grønne pagt 31 er der fastsat en ambitiøs køreplan for at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, der tager sigte på at beskytte, bevare og styrke Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel. Som led i den europæiske grønne pagt har Kommissionen vedtaget EU's biodiversitetsstrategi for 2030 32 , jord til bord-strategien 33 , handlingsplanen for nulforurening 34 , EU's klimatilpasningsstrategi 35 og EU's jordbundsstrategi for 2030 36 .

(5)Unionen er engageret i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) 37 . En sund jordbund bidrager direkte til opfyldelsen af flere af verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig SDG 2 (Stop sult), SDG 3 (Sundhed og trivsel), SDG 6 (Rent vand og sanitet), SDG 11 (Bæredygtige byer og lokalsamfund), SDG 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), SDG 13 (Klimaindsats) og SDG 15 (Livet på land). SDG 15.3 har til formål senest i 2030 at bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet land og jord, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og forsøge at opnå en jordforringelsesneutral verden.

(6)Unionen og dens medlemsstater blev som parter i konventionen om den biologiske mangfoldighed, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 93/626/EØF 38 , på den 15. partskonference enige om den "globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet" 39 , som omfatter flere handlingsorienterede globale mål for 2030 af relevans for jordbundens sundhed. Naturens bidrag til mennesker, herunder jordbundens sundhed, bør genoprettes, opretholdes og styrkes.

(7)Unionen og dens medlemsstater har som parter i FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 98/216/EF 40 , forpligtet sig til at bekæmpe ørkendannelse og afbøde virkningerne af tørke i de berørte lande. 13 medlemsstater 41 har erklæret sig selv som parter, der er berørt af ørkendannelse i henhold til UNCDD.

(8)I forbindelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) betragtes landarealer og jord samtidig som en kulstofkilde og et kulstofdræn. Unionen og medlemsstaterne har som parter forpligtet sig til at fremme bæredygtig forvaltning, bevarelse og forbedring af kulstofdræn og -reservoirer.

(9)I EU's biodiversitetsstrategi for 2030 fastslås det, at det er vigtigt at intensivere indsatsen for at beskytte jordens frugtbarhed, reducere jorderosion og øge jordens indhold af organisk materiale ved at indføre bæredygtige jordforvaltningspraksisser. Det anføres også, at der er behov for betydelige fremskridt med hensyn til kortlægning af forurenede jordområder, genopretning af forringet jord, fastlæggelse af betingelserne for god økologisk tilstand for jordbunden, indførelse af genopretningsmål og forbedring af overvågningen af jordbundens sundhed.

(10)I EU's jordbundsstrategi for 2030 fastsættes den langsigtede vision om, at alle EU's jordøkosystemer senest i 2050 er i en sund tilstand og dermed er mere modstandsdygtige. Som en central løsning bidrager en sund jordbund til at nå EU's mål om at opnå klimaneutralitet og blive modstandsdygtig over for klimaændringer, udvikle en ren og cirkulær (bio-)økonomi, vende tabet af biodiversitet, beskytte menneskers sundhed, standse ørkendannelse og vende jordforringelsen.

(11)Finansiering er afgørende for at muliggøre en omstilling til en sund jordbund. Den flerårige finansielle ramme indeholder en række finansieringsmuligheder for beskyttelse, bæredygtig forvaltning og regenerering af jordbunden. En "jordpagt for Europa" er en af de fem EU-missioner under Horisont Europa-programmet og er specifikt rettet mod at fremme jordbundens sundhed. Missionen om en jordpagt for Europa er et centralt instrument for gennemførelsen af dette direktiv. Den sigter mod at lede omstillingen til en sund jordbund ved at finansiere et ambitiøst forsknings- og innovationsprogram, oprette et netværk af 100 levende laboratorier og fyrtårne i landdistrikter og byområder, fremme udviklingen af en harmoniseret ramme for overvågning af jordbunden og øge bevidstheden om jordbundens betydning. Andre EU-programmer, der indeholder målsætninger, der bidrager til en sund jordbund, er den fælles landbrugspolitik, fondene under samhørighedspolitikken, programmet for miljø- og klimaindsatsen, Horisont Europas arbejdsprogram, instrumentet for teknisk støtte, genopretnings- og resiliensfaciliteten og InvestEU.

(12)I jordbundsstrategien for 2030 blev det bebudet, at Kommissionen ville fremsætte et lovgivningsforslag om jordbundens sundhed for at muliggøre målene i jordbundsstrategien og opnå god jordbundssundhed i hele EU senest i 2050. I sin beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse 42 understregede Europa-Parlamentet betydningen af at beskytte jordbunden og fremme en sund jordbund i Unionen, i betragtning af at forringelsen fortsætter på trods af de begrænsede og ujævne foranstaltninger, der træffes i nogle medlemsstater. Europa-Parlamentet opfordrede Kommissionen til at udforme en fælles EU-retlig ramme, med fuld respekt for nærhedsprincippet, for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden, der imødegår alle større trusler mod jordbunden.

(13)I sine konklusioner af 23. oktober 2020 43 støttede Rådet Kommissionen i at intensivere indsatsen for bedre at beskytte jordbunden og jordbundens biodiversitet som en ikkevedvarende ressource af afgørende betydning.

(14)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 44 fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 og negative emissioner derefter og om at prioritere hurtige og forudsigelige emissionsreduktioner og samtidig øge optag gennem naturlige dræn. Bæredygtig jordforvaltning resulterer i øget kulstofbinding og i de fleste tilfælde i sidegevinster for økosystemer og biodiversitet. I Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb 45 understregedes behovet for en klar og gennemsigtig identifikation af de aktiviteter, der utvetydigt fjerner kulstof fra atmosfæren, såsom udvikling af en EU-ramme for certificering af kulstofoptag fra naturlige økosystemer, herunder jord. Desuden sætter den reviderede forordning om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ikke blot kulstof i jorden i centrum for opfyldelsen af målene på vejen mod et klimaneutralt Europa, men opfordrer også medlemsstaterne til at udarbejde et system til overvågning af kulstoflagre i jorden, bl.a. ved hjælp af datasæt fra systemet til overvågning af arealanvendelse (LUCAS).

(15)I Kommissionens meddelelse om tilpasning til klimaændringer 46 blev det understreget, at anvendelse af naturbaserede løsninger inde i landet, herunder genopretningen af jordbundens svampelignende funktion, vil øge forsyningen af rent vand og ferskvand, mindske virkningerne af oversvømmelser og afbøde virkningerne af tørke. Det er vigtigt at maksimere jordbundens evne til at tilbageholde og rense vand og reducere forureningen.

(16)Handlingsplanen for nulforurening, som Kommissionen har vedtaget, indeholder visionen for 2050 om, at luft-, vand- og jordforurening reduceres til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for sundheden og de naturlige økosystemer, og som respekterer de grænser, som vores planet kan klare, hvorved der skabes et giftfrit miljø.

(17)I Kommissionens meddelelse om beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed 47 blev det understreget, at fødevarebæredygtighed er afgørende for fødevaresikkerheden. En sund jordbund gør Unionens fødevaresystem mere modstandsdygtigt ved at skabe grundlaget for nærende og tilstrækkelige fødevarer.

(18)Det er nødvendigt at fastsætte foranstaltninger til overvågning og vurdering af jordbundens sundhed, bæredygtig jordforvaltning og håndtering af forurenede områder for at opnå en sund jordbund senest i 2050, bevare den i en sund tilstand og opfylde Unionens mål for klima og biodiversitet, forebygge og reagere på tørke og naturkatastrofer, beskytte menneskers sundhed og garantere fødevaresikkerheden.

(19)Jordbunden rummer mere end 25 % af al biodiversitet og er planetens næststørste kulstofpulje. På grund af dens evne til at opfange og lagre kulstof bidrager en sund jordbund til opfyldelsen af Unionens mål vedrørende klimaændringer. En sund jordbund er også et gunstigt levested, hvor organismer kan trives, og er afgørende for at øge biodiversiteten og økosystemernes stabilitet. Biodiversitet under og over jorden er tæt forbundet og interagerer gennem gensidige relationer (f.eks. mykorrhiza-svampe, der forbinder planterødder).

(20)Oversvømmelser, naturbrande og ekstreme vejrforhold er naturkatastroferisici, der giver anledning til meget stor bekymring i hele Europa. Bekymringen for tørke og vandknaphed vokser hurtigt i hele Unionen. I 2020 betragtede 24 medlemsstater tørke og vandknaphed som centrale nye eller klimarelaterede katastroferisici sammenlignet med kun 11 medlemsstater i 2015. En sund jordbund er afgørende for modstandsdygtigheden over for tørke og naturkatastrofer. Praksisser, der øger vandbindingen og tilgængeligheden af næringsstoffer i jordbunden, jordstrukturen, jordbundens biodiversitet og kulstofbinding, øger økosystemernes, planternes og afgrødernes modstandsdygtighed, så de kan modstå og blive genoprettet efter tørke, naturkatastrofer, hedebølger og ekstreme vejrforhold, som vil blive hyppigere i fremtiden som følge af klimaændringerne. Uden ordentlig jordforvaltning forårsager tørke og naturkatastrofer jordforringelse og gør jorden usund. Forbedring af jordbundens sundhed bidrager til at afbøde de økonomiske tab og dødsfald, der er knyttet til de ekstreme vejrforhold som følge af klimaændringer, og som beløb sig til ca. 560 mia. EUR og mere end 182 000 dødsfald i Unionen mellem 1980 og 2021.

(21)Jordbundens sundhed bidrager direkte til menneskers sundhed og trivsel. En sund jordbund giver sikre og nærende fødevarer og er i stand til at filtrere forurenende stoffer og dermed bevare drikkevandskvaliteten. Jordforurening kan skade menneskers sundhed gennem indtagelse, indånding eller kontakt med huden. Menneskers eksponering for et sundt mikrobielt samfund i jorden er gavnlig for udviklingen af immunsystemet og resistens over for visse sygdomme og allergier. En sund jordbund understøtter væksten af træer, blomster og græs og skaber grøn infrastruktur, der giver æstetisk værdi, trivsel og livskvalitet.

(22)Jordbundsforringelse påvirker frugtbarhed, udbytte, skadedyrsresistens og ernæringsmæssig fødevarekvalitet. Eftersom 95 % af vores fødevarer produceres direkte eller indirekte i jordbunden, og den globale befolkning fortsætter med at vokse, er det afgørende, at denne begrænsede naturressource fortsat er sund for at sikre fødevaresikkerheden på lang sigt og sikre produktiviteten og rentabiliteten af Unionens landbrug. Bæredygtige jordforvaltningspraksisser opretholder eller forbedrer jordbundens sundhed og bidrager til fødevaresystemets bæredygtighed og modstandsdygtighed.

(23)Direktivets langsigtede mål er at opnå en sund jordbund senest i 2050. På baggrund af den begrænsede viden om jordbundens tilstand og om effektiviteten af og omkostningerne ved foranstaltningerne til genopretningen af dens sundhed følger direktivet en trinvis tilgang. I første omgang vil der blive fokuseret på at etablere en ramme for overvågning af jordbunden og vurdere jordbundens situation i hele EU. Det omfatter også krav om at fastsætte foranstaltninger til bæredygtig jordforvaltning og regenerering af usund jord, når dens tilstand er fastslået, men uden at pålægge en forpligtelse til at opnå en sund jordbund senest i 2050, og der er heller ikke fastsat mellemliggende mål. Denne forholdsmæssige tilgang vil give mulighed for grundigt at forberede, skabe incitamenter til og igangsætte den bæredygtige jordforvaltning og regenereringen af den usunde jordbund. I anden fase vil Kommissionen, så snart resultaterne af den første vurdering af jordbunden og tendenserne foreligger, gøre status over fremskridtene hen imod 2050-målet og erfaringerne hermed og om nødvendigt foreslå en revision af direktivet for at fremskynde fremskridtene hen imod 2050.

(24)Håndtering af presset på jordbunden og udpegning af passende foranstaltninger til bevarelse eller regenerering af jordbundens sundhed kræver, at der tages hensyn til de forskellige jordtyper, de specifikke lokale og klimatiske forhold og arealanvendelsen eller arealdækket. Medlemsstaterne bør derfor oprette jordbundsdistrikter. Jordbundsdistrikter bør være de grundlæggende forvaltningsenheder til forvaltning af jorden og til at træffe foranstaltninger til at opfylde kravene i dette direktiv, navnlig med hensyn til overvågning og vurdering af jordbundens sundhedstilstand. Antallet, den geografiske udstrækning og grænserne for disse jordbundsdistrikter bør fastlægges for hver medlemsstat for at lette gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../... 48 +. Der bør være et minimumsantal jordbundsdistrikter i hver medlemsstat under hensyntagen til medlemsstatens størrelse. Dette minimumsantal af jordbundsdistrikter for hver medlemsstat skal svare til det antal regionale enheder på NUTS 1-niveau, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 49 .

(25)For at sikre en passende forvaltning, når det drejer sig om jordbunden, bør medlemsstaterne pålægges at udpege en kompetent myndighed for hvert jordbundsdistrikt. Medlemsstaterne bør have mulighed for at udpege yderligere kompetente myndigheder på et passende niveau, herunder på nationalt eller regionalt plan.

(26)For at få en fælles definition af sund jordbundstilstand er der behov for at definere et fælles minimumssæt af målbare kriterier, som, hvis de ikke overholdes, fører til et kritisk tab af jordbundens evne til at fungere som et vitalt levende system og levere økosystemtjenester. Sådanne kriterier bør afspejle og være baseret på det eksisterende niveau for jordbundsvidenskab.

(27)For at beskrive jordbundsforringelsen er det nødvendigt at fastlægge jordbundsdeskriptorer, der kan måles eller estimeres. Selv om der er betydelige forskelle mellem jordbundstyper, klimatiske forhold og arealanvendelse, gør den nuværende videnskabelige viden det muligt at fastsætte kriterier på EU-plan for nogle af disse jordbundsdeskriptorer. Medlemsstaterne bør dog kunne tilpasse kriterierne for nogle af disse jordbundsdeskriptorer på grundlag af specifikke nationale eller lokale forhold og definere kriterierne for andre jordbundsdeskriptorer, for hvilke der på nuværende tidspunkt ikke kan fastsættes fælles kriterier på EU-plan. For de deskriptorer, for hvilke der ikke kan fastsættes klare kriterier, der skelner mellem sund og usund tilstand, kræves der kun overvågning og vurdering. Dette vil lette udviklingen af sådanne kriterier i fremtiden.

(28)For at skabe incitamenter bør medlemsstaterne indføre mekanismer til anerkendelse af jordejeres og arealforvalteres bestræbelser på at bevare jordbunden i sund stand, herunder i form af sundhedscertificering af jordbunden som supplement til Unionens lovgivningsmæssige ramme for kulstoffjernelse, og støtte gennemførelsen af de bæredygtighedskriterier for vedvarende energi, der er fastsat i artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 50 . Kommissionen bør lette sundhedscertificering af jordbunden ved bl.a. at udveksle oplysninger og fremme bedste praksis, øge bevidstheden og vurdere muligheden for at opnå anerkendelse af certificeringsordninger på EU-plan. Synergier mellem forskellige certificeringsordninger bør udnyttes mest muligt for at mindske den administrative byrde for dem, der ansøger om relevante certificeringer.

(29)Nogle jordtyper har særlige karakteristika, enten fordi de er atypiske af natur og udgør sjældne levesteder for biodiversitet eller unikke landskaber, eller fordi de er blevet stærkt modificeret af mennesker. Der bør tages hensyn til disse karakteristika i forbindelse med definitionen af sund jordbund og kravene om at opnå en sund jordbundstilstand.

(30)Jordbunden er en begrænset ressource, der er genstand for en stadig stigende konkurrence om forskellige anvendelser. Arealinddragelse er en proces, der ofte er drevet af behov for økonomisk udvikling, og som omdanner naturlige og delvis naturlige områder (herunder landbrugs- og skovbrugsarealer, haver og parker) til udvikling af kunstige arealer, hvor jordbunden anvendes som en platform for byggeri og infrastruktur, som en direkte kilde til råmaterialer eller som arkiv for historiske landskaber. Denne omstilling kan forårsage tab, ofte uigenkaldeligt, af jordbundens evne til at levere andre økosystemtjenester (levering af fødevarer og biomasse, vand- og næringsstofkredsløb, grundlag for biodiversitet og kulstoflagring). Navnlig påvirker arealinddragelse ofte den mest frugtbare landbrugsjord, hvilket bringer fødevaresikkerheden i fare. Befæstet jord udsætter også bebyggelser for større oversvømmelser og kraftigere varmeøeffekter. Det er derfor nødvendigt at overvåge arealinddragelse og arealbefæstelse og deres indvirkning på jordbundens evne til at levere økosystemtjenester. Der bør også fastsættes visse principper for at afbøde virkningerne af arealinddragelse som led i en bæredygtig jordforvaltning.

(31)Vurderingen af jordbundens sundhed baseret på overvågningsnetværket bør være nøjagtig, samtidig med at omkostningerne ved en sådan overvågning holdes på et rimeligt niveau. Der bør derfor fastsættes kriterier for prøvetagningssteder, der er repræsentative for jordbundens tilstand under forskellige jordtyper, klimatiske forhold og arealanvendelser. Nettet af prøvetagningssteder bør fastlægges ved hjælp af geostatistiske metoder og være tilstrækkeligt tæt til at give et skøn over arealet med sund jordbund på nationalt plan med en usikkerhed på højst 5 %. Denne værdi anses normalt for at give et statistisk velfunderet skøn og en rimelig sikkerhed for, at målet er nået.

(32)Kommissionen bør bistå og støtte medlemsstaternes overvågning af jordbundens sundhed ved fortsat at udføre og forbedre regelmæssig in situ-jordbundsprøvetagning og dertil knyttede jordbundsmålinger som led i LUCAS-programmet (systemet til overvågning af arealanvendelse). Med henblik herpå skal LUCAS-programmet forbedres og opgraderes for fuldt ud at bringe det i overensstemmelse med de specifikke kvalitetskrav, der skal opfyldes med henblik på dette direktiv. For at lette byrden bør medlemsstaterne have mulighed for at tage hensyn til de data om jordbundens sundhed, der er blevet undersøgt under det forbedrede LUCAS-program for jordbunden. De medlemsstater, der således støttes, bør træffe de nødvendige retlige foranstaltninger for at sikre, at Kommissionen kan foretage en sådan in situ-jordbundsprøvetagning, herunder på privatejede marker, og i overensstemmelse med gældende national lovgivning eller EU-lovgivning.

(33)Kommissionen udvikler telemålingstjenester i forbindelse med Copernicus som et brugerdrevet program og støtter dermed også medlemsstaterne. For at øge rettidigheden og effektiviteten af overvågningen af jordbundens sundhed, og hvis det er relevant, bør medlemsstaterne anvende telemålingsdata, herunder output fra Copernicustjenesterne, til overvågning af relevante jordbundsdeskriptorer og til vurdering af jordbundens sundhed. Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur bør støtte udforskning og udvikling af jordbaserede telemålingsprodukter for at bistå medlemsstaterne med at overvåge de relevante jordbundsdeskriptorer.

(34)Med udgangspunkt i og opgradering af EU's eksisterende jordbundsobservatorium bør Kommissionen oprette en digital portal for jordbundsdata, der bør være forenelig med EU's datastrategi 51 og EU's dataområder, og som bør være et knudepunkt, der giver adgang til jordbundsdata fra forskellige kilder. Denne portal bør primært omfatte alle de data, der indsamles af medlemsstaterne og Kommissionen som krævet i dette direktiv. Det bør også være muligt på frivillig basis at integrere andre relevante jordbundsdata indsamlet af medlemsstaterne eller enhver anden part i portalen (og navnlig data fra projekter under Horisont Europa og missionen "En jordpagt for Europa"), forudsat at disse data opfylder visse krav med hensyn til format og specifikationer. Disse krav bør fastsættes af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

(35)Det er også nødvendigt at forbedre harmoniseringen af de jordbundsovervågningssystemer, der anvendes i medlemsstaterne, og udnytte synergierne mellem Unionens og de nationale overvågningssystemer for at få mere sammenlignelige data i hele Unionen.

(36)For at gøre videst mulig brug af de jordbundssundhedsdata, der genereres af den overvågning, som udføres i henhold til dette direktiv, bør medlemsstaterne pålægges at lette adgangen til sådanne data for relevante interessenter såsom landbrugere, skovbrugere, jordejere og lokale myndigheder.

(37)For at bevare eller forbedre jordbundens sundhed er det nødvendigt at forvalte jordbunden på en bæredygtig måde. Bæredygtig jordforvaltning vil gøre det muligt at levere jordbundstjenester på lang sigt, herunder forbedret luft- og vandkvalitet og fødevaresikkerhed. Der bør derfor fastsættes bæredygtige jordforvaltningsprincipper som rettesnor for jordforvaltningpraksis.

(38)Økonomiske instrumenter, herunder instrumenter under den fælles landbrugspolitik, der yder støtte til landbrugere, spiller en afgørende rolle i overgangen til bæredygtig forvaltning af landbrugsjord og i mindre grad skovjord. Den fælles landbrugspolitik tager sigte på at støtte jordbundens sundhed gennem gennemførelse af konditionalitet, økoordninger og foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Den private sektor kan også yde finansiel støtte til landbrugere og skovbrugere, der anvender bæredygtig jordforvaltningspraksis. Frivillige bæredygtighedsmærker i f.eks. fødevare-, træ-, bio- og energiindustrien, der er oprettet af private interessenter, kan tage hensyn til de principper for bæredygtig jordforvaltning, der er fastsat i dette direktiv. Disse kan anvendes af producenter af fødevarer, træ og anden biomasse, der følger disse principper i deres produktion, til at give merværdi til deres produkter. Der vil gennem jordmissionens levende laboratorier og fyrtårne blive ydet yderligere finansiering til et netværk af steder i det virkelige liv til afprøvning, demonstration og opskalering af løsninger, herunder vedrørende kulstofbindende dyrkning. Uden at det berører princippet om, at forureneren betaler, bør medlemsstaterne yde støtte og rådgivning for at hjælpe jordejere og jordbrugere, der berøres af foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv, navnlig under hensyntagen til små og mellemstore virksomheders behov og begrænsede kapacitet.

(39)I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 52 skal medlemsstaterne i deres strategiske planer beskrive, hvordan disse planers miljø- og klimaarkitektur bidrager til opfyldelsen af og er i overensstemmelse med de langsigtede nationale mål, der er fastsat i eller afledt af de retsakter, der er opført i bilag XIII til nævnte forordning.

(40)For at sikre, at den bedst egnede jordforvaltningspraksis gennemføres, bør medlemsstaterne forpligtes til nøje at overvåge virkningen af jordforvaltningspraksisser og om nødvendigt tilpasse praksis og henstillinger under hensyntagen til ny viden fra forskning og innovation. Der forventes værdifulde bidrag i denne henseende fra Horisont Europa-missionen "En jordpagt for Europa" og navnlig dens levende laboratorier og aktiviteter til støtte for jordbundsovervågning, jordbundsuddannelse og borgerinddragelse.

(41)Regenerering bringer forringet jord tilbage til en sund tilstand. Ved fastlæggelsen af foranstaltninger til regenerering af jordbunden bør medlemsstaterne være forpligtet til at tage hensyn til resultatet af vurderingen af jordbundens sundhedstilstand og tilpasse disse regenereringsforanstaltninger til de særlige forhold, der gør sig gældende for situationen, typen, anvendelsen og jordbundens tilstand samt de lokale, klimatiske og miljømæssige forhold.

(42)For at sikre synergier mellem de forskellige foranstaltninger, der vedtages i henhold til anden EU-lovgivning, og som kan have indvirkning på jordbundens sundhed, og de foranstaltninger, der skal træffes med henblik på bæredygtig forvaltning og regenerering af jordbunden i Unionen, bør medlemsstaterne sikre, at den bæredygtige jordforvaltnings- og regenereringspraksis er i overensstemmelse med de nationale genopretningsplaner, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../... 53 +, de strategiske planer, som medlemsstaterne skal udarbejde under den fælles landbrugspolitik i henhold til forordning (EU) 2021/2115, kodekserne for god landbrugspraksis og handlingsprogrammerne for udpegede sårbare zoner vedtaget i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF 54 , bevaringsforanstaltningerne og den prioriterede handlingsramme, der er fastlagt for Natura 2000-områder i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF 55 , foranstaltningerne til opnåelse af god økologisk og kemisk tilstand for vandområder, der er omfattet af vandområdeplaner udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 56 , de foranstaltninger til styring af oversvømmelsesrisikoen, der er fastlagt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF 57 , de tørkeforvaltningsplaner, der fremmes i EU-strategien for tilpasning til klimaændringer 58 , de nationale handlingsprogrammer, der er udarbejdet i henhold til artikel 10 i De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, de mål, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 59 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 60 , de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 61 , de nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 62 , risikovurderinger og planlægning af katastroferisikostyring udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1313/2013/EU 63 og de nationale handlingsplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../... 64 +. Bæredygtig jordforvaltnings- og regenereringspraksis bør så vidt muligt integreres i disse programmer, planer og foranstaltninger, i det omfang de bidrager til at nå deres mål. Derfor bør relevante indikatorer og data såsom jordbundsrelaterede resultatindikatorer i henhold til forordningen om den fælles landbrugspolitik og statistiske data om landbrugsmæssigt input og output, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2379 65 , være tilgængelige for de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for bæredygtig jordforvaltnings- og regenereringspraksis og vurdering af jordbundens sundhedstilstand, med henblik på at sammenkæde disse data og indikatorer og dermed gøre det muligt at foretage en så nøjagtig vurdering som muligt af de valgte foranstaltningers effektivitet.

(43)Forurenede områder er eftervirkningerne af årtiers industrielle aktiviteter i EU og kan medføre risici for menneskers sundhed og miljøet nu og i fremtiden. Det er derfor nødvendigt først at identificere og undersøge områder med forureningsrisiko og derefter, i tilfælde af bekræftet forurening, at vurdere risiciene og træffe foranstaltninger til at imødegå uacceptable risici. Jordbundsundersøgelser kan vise, at et område med forureningsrisiko faktisk ikke er forurenet. I så fald bør området ikke længere mærkes af medlemsstaten som et område med forureningsrisiko, medmindre der er mistanke om forurening på grundlag af ny dokumentation.

(44)For at kortlægge områder med forureningsrisiko bør medlemsstaterne indsamle dokumentation gennem bl.a. historisk forskning, tidligere industrielle hændelser og ulykker, miljøgodkendelser og meddelelser fra offentligheden eller myndighederne.

(45)For at sikre, at jordbundsundersøgelser på områder med forureningsrisiko gennemføres rettidigt og effektivt, bør medlemsstaterne ud over forpligtelsen til at fastsætte fristen for gennemførelsen af disse undersøgelser være forpligtet til at fastsætte specifikke hændelser, der også udløser en sådan undersøgelse. Sådanne udløsende hændelser kan omfatte anmodning om eller revision af en miljø- eller byggetilladelse eller en tilladelse, der kræves i henhold til EU-lovgivningen eller national lovgivning, jordudgravningsaktiviteter, ændringer i arealanvendelse eller transaktioner vedrørende jord eller fast ejendom. Jordbundsundersøgelser kan følge forskellige faser, f.eks. skrivebordsundersøgelser, besøg på stedet, indledende eller sonderende undersøgelser, mere detaljerede eller beskrivende undersøgelser og felt- eller laboratorieundersøgelser. Referencerapporter og overvågningsforanstaltninger, der er gennemført i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 66 , kan også betragtes som jordbundsundersøgelser, hvor det er relevant.

(46)Der er behov for fleksibilitet i forvaltningen af områder med forureningsrisiko og forurenede områder for at tage hensyn til omkostninger, fordele og særlige lokale forhold. Medlemsstaterne bør derfor som minimum vedtage en risikobaseret tilgang til forvaltning af områder med forureningsrisiko og forurenede områder under hensyntagen til forskellen mellem disse to kategorier, som gør det muligt at tildele ressourcer under hensyntagen til den specifikke miljømæssige, økonomiske og sociale kontekst. Beslutninger bør træffes på grundlag af arten og omfanget af de potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet som følge af eksponering for jordforurenende stoffer (f.eks. eksponering af sårbare befolkningsgrupper såsom gravide, handicappede, ældre og børn). Cost-benefit-analysen af at foretage oprydning bør være positiv. Den optimale oprydningsløsning bør være bæredygtig og vælges gennem en afbalanceret beslutningsproces, der tager hensyn til de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger. Forvaltningen af områder med forureningsrisiko og forurenede områder bør overholde principperne om, at forureneren betaler, samt forsigtigheds- og proportionalitetsprincipperne. Medlemsstaterne bør fastlægge den specifikke metode til at fastslå de områdespecifikke risici ved forurenede områder. Medlemsstaterne bør også definere, hvad der udgør en uacceptabel risiko fra et forurenet område på grundlag af videnskabelig viden, forsigtighedsprincippet, særlige lokale forhold og nuværende og fremtidig arealanvendelser. For at mindske risikoen fra forurenede områder til et niveau, der er acceptabelt for menneskers sundhed og miljøet, bør medlemsstaterne træffe passende risikobegrænsende foranstaltninger, herunder oprydning. Det bør være muligt at kvalificere foranstaltninger, der er truffet i henhold til anden EU-lovgivning, som risikobegrænsende foranstaltninger i henhold til dette direktiv, når disse foranstaltninger effektivt reducerer risiciene i forbindelse med forurenede områder.

(47)Foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv, bør også tage hensyn til andre af EU's politiske målsætninger, såsom de mål, der forfølges med [forordning (EU) xxxx/xxxx 67 +], og som har til formål at sikre en sikker og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer til Europas industri.

(48)Gennemsigtighed er et væsentligt element i jordbundspolitikken og sikrer offentlig ansvarlighed og bevidsthed, rimelige markedsvilkår og overvågning af fremskridt. Medlemsstaterne bør derfor oprette og føre et nationalt register over forurenede områder og områder med forureningsrisiko, som indeholder områdespecifikke oplysninger, der bør gøres offentligt tilgængelige i en geografisk baseret onlinedatabase. Registret bør indeholde de oplysninger, der er nødvendige for, at offentligheden kan blive informeret om eksistensen og forvaltningen af områder med forureningsrisiko og forurenede områder. Da forekomsten af jordforurening endnu ikke er bekræftet, men kun mistænkt på områder med forureningsrisiko, skal forskellen mellem forurenede områder og områder med forureningsrisiko meddeles og forklares grundigt for offentligheden for at undgå at give anledning til unødig bekymring.

(49)I henhold til artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal medlemsstaterne tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten. Desuden bør medlemmer af den berørte offentlighed i overensstemmelse med konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet 68 (Århuskonventionen) have adgang til klage og domstolsprøvelse for at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø, hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for personlig sundhed og trivsel.

(50)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 69 gør offentliggørelse af data fra den offentlige sektor i gratis og åbne formater obligatorisk. Det overordnede mål er fortsat at styrke EU's dataøkonomi ved at øge mængden af data fra den offentlige sektor, der er til rådighed til videreanvendelse, sikre fair konkurrence og let adgang til den offentlige sektors informationer og fremme grænseoverskridende innovation baseret på data. Hovedprincippet er, at offentlige data som standard og gennem design bør være åbne. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF 70 har til formål at sikre retten til adgang til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med Århuskonventionen. Århuskonventionen og direktiv 2003/4/EF omfatter brede forpligtelser, både når det drejer sig om at stille miljøoplysninger til rådighed efter anmodning og aktivt at formidle sådanne oplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF 71 har også et bredt anvendelsesområde og dækker deling af geografisk information, herunder datasæt om forskellige miljøforhold. Det er vigtigt, at bestemmelserne i nærværende direktiv om adgang til oplysninger og datadelingsordninger supplerer de nævnte direktiver og ikke skaber en særskilt retsorden. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende information til offentligheden og oplysninger om overvågning af gennemførelsen bør derfor ikke berøre direktiv (EU) 2019/1024, 2003/4/EF og 2007/2/EF.

(51)For at sikre den nødvendige tilpasning af reglerne om overvågning af jordbundens sundhed, bæredygtig jordforvaltning og forvaltning af forurenede områder bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af dette direktiv for at tilpasse metoderne til overvågning af jordbundens sundhed, listen over bæredygtige jordforvaltningsprincipper, den vejledende liste over risikobegrænsende foranstaltninger, faserne og kravene til den områdespecifikke risikovurdering og indholdet af registret over forurenede områder og områder med forureningsrisiko til den tekniske og videnskabelige udvikling. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 72 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(52)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge formatet, strukturen og de nærmere ordninger for elektronisk indberetning af data og oplysninger til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 73 .

(53)Kommissionen bør foretage en evidensbaseret evaluering og, hvor det er relevant, en revision af dette direktiv seks år efter dets ikrafttræden på grundlag af resultaterne af vurderingen af jordbundens sundhedstilstand. Evalueringen bør navnlig vurdere behovet for at fastsætte mere specifikke krav for at sikre, at usund jord regenereres, og at målet om at opnå en sund jordbund senest i 2050 nås. Evalueringen bør også vurdere behovet for at tilpasse definitionen af sund jordbund til den videnskabelige og tekniske udvikling ved at tilføje bestemmelser om visse deskriptorer eller kriterier baseret på ny videnskabelig dokumentation vedrørende beskyttelse af jordbunden eller på grund af et problem, der er specifikt for en medlemsstat, og som skyldes nye miljømæssige eller klimatiske forhold. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør denne evaluering baseres på de fem kriterier effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi og bør danne grundlag for konsekvensanalyser af mulige yderligere tiltag.

(54)Der er behov for koordinerede foranstaltninger fra alle medlemsstaters side for at nå visionen om, at al jordbund skal være sund senest i 2050, og for at sikre, at jordbunden leverer økosystemtjenester i hele Unionen på lang sigt. Medlemsstaternes individuelle foranstaltninger har vist sig at være utilstrækkelige, da jordbundsforringelsen fortsætter og endda forværres. Da målene for dette direktiv ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne, men på grund af indsatsens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(55)I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter 74 har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. For så vidt angår dette direktiv, finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Formål og genstand

1.Formålet med direktivet er at indføre en solid og sammenhængende ramme for overvågning af jordbunden i hele EU og løbende forbedre jordbundens sundhed i Unionen med henblik på at opnå en sund jordbund senest i 2050 og bevare jordbunden i en sund tilstand, således at den kan levere økosystemtjenester i et omfang, der er tilstrækkeligt til at opfylde miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske behov, forebygge og afbøde virkningerne af klimaændringer og tab af biodiversitet, øge modstandsdygtigheden over for naturkatastrofer og sikre fødevaresikkerheden, og med henblik på, at jordforurening reduceres til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for menneskers sundhed og miljøet.

2.Ved dette direktiv fastsættes foranstaltninger vedrørende:

a)overvågning og vurdering af jordbundens sundhed

b)bæredygtig jordforvaltning

c)forurenede områder.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Dette direktiv finder anvendelse på alle jordbunde på medlemsstaternes område.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)"jordbund": det øverste lag af jordskorpen, der ligger mellem grundfjeldet og jordoverfladen, og som består af mineralske partikler, organisk materiale, vand, luft og levende organismer

2)"økosystem": et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund og deres abiotiske miljø, der interagerer som en funktionel enhed

3)"økosystemtjenester": økosystemers indirekte bidrag til de økonomiske, sociale, kulturelle og andre fordele, som mennesker drager af disse økosystemer

4)"jordbundens sundhed": jordens fysiske, kemiske og biologiske tilstand, der bestemmer dens evne til at fungere som et vitalt levende system og levere økosystemtjenester

5)"bæredygtig jordforvaltning": jordforvaltningspraksis, der opretholder eller forbedrer de økosystemtjenester, som jordbunden leverer, uden at forringe de funktioner, der muliggør disse tjenester, eller at skade andre miljøegenskaber

6)"jordforvaltningspraksis": praksis, der påvirker en jords fysiske, kemiske eller biologiske egenskaber

7)"forvaltet jord": jord, hvor der anvendes jordforvaltningspraksis

8)"jordbundsdistrikt": den del af en medlemsstats område, som den pågældende medlemsstat har afgrænset i overensstemmelse med dette direktiv

9)"vurdering af jordbundens sundhedstilstand": evaluering af jordbundens sundhedstilstand på grundlag af måling eller estimering af jordbundsdeskriptorer

10)"forurenet område": et afgrænset område i et eller flere observationsområder med bekræftet forekomst af jordforurening forårsaget af menneskeskabte punktkildeforureningsaktiviteter

11)"jordbundsdeskriptor": en parameter, der beskriver en fysisk, kemisk eller biologisk egenskab ved jordbundens sundhed

12)"land": den del af jordens overflade, der ikke er dækket af vand

13)"arealdække": det fysiske og biologiske dække af jordens overflade

14)"naturligt areal": et område, hvor menneskelig aktivitet ikke i væsentlig grad har ændret et områdes primære økologiske funktioner og artssammensætning

15)"delvis naturligt areal": et område, hvor økologiske samlinger er blevet væsentligt ændret i deres sammensætning, balance eller funktion som følge af menneskelige aktiviteter, men hvor der opretholdes en potentielt høj værdi med hensyn til biodiversitet og de økosystemtjenester, det leverer

16)"kunstige arealer": jord, der anvendes som platform for byggeri og infrastruktur eller som en direkte kilde til råmaterialer eller som arkiv for historiske landskaber på bekostning af jordbundens evne til at levere andre økosystemtjenester

17)"arealinddragelse": omlægning af naturlige og delvis naturlige arealer til kunstige arealer

18)"overførselsfunktion": en matematisk regel, der gør det muligt at konvertere værdien af en måling, der udføres ved hjælp af en anden metode end en referencemetode, til den værdi, der ville være opnået ved at udføre jordbundsmåling ved hjælp af referencemetoden

19)"berørt offentlighed": den del af offentligheden, der er berørt eller kan blive berørt af jordforringelse, eller som har en interesse i beslutningsprocedurerne i forbindelse med gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, herunder jordejere og jordbrugere samt ikkestatslige organisationer, der arbejder for beskyttelse af menneskers sundhed eller miljøet og opfylder alle krav i henhold til national lovgivning

20)"jordforurening": tilstedeværelsen af et kemikalie eller et stof i jorden i en koncentration, der kan være skadelig for menneskers sundhed eller miljøet

21)"forurenende stof": et stof, der kan forårsage jordforurening

22)"regenerering": en forsætlig aktivitet, der har til formål at vende jordbundens tilstand fra forringet til sund

23)"risiko": muligheden for skadelige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet som følge af eksponering for jordforurening

24)"jordbundsundersøgelse": en proces til vurdering af forekomsten og koncentrationen af forurenende stoffer i jordbunden, som normalt udføres i forskellige faser

25)"geografisk eksplicit": oplysninger, der henvises til og lagres på en sådan måde, at de kan kortlægges og lokaliseres med specifik præcision og nøjagtighed

26)"oprydning af jordbunden": en regenereringsforanstaltning, der reducerer, isolerer eller immobiliserer koncentrationerne af forurenende stoffer i jordbunden.

Artikel 4

Jordbundsdistrikter

1.Medlemsstaterne opretter jordbundsdistrikter på hele deres område.

Antallet af jordbundsdistrikter for hver medlemsstat skal mindst svare til det antal regionale enheder på NUTS 1-niveau, der er fastsat i henhold til forordning (EF) nr. 1059/2003.

2.Ved fastlæggelsen af jordbundsdistrikternes geografiske udstrækning kan medlemsstaterne tage hensyn til eksisterende administrative enheder og skal tilstræbe ensartethed inden for hvert jordbundsdistrikt med hensyn til følgende parametre:

(a)jordbundstype som defineret i World Reference Base for Soil Resources 75

(b)klimatiske forhold

(c)miljøzone som beskrevet i Alterra-rapporten 2281 76

(d)arealanvendelse eller arealdække som anvendt i systemet til overvågning af arealanvendelse (LUCAS).

Artikel 5

Kompetente myndigheder

Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der på et passende niveau er ansvarlige for udførelsen af de opgaver, der er fastsat i dette direktiv.

Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed for hvert jordbundsdistrikt, der oprettes i henhold til artikel 4.

Kapitel II

Overvågning og vurdering af jordbundens sundhed

Artikel 6

Overvågningsramme for jordbundens sundhed og arealinddragelse

1.Medlemsstaterne etablerer en overvågningsramme baseret på de jordbundsdistrikter, der er oprettet i henhold til artikel 4, stk. 1, for at sikre, at der foretages regelmæssig og nøjagtig overvågning af jordbundens sundhedstilstand i overensstemmelse med denne artikel og bilag I og II.

2.Medlemsstaterne overvåger jordbundens sundhed og arealinddragelse i hvert jordbundsdistrikt.

3.Overvågningsrammen baseres på følgende:

(a)de jordbundsdeskriptorer og sundhedskriterier for jordbunden, der er omhandlet i artikel 7

(b)de jordbundsprøvetagningssteder, der skal fastlægges i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2

(c)den jordbundsmåling, som Kommissionen eventuelt foretager i overensstemmelse med denne artikels stk. 4

(d)eventuelle telemålingsdata og -produkter som omhandlet i denne artikels stk. 5

(e)indikatorerne for arealinddragelse og arealbefæstelse, jf. artikel 7, stk. 1.

4.Kommissionen foretager med de berørte medlemsstaters samtykke regelmæssige jordbundsmålinger på jordbundsprøver udtaget in situ på grundlag af de relevante deskriptorer og metoder, der er omhandlet i artikel 7 og 8, for at støtte medlemsstaternes overvågning af jordbundens sundhed. Hvis en medlemsstat giver sit samtykke i overensstemmelse med dette stykke, sikrer den, at Kommissionen kan foretage en sådan in situ-jordbundsprøvetagning.

5.Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) skal udnytte eksisterende rumbaserede data og produkter, der leveres under Copernicusdelen af EU's rumprogram, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/696, til at undersøge og udvikle telemålingsprodukter til måling af jordbunden for at støtte medlemsstaterne i overvågningen af de relevante jordbundsdeskriptorer.

6.Kommissionen og EEA opretter på grundlag af eksisterende data og senest to år efter dette direktivs ikrafttræden en digital jordbundssundhedsportal, der som minimum giver adgang til geografisk baserede data om jordbundens sundhed, der stammer fra:

(a)de jordbundsmålinger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2

(b)de jordbundsmålinger, der er omhandlet i denne artikels stk. 4

(c)de relevante jordbundstelemålingsdata og -produkter, der er omhandlet i denne artikels stk. 5.

7.Den digitale jordbundssundhedsportal, der er omhandlet i stk. 6, kan også give adgang til andre data om jordbundens sundhed end de data, der er omhandlet i nævnte stykke, hvis disse data er blevet delt eller indsamlet i overensstemmelse med de formater eller metoder, som Kommissionen har fastlagt i henhold til stk. 8.

8.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastlægge formater eller metoder til deling eller indsamling af de data, der er omhandlet i stk. 7, eller til integration af disse data i den digitale portal for jordbundssundhedsdata. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21.

Artikel 7

Jordbundsdeskriptorer, kriterier for sund jordbundstilstand og indikatorer for arealinddragelse og arealbefæstelse

1.Ved overvågning og vurdering af jordbundens sundhedstilstand anvender medlemsstaterne de jordbundsdeskriptorer og sundhedskriterier for jordbunden, der er anført i bilag I.

Ved overvågning af arealinddragelse anvender medlemsstaterne de indikatorer for arealinddragelse og arealbefæstelse, der er omhandlet i bilag I.

2.Medlemsstaterne kan tilpasse de jordbundsdeskriptorer og sundhedskriterier for jordbunden, der er omhandlet i bilag I, del A, i overensstemmelse med specifikationerne i bilag I, del A, anden og tredje kolonne.

3.Medlemsstaterne fastlægger de organiske forurenende stoffer for jordbundsdeskriptoren i forbindelse med jordforurening som omhandlet i bilag I, del B.

4.Medlemsstaterne fastsætter sundhedskriterier for jordbunden for de jordbundsdeskriptorer, der er opført i bilag I, del B, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I, del B, tredje kolonne.

5.Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere jordbundsdeskriptorer og indikatorer for arealinddragelse, herunder, men ikke begrænset til, de valgfrie deskriptorer og indikatorer, der er anført i bilag I, del C og D, med henblik på overvågning ("yderligere jordbundsdeskriptorer" og "yderligere indikatorer for arealinddragelse").

6.Medlemsstaterne underretter Kommissionen, når jordbundsdeskriptorer, indikatorer for arealinddragelse og sundhedskriterier for jordbunden fastsættes eller tilpasses i overensstemmelse med denne artikels stk. 2-5.

Artikel 8

Målinger og metoder

1.Medlemsstaterne fastlægger prøvetagningssteder ved hjælp af den metode, der er fastsat i bilag II, del A.

2.Medlemsstaterne foretager jordbundsmålinger ved at udtage jordbundsprøver på de prøvetagningssteder, der er omhandlet i stk. 1, og indsamler, behandler og analyserer data med henblik på at bestemme følgende:

(a)værdierne for jordbundsdeskriptorerne som fastsat i bilag I

(b)hvor det er relevant, værdierne for de yderligere jordbundsdeskriptorer

(c)værdierne for de indikatorer for arealinddragelse og arealbefæstelse, der er anført i bilag I, del D.

3.Medlemsstaterne anvender følgende:

a)metoderne til bestemmelse eller estimering af værdierne for de jordbundsdeskriptorer, der er fastsat i bilag II, del B

b)de metodiske minimumskriterier for fastsættelse af værdierne for arealinddragelse og arealbefæstelse som fastsat i bilag II, del C

c)eventuelle krav fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 6.

Medlemsstaterne kan anvende andre metoder end dem, der er anført i første afsnit, litra a) og b), forudsat at der findes validerede overførselsfunktioner, jf. bilag II, del B, fjerde kolonne.

4.Medlemsstaterne sikrer, at de første jordbundsmålinger foretages senest den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 4 år efter datoen for direktivets ikrafttræden).

5.Medlemsstaterne sikrer, at der foretages nye jordbundsmålinger mindst hvert femte år.

Medlemsstaterne sikrer, at værdien af indikatorerne for arealinddragelse og arealbefæstelse ajourføres mindst en gang om året.

6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag II for at tilpasse de deri nævnte referencemetoder til den videnskabelige og tekniske udvikling, navnlig hvis værdierne for jordbundsdeskriptorer kan bestemmes ved telemåling, jf. artikel 6, stk. 5.

Artikel 9

Vurdering af jordbundens sundhedstilstand

1.Medlemsstaterne vurderer jordbundens sundhedstilstand i alle deres jordbundsdistrikter på grundlag af de data, der er indsamlet i forbindelse med den overvågning, der er omhandlet i artikel 6, 7 og 8, for hver af de jordbundsdeskriptorer, der er omhandlet i bilag I, del A og B.

Medlemsstaterne tager også hensyn til de data, der indsamles i forbindelse med jordbundsundersøgelser som omhandlet i artikel 14.

Medlemsstaterne sikrer, at der foretages vurderinger af jordbundens sundhedstilstand mindst hvert femte år, og at den første vurdering af jordbundens sundhedstilstand foretages senest den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 5 år efter datoen for direktivets ikrafttræden).

2.En jordbund anses for at være sund i henhold til dette direktiv, hvis følgende kumulative betingelser er opfyldt:

(a)Værdierne for alle jordbundsdeskriptorer, der er opført i bilag I, del A, opfylder de deri fastsatte kriterier og, hvor det er relevant, tilpasses i overensstemmelse med artikel 7

(b)Værdierne for alle jordbundsdeskriptorer, der er opført i bilag I, del B, opfylder de kriterier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 7 ("sund jordbund").

Uanset første afsnit tages der ved vurderingen af jordbunden i et landområde, der er opført i bilag I, fjerde kolonne, ikke hensyn til værdierne i tredje kolonne for det pågældende landområde.

Jordbunden er usund, hvis et eller flere af kriterierne i stk. 1 ikke er opfyldt ("usund jord").

3.Medlemsstaterne analyserer værdierne for de jordbundsdeskriptorer, der er opført i bilag I, del C, og vurderer, om der er tale om et kritisk tab af økosystemtjenester, under hensyntagen til de relevante data og den tilgængelige videnskabelige viden.

Medlemsstaterne analyserer værdierne for de indikatorer for arealinddragelse og arealbefæstelse, der er anført i bilag I, del D, og vurderer deres indvirkning på tabet af økosystemtjenester og på de målsætninger og mål, der er fastsat i forordning (EU) 2018/841.

4.På grundlag af den vurdering af jordbundens sundhedstilstand, der foretages i henhold til denne artikel, kortlægger den kompetente myndighed, hvor det er relevant i samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder, i hvert jordbundsdistrikt de arealer, hvor der forekommer usund jordbund, og informerer offentligheden i overensstemmelse med artikel 19.

5.Medlemsstaterne opretter en mekanisme for frivillig sundhedscertificering af jordbunden for jordejere og -forvaltere i henhold til betingelserne i denne artikels stk. 2.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at harmonisere formatet for sundhedscertificering af jordbunden. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21.

6.Medlemsstaterne meddeler efter anmodning de i artikel 6-9 omhandlede jordbundssundhedsdata og vurderinger af jordbundens sundhedstilstand til de relevante jordejere og arealforvaltere, navnlig for at støtte udviklingen af den rådgivning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3.

Kapitel III

Bæredygtig jordforvaltning

Artikel 10

Bæredygtig jordforvaltning

1.Fra (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 4 år efter direktivets ikrafttræden) skal medlemsstaterne som minimum træffe følgende foranstaltninger under hensyntagen til jordbundens type, anvendelse og tilstand:

(a)fastlæggelse af bæredygtig jordforvaltningspraksis under overholdelse af de bæredygtige jordforvaltningsprincipper, der er anført i bilag III, og som gradvis skal gennemføres på al forvaltet jord, og på grundlag af resultaterne af de jordbundsvurderinger, der foretages i overensstemmelse med artikel 9, og regenereringspraksisser, der gradvis skal gennemføres på usunde jordbunde i medlemsstaterne

(b)fastlæggelse af jordforvaltningspraksis og andre former for praksis, der har en negativ indvirkning på jordbundens sundhed, og som jordforvaltere skal undgå.

Ved fastlæggelsen af den praksis og de foranstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, tager medlemsstaterne hensyn til de programmer, planer, mål og foranstaltninger, der er opført i bilag IV, samt den seneste nye videnskabelige viden, herunder resultater fra Horisont Europa-missionen om en jordpagt for Europa.

Medlemsstaterne kortlægger synergier med de programmer, planer og foranstaltninger, der er anført i bilag IV. Sundhedsovervågningsdata om jordbunden, resultaterne af vurderingerne af jordbundens sundhedstilstand, den analyse, der er omhandlet i artikel 9, og de bæredygtige jordforvaltningsforanstaltninger skal danne grundlag for udarbejdelsen af de programmer, planer og foranstaltninger, der er fastsat i bilag IV.

Medlemsstaterne sikrer, at processen med at udarbejde den praksis, der er omhandlet i første afsnit, er åben, inklusiv og effektiv, og at den berørte offentlighed, navnlig jordejere og -forvaltere, inddrages og får tidlig og effektiv mulighed for at deltage i udarbejdelsen heraf.

2.Medlemsstaterne sikrer let adgang til upartisk og uafhængig rådgivning om bæredygtig jordforvaltning, uddannelsesaktiviteter og kapacitetsopbygning for jordforvaltere, jordejere og relevante myndigheder.

Medlemsstaterne træffer også følgende foranstaltninger:

(a)fremme bevidstheden om de mange fordele ved bæredygtig jordforvaltning på mellemlang og lang sigt og behovet for at forvalte jordbunden på en bæredygtig måde

(b)fremme forskning og gennemførelse af helhedsorienterede jordforvaltningskoncepter

(c)stille en regelmæssigt ajourført kortlægning af tilgængelige finansieringsinstrumenter og aktiviteter til rådighed til støtte for gennemførelsen af bæredygtig jordforvaltning.

3.Medlemsstaterne vurderer regelmæssigt effektiviteten af de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne artikel, og gennemgår og reviderer, hvor det er relevant, disse foranstaltninger under hensyntagen til den overvågning og vurdering af jordbundens sundhedstilstand, der er omhandlet i artikel 6-9.

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag III for at tilpasse principperne for bæredygtig jordforvaltning til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Artikel 11

Principper modvirkning af arealinddragelse

Medlemsstaterne sikrer, at følgende principper overholdes i tilfælde af arealinddragelse:

(a)undgå eller så meget som teknisk og økonomisk muligt reducere tabet af jordbundens kapacitet til at levere flere økosystemtjenester, herunder fødevareproduktion, ved at:

i)reducere det areal, der er berørt af arealinddragelsen, i det omfang det er muligt

ii)udvælge områder, hvor tabet af økosystemtjenester vil blive minimeret

iii)gennemføre arealinddragelsen på en måde, der minimerer den negative indvirkning på jordbunden

(b)så vidt muligt kompensere for tabet af jordbundens kapacitet til at levere flere økosystemtjenester.

Kapitel IV

Forurenede områder

Artikel 12

Risikobaseret tilgang

1.Medlemsstaterne styrer risiciene for menneskers sundhed og miljøet ved områder med forureningsrisiko og forurenede områder og holder dem på et acceptabelt niveau under hensyntagen til de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger af jordforureningen og de risikobegrænsende foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 15, stk. 4.

2.Senest ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 4 år efter datoen for direktivets ikrafttræden) fastlægger medlemsstaterne en risikobaseret tilgang til følgende:

(a)kortlægning af områder med forureningsrisiko i overensstemmelse med artikel 13

(b)undersøgelse af områder med forureningsrisiko i overensstemmelse med artikel 14

(c)forvaltning af forurenede områder i overensstemmelse med artikel 15.

3.Kravet i stk. 2 berører ikke strengere krav i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning.

4.Den berørte offentlighed skal på et tidligt tidspunkt have effektive muligheder for at:

a)deltage i etableringen og den konkrete anvendelse af den risikobaserede tilgang som defineret i denne artikel

b)tilvejebringe oplysninger, der er relevante for kortlægningen af områder med forureningsrisiko i overensstemmelse med artikel 13, undersøgelsen af områder med forureningsrisiko i overensstemmelse med artikel 14 og forvaltningen af forurenede områder i overensstemmelse med artikel 15

c)anmode om berigtigelse af oplysningerne i registret over forurenede områder og områder med forureningsrisiko i overensstemmelse med artikel 16.

Artikel 13

Kortlægning af områder med forureningsrisiko

1.Medlemsstaterne kortlægger systematisk og aktivt alle områder, hvor der er mistanke om jordforurening, på grundlag af dokumentation indsamlet med alle tilgængelige midler ("områder med forureningsrisiko").

2.Ved kortlægningen af områder med forureningsrisiko tager medlemsstaterne hensyn til følgende kriterier:

(a)tilstedeværelse af en aktiv eller inaktiv potentielt forurenende risikoaktivitet

(b)tilstedeværelse af en aktivitet som omhandlet i bilag I til direktiv 2010/75/EU

(c)tilstedeværelse af en virksomhed som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU 77

(d)tilstedeværelse af en aktivitet som omhandlet i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF 78

(e)forekomst af en potentielt forurenende ulykke, nødsituation, katastrofe, hændelse eller udslip

(f)enhver anden begivenhed, der kan forårsage jordforurening

(g)alle oplysninger, der hidrører fra den overvågning af jordbundens sundhed, der foretages i henhold til artikel 6, 7 og 8.

Med henblik på første afsnit, litra a), opstiller medlemsstaterne en liste over potentielt forurenende risikoaktiviteter. Disse aktiviteter kan klassificeres yderligere efter deres risiko for at forårsage jordforurening på grundlag af videnskabelig dokumentation.

3.Det påhviler medlemsstaterne at sikre, at alle områder med forureningsrisiko er kortlagt senest (Publikationskontoret: Indsæt venligst dato = 7 år efter datoen for direktivets ikrafttræden), og at de er behørigt registreret i det register, der er omhandlet i artikel 16, inden denne dato.

Artikel 14

Undersøgelse af områder med forureningsrisiko

1.Medlemsstaterne sikrer, at alle områder med forureningsrisiko, der er kortlagt i overensstemmelse med artikel 13, underkastes jordbundsundersøgelser.

2.Medlemsstaterne fastsætter regler for fristen, indholdet, formen og prioriteringen af jordbundsundersøgelserne. Disse regler fastsættes i overensstemmelse med den risikobaserede tilgang, der er omhandlet i artikel 12, og listen over potentielt forurenende risikoaktiviteter, jf. artikel 13, stk. 2, andet afsnit.

Medlemsstaterne kan betragte referencerapporter og overvågningsforanstaltninger, der er gennemført i overensstemmelse med direktiv 2010/75/EU, som jordbundsundersøgelser, hvor det er relevant.

3.Medlemsstaterne fastlægger også specifikke hændelser, der udløser en undersøgelse inden den frist, der er fastsat i henhold til stk. 2.

Artikel 15

Risikovurdering og forvaltning af forurenede områder

1.Medlemsstaterne fastlægger den specifikke metode til bestemmelse af områdespecifikke risici ved forurenede områder. En sådan metode baseres på de faser og krav til områdespecifik risikovurdering, der er anført i bilag VI.

2.Medlemsstaterne definerer, hvad der udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed og miljøet som følge af forurenede områder, under hensyntagen til eksisterende videnskabelig viden, forsigtighedsprincippet, særlige lokale forhold og nuværende og fremtidig arealanvendelse.

3.For hvert forurenet område, der er kortlagt i henhold til artikel 14 eller på anden måde, foretager den ansvarlige kompetente myndighed en områdespecifik vurdering af den nuværende og planlagte arealanvendelse for at fastslå, om det forurenede område udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

4.På grundlag af resultatet af den i stk. 3 omhandlede vurdering træffer den ansvarlige kompetente myndighed passende foranstaltninger til at bringe risiciene ned på et acceptabelt niveau for menneskers sundhed og miljøet ("risikobegrænsende foranstaltninger").

5.De risikobegrænsende foranstaltninger kan bestå af de i bilag V omhandlede foranstaltninger. Når den kompetente myndighed træffer afgørelse om passende risikobegrænsende foranstaltninger, tager den hensyn til de tilgængelige risikobegrænsende foranstaltningers omkostninger, fordele, effektivitet, holdbarhed og tekniske gennemførlighed.

6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag V og VI for at tilpasse listen over risikobegrænsende foranstaltninger og kravene til områdespecifik risikovurdering til den videnskabelige og tekniske udvikling.

Artikel 16

Register

1.Senest den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst dato = 4 år efter direktivets ikrafttræden), udarbejder medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 2 et register over forurenede områder og områder med forureningsrisiko.

2.Registret skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag VII.

3.Registret forvaltes af den ansvarlige kompetente myndighed og ajourføres regelmæssigt.

4.Medlemsstaterne gør det register og de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, offentligt tilgængelige. Den kompetente myndighed kan nægte eller begrænse videregivelse af oplysninger, hvis betingelserne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF 79 er opfyldt.

Registret gøres tilgængeligt i en geografisk baseret onlinedatabase.

5.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger registrets format. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21.

Kapitel V

Finansiering, information til offentligheden og rapportering fra medlemsstaterne

Artikel 17

EU-finansiering

I betragtning af den prioritet, der i sagens natur er knyttet til etablering af jordbundsovervågning og bæredygtig jordforvaltning og regenerering af jordbunden, støttes gennemførelsen af dette direktiv af eksisterende EU-finansieringsprogrammer i overensstemmelse med deres gældende regler og betingelser.

Artikel 18

Indberetning fra medlemsstaterne

1.Medlemsstaterne indberetter hvert femte år elektronisk følgende data og oplysninger til Kommissionen og EEA:

(a)data og resultater af den overvågning og vurdering af jordbundens sundhedstilstand, der foretages i henhold til artikel 6-9

(b)en tendensanalyse af jordbundens sundhedstilstand for de deskriptorer, der er opført i bilag I, del A, B og C, og for de indikatorer for arealinddragelse og arealbefæstelse, der er anført i bilag I, del D, i overensstemmelse med artikel 9

(c)et resumé af de fremskridt, der er gjort med hensyn til:

i)gennemførelse af principperne for bæredygtig jordforvaltning i overensstemmelse med artikel 10

ii)registrering, kortlægning, undersøgelse og forvaltning af forurenede områder i overensstemmelse med artikel 12-16

(d)de data og oplysninger, der er indeholdt i det register, der er omhandlet i artikel 16.

De første rapporter forelægges senest den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst dato = 5 år og 6 måneder efter direktivets ikrafttræden).

2.Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen og EEA har permanent adgang til de oplysninger og data, der er omhandlet i stk. 1.

3.Medlemsstaterne giver Kommissionen onlineadgang til følgende:

(a)en ajourført liste og geodata for deres jordbundsdistrikter, jf. artikel 4, senest den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 2 år og 3 måneder efter datoen for direktivets ikrafttræden)

(b)en ajourført liste over de kompetente myndigheder, jf. artikel 5, senest den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 2 år og 3 måneder efter datoen for direktivets ikrafttræden)

(c)de foranstaltninger og bæredygtige jordforvaltningspraksisser, der er omhandlet i artikel 10, senest den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 4 år og 3 måneder efter datoen for direktivets ikrafttræden).

4.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger formatet og de nærmere bestemmelser for indgivelse af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21.

Artikel 19

Information til offentligheden

1.Medlemsstaterne offentliggør de data, der genereres ved den overvågning, der udføres i henhold til artikel 8, og den vurdering, der foretages i henhold til artikel 9 i dette direktiv, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF 80 for geografisk eksplicitte data og artikel 5 i direktiv (EU) 2019/1024 for andre data.

2.Kommissionen sikrer, at data om jordbundens sundhed, som gøres tilgængelige via den digitale jordbundssundhedsportal, der er omhandlet i artikel 6, er tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 81 og (EF) nr. 1367/2006 82 .

3.Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18 i dette direktiv, er tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF, direktiv 2007/2/EF og direktiv (EU) 2019/1024 83 .

4.Videregivelse af oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv, kan afslås eller begrænses, hvis betingelserne i artikel 4 i direktiv 2003/4/EF er opfyldt.

Kapitel VI

Delegerede beføjelser og udvalgsprocedure

Artikel 20

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, 10, 15 og 16, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.

3.Den i artikel 8, 10, 15 og 16 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, 10, 15 og 16 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 21

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Kapitel VII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 22

Adgang til klage og domstolsprøvelse

Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer af offentligheden, der har en tilstrækkelig interesse, eller som gør gældende, at en rettighed er krænket, i overensstemmelse med national ret har adgang til ved en domstol eller et uafhængigt og upartisk ved lov oprettet organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af vurderingen af jordbundens sundhed, de foranstaltninger, der er truffet i henhold til dette direktiv, og eventuelle undladelser fra de kompetente myndigheders side.

Medlemsstaterne fastlægger, hvad der udgør en tilstrækkelig interesse og krænkelse af en rettighed i overensstemmelse med målet om at give offentligheden bred adgang til klage og domstolsprøvelse. Med henblik på stk. 1 anses enhver ikkestatslig organisation, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national lovgivning, for at have rettigheder, der kan krænkes, og dens interesser anses for tilstrækkelige.

De i stk. 1 omhandlede klageprocedurer skal være rimelige, rettidige og gratis eller ikke uoverkommeligt dyre, og de skal sikre passende og effektive retsmidler, herunder foreløbige retsmidler, hvis det er nødvendigt.

Medlemsstaterne sikrer, at der stilles praktiske oplysninger til rådighed for offentligheden om adgangen til administrativ og retslig prøvelse som omhandlet i denne artikel.

Artikel 23

Sanktioner

1.Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF, fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner for fysiske og juridiske personers overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og sikrer, at disse regler gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.De i stk. 1 omhandlede sanktioner omfatter bøder, der står i et rimeligt forhold til den juridiske persons omsætning eller indkomsten for den fysiske person, der har begået overtrædelsen. Bødernes størrelse beregnes på en sådan måde, at det sikres, at de reelt fratager den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, de økonomiske fordele, der er opnået ved overtrædelsen. I tilfælde af en overtrædelse begået af en juridisk person skal sådanne bøder stå i et rimeligt forhold til den juridiske persons årlige omsætning i den pågældende medlemsstat, bl.a. under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

3.Medlemsstaterne sikrer, at de sanktioner, der er fastsat i henhold til denne artikel, tager behørigt hensyn til følgende, alt efter hvad der er relevant:

(a)overtrædelsens karakter, grovhed, omfang og varighed

(b)overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter

(c)den befolkning eller det miljø, der er berørt af overtrædelsen, under hensyntagen til overtrædelsens indvirkning på målet om at opnå et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

4.Medlemsstaterne giver uden unødigt ophold Kommissionen meddelelse om de regler og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, og om eventuelle senere ændringer, der berører dem.

Artikel 24

Evaluering og revision

1.Senest den (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 6 år efter datoen for direktivets ikrafttræden) foretager Kommissionen en evaluering af dette direktiv for at vurdere fremskridtene hen imod dets mål og behovet for at ændre dets bestemmelser for at fastsætte mere specifikke krav med henblik på at sikre, at usund jordbund regenereres, og at al jordbund er sund senest i 2050. Denne evaluering skal bl.a. tage hensyn til følgende elementer:

(a)de opnåede erfaringer ved gennemførelsen af dette direktiv

(b)de data og oplysninger, der er omhandlet i artikel 18

(c)relevante videnskabelige og analytiske data, herunder resultater fra forskningsprojekter, der finansieres af Unionen

(d)en analyse af de mangler, der skal afhjælpes for at opnå en sund jordbund inden 2050

(e)en analyse af det eventuelle behov for at tilpasse bestemmelserne i dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling, navnlig for så vidt angår følgende punkter:

i)definitionen af sund jordbund

ii)opstilling af kriterier for jordbundsdeskriptorerne opført i bilag I, del C

iii)tilføjelse af nye jordbundsdeskriptorer til overvågningsformål.

2.Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om de vigtigste resultater af den i stk. 1 omhandlede evaluering.

Artikel 25

Gennemførelse

1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 2 år efter dette direktivs ikrafttræden]. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1Forslagets/initiativets betegnelse

1.2Berørt(e) politikområde(r)

1.3Forslaget/initiativet vedrører:

1.4Mål

1.4.1Generelt/generelle mål

1.4.2Specifikt/specifikke mål

1.4.3Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4Resultatindikatorer

1.5Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

3.2.4Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5Bidrag fra tredjemand

3.3Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1Forslagets/initiativets betegnelse

1.2Berørt(e) politikområde(r) 

1.3Forslaget/initiativet vedrører:

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 84  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4Mål

1.4.1Generelt/generelle mål

1.4.2Specifikt/specifikke mål

1.4.3Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.4Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

–    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed

–iværksættelse med en indkøringsperiode svarende til gennemførelsesperioden på to år

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) 

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

– i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:

– tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

– internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

– Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

– de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

– offentligretlige organer

– privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– privatretlige organer undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

– organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne

·Nye budgetposter, som der er søgt om: Ikke relevant

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

 
Ovennævnte beløb vil være nødvendigt for at støtte forskellige gennemførelsesopgaver i forbindelse med de lovgivningsmæssige bestemmelser, der vil blive udført af GD ENV og JRC.

De indkøbte aktiviteter omfatter en generel støttekontrakt for gennemførelsen af forslaget.

Desuden er administrative ordninger med JRC blevet medtaget i denne kategori, navnlig med henblik på etablering af en integreret overvågning.

For så vidt angår Det Europæiske Miljøagentur vil indvirkningen på agenturet og et eventuelt behov for styrkelse om nødvendigt blive beskrevet i en særlig finansieringsoversigt, der samler alle relevante foreslåede initiativer.

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af afsnittet om Kommissionen i Den Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

Omkostningerne pr. fuldtidsækvivalent (AD/AST) er beregnet til 171 000 EUR pr. år og 91 000 EUR pr. år for FB. De øvrige administrative udgifter vedrører udvalgs- og ekspertgruppemøder, tjenesterejser og andre udgifter i forbindelse med dette personale.

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3

1.1.1.1Kommissionens anslåede behov for administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Omkostningerne pr. FTE (AD/AST) beregnes til 171 000 EUR pr. år. De "øvrige administrationsudgifter" vedrører møder i udvalg og ekspertgrupper, missioner og andre omkostninger, der er forbundet med dette personale.

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

–    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

Forslaget/initiativet:

–    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

Omkostningerne under budgetpost 09 02 01 dækkes af LIFE-programmet og planlægges under GD ENV's årlige forvaltningsplaner. De nødvendige menneskelige ressourcer skal fortrinsvis dækkes ved en yderligere tildeling i forbindelse med den årlige procedure for tildeling af menneskelige ressourcer.

–    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–    kræver en revision af FFR

3.2.5Bidrag fra tredjemand

Forslaget/initiativet:

–    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3Anslåede virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–    for egne indtægter

–    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Veerman, C., Pinto Correia, T., Bastioli, C., et al., Caring for soil is caring for life. Ensure 75% of soils are healthy by 2030 for food, people, nature and climate: report of the Mission board for Soil health and food, Publikationskontoret, 2020, https://data.europa.eu/doi/10.2777/821504.

(2)    "Drivers of Food Security", arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2023) 4 final).

(3)    Jf. EU Bioeconomy Strategy 2018 og EU Bioeconomy Progress Report 2022 .

(4)    COM(2022) 672.

(5)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).

(6)    Meddelelse fra Kommissionen til, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).

(7)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: "Mod nulforurening for vand, luft og jord" (COM(2021) 400 final).

(8)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021) 82 final).

(9)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU's jordbundsstrategi for 2030 — Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima (COM(2021) 699 final).

(10)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22).

(11)    Beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse (2021/2548 (RSP)) og af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (2020/2273(INI)).

(12)    Rådets konklusioner om biodiversitet — behovet for hurtig handling, 12210/20.

(13)    Regionsudvalgets udtalelse NAT-VII/010 på plenarforsamlingen den 3., 4. og 5. februar 2021 om agroøkologi og Regionsudvalgets udtalelse ENVE-VII/019 på plenarforsamlingen den 26.-27. januar 2022 om EU's handlingsplan: Mod nulforurening for luft, vand og jord.

(14)    EØSU's udtalelse NAT/838 om EU's nye jordbundsstrategi af 23. marts 2022.

(15)    Den Europæiske Revisionsret (2018), Combating desertification in the EU: a growing threat in need of more action included as a target in the new Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework.

(16)    https://sdgs.un.org/goals.

(17)    Oplysningerne i Det Europæiske Tørkeobservatorium (se https://edo.jrc.ec.europa.eu/edov2/php/index.php?id=1000) er baseret på den hydrologiske LISFLOOD-model, der anvender LUCAS-jordbundsdata.

(18)    F.eks. Abdalla et al. (2019): A critical review of the impacts of cover crops on nitrogen leaching, net greenhouse gas balance and crop productivity. DOI: 10.1111/gcb.14644; Kik et al. (2021): The economic value of sustainable soil management in arable farming systems — A conceptual framework. DOI: https://doi.org/10.1016/j.eja.2021.126334.

(19)    COM(2022) 304.

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/839 af 19. april 2023 om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af rapporterings- og overholdelsesregler og fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030, og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision (EUT L 107 af 21.4.2023, s.1).

(23)    COM(2022) 672 final.

(24)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381 final).

(25)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

(26)    https://agriculture.ec.europa.eu/cap-my-country/cap-strategic-plans_da.

(27)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed (COM(2022) 296 final), (2022/0192 (COD)).

(28)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (COM/2023/160 final).

(29)    EUT C af , s. .

(30)    EUT C af , s. .

(31)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).

(32)    Meddelelse fra Kommissionen til, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).

(33)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (COM(2020) 381 final).

(34)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Vejen til en sund planet for alle EU-handlingsplan: "Mod nulforurening for vand, luft og jord", COM(2021) 400 final.

(35)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021) 82 final).

(36)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, EU's jordbundsstrategi for 2030 — Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima, COM(2021) 699 final.

(37)    https://sdgs.un.org/goals.

(38)    Rådets afgørelse af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed (93/626/EØF) (EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1).

(39)    Afgørelse vedtaget af partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed den 19. december 2022, 15/4. Den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet.

(40)    Rådets afgørelse af 9. marts 1998 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særlig i Afrika (EFT L 83 af 19.3.1998, s. 1).

(41)    Bulgarien, Cypern, Grækenland, Italien, Kroatien, Letland, Malta, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Ungarn.

(42)    Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse (2021/2548 (RSP)).

(43)    Rådets konklusioner om biodiversitet — behovet for hurtig handling, 12210/20.

(44)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(45)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Bæredygtige kulstofkredsløb (COM(2021) 800).

(46)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021) 82 final).

(47)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes modstandsdygtighed (COM(2022) 133 final).

(48) +    Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om certificering af kulstoffjernelse i dokument COM(2022) 672 final i teksten, og indsæt nævnte direktivs nummer, dato, titel og EUT-reference i fodnoten.

(49)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(50)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(51)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En europæisk strategi for data (COM(2020) 66 final).

(52)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

(53)    Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om naturgenopretning i dokument COM(2022) 304 i teksten og indsæt nævnte forordnings nummer, dato, titel og EUT-reference i Europa-Parlamentets og Rådets fodnote (EU).../... om naturgenopretning.

(54)    Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

(55)    Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(56)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(57)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27).

(58)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2021) 82 final).

(59)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

(60)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(61)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(62)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(63)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(64)    + Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EU) 2021/2115, der er indeholdt i dokument COM(2022) 305, i teksten og indsæt nævnte direktivs nummer, dato, titel og EUT-reference i fodnoten.

(65)    Forordning (EU) 2022/2379 om statistikker over landbrugsmæssigt input og output.

(66)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(67)    + Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om fastlæggelse af en ramme for sikring af en sikker og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020, der er indeholdt i dokument COM (2023) 160, i teksten og indsæt nævnte direktivs nummer, dato, titel og EUT-reference i fodnoten.

(68)    Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet — Erklæring (EUT L 124 af 17.5.2005).

(69)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(70)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

(71)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(72)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(73)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(74)    EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(75)    https://www.fao.org/soils-portal/data-hub/soil-classification/world-reference-base/en/.

(76)    M.J. Metzger, A.D. Shkaruba, R.H.G. Jongman and R.G.H. Bunce, Descriptions of the European Environmental Zones and Strata, Alterra Report 2281 ISSN 1566-7197.

(77)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).

(78)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

(79)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).

(80)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(81)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(82)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Unionens institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).

(83)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(84)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(85)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(86)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(87)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.

(88)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(89)    Indtil LUCAS-undersøgelsen fra 2022 er blevet gennemført gennem budgetdelegation fra flere GD'er. På grundlag af de seneste bidrag fra GD ENV svarende til 1,1 mio. EUR om året forventes der ikke at være behov for yderligere beløb fra GD ENV. Eftersom direktivet kræver regelmæssig overvågning, skal der planlægges en særlig budgetramme og budgetpost i den næste FFR, som gennemføres efter aftale med alle de involverede generaldirektorater (f.eks. gennem et aftalememorandum).

(90)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(91)    Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål"

(92)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(93)    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.

(94)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 5.7.2023

COM(2023) 416 final

BILAG

til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (loven om jordbundsovervågning)

{SEC(2023) 416 final} - {SWD(2023) 416 final} - {SWD(2023) 417 final} - {SWD(2023) 418 final} - {SWD(2023) 423 final}

BILAG I

JORDBUNDSDESKRIPTORER, KRITERIER FOR SUND JORDBUNDSTILSTAND OG INDIKATORER FOR AREALINDDRAGELSE OG AREALBEFÆSTELSE

I dette bilag forstås ved:

(1)"omvendt arealinddragelse": omlægning af kunstige arealer til naturlige eller delvis naturlige arealer

(2)"nettoarealinddragelse": resultatet af arealinddragelse minus omvendt arealinddragelse.

BILAG II

METODER

Del A: Metode til bestemmelse af prøvetagningssteder

Del B: Metode til bestemmelse eller estimering af værdierne for jordbundsdeskriptorer

Når der er fastsat en referencemetode, anvendes enten referencemetoden eller en anden metode, forudsat at den findes i den videnskabelige litteratur eller er offentligt tilgængelig, og der findes en valideret overførselsfunktion.

Del C: metodemæssige minimumskriterier til bestemmelse af værdierne for arealinddragelse og arealbefæstelse

For så vidt angår arealinddragelse, omvendt arealinddragelse og nettoarealinddragelse, bør de anvendte metoder være i overensstemmelse med definitionerne i artikel 3 og bilag I.

— Arealbefæstelse udtrykkes i procent af det befæstede areal pr. samlet areal.

— De valgte metoder skal enten findes i den videnskabelige litteratur eller være offentligt tilgængelige.

BILAG III

PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIG JORDFORVALTNING

Følgende principper finder anvendelse:

(a)undgå at lade jorden være bar ved at etablere og opretholde beplantning af jorden, navnlig i miljømæssigt følsomme perioder

(b)minimere fysiske jordbundsforstyrrelser

(c)undgå tilførsel eller udledning af stoffer til jorden, der kan skade menneskers sundhed eller miljøet eller forringe jordbundens sundhed

(d)sikre, at brugen af maskiner er tilpasset jordbundens styrke, og at omfanget og hyppigheden af aktiviteter på jordbunden er begrænset, så de ikke skader jordbundens sundhed

(e)ved gødskning sikre tilpasning til plantens og træernes behov på det pågældende sted og i den pågældende periode og til jordbundens tilstand og prioritere cirkulære løsninger, der beriger det organiske indhold

(f)i tilfælde af kunstvanding, maksimere effektiviteten af kunstvandingssystemer og kunstvandingsforvaltning og sikre, at vandkvaliteten, når der anvendes genvundet spildevand, opfylder kravene i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 15 , og at det, når der anvendes vand fra andre kilder, ikke forringer jordbundens sundhed

(g)sikre jordbundsbeskyttelse ved at skabe og vedligeholde passende landskabstræk på det givne landskabsniveau 16

(h)anvende lokalitetstilpassede sorter til dyrkning af afgrøder, planter og træer, hvis dette kan forhindre jordforringelse eller bidrage til at forbedre jordbundens sundhed, også under hensyntagen til tilpasningen til klimaændringerne

(i)sikre optimale vandniveauer i organisk jordbund, således at denne jordbunds struktur og sammensætning ikke påvirkes negativt 17

(j)i tilfælde af dyrkning af afgrøder sikre vekseldrift og afgrødediversitet under hensyntagen til forskellige afgrødefamilier, rodsystemer, vand- og næringsstofbehov og integreret bekæmpelse af skadegørere

(k)tilpasse flytning af og græsningstider for kreaturbesætninger under hensyntagen til typer af dyr og belægningsgrad, således at jordbundens sundhed ikke kompromitteres, og jordbundens evne til at levere foder ikke reduceres

(l)i tilfælde af kendt uforholdsmæssigt stort tab af en eller flere funktioner, der i væsentlig grad reducerer jordbundens evne til at levere økosystemtjenester, anvende målrettede foranstaltninger til at regenerere disse jordbundsfunktioner.

BILAG IV

PROGRAMMER, PLANER, MÅL OG FORANSTALTNINGER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 10

(1)De nationale genopretningsplaner udarbejdet i overensstemmelse med forordning.../... 18 +.

(2)De strategiske planer, som medlemsstaterne skal udarbejde under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2115.

(3)Kodeksen for god landbrugspraksis og handlingsprogrammerne for udpegede sårbare zoner vedtaget i henhold til direktiv 91/676/EØF.

(4)De bevaringsforanstaltninger og den prioriterede handlingsramme, der er fastsat for Natura 2000-områder i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF.

(5)Foranstaltningerne til opnåelse af god økologisk og kemisk tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster, der indgår i vandområdeplaner udarbejdet i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF.

(6)Foranstaltningerne til styring af oversvømmelsesrisikoen, der indgår i de risikostyringsplaner for oversvømmelser, som er udarbejdet i henhold til direktiv 2007/60/EF.

(7)Tørkeforvaltningsplanerne, der er omhandlet i EU-strategien for tilpasning til klimaændringer.

(8)De nationale handlingsprogrammer, der er udarbejdet i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse.

(9)De mål, der er fastsat i forordning (EU) 2018/841.

(10)De mål, der er fastsat i forordning (EU) 2018/842.

(11)De nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, der er udarbejdet i henhold til direktiv (EU) 2016/2284, og overvågningsdata om luftforureningens indvirkning på økosystemer, der indberettes i henhold til nævnte direktiv.

(12)Den integrerede nationale energi- og klimaplan, der er udarbejdet i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999.

(13)Risikovurderinger og planlægning af katastroferisikostyring i overensstemmelse med afgørelse 1313/2013/EU.

(14)De nationale handlingsplaner, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 8 i forordning.../... 19 +.

BILAG V

VEJLEDENDE LISTE OVER RISIKOBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER

(1)Oprydningsteknikker til oprydning på eller uden for området:

(a)Teknikker til fysisk oprydning:

(a)dampekstraktion, luftindblæsning

(b)varmebehandling, dampindsprøjtning, termisk desorption, vitrifikation

(c)jordvask og -skylning

(d)elektrokinetisk ekstraktion

(e)fjernelse af væskelag

(f)afgravning og deponering.

(b)Biologiske oprydningsteknikker:

(a)stimulering af aerob eller anaerob nedbrydning: biologisk oprydning, biostimulering, biologisk forstærkning, bioudluftning, biologisk luftindblæsning

(b)fytoekstraktion, fytofordampning, fytonedbrydning

(c)kompostering, jordforbedring, jordbrug og bioreaktorsystemer

(d)biofiltrering, biobehandling af vådområder og biolag

(e)naturlig afsvækning.

(c)Kemiske oprydningsteknikker:

(a)kemisk oxidering

(b)reaktioner med kemisk reduktion og reduktionsoxidering

(c)pumpning og behandling af grundvand.

(d)Oprydningsteknikker til isolering, indeslutning og overvågning:

(a)overfladeafdækning, reaktive barrierer, indkapsling

(b)kemisk stabilisering, omdannelse til fast form og immobilisering

(c)geohydrologisk isolering og indeslutning

(d)fytostabilisering

(e)kontrol og efterbehandling gennem overvågning af brønde.

(2)Andre risikobegrænsende foranstaltninger end oprydning:

(a)begrænsning af dyrkning og forbrug af afgrøder og grøntsager

(b)begrænsning af forbruget af æg

(c)begrænsning af adgangen for kæledyr eller husdyrhold

(d)begrænsning af udvinding eller anvendelse af grundvand til drikke-, hygiejne- eller industriformål

(e)begrænsning af nedrivning, fjernelse af befæstning eller byggeri på området

(f)begrænsning af adgangen til området eller omkringliggende områder (f.eks. ved indhegning)

(g)begrænsning af arealanvendelsen eller ændringer i arealanvendelsen

(h)begrænsning af afgravning, boring eller udgravning

(i)begrænsning for at undgå kontakt med jord, støv eller indendørs luft og anvende forholdsregler for at beskytte menneskers sundhed (f.eks. åndedrætsværn, handsker, våd rengøring osv.).

(3)De bedste tilgængelige teknikker som omhandlet i direktiv 2010/75/EU.

(4)Foranstaltninger truffet af kompetente myndigheder og industrielle operatører efter et større uheld i overensstemmelse med direktiv 2012/18/EU.

BILAG VI

FASER OG KRAV TIL OMRÅDESPECIFIK RISIKOVURDERING

1.    Karakterisering af forureningen kræver identifikation af de forurenende stoffer på stedet, og bestemmelse af deres kilde, koncentration, kemiske form og fordeling i jordbund og grundvand. Forekomsten og koncentrationen af forurenende stoffer bestemmes ved jordbundsprøvetagning og -undersøgelse.

2.    Eksponeringsvurdering identificerer den vej, hvormed forurenende stoffer i jorden kan nå frem til receptorer. Eksponeringsveje kan omfatte indånding, indtagelse, kontakt med huden, optagelse af planter, vandring til grundvandet eller andet. Disse oplysninger kombineres med hyppigheden og varigheden af eksponering og receptorkarakteristika såsom alder, køn og sundhedstilstand med henblik på at anslå optagelsen af forurenende stoffer. Forbindelserne mellem kilde, eksponeringsvej og receptor er sammenfattet i en grafisk, skematisk og forenklet gengivelse, nemlig den konceptuelle områdemodel.

3.    Toksicitets- eller farevurdering omfatter evaluering af de forurenende stoffers potentielle sundheds- og miljøvirkninger på grundlag af dosis og eksponeringens varighed. Toksicitets- eller farevurderingen tager hensyn til de forurenende stoffers iboende toksicitet og forskellige populationers modtagelighed, f.eks. dyr, mikroorganismer, planter, børn, gravide, ældre osv. De toksikologiske oplysninger anvendes til at anslå de referencedoser eller -koncentrationer, der anvendes til risikokarakterisering.

4.    Risikokarakterisering kræver, at oplysningerne fra de foregående trin integreres med henblik på at anslå omfanget af og sandsynligheden for, at det forurenede område vil indvirke negativt på menneskers sundhed og miljøet, herunder fra forureningens migration til andre miljømedier. Risikokarakteriseringen bidrager til at prioritere behovet for risikobegrænsende foranstaltninger og oprydning. Den kan også bidrage til at definere oprydnings- eller forvaltningsmål for et anlægsområde, f.eks. for at opnå maksimalt acceptable grænser eller områdespecifikke risikobaserede screeningværdier.

BILAG VII


INDHOLD AF REGISTRET OVER OMRÅDER MED FORURENINGSRISIKO OG FORURENEDE OMRÅDER

Udformningen og præsentationen af dataene i registret skal gøre det muligt for offentligheden at følge udviklingen i forvaltningen af områder med forureningsrisiko og forurenede områder. Registret skal indeholde og for hvert område fremlægge følgende oplysninger om kendte områder med forureningsrisiko, forurenede områder, forurenede områder, der kræver yderligere foranstaltninger, og forurenede områder, hvor der er truffet eller er ved at blive truffet foranstaltninger:

(a)områdets koordinater, adresse eller matrikelparcel(ler) i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/1024 og 2007/2/EF

(b)år for optagelse i registret

(c)forurenende aktiviteter eller aktiviteter med forureningsrisiko, der har fundet sted eller finder sted på området

(d)områdets forvaltningsstatus

(e)konklusion om forekomst eller fravær, koncentration, type og risiko for forurening (eller restforurening efter oprydning), hvis der allerede foreligger oplysninger om dette fra de jordbundsundersøgelser og risikovurderinger, der er omhandlet i artikel 14 og 15

(f)de næste tiltag og forvaltningstrin, der er nødvendige og omhandlet i artikel 14 og 15, herunder tidsplanen herfor.

Registret kan også indeholde følgende oplysninger for hvert område om kendte områder med forureningsrisiko, forurenede områder, forurenede områder, der kræver yderligere foranstaltninger, og forurenede områder, hvor der er truffet eller skal træffes foranstaltninger, hvis sådanne foreligger:

(a)oplysninger om de miljøgodkendelser, der er udstedt for området, herunder aktivitetens start- og slutår

(b)nuværende og planlagt arealanvendelse

(c)resultater af jordbundsundersøgelser og rapporter om oprydning såsom koncentrationer og forureningskonturer, konceptuel områdemodel, risikovurderingsmetoder, anvendte eller planlagte teknikker, skøn over effektivitet af og omkostninger forbundet med risikobegrænsende foranstaltninger.

(1) +    Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om naturgenopretning i dokument COM(2022) 304 i teksten.

(2)    Som defineret i FAO's retningslinjer for jordbundsbeskrivelse, kapitel 5 ( https://www.fao.org/3/a0541e/a0541e.pdf ).

(3)    Som defineret i Arshad, M.A., B. Lowery and B. Grossman. 1996. Physical tests for monitoring soil quality. s.123-142. I værket: J.W. Doran and A.J. Jones (eds.) Methods for assessing soil quality. Soil Sci. Soc. Am. Spec. Publ. 49. SSSA, Madison, WI.

(4)    Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(5)    Som defineret i FAO's retningslinjer for jordbundsbeskrivelse, kapitel 5 ( https://www.fao.org/3/a0541e/a0541e.pdf ).

(6)    Bethel, J. 1989. "Sample Allocation in Multivariate Surveys." Survey Methodology 15: s. 47-57.

(7)    Metoder, der afviger fra referencemetoden, skal enten findes i den videnskabelige litteratur eller være offentligt tilgængelige.

(8)     https://www.fao.org/3/cb3355en/cb3355en.pdf .

(9)    Som defineret i FAO's retningslinjer for jordbundsbeskrivelse, kapitel 5 ( https://www.fao.org/3/a0541e/a0541e.pdf ).

(10)    Tilsvarende ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport: Soil monitoring in Europe – Indicators and thresholds for soil health assessments — Det Europæiske Miljøagentur (europa.eu) .

(11)    Som defineret i FAO's retningslinjer for jordbundsbeskrivelse, kapitel 5 ( https://www.fao.org/3/a0541e/a0541e.pdf ).

(12)    Sekventering af DNA-stregkoder til måling af taksonomisk og funktionel mangfoldighed af archaea, bakterier, svampe og andre eukaryoter, som det blev gjort for LUCAS Soil Biodiversity baseret på https://doi.org/10.1111/ejss.13299 .

(13)     https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0038071797001259 . 

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).

(15)    Dette princip gælder ikke for skovjord.

(16)    Dette princip gælder ikke for jord i byområder.

(17)    + Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om naturgenopretning i dokument COM(2022) 304 i teksten.

(18)    + Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EU) 2021/2115, der er indeholdt i dokument COM (2022) 305, i teksten.