BEGRUNDELSE

1) Baggrund

Konventionen om fødevarehjælp af 1999 (i det følgende benævnt "FAC 1999") stammer oprindeligt fra tresserne og blev udformet som et redskab til at sikre en koordineret og acceptabel afsætning af landbrugsoverskud fra de udviklede lande til trængende udviklingslande. FAC 1999 skulle oprindeligt gælde indtil den 30. juni 2002, men er siden blevet videreført fem gange, senest frem til 30. juni 2012.

Den 14. december 2010 blev parterne i FAC 1999 – USA, Canada, Japan, Schweiz, Australien og EU – enige om at forhandle om en ny konvention med det formål at yde passende og effektiv fødevarebistand til sårbare befolkningsgrupper på grundlag af konstaterede behov.

På grundlag af Kommissionens henstilling til Rådet bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger om en konvention om fødevarebistand.

Den 25. april 2012 blev forhandlingerne afsluttet med godt resultat.

Den xxx fremlagde Kommissionen et forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af konventionen om fødevarebistand, med forbehold af senere indgåelse.

2) Karakteren af konventionen om fødevarebistand ("FAC 2012")

FAC 2012 afspejler en ny tilgang til fødevarebistand. Dens formål er at opfylde sårbare befolkningsgruppers fødevare- og ernæringsbehov effektivt og på en måde, der rækker videre end til den blotte fødevarehjælp, i tråd med EU's politik for humanitær fødevarebistand. Andre vigtige elementer er forbedret adgang til og forbrug af passende, sikre og nærende fødevarer på grundlag af passende behovsanalyser, en tilgang, der bygger på (humanitære) principper og fuld overholdelse af WTO-forpligtelser. Konventionen gennemføres via årlige forpligtelser i penge eller naturalier, som parterne indgår. FAC 2012 træder i kraft den 1. januar 2013, forudsat at den er ratificeret af fem signatarer pr. 30. november 2012. Konventionen kan undertegnes indtil den 31. december 2012. Den kan også undertegnes og ratificeres af de enkelte EU-medlemsstater, der kan indgå forpligtelser, som direkte knytter sig til deres respektive budgetter.

Der vil sandsynligvis blive et slip på seks måneder mellem udløbet af FAC 1999 (den 30. juni 2012) og den sandsynlige ikrafttrædelsesdato for konventionen om fødevarebistand (den 1. januar 2013). Spørgsmålet om en mulig yderligere videreførelse af FAC af 1999 vil formelt blive behandlet på mødet i Komitéen for Fødevarehjælp i juni 2012. Rådet har endnu ikke taget stilling til et forslag fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til på vegne af EU ikke at støtte en yderligere videreførelse af FAC 1999.

3) Procedure

Kommissionen anmoder derfor Rådet om at godkende indgåelsen af konventionen om fødevarebistand på Den Europæiske Unions vegne.

2012/0183 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse af konventionen om fødevarebistand på Den Europæiske Unions vegne

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 214, stk. 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet[1], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Unionen er part i konventionen om fødevarehjælp af 1999 ("FAC 1999"), som ikke længere bør være gældende fra den 1. juli 2012.

(2)       I overensstemmelse med Rådets afgørelse XXX af […][2] blev konventionen om fødevarebistand undertegnet den […], med forbehold af senere indgåelse.

(3)       Det er i Unionens interesse at være part i konventionen, fordi den bidrager til at nå de mål for humanitær bistand, som er omhandlet i artikel 214, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(4)       Aftalen bør godkendes på Den Europæiske Unions vegne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Konventionen om fødevarebistand godkendes hermed på Unionens vegne.

Teksten til konventionen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Kommissionen træffer afgørelse om den årlige forpligtelse, der indgås på vegne af Unionen, i overensstemmelse med konventionens artikel 5 og underretter Komitéens sekretariat herom.

Artikel 3

Kommissionen forelægger årsrapporter og deltager i informationsudveksling på vegne af Unionen i overensstemmelse med konventionens artikel 6.

Artikel 4

Formanden for Rådet udpeger den person, der på Den Europæiske Unions vegne er beføjet til at deponere det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i konventionens artikel 12, med henblik på at udtrykke Den Europæiske Unions samtykke til at blive bundet af aftalen.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for dens vedtagelse[3].

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

BILAG

KONVENTIONEN OM FØDEVARBISTAND

PRÆAMBEL

Parterne i denne konvention —

Som bekræfter, at de fortsat stræber efter at realisere målene i konventionen om fødevarebistand af 1999, som stadig er gyldige mål, med henblik på at bidrage til fødevaresikkerheden på verdensplan og øge det internationale samfunds evne til at håndtere fødevarekriser og på udviklingslandenes øvrige fødevarebehov,

som søger at forbedre effektiviteten og kvaliteten af fødevarebistanden, således at de mest sårbare befolkningsgruppers liv kan reddes og deres lidelser lindres, særlig i nødsituationer, ved at styrke det internationale samarbejde og koordineringen, især mellem konventionens parter og interessenter,

som erkender, at sårbare befolkningsgrupper har særlige fødevare- og ernæringsbehov,

som bekræfter, at staterne har hovedansvaret for den nationale fødevaresikkerhed og dermed for den gradvise opfyldelse af retten til tilstrækkelig ernæring som fastsat i De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) Vejledende retningslinjer til støtte for den gradvise opfyldelse af retten til tilstrækkelig ernæring i forbindelse med den nationale fødevaresikkerhed, som FAO's Råd vedtog i november 2004,

som tilskynder regeringerne i lande med manglende fødevaresikkerhed til at udarbejde og gennemføre nationale strategier, som fjerner de grundlæggende årsager til den manglende fødevaresikkerhed gennem langsigtede foranstaltninger, og som hensigtsmæssigt sammenkobler nødhjælp, genopretning og udviklingstiltag,

som henviser til den humanitære folkeret og de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed,

som henviser til principper og god praksis for humanitær bistand, som blev godkendt i Stockholm den 17. juni 2003,

som erkender, at parterne har nationale politikker vedrørende fødevarebistand i både nødsituationer og ikke-nødsituationer,

som minder om handlingsplanen fra verdenstopmødet om fødevarer i Rom i 1996 og de fem Romprincipper for bæredygtig global fødevaresikkerhed i erklæringen fra verdenstopmødet om fødevaresikkerhed i 2009, særlig forpligtelsen til at opnå fødevaresikkerhed i alle lande samt til at mindske fattigdommen og afskaffe sulten, som FN’s Generalforsamling bekræftede i FN's årtusindeerklæring,

som minder om de tilsagn, som donorlande og modtagerlande er fremkommet med, for at øge effektiviteten af udviklingsbistanden ved at anvende principperne i Parisererklæringen om bistandseffektivitet, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) vedtog i 2005,

som er fast besluttet på at handle i overensstemmelse med forpligtelserne over for Verdenshandelsorganisationen (WTO), særlig WTO-reglerne for fødevarehjælp —

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Mål

Målene for konventionen er at redde liv, bekæmpe sult, forbedre fødevaresikkerheden og forbedre ernæringstilstanden for de mest sårbare befolkningsgrupper ved:

a)           at opfylde de mest udsatte befolkningsgruppers fødevare- og ernæringsbehov gennem parternes forpligtelse til at yde fødevarebistand, som forbedrer adgangen til og indtaget af tilstrækkeligt med sikre og nærende fødevarer

b)           at sikre, at fødevarebistanden til de mest sårbare befolkningsgrupper er passende, tilstrækkelig, rettidig, effektiv og er baseret på behov og fælles principper samt

c)           at fremme informationsudveksling, samarbejde og koordinering samt at tilvejebringe et forum, hvor det kan drøftes, hvordan parterne kan øge effektiviteten og sammenhængen i ressourceanvendelsen, således at den svarer til behovene.

Artikel 2

Principper for fødevarebistanden

Ved ydelse og levering af fødevarebistand til de mest sårbare befolkningsgrupper følger parterne altid nedenstående principper:

a)           Generelle principper for fødevarebistand:

i)       fødevarebistand ydes udelukkende, når det er den mest effektive og hensigtsmæssige måde at dække de mest sårbare befolkningsgruppers fødevare- og ernæringsbehov

ii)       fødevarebistand ydes under hensyntagen til modtagerlandenes langsigtede genopretningsmål og udviklingsmål, og samtidigt arbejdes der, hvis det er hensigtsmæssigt, hen imod det bredere mål at opnå fødevaresikkerhed

iii)      fødevarebistand ydes på en sådan måde, at sårbare befolkningsgruppers og lokalsamfunds eksistensgrundlag beskyttes, deres evne til at klare sig selv og deres modstandsdygtighed styrkes, og at fødevaresikkerhedskriser forhindres, forebygges, afbødes og håndteres rigtigt

iv)      fødevarebistand ydes på en sådan måde, at der ikke opstår afhængighed, og at bistanden ikke direkte eller indirekte har negative konsekvenser for modtagerne eller andre

v)      fødevarebistand ydes på en sådan måde, at det ikke påvirker den lokale produktion, markedsforhold, afsætningsstrukturer, handelsmønstre eller prisen på de allermest nødvendige varer for sårbare befolkningsgrupper

vi)      fødevarebistand ydes i videst muligt omfang i form af ren gavebistand

b)           Principper for effektiviteten af fødevarebistanden:

i)       med henblik på at øge det beløb, der er til rådighed til fødevarebistand til sårbare befolkningsgrupper, og øge effektiviteten nedbringes omkostningerne mest muligt

ii)       det søges aktivt at samarbejde, koordinere og udveksle information med henblik på at øge fødevarebistandsprogrammernes effektivitet og sammenhængen mellem fødevarebistand og hermed forbundene politiske områder og instrumenter

iii)      fødevarer og andre dele af fødevarebistanden indkøbes lokalt eller regionalt, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt

iv)      der ydes i stigende grad ubundet kontantbaseret fødevarebistand, hvis det er muligt og behovsbaseret

v)      fødevarehjælp må kun ydes i form af pengebeløb, hvis det kan konstateres, at der er behov for det og for at forbedre sårbare befolkningsgruppers fødevaresikkerhed; monetarisering skal bygge på gennemsigte og objektive markedsanalyser, og lokale virksomheder må ikke trænges ud af markedet

vi)      det sikres, at fødevarebistand ikke anvendes til at fremme parternes mål for markedsudvikling

vii)     reeksport af fødevarebistand undgås i videst muligt omfang, undtagen med henblik på at forebygge eller håndtere nødsituationer; fødevarehjælp må kun reeksporteres på en sådan måde, at lokale virksomheder ikke trænges ud af markedet

viii)    det anerkendes, hvis det er hensigtsmæssigt, at relevante myndigheder eller relevante interessenter er primus motor og har hovedansvaret for tilrettelæggelse, koordinering og gennemførelse af fødevarebistandsinterventioner

c)           Principper for, hvordan der ydes fødevarebistand:

i)       fødevarebistanden målrettes mod de mest sårbare befolkningsgruppers fødevare- og ernæringsbehov

ii)       modtagerne og, hvis det er relevant, andre interessenter, inddrages i behovsvurderingen og i udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af fødevarebistand

iii)      fødevarebistanden skal opfylde gældende internationale standarder for sikkerhed og kvalitet og respektere kulturelle og lokale kostvaner og modtagernes ernæringsbehov

iv)      det sikres, at fødevarebistandsmodtagerne har deres værdighed i behold

d)           Principper om ansvarlighed i forbindelse med fødevarebistand:

i)       der træffes konkrete og passende foranstaltninger, der styrker gennemsigtigheden og ansvarligheden for så vidt angår fødevarebistandspolitikker, -programmer og -interventioner

ii)       der foretages regelmæssigt og på et gennemsigtigt grundlag overvågning, evaluering og formidling af resultater og virkning af fødevarebistandsaktiviteter med henblik på at gøre god praksis bedre og så effektiv som overhovedet mulig.

Artikel 3

Forhold til WTO-aftaler

Intet i konventionen må stride mod gældende eller fremtidige WTO-forpligtelser, der finder anvendelser mellem parterne. I tilfælde af konflikt mellem sådanne forpligtelser og denne konvention gælder førstnævnte. Intet i denne konvention foregriber, hvilke standpunkter hver af parterne kan indtage i WTO-forhandlinger.

Artikel 4

Konventionslande, sårbare befolkningsgrupper under konventionen, konventionsprodukter, konventionsaktiviteter og hermed forbundne omkostninger under konventionen

1.           Ved "konventionslande" forstås lande på Komitéen for Udviklingsbistands (DAC's) liste over officielle modtagere af udviklingsbistand samt lande, der måtte være angivet i procedure- og gennemførelsesreglerne.

2.           Ved "sårbare befolkningsgrupper under konventionen" forstås sårbare befolkningsgrupper i konventionslande.

3.           Ved "konventionsprodukter" forstås produkter til konsum, som overholder relevante nationale politikker og lovgivningen i det land, hvor interventionen gennemføres, herunder, hvis det er relevant, gældende internationale sikkerhedsstandarder for fødevarer og kvalitetsstandarder, samt produkter, der bidrager til at opfylde fødevarebehov og beskytte eksistensgrundlag i nødsituationer og tidlige genopretningssituationer. Listen over konventionsprodukter findes i procedure- og gennemførelsesreglerne.

4.           Konventionsaktiviteter med henblik på opfyldelse af en parts årlige minimumsforpligtelse i overensstemmelse med artikel 5, skal overholde bestemmelserne i artikel 1 og skal mindst omfatte:

(a) forsyning med og distribution af konventionsprodukter

(b) forsyning med kontanter og kuponer samt

(c) ernæringsbistand.

Konventionsaktiviteterne er nærmere beskrevet i procedure- og gennemførelsesreglerne.

5.         De omkostninger, der er forbundet opfyldelse af en parts årlige minimumsforpligtelse i henhold til konventionens artikel 5, skal overholde bestemmelserne i artikel 1 og skal begrænses til de omkostninger, der er direkte forbundet med støtteberettigede aktiviteter, jf. den nærmere beskrivelse i procedure- og gennemførelsesreglerne.

Artikel 5

Forpligtelser

1.           For at nå konventionens mål er parterne enige om, at de hver indgår en årlig forpligtelse til fødevarebistand, som fastsættes i overensstemmelse med partens nationale love og administrative bestemmelser. Hver parts forpligtelse kaldes partens "årlige minimumsforpligtelse".

2.           Den årlige minimumsforpligtelse udtrykkes i værdi eller mængde, jf. den nærmere beskrivelse i procedure- og gennemførelsesreglerne. Parten kan vælge at udtrykke sin forpligtelse enten som en minimumsværdi, en minimumsmængde eller en kombination.

3.           Parten vælger selv, hvilken valuta den årlige minimumsforpligtelse som værdi angives i. En årlig minimumsforpligtelse, der udtrykkes i mængde, kan angives i tons kornækvivalent eller andre måleenheder, som procedure- og gennemførelsesreglerne giver mulighed for.

4.           Hver af parterne underretter hurtigst muligt og senest seks måneder efter konventionens ikrafttræden eller senest tre måneder efter partens tiltrædelse af konventionen sekretariatet om partens første årlige minimumsforpligtelse.

5.           Hver af parterne underretter sekretariatet om enhver ændring i partens årlige minimumsforpligtelse for de følgende år senest den 15. december i året forud for ændringen.

6.           Sekretariatet underretter hurtigst muligt og senest den 1. januar hvert år parterne om de ajourførte årlige minimumsforpligtelser.

7.           Bidrag med henblik på opfyldelse af den årlige minimumsforpligtelse ydes i videst muligt omfang i form af ren gavebistand. Ved modregning af fødevarebistand i en parts forpligtelse skal mindst 80 % af bistanden til konventionslande eller sårbare befolkningsgrupper under konventionen have form af ren gavebistand, jf. den nærmere beskrivelse i procedure- og gennemførelsesreglerne. I videst muligt omfang søger parterne gradvist at øge denne procentsats. Det skal fremgå af den enkelte parts årsrapport, hvilke bidrag der ikke ydes i form af ren gavebistand.

8.           Parterne forpligter sig til at gennemføre alle fødevarebistandsaktioner under konventionen på en sådan måde, at de ikke påvirker det normale produktionsmønster og det normale internationale handelsmønster negativt.

9.           Parterne sikrer, at fødevarebistand ikke direkte eller indirekte, officielt eller uofficielt, eksplicit eller implicit knyttes til kommerciel eksport af landbrugsprodukter eller andre varer og tjenesteydelser til modtagerlandene.

10.         Med henblik på at opfylde den årlige minimumsforpligtelse, uanset om den er utrykt i værdi eller mængde, skal en parts bidrag overholde konventionsbestemmelserne samt bestå af konventionsprodukter og konventionsaktiviteter og hermed forbundne omkostninger, som fastsat i artikel 4 og nærmere beskrevet i procedure- og gennemførelsesreglerne.

11.         Bidrag med henblik på at opfylde den årlige minimumsforpligtelse i henhold til konventionen må udelukkende ydes til konventionslande og sårbare befolkningsgrupper under konventionen, som fastsat i artikel 4 og nærmere beskrevet i procedure- og gennemførelsesreglerne.

12.         Parternes kan yde deres bidrag bilateralt, gennem mellemstatslige organisationer, andre internationale organisationer eller andre fødevarebistandspartnere, men ikke gennem andre parter.

13.         Hver af parterne skal gør sit yderste for at opfylde sin årlige minimumsforpligtelse. Hvis en part ikke er i stand til at opfylde sin årlige minimumsforpligtelse i et givet år, skal parten forklare hvorfor i sin årsrapport for det pågældende år. Den pågældende parts årlige minimumsforpligtelse for det følgende år forhøjes med det manglende beløb, medmindre den komité, der er nedsat ved artikel 7, træffer anden afgørelse, eller medmindre ekstraordinære omstændigheder taler imod det.

14.         Hvis en parts bidrag overstiger partens årlige minimumsforpligtelse, kan det overskydende beløb, dog højst 5 % af partens årlige minimumsforpligtelse, medtælle i partens bidrag det følgende år.

Artikel 6

Årsrapporter og informationsudveksling

1.           Senest 90 dage efter afslutningen af hvert kalenderår fremsender hver part i overensstemmelse med procedure- og gennemførelsesreglerne en årsrapport til sekretariatet med detaljerede oplysninger om, hvordan parten har opfyldt sin årlige minimumsforpligtelse i henhold til konventionen.

2.           Årsrapporten indeholder en beskrivende del, som kan indeholde oplysninger om, hvordan partens fødevarebistandspolitikker, -programmer og -operationer bidrager til at realisere konventionens mål og principper.

3.           Parterne udveksler løbende information om deres fødevarebistandspolitikker og ‑programmer og om resultaterne af deres evalueringer af disse politikker og programmer.

Artikel 7

Komitéen for Fødevarebistand

1.           Der oprettes hermed en Komité for Fødevarebistand ("komitéen") bestående af samtlige konventionens parter.

2.           Komitéen træffer afgørelser på sine formelle møder og varetager de opgaver, der er påkrævede for at gennemføre konventionens bestemmelser i overensstemmelse med konventionens principper og mål.

3.           Komitéen vedtager sine procedureregler; den kan også vedtage regler, der uddyber konventionens bestemmelser for at sikre, at de gennemføres korrekt. I den indledende fase fungerer dokumentet FAC(11/12)1 af 25. april 2012 vedtaget af Komitéen for Fødevarehjælp under konventionen om fødevarehjælp af 1999 som procedure- og gennemførelsesregler for konventionen. Komitéen kan efterfølgende vælge at ændre procedure- og gennemførelsesreglerne.

4.           Komitéens afgørelser træffes ved konsensus, dvs. at ingen af parterne formelt modsætter sig den afgørelse, som komitéen foreslår, i et spørgsmål, som drøftes på et formelt møde. Det er muligt formelt at modsætte sig en afgørelse under det formelle møde eller senest 30 dage efter rundsendelse af det referat af et formelt møde, hvori det pågældende forslag til afgørelse er nedfældet.

5.           Hvert år forbereder sekretariatet en sammenfattende rapport for komitéen, og den udarbejdes, vedtages og offentliggøres i overensstemmelse med procedure- og gennemførelsesreglerne.

6.           Komitéen tilvejebringer et forum, hvor parterne kan drøfte fødevarebistandsspørgsmål, f.eks. behovet for at kunne anvende passende og rettidige ressourceforpligtelser til opfyldelse af fødevare- og ernæringsbehov, særlig i konkrete nødsituationer og krisesituationer. Den fremmer informationsudveksling med og informationsformidling til andre interessenter, og i forbindelse med drøftelser hører den interessenterne og inddrager information fra dem.

7.           Hver af parterne udpeger en repræsentant, som sekretariatets bekendtgørelser og andre meddelelser stiles til.

Artikel 8

Formand og næstformand for komitéen

1.           Under det sidste formelle møde hvert år udpeger komitéen en formand og en næstformand for det følgende år.

2.           Formanden varetager følgende opgaver:

a)      godkender forslaget til dagsorden for formelle og uformelle møder

b)      leder formelle og uformelle møder

c)      indleder og afslutter formelle og uformelle møder

d)      forelægger forslag til dagsorden for komitéen med henblik på vedtagelse ved indledningen af hvert formelt eller uformelt møde

e)      leder drøftelserne og sikrer, at procedure- og gennemførelsesreglerne overholdes

f)       fungerer som ordstyrer

g)      træffer afgørelse i procedurespørgsmål i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i procedure- og gennemførelsesreglerne samt

h)      stiller spørgsmål og bekendtgør afgørelser.

3.           Hvis formanden ikke er til stede under et møde eller en del af at møde (formelt eller uformelt) eller midlertidigt ikke kan udøve hvervet som formand, fungerer næstformanden som formand. Hvis både formanden og næstformanden har forfald, udpeger komitéen en midlertidig formand.

4.           Hvis formanden af en eller anden grund ikke kan fortsætte med at udøve hvervet som formand, fungerer næstformanden som formand resten af året.

Artikel 9

Formelle og uformelle møder

1.           Komitéen afholder formelle og uformelle møder i overensstemmelse med procedure- og gennemførelsesreglerne.

2.           Komitéen afholder mindst et formelt møde om året.

3.           Komitéen afholder derudover formelle og uformelle møder på anmodning af formanden eller mindst tre af parterne.

4.           Komitéen kan invitere observatører og relevante interessenter, som ønsker at drøfte særlige fødevarebistandsspørgsmål, til formelle og uformelle møder i overensstemmelse med procedure- og gennemførelsesreglerne.

5.           Det fastlægges i overensstemmelse med procedure- og gennemførelsesreglerne, hvor Komitéens møder finder sted.

6.           Dagsordenen for komitéens formelle og uformelle møder skal udarbejdes i overensstemmelse med procedure- og gennemførelsesreglerne.

7.           Referater af formelle møde skal indeholde komitéens eventuelle forslag til afgørelser og rundsendes senest 30 dage efter det formelle møde.

Artikel 10

Sekretariat

1.           Komitéen udpeger et sekretariat, som den benytter sig af i overensstemmelse med procedure- og gennemførelsesreglerne. Komitéen anmoder Det Internationale Kornråd om, at det varetager sekretariatsfunktion for Komitéen i den indledende fase.

2.           Sekretariatet varetager de opgaver, som er fastsat i konventionen og i procedure- og gennemførelsesreglerne, administrative opgaver, herunder udarbejdelse og formidling af dokumenter og rapporter, samt andre opgaver, som Komitéen ønsker varetaget.

Artikel 11

Bilæggelse af tvister

Komitéen søger at bilægge eventuelle tvister mellem parterne vedrørende fortolkningen eller gennemførelsen af konventionen, af procedure- og gennemførelsesreglerne, herunder påstande om manglende opfyldelse af forpligtelser i henhold til konventionen.

Artikel 12

Undertegnelse og ratificering, accept eller godkendelse

Konventionen står åben for undertegnelse af Argentina, Australien, Republikken Østrig, Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Canada, Republikken Kroatien, Republikken Cypern, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Den Europæiske Union, Republikken Estland, Republikken Finland, Den Franske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Ungarn, Irland, Den Italienske Republik, Japan, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Kongeriget Norge, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Den Slovakiske Republik, Republikken Slovenien, Kongeriget Spanien, Kongeriget Sverige, Det Schweiziske Forbund, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Amerikas Forenede Stater i De Forenede Nationers hovedsæde i New York fra den 11. juni 2012 til den 31. december 2012. Konventionen skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarerne. Ratifikations-, accept-, og godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos depositaren.

Artikel 13

Tiltrædelse

1.           Hvis en af de stater, der er anført i artikel 12, eller Den Europæiske Union, endnu ikke har undertegnet konventionen ved udgangen af undertegnelsesperioden, kan staten eller Den Europæiske Union tiltræde den på et hvilket som helst senere tidspunkt. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2.           Når konventionen er trådt i kraft i overensstemmelse med artikel 15, står den åben for tiltrædelse for enhver stat, som ikke er anført i artikel 12, og for særskilte toldområder, som besidder fuldt selvstyre i ledelsen af deres handelsforbindelser med tredjelande, og som komitéen beslutter, kan tiltræde. Tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos depositaren.

Artikel 14

Meddelelse om midlertidig anvendelse

Enhver af de stater, der er anført i artikel 12, eller Den Europæiske Union, som ønsker at ratificere, acceptere eller godkende konventionen eller tiltræde den, samt enhver stat eller særskilt toldområde, som komitéen beslutter, kan tiltræde konventionen i henhold til artikel 13, stk. 2, men som endnu ikke har deponeret sit tiltrædelsesinstrument, kan til enhver tid deponere en erklæring om midlertidig anvendelse af konventionen hos depositaren. Konventionen finder da midlertidigt anvendelse på den stat, det særskilte toldområde eller Den Europæiske Union fra den dato, hvor erklæringen deponeres.

Artikel 15

Ikrafttrædelse

1.           Konventionen træder i kraft den 1. januar 2013, hvis fem signatarer har deponeret deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter pr. 30. november 2012.

2.           Hvis konventionen ikke træder i kraft i overensstemmelse med stk. 1, kan de af konventionens signatarer, der har deponeret ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter, og de stater eller Den Europæiske Union, som har deponeret tiltrædelsesinstrumenter i henhold til artikel 13, stk. 1, enstemmigt beslutte, at den skal træde i kraft mellem dem.

3.           For så vidt angår enhver stat, særskilt toldområde eller Den Europæiske Union, der måtte ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde konventionen efter konventionens ikrafttrædelse, træder konventionen i kraft på den dato, hvor ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet deponeres.

Artikel 16

Vurderings- og ændringsprocedure

1.           På ethvert tidspunkt efter konventionens ikrafttræden kan en af parterne foreslå en vurdering af konventionens relevans eller foreslå ændringer i konventionen. Sekretariatet rundsender forslag om ændringer til alle parter senest seks måneder før det formelle møde, hvor forslaget skal drøftes, dvs. det første formelle møde i komitéen efter seksmånedersperiodens udløb.

2.           Komitéen træffer afgørelse om forslag om ændringer af konventionen. Sekretariatet underretter alle parter og depositaren om enhver ændring, som komitéen har vedtaget. Depositaren underretter alle parter om enhver vedtaget ændring.

3.           Meddelelse om accept af ændringen fremsendes til depositaren. For så vidt angår de af parterne, der har fremsendt meddelelse, træder vedtagne ændringer i kraft 90 dage efter, at depositaren har modtaget en sådan meddelelse fra mindst fire femtedele af det antal parter, der var i konventionen på den dato, hvor komitéen vedtog ændringen. For så vidt angår de øvrige parter træder ændringen i kraft 90 dage efter, at en part har deponeret sin meddelelse hos depositaren. Komitéen kan beslutte at ændre kravet til, hvor mange meddelelser der mindst skal være fremsendt, før en bestemt ændring kan træde i kraft. Sekretariatet underretter alle parter og depositaren om en sådan afgørelse.

Artikel 17

Udtrædelse og ophør

1.           Enhver af parterne kan ved hvert års udgang udtræde af konventionen ved at give depositaren og komitéen skriftlig meddelelse herom senest 90 dage inden det pågældende års udgang. Dette fritager ikke parten for den årlige minimumsforpligtelse og de rapporteringsforpligtelser, som parten har påtaget sig i henhold til konventionen, mens den var part i den, og som ikke er opfyldt ved det pågældende års udgang.

2.           På ethvert tidspunkt efter konventionens ikrafttrædelse kan en af parterne foreslå, at konventionen ophører. Forslaget skal fremsættes skriftligt til sekretariatet, som rundsender det til alle parter senest seks måneder, før komitéen behandler det.

Artikel 18

Depositar

1.           Generalsekretæren for De Forenede Nationer udpeges som depositar for denne konvention.

2.           Depositaren skal underrettes om enhver undertegnelse, ratificering, accept, godkendelse, meddelelse om midlertidig anvendelse af og tiltrædelse af konventionen, og depositaren underretter alle parter og signatarer herom.

Artikel 19

Autentiske tekster

Originaleksemplarerne af denne konvention, hvis engelske og franske tekst er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET i London, den 25. april 2012.

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjeparts bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslået virkning for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

EU har været drivkraften bag genforhandlingerne af konventionen om fødevarehjælp af 1999. EU's bestræbelser ligger i forlængelse af EU's politik for humanitær fødevarebistand, som fremmer anvendelse af et effektivt miks af redskaber tilpasset den enkelte krise.

Den nye konvention afspejler en moderne tilgang til fødevarebistand og har et humanitært fokus, idet der opereres med kortvarige aktiviteter af maksimalt et års varighed. Den har til formål at øge effektiviteten af fødevarebistanden og opererer med en bredere række af fødevarebistandsværktøjer (herunder kontanter og kuponer). Konventionen fremmer fødevarebistand, som er klart behovsbaseret, som bygger på objektivt konstaterede behov og som tager hensyn til situationen i lokalområdet. Den fremmer overholdelse af humanitære principper, opmuntrer til at købe lokalt og regionalt og afspejler, hvor vigtigt ernæring er i forbindelse med fødevarebistand. Den tilskynder til partnerskaber med interessenter og indeholder passende overvågnings- og evalueringsredskaber. Endelig tilskynder den til udveksling af god praksis.

Konventionen om fødevarebistand kan undertegnes og ratificeres enkeltvis af EU, EU's medlemsstater og tredjelande, som hver især indgår forpligtelser i forhold til deres respektive budgetter. De, der har undertegnet konventionen, bliver parter i konventionen, og de skal underrette sekretariatet om deres årlige minimumsforpligtelse til fødebistand (udtrykt i mængde og/eller værdi). Den årlige minimumsforpligtelse er fleksibel og kan ændres ved meddelelse til sekretariatet.

Den Europæiske Unions årlige minimumsforpligtelse (200 mio. EUR svarende til ca. 80 % af budgetposten for humanitær fødevarehjælp i de seneste år) er udtryk for en forsigtig tilgang. I lyset af konventionens humanitære fokus vedrører den efterfølgende rapportering kortsigtede fødevarebistandsaktiviteter, som støttes af EU og kan medregnes under konventionen. Reelt vedrører opfyldelsen af den årlige minimumsforpligtelse og den efterfølgende rapportering primært humanitære fødevarebistandsaktiviteter. Kun helt bestemte elementer i aktioner til støtte for fødevaresikkerheden kan undtagelsesvist og efter en konkret og individuel vurdering medregnes under konventionen.

Hvert år rapporterer hver af parterne efterfølgende om opfyldelsen af den pågældendes årlige minimumsforpligtelse og de fødevarebistandsaktiviteter, der er gennemført eller støttet. Konventionens sekretariat udarbejder en rapport på grundlag af den enkelte parts rapportering, og rapporten offentliggøres efterfølgende. EU forpligter sig til at rapportere om opfyldelsen af EU's årlige minimumsforpligtelse, ligesom EU's medlemsstater hver især rapporterer om opfyldelsen af deres forpligtelse.

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af konventionen om fødevarebistand

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[4]

Humanitær bistand – fødevarebistand

1.3.        Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning til opfølgning af et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[5]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

a)           Effektiv indflydelse til EU på internationalt plan

Forslaget bidrager til realiseringen af det overordnede mål i Kommissionens arbejdsprogram for 2012 om at give "effektiv indflydelse til EU i verden"

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. ..

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

I tråd med EU's politik for humanitær fødevarebistand tilskynder konventionen om fødevarebistand til anvendelse af innovative fødevarebistandsredskaber og øger effektiviteten af fødevarebistanden på grundlag af objektivt konstaterede behov. Den tager hensyn til situationen i lokalområdet. Den indeholder passende overvågnings- og evalueringsredskaber, og den tilskynder til udveksling af god praksis i forbindelse med konventionen om fødevarebistand.

Dens forudsigelighed ligger især i, at de donorer, som bliver part i konventionen, forpligter sig til et fastsat årligt niveau for fødevarebistand. De holdes ansvarlige på grundlag af en årsrapport, som offentliggøres.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Donorerne, som bliver part i konventionen, forpligter sig til et fastsat årligt niveau for fødevarebistand. De holdes ansvarlige på grundlag af en årsrapport, som offentliggøres (skønt der ikke opereres med sanktioner, hvis de ikke opfylder deres forpligtelse).

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Det sikres, at den mest muligt effektive fødevarebistand ydes og/eller støttes af hoveddonorerne, så de mest sårbare befolkningsgruppers fødevare- og ernæringsbehov kan opfyldes på grundlag af konstaterede behov, med overholdelse af fundamentale principper og i overensstemmelse med WTO-forpligtelserne.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

– Som en af hoveddonorerne af humanitær fødevarebistand har EU sammen med EU's medlemsstater talt for en genforhandling af konventionen om fødevarehjælp af 1999 og har været hovedkraften i det forløb, der har ført frem til en moderne konvention om fødevarebistand, både på EU-niveau og internationalt, i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 218 i TEUF.

– Konventionen om fødevarebistand har afgørende betydning for, at EU, som omhandlet i artikel 214, stk. 4, i TEUF, internationalt kan fremme sine mål for humanitær bistand, jf. artikel 214, stk. 1, i TEUF.

– EU's deltagelse bidrager til større sammenhæng i EU's og medlemsstaternes aktiviteter inden for fødevarebistand.

– Foranstaltninger på internationalt plan i fødevarebistandskonventionens regi skaber betingelserne for større gennemsigtighed og forudsigelighed i forbindelse med fødevarebistandsaktioner.

– For at afhjælpe problemet med manglende fødevare- og ernæringssikkerhed har EU tilskyndet til at bevæge sig væk fra en rent produktbaseret tilgang til fordel for en mere varieret tilgang med anvendelse af et mere hensigtsmæssigt miks af styringsinstrumenter.

– EU's foranstaltninger på internationalt niveau i relation til konventionen om fødevarebistand vil sammen med andre større internationale donorers indsats være med til at tilskynde andre donorer til at gå ind i arbejdet med at skabe en ny tilgang til fødevarebistand.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

GD ECHO's erfaringer fra EU's deltagelse i internationale konventioner og fora om fødevarebistand (særlig konventionen om fødevarehjælp af 1999, som EU har været part i) har bidraget til, at EU har presset på for at få skabt et nyt internationalt instrument til støtte for fødevarebistandspolitikken. Fokus bør klart være på effektivt at opfylde bistandsmodtagernes behov (tidligere var donationer et middel til at skille sig af med et fødevareoverskud). Alle parter skal have tid til at tilpasse de eksisterende instrumenter, så de afspejler de nye behov, og disse behov skal forsøges opfyldt gennem en ny politisk tilgang.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Handel og landbrug: Fødevarebistandskonventionen er forenelig med WTO og skaber god praksis, hvor fordrejende eller skadelige virkninger på lokalbefolkningen, markedet og samfundet bredt minimeres.

For indeværende fungerer Det Internationale Kornråd som konventionens sekretariat. Kornrådet finansieres via konventionen om kornhandel, som forvaltes af Europa-Kommissionen (GD AGRI).

Hvor det er hensigtsmæssigt og gennemførligt, søges det at skabe synergi med det tematiske program for fødevaresikkerhed i DCI-initiativets regi for at skabe langsigtede løsninger inden for fødevare- og ernæringssikkerhed.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– ¨  Forslag/initiativ gældende fra [D/M]ÅÅÅÅ til [D/M]ÅÅÅÅ

– ¨  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

¨ (Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Ikrafttræden med indkøringsperiode fra 1. januar 2013, hvis fem parter har ratificeret pr. 30. november 2012.

– Derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[6]

¨ Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[7]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

¨ Delt forvaltning med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (FN-organisationer og ICRC/ IFRC)

Bemærkninger

Konventionen indeholder bestemmelser om oprettelse af en komité for fødevarebistand bestående af konventionens parter, som forvalter den og fungerer som det vigtigste forum for drøftelser og informationsudveksling mellem konventionens parter.

Kommissionens (GD ECHO's) operationer forvaltes af CDM-mekanismen, når det er ngo'er, der varetager gennemførelsen, mens der er tale om fælles forvaltning, når gennemførelsen varetages af FN-organisationer eller IFRC/ICRC.

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Årlig rapportering, jf. konventionens artikel 6. Procedurereglerne (regel 9 og 10), som vil blive vedtaget på Komitéen for Fødevarebistands første møde, indeholder de specifikke krav til rapporteringen.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

Der er ikke konstateret specifikke risici. FAC medfører ikke aktiviteter, der indebærer yderligere risici i forhold til dem, som årligt konstateres for GD ECHO som helhed.

2.2.2.     Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

FAC medfører ingen ændringer i den DG ECHO's generelle kontrolstruktur.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

FAC medfører ingen ændringer i den DG ECHO's generelle kontrolstruktur.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse…...……………] || OB/IOB ([8]) || fra EFTA-lande[9] || fra kandidat-lande[10] || fra tredje-lande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

4 || 23.02.02 Fødevarehjælp || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om

Ikke relevant

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Udgiftsområde……………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje-lande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

|| [XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 4 || Det globale Europa

GD ECHO || || || År n[11] || År n+1 || År n+2 || År n+3 || År n+4 || År n+5 || År n+6 || År n+7 || Følgende år || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || || || ||

23 02 02 || Forpligtelser || (1) || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || || 1 600

Betalinger || (2) || 130 || 160 || 180 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 130 || 1 600

Betalinger || (2a) || || || || || || || || || ||

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[12] || || || || || || || || || ||

Ikke relevant || || (3) || || || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT til GD ECHO || Forpligtelser || =1+1a +3 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || || 1 600

Betalinger || =2+2a +3 || 130 || 160 || 180 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 130 || 1 600

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || || 1 600

Betalinger || (5) || 130 || 160 || 180 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 130 || 1 600

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillings-rammen for særprogrammer I ALT || || || || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 4 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || || 1600

Betalinger || =5+ 6 || 130 || 160 || 180 || 200 || 200 || 200 || 200 || 200 || 130 || 1600

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || ||

Betalinger || (5) || || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillings-rammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || ||

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || År n+4 || År n+5 || År n+6 || År n+7 || I ALT ||

DG: ECHO || ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0,031 || 0,031 || 0,031 || 0,031 || 0,031 || 0,031 || 0,031 || 0,031

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,002 || 0,002 || 0,002 || 0,002 || 0,002 || 0,002 || 0,002 || 0,002

I ALT GD ECHO || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,132

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År n[13] || År n+1 || År n+2 || År n+3 || År n+4 || År n+5 || År n+6 || År n+7 || Efterfølgende år || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 200,033 || 200,033 || 200,033 || 200,033 || 200,033 || 200,033 || 200,033 || 200,033 || || 1600,264

Betalinger || 130,033 || 160,033 || 180,033 || 200,033 || 200,033 || 200,033 || 200,033 || 200,033 || 130,033 || 1600,264

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || År n+4 || År n+5 || År n+6 || || År n+7 || I alt ||

|| || RESULTATER ||

Type resultat[14] || Resultaternes gnsntl. omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Samlede omkostninger ||

|| SPECIFIKT MÅL NR. 1[15]… || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr.1 || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| SPECIFIKT MÅL NR. 2… || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| - Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||

|| OMKOSTNINGER I ALT || || 200 || || 200 || || 200 || || 200 || || 200 || || 200 || || 200 || || 200 || || 1600

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Resumé

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År n [16] || År n+1 || År n+2 || År n+3 || År n+4 || År n+5 || År n+6 || År n+7 || I ALT

UDGIFTS-OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0,031 || 0,031 || 0,031 || 0,031 || 0,031 || 0,031 || 0,031 || 0,031 || 0,248

Andre administrations-udgifter || 0,002 || 0,002 || 0,002 || 0,002 || 0,002 || 0,002 || 0,002 || 0,002 || 0,016

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,264

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[17] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administrations-udgifter || || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

I ALT || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,033 || 0,264

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

|| År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || År n+4 || År n+5 || År n+6 || År n+7 ||

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemandsstillinger og midlertidigt ansatte) ||

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 ||

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[18] ||

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || || ||

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || ||

XX 01 04 yy [19] || - i hovedsædet[20] || || || || || || || ||

- i delegationerne || || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || ||

I ALT || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3 || 0,3

23 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Forberedelse af og deltagelse i EU's deltagelse i møder i Komitéen for Fødevarebistand. Årlig rapportering om opfyldelse af den årlige minimumsforpligtelse og om fødevarebistandsaktiviteter, som har modtaget støtte.

Eksternt personale ||

3.2.4.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– x   Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[21].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (3 decimaler)

|| År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– x   Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

¨         for egne indtægter

¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indevæ-rende regnskabs-år || Forslagets/initiativets virkninger[22]

År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel …. || || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[1]               EUT C af , s. .

[2]               EUT L af , s. .

[3]               Aftalens ikrafttrædelsesdato offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Rådets Generalsekretariat.

[4]               ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[5]               Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[6]               Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[7]               Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[8]               OB = opdelte bevillinger / OIB = ikke opdelte bevillinger.

[9]               EFTA-lande: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[10]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[11]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[12]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

[13]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[14]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[15]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål …".

[16]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[17]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.

[18]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[19]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[20]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[21]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[22]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.