52011PC0065

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 15.2.2011

KOM(2011) 65 endelig

2011/0034 (NLE)

Udkast til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

2. Begrundelse og formål

Dette forslag vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ("grundforordningen"), i proceduren vedrørende importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

- Generel baggrund

Forslaget er udarbejdet som led i gennemførelsen af grundforordningen og er resultatet af en undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen.

- Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører

Der blev indført midlertidige foranstaltninger ved Kommissionens forordning (EU) nr. 812/2010 af 15. september 2010 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Ikke relevant

3. HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

4. Høring af interesserede parter

De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har i overensstemmelse med grundforordningen haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen.

- Ekspertbistand

Der har ikke været behov for ekspertbistand.

- Konsekvensanalyse

Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen.

Grundforordningen foreskriver ikke en generel konsekvensanalyse, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der skal vurderes.

5. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

6. Resumé af forslaget

Den 17. december 2009 indledte Kommissionen en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Kommissionen indførte en midlertidig antidumpingtold på disse varer ved forordning (EU) nr. 812/2010 af 15. september 2010.

Vedlagte forslag til Rådets forordning er baseret på de endelige undersøgelsesresultater som bekræftede forekomsten af dumping og deraf følgende skade, og at indførelsen af foranstaltninger ikke er i strid med Unionens interesser. De foreløbige undersøgelsesresultater blev generelt bekræftet, men varedækningen blev indskrænket, og ændringerne i beregningen af dumping og skade resulterede i en reduktion af tolden.

Det foreslås således, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning, der bør offentliggøres senest den 16. marts 2011.

- Retsgrundlag

Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

- Nærhedsprincippet

Forslaget hører under Den Europæiske Unions enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

- Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

Foranstaltningens form er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger.

Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Unionen, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål.

- Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslåede instrumenter: forordning.

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund:

Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige, da grundforordningen ikke foreskriver alternative muligheder.

7. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Forslaget får ingen konsekvenser for Unionens budget.

2011/0034 (NLE)

Udkast til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[1] ("grundforordningen"), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag fremsat af Europa-Kommissionen ("Kommissionen") efter høring af det rådgivende udvalg og

ud fra følgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

8. Kommissionen indførte ved forordning (EU) nr. 812/2010[2] ("forordningen om midlertidig told") en midlertidig antidumpingtold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina").

9. Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 3. november 2009 ("klagen") af European Glass Fiber Producers Association (APFE, efter navneændring nu "GlassFibreEurope") ("klageren"), på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af EU's samlede produktion af visse endeløse filamenter af glasfibervarer.

10. Der mindes om, at dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2008 til den 30. september 2009 ("undersøgelsesperioden" eller "UP") som omhandlet i betragtning 14 i forordningen om midlertidig told. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2006 til udgangen af UP ("den betragtede periode").

B. EFTERFØLGENDE PROCEDURE

11. Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige foranstaltninger ("foreløbig fremlæggelse af oplysninger"), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt.

12. Kommissionen fortsatte med at indhente alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Udover verifikationerne i betragtning 11 i forordningen om midlertidig told blev der gennemført et kontrolbesøg hos Saertex i Saerbeck, Tyskland, som er en af de brugere af glasfibre, der havde samarbejdet ved at udfylde spørgeskemaet for brugere.

13. Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told som ændret i denne forordning ("endelig fremlæggelse af oplysninger"). De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

14. De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

1. Undersøgelsens omfang: Import med oprindelse i Malaysia, Taiwan og Tyrkiet

15. En eksporterende producent påstod, at visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Malaysia, Taiwan og Tyrkiet burde have været inkluderet i den nuværende undersøgelses omfang. Den eksporterende producent påstod, at udelukkelsen af disse lande var diskriminerende, idet mængden af import fra disse tre lande, jf. de foreløbige undersøgelsesresultater, ikke var ubetydelig, og at der forelå umiddelbare beviser for underbud.

16. Det skal i den forbindelse først bemærkes, at der i den indledende fase ikke forelå beviser for dumping, skade og årsagssammenhæng, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 2, der kunne berettige indledningen af en antidumpingprocedure vedrørende importen fra disse lande. Klagerne har tværtimod vedrørende importmængden fremlagt oplysninger, der beviser at importen fra og markedsandelene for andre lande er faldet siden 2004.

17. Hvad angår Malaysia, Taiwan og Tyrkiet, bekræftede analysen i den foreløbige fase, at importen fra både Taiwan og Tyrkiet faldt i den betragtede periode (fra hhv. 2,0 % til 1,5 % og fra 2,9 % til 2,5 %), mens importen fra Malaysia steg en anelse fra 1,0 % til 1,7 %. Selv om disse importmængder er over bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7, var de øvrige betingelser for at inkludere disse lande i undersøgelsen ikke opfyldt. Der blev navnlig ikke fremlagt oplysninger om dumping fra nogen af disse lande. Påstanden om at inkludere Malaysia, Taiwan og Tyrkiet afvises derfor.

C. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

18. Det skal erindres at den pågældende vare, jf. betragtning 15 i forordningen om midlertidig told, som beskrevet i indledningsmeddelelsen er afhuggede glasfibertråde, af en længde på 50 mm og derunder, glasfiberrovings, fiberbånd og garn af glasfiberfilamenter samt måtter af glasfiberfilamenter, undtagen måtter af glasuld, der i øjeblikket tariferes under KN-kode 7019 11 00, 7019 12 00, 7019 19 10 og ex 7019 31 00 ("den pågældende vare").

19. Desuden blev det besluttet midlertidigt at behandle garn som en del af den pågældende vare, selv om dette var betinget af yderligere undersøgelser og betragtning i den endelige fase, jf. betragtning 19 i forordningen om midlertidig told.

1.1. Garn

20. Efter fremlæggelsen af de midlertidige foranstaltninger blev påstanden om udelukkelsen af garn yderligere undersøgt. Det skal i den forbindelse gentages, at Kommissionen inden indførelsen af de midlertidige foranstaltninger (jf. betragtning 18 og 19 i forordningen om midlertidig told) modtog en lang række bemærkninger med påstande om, at garn skulle udelukkes. Desuden modtog Kommissionen efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger omfattende supplerende og detaljerede oplysninger fra interesserede parter. Disse bemærkninger blev nøje analyseret, jf. nedenfor.

21. Adskillige interesserede parter påstod, at garn burde adskilles fra de tre andre basisvaretyper, der er nævnt i betragtning 17 i forordningen om midlertidig told, idet: i) garn angiveligt skulle have anderledes fysiske og kemiske egenskaber; ii) produktionsprocessen for garn og for de tre andre basisvaretyper skulle være forskellige, og iii) garn skulle have andre anvendelsesformål.

22. Hvad angår påstand i) og ii), blev der fremlagt beviser, der pegede i retning af særlige kendetegn for rovings, afhuggede tråde og måtter på den ene side, og garn på den anden side. Oplysningerne antydede mere specifikt, at måtter og afhuggede tråde typisk laves af rovings og ikke af garn. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede EU-erhvervsgrenen denne opsplitning og påstod, at visse særlige afhuggede tråde faktisk fremstilles af garn. Selv om der findes visse særlige afhuggede tråde, der fremstilles af garn, betyder dette dog ikke, at garn skal betragtes om hørende under varedefinitionen for den pågældende vare (se også betragtning 20 herunder).

23. Hvad angår den første påstand om forskelle i de grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber, indsendte en interesseret part en undersøgelse fra et førende forskningsinstitut. Undersøgelsen sammenlignede bl.a. de fysiske og kemiske egenskaber i rovings og garn. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev der fremsat visse forbehold vedrørende konklusionerne af denne sammenligning, som til gengæld gav anledning til en række afgørende bemærkninger fra visse brugere af garn. Det kan af disse oplysninger konkluderes, at en vigtig kemisk komponent i rovings, måtter og afhuggede tråde er "silan", et kemisk kontaktmiddel, der fremmer optagelsen af harpiks i matricer. Garn anvendes normalt ikke sammen med denne form for kemiske midler, men derimod med en kemisk substans baseret på en type stivelse ("appretur"), der tilsættes som smøremiddel og beskyttelse, for at garnet kan modstå vævning under høj hastighed. I modsætning til rovings, hvor kontaktmidlet hjælper med at absorbere harpiksen, afviser appretur harpiks. Hvad angår de grundlæggende kemiske egenskaber, blev det desuden konkluderet, at glasråvarer til garn har en mere stabil sammensætning, og at partikelstørrelsen er mere ensartet end i råvarer til andre varetyper.

24. Hvad angår de fysiske egenskaber, har garn tilsyneladende ikke de samme grundlæggende fysiske egenskaber som andre varetyper. For det første er det almindeligt anerkendt, at garn generelt er et finere materiale med en meget lavere fiberdiameter og finhed pr. tråd end rovings. Dernæst er garn den eneste varetype, der er snoet (selv om der også findes garn, der ikke er snoet).

25. Hvad angår den anden påstand om forskellene i produktionsprocesser, er der — selv om alle parter erkender, at de fire basisvaretyper fremstilles af smeltet glas, der indeholder kvartssand, soda, kalksten, kaolin og dolomit, som trækkes gennem en flerhullet varmeresistent spindedyse af platinum-rodium ("bushings") — dog visse afgørende forskelle mellem produktionsprocessen for garn og de øvrige undersøgte varer. For det første er der produktion af garn brug for større præcision og stabil temperaturkontrol og energi, og der anvendes strengere kontrolparametre (bushing output osv.). Da hullerne i spindedyserne er mindre, er produktionsoutputtet væsentligt lavere sammenholdt med andre varer. Derfor anvendes der ofte ovne til fremstilling af garn eller rovings – ganske vist veksler glasfiberproducenter af økonomiske hensyn ikke mellem disse to varer i samme ovn. En anden forskel i produktionsprocessen er, at garn efter spindedyseprocessen gennemgår en snoningsproces.

26. Med hensyn til påstand iii) vedrørende forskelle i anvendelsesformål blev det konstateret, at de forskellige kemiske egenskaber i garn sammenlignet med rovings, afhuggede tråde og måtter er knyttet til de forskellige anvendelsesformål for garn. Selv om det foreløbigt var blevet konkluderet, at "næsten alle de forskellige typer af den pågældende vare (…) grundlæggende anvendes til samme formål" ud fra de kommentarer, der blev modtaget efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, blev dette aspekt yderligere undersøgt, og det blev konkluderet, at mens rovings, afhuggede tråde og måtter blev anvendt til at forstærke plastik i kompositmaterialer, blev garn primært anvendt til produktion af lettere materialer til anvendelse i tekniske tekstiler såsom isolering af høj styrke, beskyttelse og filtrering. I visse tilfælde var garn også egnet til forstærkning, men dette var dog kun i meget få tilfælde og selv da var det af hensyn til den relativt høje kostpris til garn i forhold til rovings usandsynligt af økonomisk årsager.

27. På baggrund af ovennævnte forskelle er det ikke overraskende, at markedet også opfatter garn som værende forskelligt fra de tre andre varer. Både brugere og EU-erhvervsgrenen fremlagde en markedsrapport, som blev offentliggjort i et uafhængigt magasin specialiseret i kompositmaterialer. I denne rapport, som på ingen måde er forbundet med denne antidumpingprocedure, blev det først forklaret, at der af hensyn til produktion og anvendelsesformål skulle foretages en sondring mellem garn og rovings. Derefter blev den globale produktionskapacitet for glasfiber nøje undersøgt, hvad angår de to grupper: i) rovings, afhuggede tråde og måtter sammen og ii) garn[3].

28. Hvad angår en mulig substitution mellem garn og andre basisvaretyper, skal det bemærkes, at dette i teorien er muligt, da garn kan anvendes i et begrænset antal anvendelsesformål i stedet for andre typer, jf. betragtning 19 i forordningen om midlertidig told. Efter en nøjere analyse konstaterede Kommissionen dog, at det i praksis ikke vil være en økonomisk bæredygtig mulighed på grund af den væsentlige forskel i omkostninger til fremstilling af garn i forhold til andre varer, hvilket kan forklares med forskellene i produktionsprocesser, jf. betragtning 18 ovenfor.

29. I den klage, som lå til grund for indledningen af denne undersøgelse, blev det udtrykkeligt nævnt, at den pågældende vare har én unik funktion og dermed ét unikt anvendelsesformål, nemlig forstærkning af plastik i kompositmaterialer. I ovenstående analyse blev det dog fastslået, at forskellene i produktionsprocesser for garn og rovings (og afhuggede tråde og måtter) medførte fundamentalt forskellige grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber i lyset af de forskellige anvendelsesformål for garn, herunder flere andre anvendelsesformål end kompositmaterialer. De bemærkninger, der blev modtaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, var ikke af en sådan art, at de kunne ændre denne konklusion.

30. Ud fra ovenstående godkendes påstanden om at udelukke garn på grundlag af forskellige fysiske og kemiske egenskaber og forskellige anvendelsesformål i forhold til rovings, afhuggede tråde og måtter, hermed. Det konkluderes således, at garn udelukkes fra varedefinitionen af den pågældende vare, som er defineret i forordningen om midlertidig told. Garn udelukkes derfor definitivt fra undersøgelsen.

31. Det skal desuden bemærkes, at en påstand om udelukkelse af tyndt garn blev indsendt af en interesseret part, men dette er ikke længere relevant som følge af udelukkelsen af alt garn fra varedækningen.

1.2. Teksturerede rovings

32. En interesseret part fremsatte en påstand om udelukkelse af teksturerede rovings. Denne påstand var baseret på argumenter om, at teksturerede rovings bør behandles efter samme princip som imprægnerede rovings, da varen ikke længere er en roving men derimod et produkt i efterfølgende led.

33. Det er i den forbindelse vigtigt at gentage begrundelsen for udelukkelsen af visse imprægnerede rovings. Visse former for rovings og garn blev udelukket, da disse typer blev specielt behandlet med en belægning og imprægnering og har et glødetab på over 3 %, hvilket giver dem anderledes fysiske og kemiske egenskaber.

34. Hvad angår teksturerede rovings, er det underforstået, at der er tale om rovings, der ikke er belagt eller imprægnerede og har et glødetab på mellem 0,3 % og 0,13 %. Der er derfor tale om helt anderledes varer end de imprægnerede rovings, som blev udelukket i den foreløbige fase. Det blev dernæst konkluderet, at teksturerede rovings lige som de andre rovings, afhuggede tråde og måtter primært anvendes til forstærkning af plastisk i kompositmaterialer. De indgår derfor i varedækningen både i klagen og i meddelelsen om indledning af denne undersøgelse, og intet berettiger udelukkelsen heraf.

35. Det konkluderes således, at teksturerede rovings klart og ubestrideligt hører under varedækningen i denne undersøgelse, og påstanden om at udelukke dem fra varedækningen er ikke baseret på tilstrækkelige, faktuelle beviser og må derfor afvises.

1.3. Konklusion

36. Der blev ikke fremsat andre påstande om varedækningen.

37. Ud fra ovenstående blev det fundet hensigtsmæssigt at revidere varedækningen som fastlagt ved forordningen om midlertidig told. Den pågældende vare defineres derfor endeligt som afhuggede glasfibertråde, af længde 50 mm og derunder, glasfiberrovings, undtagen glasfiberrovings, der er imprægneret og belagt, med et glødetab på over 3 % (som fastsat i henhold til ISO-standard 1887), og måtter af glasfiberfilamenter, undtagen måtter af glasuld.

2. Samme vare

38. Da der ikke blev fremsat relaterede påstande eller bemærkninger, og i betragtning af konklusionerne i betragtning 13 til 23 ovenfor, bekræftes konklusionerne i betragtning 20 i forordningen om midlertidig told hermed.

D. DUMPING

1. Markedsøkonomisk behandling

39. Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger gentog en eksporterende producent/gruppe, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, sin uenighed i afvisningen af virksomhedens anmodning om markedsøkonomisk behandling. Den pågældende eksporterende producent/gruppe gentog dog blot de påstande, den havde fremsat tidligere i undersøgelsen, uden af fremlægge nye argumenter. Det skal erindres, at disse argumenter, som forklaret i forordningen om midlertidig told, allerede var blevet grundigt behandlet i en individuel meddelelse til den pågældende eksporterende producent/gruppe.

40. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod den eksporterende producent/gruppe, at Kommissionen overså nye beviser, som virksomheden havde indsendt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at omtalte beviser udelukkende var en indsendelse af en række dokumenter til støtte for det allerede fremførte argument, som Kommissionen havde besvaret, vedrørende sammensætningen af virksomhedens bestyrelse. Der blev således ikke fremlagt nye beviser, der kunne rejse tvivl om beslutningen om ikke at indrømme den pågældende eksporterende producent/gruppe markedsøkonomisk behandling.

41. De foreløbige konklusioner vedrørende den pågældende eksporterende producents/gruppes anmodning om markedsøkonomisk behandling bekræftes derfor endeligt.

42. Da der ikke blev fremlagt andre bemærkninger om markedsøkonomisk behandling, bekræftes indholdet af betragtning 21-29 i forordningen om midlertidig told hermed endeligt.

2. Individuel behandling

43. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger udtrykte den samme eksporterende producent/gruppe, som indsendte bemærkninger til afslaget af virksomhedens anmodning om markedsøkonomisk behandling, sin uenighed i afslaget af anmodningen om individuel behandling. Virksomheden påstod, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad begrundede afslaget af virksomhedens anmodning om individuel behandling.

44. Det skal i den forbindelse gentages, at flertallet af virksomhedens administrerende direktører blev udpeget af en hovedsagelig statsejet virksomhed, jf. betragtning 26 i forordningen om midlertidig told under afsnittet om analysen af markedsøkonomisk behandling. Væsentlig statslig indgriben i den eksporterende producents beslutningsproces kan derfor ikke udelukkes.

45. Det blev for denne eksporterende producent således bekræftet, at den ikke opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og at virksomhedens anmodning om individuel behandling derfor må afvises, idet virksomheden ikke kunne påvise, at den var tilstrækkeligt fri fra statslig indgriben.

46. Efter den endelig fremlæggelse af oplysninger påstod ovennævnte eksporterende producent og de øvrige eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet individuel behandling, at afslaget af deres individuelle behandling ikke var foregået i overensstemmelse med WTO-panelrapporten i tvist DS 397 angående de endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ovennævnte panelrapport endnu ikke er endelig, da den ikke er blevet vedtaget af tvistbilæggelsesorganet. Desuden er appelfristen vedrørende panelrapporten endnu ikke udløbet. Denne påstand blev derfor afvist.

47. Da der ikke blev fremlagt andre bemærkninger vedrørende individuel behandling, bekræftes indholdet af betragtning 30-33 i forordningen om midlertidig told hermed endeligt, og det konkluderes endeligt, at de eksporterende producenter/grupper i stikprøven, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke skal indrømmes individuel behandling.

3. Normal værdi

3.1. Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter/grupper, der er indrømmet markedsøkonomisk behandling

48. Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod den eksporterende producent/gruppe, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, at for varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet (eller slet ikke blev solgt) skulle den normale værdi for samme vare beregnes på grundlag af den beregnede normale værdi og ikke som Kommissionen gjorde i den foreløbige fase – dvs. ved at anvende repræsentative hjemmemarkedspriser på næsten identiske typer (behørigt justeret) som normal værdi.

49. Påstanden blev accepteret, og den normale værdi for ikke-repræsentative typer (altså varer, hvor hjemmemarkedssalget udgjorde under 5 % af eksportsalget til Unionen, eller varer som slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet) blev derfor beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne pr. varetype plus et beløb for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Hvor der var et hjemmemarkedssalg, blev fortjenesten af alle transaktioner på hjemmemarkedet pr. varetype anvendt for den pågældende varetype (idet det samlede hjemmemarkedssalg af disse varetyper blev fundet rentabelt, var testen i grundforordningens artikel 2, stk. 4, opfyldt). Hvor der ikke var noget hjemmemarkedssalg, anvendtes en gennemsnitlig fortjeneste. For en varetype, hvor der ikke var fremlagt produktionsomkostninger, anvendtes en beregnet normal værdi for en næsten identisk varetype.

50. For de resterende varetyper blev det herefter undersøgt, om hver type af den pågældende vare, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4, og som beskrevet i betragtning 37-40 i forordningen om midlertidig told.

51. Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at det fortjenstgivende salg af nogle få sammenlignelige varetyper var på over 80 % af det samlede hjemmemarkedssalg, og hele hjemmemarkedssalget kunne således anvendes til at beregne gennemsnitsprisen på den normale værdi for disse varetyper. For de resterende varetyper blev kun det fortjenstgivende salg anvendt.

52. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod den eksporterende producent/gruppe, der var blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling, at den anvendte metode til beregning af den normale værdi for ikke-repræsentative varetyper, jf. betragtning 42 ovenfor, dvs. ved hjælp af fortjenstgivende transaktioner af de pågældende varetyper, var i strid med ordlyden i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Det blev desuden påstået, at det har været standardpraksis at anvende en gennemsnitlig fortjeneste for alle fortjenstgivende transaktioner af alle varetyper ved beregningen af den normale værdi for en bestemt varetype, og at enhver ændring af denne praksis er i strid med princippet om retssikkerhed.

53. Det skal bemærkes, at den metode, der er beskrevet i betragtning 42, er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, som foreskriver, at beløb til fortjeneste fastsættes på grundlag af de faktiske oplysninger om eksportørens eller producentens salg i normal handel af samme vare. Brugen af udtrykket "af samme vare" udelukker ikke, at den undersøgte vare opdeles i flere varetyper, hvor dette er relevant. I gældende WTO-praksis[4] konkluderes det også, at der ikke kan ses bort fra brugen af den faktiske fortjenstmargen, som fastslås med henblik på transaktioner i normal handel af de relevante varetyper, for hvilke der skal beregnes en normal værdi. Det skal desuden bemærkes, at den pågældende eksporterende producent/gruppe ikke har bevist, at transaktionerne af de varetyper, for hvilke den normale værdi skulle beregnes, skal betragtes som ikke værende i normal handel. Endelig skal det bemærkes, at ovennævnte metode er retfærdig. I tilfælde, hvor fortjenstmargenerne af salg i normal handel af den pågældende vare er lavere end den vejede gennemsnitsfortjeneste for salg af alle varetyper i normal handel, anvendes den laveste fortjenstmargen for den pågældende varetype til beregning af den normale værdi. Påstanden afvises derfor.

3.2. Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter/grupper, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

a) Referenceland

54. Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede en interesseret part, at Tyrkiet ikke burde anvendes som referenceland og foreslog i stedet af anvende Malaysia som referenceland. Denne bemærkning var dog ikke yderligere begrundet og blev derfor ikke taget i betragtning.

55. Som følge af udelukkelsen af garn fra varedækningen i denne undersøgelse (jf. ovenfor) er det forhold, at garn ikke produceres i Tyrkiet ikke længere en hindring for at vælge Tyrkiet som referenceland, da der ikke skal beregnes en normal værdi for nogle af de undersøgte varetyper (jf. også betragtning 50 og 51 nedenfor).

56. Ud fra ovenstående konkluderes det endeligt, at Tyrkiet anvendes som referenceland i denne procedure.

b) Fastsættelse af den normale værdi

57. Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger påstod en part, at den normale værdi for samme vare i Tyrkiet ikke var nøjagtig, idet omkostningsstrukturen hos den samarbejdsvillige virksomhed i Tyrkiet var forvredet. Undersøgelsen fastslog ganske rigtigt, at den samarbejdsvillige virksomhed i Tyrkiet havde væsentlige finansielle omkostninger, der kan forvride fastsættelsen af den normale værdi, navnlig når den er fundet ved beregning.

58. For at undgå eventuelle forvridninger i beregningen blev det derfor besluttet at samle varetyperne og udelukkende sondre mellem de vigtigste egenskaber ved varerne. Dette øgede sammenligneligheden med hensyn til salgsmængder mellem den pågældende vare og samme vare i Tyrkiet og gjorde det muligt at anvende faktiske priser i stedet for en beregnet normal værdi i tilfælde, hvor salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (potentielt forvredne af de finansielle omkostninger) skulle have været anvendt.

4. Eksportpris og prissammenligning

59. Da der ikke blev fremlagt kommentarer, bekræftes indholdet af betragtning 48-50 i forordningen om midlertidig told, hvad angår eksportprisen og sammenligningen af eksportpriser og den respektive normale værdi hermed endeligt.

5. Dumpingmargener

60. Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes indholdet af betragtning 51-54 om den generelle metode til beregning af dumpingmargener i forordningen om midlertidig told hermed endeligt.

61. På baggrund af ovennævnte ændringer i beregningen af de normale værdier, og efter at visse beregningsfejl er rettet, fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, til følgende:

Tabel 1 |

Dumpingmargener |

Changzhou New Changhai Fiberglass Co. Ltd. og Jiangsu Changhai Composite Materials Holding Co. Ltd., Tangqiao, Yaoguan Town, Changzhou City, Jiangsu | 9,6 % |

Andre samarbejdsvillige virksomheder | 29,7 % |

E. SKADE

62. Det skal bemærkes, at skadesanalysen efter udelukkelsen af garn fra varedækningen (jf. betragtning 13-23 ovenfor) måtte justeres til de tre resterende varetyper, nemlig rovings, afhuggede tråde og måtter. Deraf fulgte en ændring af visse skadesindikatorer, mængden af dumpingimport og beregningen af prisunderbud og skadestærsklen.

1. EU-erhvervsgrenen

63. Der blev ikke fremsat nye bemærkninger eller påstande vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og til, hvorvidt stikprøven af EU-producenter var repræsentativ. På denne baggrund og da den varetype, der blev udelukket fra varedækningen, altså garn, udgjorde en begrænset del af EU-producenternes produktion og salg, bekræftes betragtning 56-58 i forordningen om midlertidig told hermed.

2. EU-forbruget

64. Hvad angår EU-forbruget, skal det bemærkes, at udelukkelsen af en af de fire hovedvaretyper, altså garn, fra varedækningen resulterede i en ændring af mængderne i EU-forbruget, jf. betragtning 55 ovenfor.

65. Ud fra ovenstående ændring udviklede det samlede EU-forbrug sig således i den betragtede periode:

Tabel 2 |

EU-forbruget |

2006 | 2007 | 2008 | UP |

Enheder (tons) | 903 351 | 944 137 | 937 373 | 697 128 |

Indeks | 100 | 105 | 104 | 77 |

66. Ovenstående tendens i forbruget svarer til den tendens, der blev observeret for den undersøgte vare som defineret i forordningen om midlertidig told, dvs. en stigning på ca. 5 % i 2007-2008 og derefter et markant fald på 23 % i UP i forhold til 2006.

3. Import fra det pågældende land

67. Efter udelukkelsen af garn fra varedækningen blev importtallene ændret.

68. En interesseret part påstod, at importen fra Kina fra de producenter, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen, burde have været udelukket fra den pågældende import.

69. Det skal i den forbindelse først bemærkes, at importmængden fra Kina fra producenterne i stikprøven udgjorde mindre end 4 % af den samlede import fra Kina i UP, hvilket også fremgår af betragtning 58 i forordningen om midlertidig told. Dette er uændret efter udelukkelsen af garn fra varedækningen.

70. Da kun to EU-producenter importerede den pågældende vare fra Kina i UP, kan den nøjagtige mængde af denne import ikke offentliggøres af fortrolighedshensyn. Selv om denne importmængde blev fratrukket for hvert år i den betragtede periode, ville tendensen i importmængden og markedsandelene stadig være næsten uændret. Markedsandelen for dumpingimporten ville være lavere, dog kun under et procentpoint mindre i hvert år af den betragtede periode, hvilket altså ikke ville påvirke den overordnede tendens i den betragtede periode.

71. Efter udelukkelsen af garn blev importtallene ændret som følger:

a) Mængde

Tabel 3 |

Import fra Kina (mængder) |

2006 | 2007 | 2008 | UP |

Enheder (tons) | 71 061 | 110 641 | 132 023 | 98 723 |

Indeks | 100 | 156 | 186 | 139 |

b) Markedsandel

Tabel 4 |

Import fra Kina (markedsandel) |

2006 | 2007 | 2008 | UP |

Markedsandel (%) | 7,9 % | 11,7 % | 14,1 % | 14,2 % |

Indeks | 100 | 149 | 179 | 180 |

72. Efter disse ændringen er de tendenser, der blev observeret i den foreløbige fase vedrørende importmængder af den pågældende vare ændret i begrænset omfang. Stigningen i importmængden i både absolutte og relative tal er dog væsentlig. Denne import steg nemlig meget hurtigt i den betragtede periode, navnlig mellem 2006 og 2008 (med 86 %), hvorefter der var et fald i importen fra Kina som følge af en generelt faldende efterspørgsel. Markedsandelen for denne import steg dog fortsat mellem 2008 og UP og steg i hele perioden med 6,3 procentpoint.

c) Prisudvikling

73. Efter udelukkelsen af garn faldt den gennemsnitlige cif-importpris på den pågældende vare markant (med ca. 3 %):

Tabel 5 |

Import fra Kina (priser) |

2006 | 2007 | 2008 | UP |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 901 | 907 | 945 | 909 |

Indeks | 100 | 101 | 105 | 101 |

74. Det fremgår imidlertid af ovenstående tabel, at tendensen med generelt stabile priser i den betragtede periode ikke er ændret væsentligt, og derfor bekræftes konklusionen vedrørende pristendensen for denne import, som blev fastslået i forordningen om midlertidig told, hermed.

d) Prisunderbud

75. Hvad angår beregningen af prisunderbuddet, måtte de foreløbige margener ændres, idet udelukkelsen af garn fra varedækningen betød, at der måtte ses bort fra det tilsvarende salg i skadesberegningerne.

76. Det blev desuden besluttet, som ved dumpingberegningen i denne undersøgelse (jf. betragtning 50 og 51 ovenfor) at samle varetyperne og udelukkende sondre mellem de vigtigste egenskaber ved varerne. Dette medførte en stigning i mængden af import fra Kina, der indgik i sammenligningen med salg af samme vare produceret af EU-erhvervsgrenen, hvilket gjorde underbudsberegningerne mere repræsentative.

77. Endelig blev der foretaget en justering for omkostninger efter import, idet disse omkostninger er en forudsætning for at sælge den pågældende vare.

78. Efter ændringerne i underbudsberegningen som følge af i) udelukkelsen af garn, ii) samlingen af varetyperne og iii) justeringen for omkostninger efter import udgør den ændrede underbudsmargen 18,2 %, mens det gennemsnitlige prisunderbud er på 10,9 %. Ovenstående ændringer fandt også anvendelse for beregningen af skadestærsklen, jf. betragtning 134 i denne forordning.

79. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger eller påstande, bekræftes konklusionerne i betragtning 61-65 i forordningen om midlertidig told hermed, bortset fra ovennævnte ændringer.

4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.1. Ændring af skadesindikatorer som følge af udelukkelsen af garn

80. Udelukkelsen af garn fra varedækningen gav anledning til en justering af visse tabeller i afsnit D.4 i forordningen om midlertidig told. Desuden måtte der foretages en mindre justering af salgstallene for en af producenterne i stikprøven. Det skal også bemærkes, at garn kun udgjorde en relativt begrænset andel af stikprøveproducenternes produktion og salg. Således blev indikatorerne på grundlag af samtlige EU-producenter (salgsmængde og markedsandel) mest berørt af disse justeringer. De gennemsnitlige salgspriser hos stikprøveproducenterne blev i mere begrænset omfang også påvirket. De observerede tendenser for disse indikatorer er dog også i alt væsentligt uændrede i forhold til resultaterne i forordningen om midlertidig told, hvilket fremgår af nedenstående tabeller. Da garn kun udgjorde en begrænset del af stikprøven af producenter, er de finansielle indikatorer (rentabilitet, investeringsafkast, likviditet og investeringer) ikke blevet påvirket af udelukkelsen af garn fra varedækningen. Af hensyn til undersøgelsens gennemsigtighed er alle tabeller vedrørende skadesindikatorer fra afsnit D.4 i forordningen om midlertidig told medtaget herunder, også de uændrede tabeller.

81. Da udviklingen i produktionsmængder hos stikprøveproducenterne kun blev påvirket i meget begrænset omfang i forhold til tallene i forordningen om midlertidig told (en stigning på 1 % for 2008 og UP) af udelukkelsen af garn fra varedækningen, bekræftes konklusionen i betragtning 67 i forordningen om midlertidig told hermed.

Tabel 6 |

EU-erhvervsgrenen – produktion |

Stikprøveproducenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

Enheder (tons) | 488 335 | 503 711 | 498 739 | 310 257 |

Indeks | 100 | 103 | 102 | 64 |

82. Tallene for EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet er generelt faldet på grund af udelukkelsen af garn, men dette har ikke haft nogen indvirkning på tendensen og kapacitetsudnyttelsen. Derfor bekræftes konklusionen i betragtning 69 i forordningen om midlertidig told hermed.

Tabel 7 |

EU-erhvervsgrenen – produktionskapacitet |

Stikprøveproducenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

Kapacitet (ton) | 567 067 | 567 822 | 580 705 | 506 509 |

Indeks | 100 | 100 | 102 | 89 |

Kapacitetsudnyttelse ( %) | 86 % | 89 % | 86 % | 61 % |

Indeks | 100 | 103 | 100 | 71 |

83. Da udelukkelsen af garn fra varedækningen kun i meget begrænset omfang påvirkede udviklingen i lagerbeholdningen hos stikprøveproducenterne i forhold til tallene i forordningen om midlertidig told (en stigning på 1 % for 2007, 2008 og UP), bekræftes konklusionen i betragtning 70 i forordningen om midlertidig told hermed.

Tabel 8 |

EU-erhvervsgrenen – lagerbeholdning |

Stikprøveproducenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

Enheder (tons) | 87 603 | 72 282 | 122 926 | 81 485 |

Indeks | 100 | 83 | 140 | 93 |

84. I forhold til de salgsmængder, der blev angivet i forordningen om midlertidig told, er faldet i salgsmængder siden 2006 1 % kraftigere i 2007 og 2008 og 3 % mindre udtalt i UP, men salgsmængderne faldt dog stadig med 27 % i den betragtede periode, hvorfor konklusionerne i betragtning 71-72 hermed bekræftes.

Tabel 9 |

EU-erhvervsgrenen – EU-salg (mængde) |

Alle EU-producenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

Enheder (tons) | 689 541 | 683 861 | 654 956 | 501 519 |

Indeks | 100 | 99 | 95 | 73 |

85. Efter udelukkelsen af garn fra varedækningen er EU-erhvervsgrenens andel af EU-markedet faldet fra 76,3 % til 71,9 % (i modsætning til et fald fra 75,1 % til 69,5 ). Konklusionerne i betragtning 73 i forordningen om midlertidig told vedrørende EU-erhvervsgrenens markedsandel bekræftes derfor.

Tabel 10 |

EU-erhvervsgrenen – EU-markedsandel |

Alle EU-producenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

EU-markedsandel ( %) | 76,3 % | 72,4 % | 69,9 % | 71,9 % |

Indeks | 100 | 95 | 92 | 94 |

86. Hvad angår de gennemsnitlige salgspriser, betød udelukkelsen af garn fra varedækningen, at de gennemsnitlige salgspriser blev en smule lavere. Denne tendens er dog identisk med tendensen for salgspriserne i forordningen om midlertidig told (kun 1 % højere tal for 2008 og UP), og konklusionerne i betragtning 74 i nævnte forordning bekræftes derfor.

Tabel 11 |

EU-erhvervsgrenen – EU-salg (gennemsnitpriser) |

Stikprøveproducenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

EUR/ton | 1 163 | 1 154 | 1 181 | 1 147 |

Indekseret | 100 | 99 | 102 | 99 |

87. EU-producenternes beskæftigelsestal er blevet justeret for at udelukke produktionen af garn. Den relativt lille reduktion har efterladt tendensen uforandret (kun 1 % højere tal for 2008 og UP), hvorfor konklusionerne i betragtning 75 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

Tabel 12 |

EU-erhvervsgrenen – beskæftigelse |

Stikprøveproducenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

Antal medarbejdere | 4 050 | 3 851 | 3 676 | 3 275 |

Indekseret | 100 | 95 | 91 | 81 |

88. EU-erhvervsgrenens produktivitet er ikke blevet påvirket af udelukkelsen af garn, og konklusionerne i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told kan derfor bekræftes.

Tabel 13 |

EU-erhvervsgrenen – produktivitet |

Stikprøveproducenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

Tons pr. ansat | 121 | 131 | 136 | 95 |

Indekseret | 100 | 108 | 113 | 79 |

89. Som det allerede fremgår af betragtning 73 ovenfor, blev nedenstående finansielle indikatorer ikke påvirket efter udelukkelsen af garn fra varedækningen, idet garn kun i begrænset omfang findes i producentstikprøven:

90. Arbejdskraftomkostningerne i form af gennemsnitlige årslønninger er ikke påvirket af udelukkelsen af garn fra varedækningen, og derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 77 i forordningen om midlertidig told hermed.

Tabel 14 |

EU-erhvervsgrenen – arbejdskraftomkostninger |

Stikprøveproducenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

Årslønninger (euro) | 42 649 | 43 257 | 43 991 | 41 394 |

Indekseret | 100 | 101 | 103 | 97 |

91. Rentabiliteten og investeringsafkastet er ikke påvirket af udelukkelsen af garn fra varedækningen, og derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 78-81 i forordningen om midlertidig told hermed.

Tabel 15 |

EU-erhvervsgrenen - rentabilitet og investeringsafkast |

Stikprøveproducenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

Nettofortjeneste (i % af omsætning) | 0,3 % | 4,7 % | 3,5 % | -15,0 % |

Investeringsafkast | 2,5 % | 6,2 % | 3,0 % | -16,8 % |

92. EU-erhvervsgrenens likviditet er ikke påvirket af udelukkelsen af garn fra varedækningen, og derfor bekræftes konklusionen i betragtning 83 i forordningen om midlertidig told hermed.

Tabel 16 |

EU-erhvervsgrenen – likviditet |

Stikprøveproducenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

Likviditet (euro) | 34 261 986 | 17 230 139 | 7 452 912 | -22 001 723 |

Indekseret | 100 | 50 | 22 | -64 |

93. EU-erhvervsgrenens investeringer er ikke påvirket af udelukkelsen af garn fra varedækningen, og derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 85 i forordningen om midlertidig told hermed.

Tabel 17 |

EU-erhvervsgrenen – investeringer |

Stikprøveproducenter | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

Nettoinvesteringer (euro) | 40 089 991 | 20 804 311 | 43 613 463 | 28 387 044 |

Indekseret | 100 | 52 | 109 | 71 |

4.2. Bemærkninger modtaget efter den foreløbige offentliggørelse af oplysninger

94. En interesseret part påstod, at Kommissionen burde have analyseret skade (og årsagssammenhæng) på et segmentspecifikt grundlag, dvs. for hver af de overordnede varetyper særskilt. Parten mente, at de overordnede varetyper var for forskellige til at blive analyseret som helhed.

95. Det skal først og fremmest bemærkes, at eventuelle konklusioner vedrørende dumping og skade udelukkende kan træffes for den pågældende vare og samme vare som helhed. Fremsættes der påstande om definitionen af den pågældende vare, skal disse analyseres i den kontekst og ikke resultere i en separat skadesanalyse, som er afhængig af, hvilke forskellige varetyper der indgår i undersøgelsen. Som nævnt i betragtning 13-23 ovenfor er varedækningen i denne undersøgelse blevet ændret i den endelige fase som følge af udelukkelsen af garn. Der kan således kun træffes konklusioner om dumping og skade i forbindelse med den nydefinerede pågældende vare og samme vare som helhed. Af disse årsager kan påstanden ikke godtages.

96. Samme interesserede part påstod, at de tal, der var fremlagt for EU-erhvervsgrenen, var usammenhængende. Parten påstod navnlig, at det var forkert af Kommissionen at angive tal for hele EU-erhvervsgrenen i nogle tilfælde og i andre tilfælde anvende verificerede tal fra stikprøveproducenterne alene.

97. Hvad angår denne påstand, skal det først bemærkes, at stikprøveudtagning udtrykkeligt iflg. grundforordningens artikel 17 anvendes i tilfælde, hvor det ikke er muligt at foretage en detaljeret undersøgelse af visse grupper af erhvervsdrivende. Stikprøven af EU-producenter blev fundet repræsentativ for hele EU-erhvervsgrenen, og der blev ikke fremsat begrundede påstande fra interesserede parter, der anfægtede dette. Alle skadesindikatorer undtagen vedrørende salgsmængde og markedsandel blev derfor, jf. artikel 66 i forordningen om midlertidig told, fastlagt på grundlag af oplysninger fra stikprøveproducenterne, som blev verificeret under kontrolbesøgene. Salgsmængden i EU-erhvervsgrenen, som omfatter alle EU-producenter, var en forudsætning for at beregne EU-forbruget, og både salgsmængden og EU-forbruget var nødvendige for at fastslå EU-erhvervsgrenens markedsandel.

98. En anden interesseret part påstod, at importen fra Kina fra producenter, som er forretningsmæssigt forbundne med EU-producenterne i stikprøven, jf. betragtning 58 i forordningen om midlertidig told, burde have været lagt til de pågældende producenters salg.

99. Da de pågældende EU-producenter kun videresælger de pågældende varer, ville det forvride deres salgsmængde, hvis denne import blev lagt til, hvilket derfor ikke er berettiget. Mængden af denne import er under alle omstændigheder begrænset, som anført i betragtning 62 og 63 ovenfor. Markedsandelen ville, jf. samme betragtninger ovenfor, kun i begrænset omfang blive påvirket, og tendensen for de relaterede skadesindikatorer ville ikke blive ændret.

100. En interesseret part nævnte, at Kommissionen ikke havde forklaret, hvorfor salget til bunden anvendelse var blevet inkluderet i salgstallene for EU-erhvervsgrenen. Parten påstod, at Kommissionen burde have analyseret det bundne marked uafhængigt af det frie marked.

101. Det skal i den forbindelse understreges, at salget til bunden brug blev inkluderet i analysen af EU-erhvervsgrenens salgsmængder og markedsandel, idet det blev konstateret, at dette salg rent faktisk konkurrerede med importen. Undersøgelsen viste ganske rigtigt, at de mængder, de pågældende virksomheder i Unionen havde bundne anvendelser for, i princippet kunne erstattes af indkøbt glasfiber, f.eks. hvis markedsforhold og/eller finansielle betragtninger udløste et sådant skift. De blev derfor inddraget i analysen af EU-markedet. Hvis salg til bunden anvendelse blev udelukket fra analysen, ville salgstendenserne ikke ændres væsentligt.

102. EU-erhvervsgrenen rejste tvivl om EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige EU-salgspris som angivet i tabel 10 i forordningen om midlertidig told. Erhvervsgrenen mente, at der var en regnefejl, og påstod, at faldet i salgsprisen i den betragtede periode i virkeligheden var mere markant end de angivne 2 %. På baggrund af denne påstand blev beregningen af de gennemsnitlige EU-salgspriser hos EU-producenterne i stikprøven taget op til ny behandling. Beregningen blev baseret på verificerede salgspriser og fundet korrekt. Efter udelukkelsen af garn fra varedækningen måtte de gennemsnitlige salgspriser dog beregnes på ny ved at udelukke garn, og de ændrede gennemsnitlige salgspriser er angivet i tabel 11 ovenfor.

103. To stikprøveproducenter satte spørgsmålstegn ved enkelte justeringer i deres indsendte rentabilitetstal. De anfægtede justeringer vedrørte virksomhedsinterne overførsler, ændringer i regnskaber og visse ekstraordinære elementer, som ifølge Kommissionen forvred tallene for fortjenesten unødvendigt. Justeringerne blev anfægtet, da de pågældende producenter mente, at vigtige omkostninger konsekvent ikke fremgik, selv om de var påløbet og i visse tilfælde endda havde forbindelse til dumpingimporten. Justeringerne for rentabilitetstallene i de to virksomheder blev behandlet på ny, og de blev igen fundet berettigede. Påstanden blev derfor afvist.

104. Da der ikke blev fremsat andre påstande eller bemærkninger, og med ændringerne i betragtning 55-80 ovenfor, bekræftes konklusionerne i betragtning 66-86 i forordningen om midlertidig told hermed.

5. Konklusion vedrørende skade

105. Da der ikke blev fremlagt andre påstande eller bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 87 til 89 i forordningen om midlertidig told.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Virkninger af dumpingimporten

106. Visse parter genfremsatte deres påstand om, at der i lyset af mængden og priserne for så vidt angår importen fra Kina ikke var nogen årsagssammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens skade og den pågældende import. Det blev navnlig på ny påstået, at den gennemsnitlige importpris for denne import generelt havde været stabil i hele den betragtede periode, og at EU-erhvervsgrenen havde været i stand til at opretholde rentabiliteten på et niveau tæt på den nævnte målfortjeneste i 2007-2008, hvor den største stigning i importen fra Kina forekom.

107. Der blev allerede givet et svar på denne påstand i betragtning 94-95 i forordningen om midlertidig told, som hermed bekræftes. Desuden kan det ikke konkluderes, hvilket allerede fremgår af betragtning 107 i forordningen om midlertidig told, at årsagssammenhængen er brudt blot på grundlag af udviklingen i et begrænset antal skadesindikatorer, som er blevet vurderet for en begrænset del af den betragtede periode. Derimod skal den samlede udvikling for alle skadesindikatorer for hele den betragtede periode vurderes. Den foreløbige analyse viste allerede, at importen af den pågældende vare havde forårsaget et pristryk på EU-markedet i den betragtede periode og markant underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser i UP. EU-erhvervsgrenen har derfor ikke været i stand til at nå det nødvendige fortjenstniveau, selv i en periode med forholdsvis stor efterspørgsel som 2007 og 2008. Importen fra Kina har desuden konstant vundet markedsandele især i 2007, hvor EU-markedet for glasfiber voksede markant. Denne aggressive strategi med at vinde markedsandele ved konstant at sælge til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser, medførte ikke en alvorlig forværring af EU-erhvervsgrenens situation før UP, hvilket udelukkende skyldtes det relativt store EU-forbrug, som afbødede virkningen af den skadevoldende dumping. Udviklingen i UP bekræfter dog, at så snart markedsforholdene forværredes, viste den væsentlige skade, som dumpingimporten forvoldte, sig for alvor. Påstandene i betragtning 99 afvises derfor.

2. Virkningerne af andre faktorer

108. Efter udelukkelsen af garn fra varedækningen blev importtallene ændret som vist nedenfor:

Tabel 18 |

Import fra andre lande |

Land | 2006 | 2007 | 2008 | UP |

Norge | Mængde (tons) | 34 945 | 28 834 | 35 396 | 24 980 |

Markedsandel ( %) | 3,9 % | 3,0 % | 3,8 % | 3,6 % |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 1 255 | 1 412 | 1 359 | 1 256 |

Tyrkiet | Mængde (tons) | 28 946 | 24 928 | 20 511 | 18 523 |

Markedsandel ( %) | 3,2 % | 2,6 % | 2,2 % | 2,6 % |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 1 088 | 1 151 | 1 202 | 1 074 |

USA | Mængde (tons) | 16 757 | 15 821 | 12 145 | 8 726 |

Markedsandel ( %) | 1,8 % | 1,7 % | 1,3 % | 1,2 % |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 1 521 | 1 421 | 2 056 | 2 012 |

Malaysia | Mængde (tons) | 9 541 | 25 569 | 35 118 | 12 601 |

Markedsandel ( %) | 1,1 % | 2,7 % | 3,7 % | 1,8 % |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 979 | 1 019 | 1 021 | 1 025 |

Taiwan | Mængde (tons) | 9 043 | 9 919 | 8 791 | 6 996 |

Markedsandel ( %) | 1,0 % | 1,0 % | 0,9 % | 1,0 % |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 928 | 925 | 928 | 854 |

Indien | Mængde (tons) | 4 363 | 11 227 | 3 741 | 5 353 |

Markedsandel ( %) | 0,5 % | 1,2 % | 0,4 % | 0,8 % |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 1 304 | 1 228 | 1 292 | 1 230 |

Republikken Korea | Mængde (tons) | 6 277 | 4 845 | 13 918 | 5 112 |

Markedsandel ( %) | 0,7 % | 0,5 % | 1,5 % | 0,7 % |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 1 037 | 1 109 | 886 | 999 |

Japan | Mængde (tons) | 21 142 | 9 498 | 9 949 | 3 710 |

Markedsandel ( %) | 2,3% | 1,0% | 1,1% | 0,5% |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 1 125 | 1 164 | 1 336 | 1 580 |

Mexico | Mængde (tons) | 1 017 | 2 977 | 1 803 | 1 763 |

Markedsandel ( %) | 0,1 % | 0,3 % | 0,2 % | 0,3 % |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 364 | 729 | 977 | 1 033 |

Canada | Mængde (tons) | 3 930 | 3 096 | 2 123 | 2 029 |

Markedsandel ( %) | 0,4 % | 0,3 % | 0,2 % | 0,3 % |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 1 047 | 1 664 | 1 711 | 1 919 |

Andre lande | Mængde (tons) | 6 787 | 12 923 | 6 899 | 7 092 |

Markedsandel ( %) | 0,7 % | 1,4 % | 0,7 % | 1,0 % |

Gennemsnitspris pr. ton (EUR) | 1 521 | 1 402 | 1 635 | 1 586 |

109. Bortset fra importmængden fra USA og Taiwan, som faldt med ca. 35 % (UP) i forhold til den mængde, der er angivet i tabel 17 i forordningen om midlertidig told, syntes importen fra andre lande kun i begrænset omfang at være berørt af udelukkelsen af garn.

110. Adskillige parter gentog deres påstand om, at den økonomiske krise og ikke dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade – eller alternativt, at den økonomiske krise var hovedårsagen til skaden, mens importen fra Kina nærmere var en supplerende faktor. Det blev i den forbindelse påstået, at der var en sammenhæng mellem forbrug og fortjeneste, og at fortjenesten først forværredes, da efterspørgslen brød sammen. Samtidig blev det påstået, at der ikke var nogen sammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens EU-markedsandel, salgspriser og fortjenester på den ene side og den kinesiske imports EU-markedsandel og salgspriser på den anden side. Det blev desuden påstået, at Kommissionen ikke korrekt havde vurderet den skadevoldende virkning af afmatningen i EU-forbruget og derfor handlede i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 7.

111. Den første del af påstanden er allerede indgående behandlet i betragtning 99-102 i forordningen om midlertidig told. Virkningen af den økonomiske krise på skaden blev behandlet, og det fremgik af betragtning 101 i forordningen om midlertidig told, at den økonomiske afmatning og faldet i efterspørgslen havde en negativ virkning på EU-erhvervsgrenens situation, og at den således bidrog til EU-erhvervsgrenens skade. Dette kan dog på ingen måde formindske de skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra Kina til lave priser på EU-markedet i hele den betragtede periode. Med andre ord forværrede den økonomiske krise i UP EU-erhvervsgrenens skade, men importen fra Kina har sandelig også forvoldt skade, som kan betragtes som væsentlig, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Denne påstand blev derfor afvist.

3. Konklusion om årsagssammenhæng

112. Ingen af argumenterne fra de interesserede parter viser, at virkningerne af andre faktorer end dumpingimporten fra Kina kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade. Ud fra ovenstående og da der ikke blev fremlagt andre bemærkninger, som ikke allerede er behandlet, konkluderes det, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

113. Konklusionerne om årsagssammenhæng i forordningen om midlertidig told, som er gengivet i betragtning 117-119 i samme forordning, bekræftes hermed.

G. UNIONENS INTERESSER

114. På baggrund af parternes bemærkninger foretog Kommissionen en yderligere analyse af samtlige argumenter, der vedrører Unionens interesser.

1. EU-erhvervsgrenens interesser

115. Klagerne gentog, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger var nødvendig for, at EU-erhvervsgrenen fortsat kunne være levedygtig og fortsætte driften fremover, da prisfaldet forårsaget af dumpingimporten fra Kina alvorligt påvirkede EU-erhvervsgrenens salg, rentabilitet og evne til at investere. Da der ikke er fremsat yderligere specifikke bemærkninger om dette emne, bekræftes betragtning 122-126 i forordningen om midlertidig told hermed.

2. Ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importørers interesser

116. Da der ikke er fremsat specifikke bemærkninger om dette emne, bekræftes betragtning 127-128 i forordningen om midlertidig told hermed.

3. Brugernes interesser

117. Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger gav en række brugere og brugersammenslutninger, som ikke havde givet sig til kende i den foreløbige fase, sig til kende og fremsatte bemærkninger.

118. Mange brugere gentog generelle bemærkninger om nogle af de emner, der allerede var blevet analyseret i forordningen om midlertidig told, uden at fremlægge nye oplysninger i den henseende eller nye beviser til støtte for disse påstande. Der blev dog fremlagt nye oplysninger om andre emner, som følgelig blev analyseret.

119. Adskillige interesserede parter påstod, at samarbejdet fra brugerne ikke var repræsentativt for sektorens kompleksitet, og at de fleste brugere var små og mellemstore virksomheder, hvis situation og bemærkninger var blevet overset i analysen af Unionens interesser.

120. Det skal i den forbindelse først bemærkes, at 13 brugere indsendte en spørgeskemabesvarelse og en række andre indsendte desuden bemærkninger. Derudover indsendte en række sammenslutninger bemærkninger på vegne af brugere. Mange af disse interesserede parter gav også deres mening til kende i en høring. Efter en justering af antallet som følge af udelukkelsen af garn fra varedækningen tegnede de samarbejdsvillige brugere sig for ca. 24 % af importen af den pågældende vare. En sådan samarbejdsgrad vurderes som repræsentativ.

121. Det erkendes dog, at de fleste af de brugere, der havde udfyldt et spørgeskema for brugere, var forholdsvis store virksomheder. Kommissionen er i den forbindelse afhængig af den samarbejdsgrad, der kan opnås. Det vurderes dog, at de små og mellemstore virksomheders bemærkninger blev taget i betragtning gennem samarbejdet med en række sammenslutninger (PlasticsEurope, EuCIA, EuPC, Plastindustrien, BPF).

122. En række brugere og en sammenslutning anfægtede Kommissionens vurdering af det antal personer, der er beskæftiget i glasfiberbrugerindustrien i betragtning 130 i forordningen om midlertidig told. Det skal bemærkes, at Kommissionen i betragtning 130 i forordningen om midlertidig told anslog det samlede antal beskæftigede i EU's glasfiberbrugerindustri, herunder til produktion af andre varer i efterfølgende handelsled, til ca. 50 000-75 000. Førnævnte interesserede parter påstod, at antallet udgør 200 000-250 000 personer, og de blev bedt om at begrunde disse skøn. En sammenslutning, European Boating Industry, fremlagde supplerende tal vedrørende bådebyggeriet, men der blev ikke fremlagt afgørende beviser, der kunne kæde disse beskæftigelsestal sammen med den pågældende vare og samme vare.

123. Hvis glasfiberbrugerindustriens interesser fastsættes ud fra så generelle data, som omfatter det samlede antal ansatte i alle efterfølgende handelsled i EU-erhvervsgrenen, herunder afdelinger af multinationale virksomheder, som ikke på nogen måde har forbindelse til glasfibervarer, vil dette alvorligt påvirke pålideligheden i analysen af Unionens interesser.

124. Det skal desuden bemærkes, at Kommissionen også anslog antallet af personer, der er beskæftiget i glasfiberafdelinger i de virksomheder, der anvendte kinesisk glasfiber i UP, til ca. 27 000 personer, jf. betragtning 130 i forordningen om midlertidig told. Dette skøn blev baseret på detaljerede oplysninger, som blev indsendt af brugerne i deres spørgeskemabesvarelser specifikt vedrørende beskæftigelsen i Unionen i de pågældende afdelinger. Skønnet blev foretaget ved at lægge disse tal sammen og derefter ekstrapolere dem til den samlede kinesiske import af den pågældende vare i UP. Ekstrapoleringen blev baseret på de samarbejdsvillige brugeres andel af den samlede import fra Kina af den pågældende vare i UP.

125. Endelig skal det i denne forbindelse også bemærkes, at ovenstående skøn blev justeret efter udelukkelsen af garn fra varedækningen. Justeringen resulterede i en anslået beskæftigelse på ca. 22 000 personer.

3.1. Virkningen af toldomkostningerne for brugernes rentabilitet

126. En række brugere påstod, at Kommissionen i betragtning 132-136 i forordningen om midlertidig told havde undervurderet virkningen af den midlertidige antidumpingtold for den europæiske glasfiberbrugerindustris rentabilitet og dermed levedygtighed. De påstod, at den faktiske virkning var meget større, og at niveauet af den midlertidige told bragte mange af disse EU-virksomheders eksistens i fare.

127. Det er i denne forbindelse vigtigt at bemærkes, at den økonomiske vurdering i forordningen om midlertidig told blev baseret på økonomiske data, som blev indsendt af de brugere, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Dette var den eneste kilde til oplysninger, der kunne efterprøves i denne forbindelse. Selv om denne vurdering blev kritiseret af mange brugere, indsendte kun en af dem supplerende oplysninger, der kunne anvendes til at gøre analysen mere præcis. Den pågældende part er en bruger af garn, og virksomhedens bemærkninger blev derfor i sidste ende ikke taget i betragtning ved analysen af omkostningens virkning.

128. Der blev fremsat andre påstande om, at virkningen for små og mellemstore virksomheder er større end det fremgik. Der blev dog kun fremlagt få konkrete beviser i den forbindelse, idet ikke alle brugere samarbejdede. De samarbejdsvillige brugere omfatter enkelte multinationale virksomheder, som sandsynligvis bliver mindre berørt af tolden. For at udelukke denne forvridende virkning i beregningen fastlagde Kommissionen imidlertid i den endelige fase den gennemsnitlige omkostningsindvirkning kun for afdelinger af de samarbejdsvillige brugere, der anvender glasfibre, i stedet for hele virksomheder, jf. betragtning 123 nedenfor.

129. Efter udelukkelsen af garn fra varedækningen blev vurderingen i den midlertidige fase justeret ved at udelukke virksomheder, der anvender garn, fra analysen. Analysen måtte desuden yderligere ændres som følge af den told, der skulle anvendes (jf. betragtning 139 nedenfor).

130. I lyset af ovenstående ændringer vil den beregnede virkning af tolden for brugerindustrien i gennemsnit kan være på ca. 0,5 og op til 2,3 procentpoint af fortjenesten i de afdelinger der anvender glasfibre. Virkningen bliver dermed meget mindre end forventet i den midlertidige fase, hvis der bliver nogen overhovedet, da det er usandsynligt, at en mindre stigning i kostprisen som f.eks. den, der sandsynligvis følger af de gældende toldsatser, ikke kan væltes helt eller delvist over på kunderne.

131. Hvad angår muligheden for at vælte stigninger i kostprisen over på kunderne, blev der indhentet oplysninger fra klageren om udviklingen i kostprisen på harpiks, som er en vigtig omkostning for brugerne og endda ofte udgør hovedparten af kostprisen til slutprodukter i kompositmaterialer. Mens salgsprisen på glasfibre (kostprisen for brugerne) havde været stabil i længere tid, var kostprisen på harpiks i følge disse oplysninger fordoblet i samme periode. Stigningen i harpiksprisen havde igen været markant siden udgangen af 2009. Til trods for disse omfattende prisstigninger fortsatte brugerne med at købe dette vigtige råmateriale og sælge deres slutprodukter og forblev konkurrencedygtige. Det er derfor sandsynligt, at de har været i stand til at vælte i hvert fald en del af kostprisstigningen over på deres kunder. Hvis en så omfattende kostprisstigning (delvist) kan væltes over på kunderne, er der ingen grund til, at det ikke ville være tilfældet med en antidumpingtold på glasfibre, som vil være på niveau med skadestærsklen.

132. Enkelte parter påstod, at visse brugere, herunder globale grupper, er i færd med eller har planer om at flytte produktionen uden for Unionen, hvilket vil medføre jobtab hos brugerne i Unionen. Desuden kan der også blive en virkning for brugernes kunder samt hos fabrikanter af plastikvarer, der også leverer materialer til glafiberbrugere, der producerer kompositmaterialer. Dette er dog en mulig konsekvens i forbindelse med indførelsen af told for alle mellemprodukter og ikke blot glasfibre. Brugere i de efterfølgende produktionsled kan også søge om beskyttelse som led i antidumpingprocedurer, hvilket allerede var tilfældet for fabrikanter af glasfibervæv. Under alle omstændigheder ville eventuelle påståede virkninger nu være meget begrænsede på grund af toldens niveau (jf. betragtning 139 herunder).

133. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at ingen af de brugere, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og indsendte økonomiske oplysninger, der kunne behandles af Kommissionen, ville være i fare for ikke at overleve på grund af omkostningsstigningen efter de foreslåede foranstaltninger.

3.2. Forsyningssikkerhed

134. En række brugere gentog deres påstand om, at forsyningssikkerheden på EU-markedet var truet, og at antidumpingforanstaltninger yderligere forværrede situationen. De begrundede deres påstand med beviser, der viste, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at sikre forsyningen af glasfibre til brugerindustrien med de ønskede mængder og priser. I samme forbindelse blev Kommissionens bemærkninger om, at den ledige kapacitet i Unionen var tilstrækkeligt omfattende til at erstatte importen fra Kina, fundet forenklede og uberettigede.

135. Dette emne blev analyseret yderligere. Der blev indhentet nye oplysninger om produktionsmængder, kapacitetsudnyttelse og efterspørgsel fra klageren. Disse oplysninger blev analyseret og bekræftede, at der ganske rigtigt har været en flaskehals i første halvår af 2010 i leveringen af visse varer, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen, og som var resultatet af manglende lagerbeholdning som følge af markedets opsving efter den økonomiske krise. Stigningen i efterspørgslen synes imidlertid at være stabiliseret, hvilket er i tråd med forventningerne i den henseende i forordningen om midlertidig told (betragtning 145-149), og der blev fremlagt beviser for, at EU-leverandørerne i væsentligt omfang havde øget deres umiddelbart disponible produktion i løbet af 2010. Der blev endvidere meddelt yderligere stigninger i EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet på kort og mellemlang sigt. Der blev desuden også fremlagt beviser for en væsentlig stigning i produktionskapaciteten i en række andre producentlande uden for Unionen.

136. De opdaterede tal for produktion og produktionskapacitet for garn var dog mindre beroligende, og en uafhængig markedsundersøgelse pegede i retning af en mindre favorabel leveringssituation for garn. Da garn dog er udelukket fra varedækningen, havde dette emne ingen videre relevans.

137. Adskillige brugere påstod også, at visse EU-producenter havde øget deres priser betydeligt på visse varer lige inden offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told og havde indledt en praksis med at kræve prisstigninger, når brugerne ønskede supplerende mængder. Det blev desuden påstået, at visse EU-producenter kun ville indgå kortsigtede kontrakter (under 1 år) i modsætning til tidligere praksis. Der fremkom visse beviser for disse påstande, som brugerne så som en indikation af, at EU-erhvervsgrenen ikke ville være i stand til at levere de mængder, der var brug for på markedet, til en rimelig pris.

138. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger kan forventes en vis stigning i priserne på EU-markedet. Det er således ikke usædvanligt at se en vis stigning i EU-producenternes priser. Hvad angår de kortsigtede kontrakter, er der her tale om et anliggende mellem køber og sælger, som ikke nødvendigvis er forbundet med en midlertidig forsyningsknaphed, men kan forklares ved mange andre faktorer. Under alle omstændigheder synes leveringssituationen for glasfibre at være blevet normaliseret i løbet af 2010 jf. betragtning 128 ovenfor. Ovenstående påstande blev derfor afvist.

4. Konklusion vedrørende Unionens interesser

139. Ud fra ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 150-151 i forordningen om midlertidig told hermed, og det konkluderes endeligt, at der alt taget i betragtning ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

H. ENDELIGE FORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

140. Klageren påstod, at en målfortjeneste på 5 %, som fastlagt i den foreløbige fase, var uforholdsmæssigt lav og gentog, at et niveau på mellem 12 og 15 % ville være mere berettiget, idet glasfiberindustrien i høj grad er kapitalintensiv. Klageren påstod, at denne langt højere fortjeneste ville være nødvendig for at skabe en sund forrentning af kapitalen og give mulighed for nye investeringer. Ovenstående påstand var dog ikke ledsaget af overbevisende begrundelser, og det konkluderes således, at en fortjenstmargen på 5 % som fastsat i den foreløbige fase, skulle bibeholdes.

141. Hvad angår fastsættelsen af skadestærsklen, blev der, jf. betragtning 71 ovenfor, også anvendt ændringer i metoden, som påvirkede beregningen af prisunderbuddet - dvs. i) udelukkelsen af garn, ii) samlingen af varetyperne og iii) justeringen for omkostninger efter import - ved beregningen af skadestærsklen.

142. For at udelukke garn og tage hensyn til de særlige kendetegn ved hver varegruppe (rovings, afhuggede tråde og måtter) i skadesanalysen anvendte Kommissionen detaljerede finansielle oplysninger, som EU-producenterne i stikprøven havde indsendt separat for hver varetype. I den forbindelse anvendtes de separate finansielle tal for hver af de overordnede varegrupper (rovings, afhuggede tråde og måtter) i stedet for de samlede tal, som blev anvendt i de foreløbige beregninger, og som omfattede garn (jf. betragtning 155 i forordningen om midlertidig told). Den deraf følgende beregning afspejler bedre situationen på markedet og tager højde for den ændrede varedækning og så vidt muligt de særlige kendetegn ved de overordnede varetyper.

143. Ovenstående ændringer førte til en omfattende ændring af den midlertidige skadestærskel.

2. Endelige foranstaltninger

144. I betragtning af ovenstående finder Kommissionen, at der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9 bør indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare.

145. Da skadestærsklen nu er lavere end de konstaterede dumpingmargener, bør de endelige foranstaltninger baseres på skadestærsklen.

146. Med udgangspunkt i ovenstående er toldsatsen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, følgende:

Eksporterende producent | Foreslået antidumpingtold (%) |

Changzhou New Changhai Fiberglass Co. Ltd. og Jiangsu Changhai Composite Materials Holding Co. Ltd., Tangqiao, Yaoguan Town, Changzhou City, Jiangsu | 7,3 |

Alle andre virksomheder | 13,8 |

147. Den individuelle antidumpingtold, der er fastsat i denne forordning, er beregnet på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejler derfor den situation, der blev konstateret for den pågældende virksomhed under denne undersøgelse. Toldsatsen finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre virksomheder") således udelukkende anvendelse på importen af varer, der har oprindelse i det pågældende land og er fremstillet af den nævnte virksomhed. Importerede varer fremstillet af andre virksomheder, der ikke er udtrykkelig nævnt med navn og adresse i denne forordnings dispositive del, herunder virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de særlig nævnte, må ikke nyde godt af denne sats og skal underkastes den toldsats, der anvendes på "alle andre virksomheder".

148. Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle toldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen[5] med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af referencen til den virksomhed, der er omfattet af en individuel toldsats.

149. For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør den landsdækkende told ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.

3. Endelig opkrævning af midlertidig told

150. I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret, og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved den midlertidige forordning, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Da garn nu er udelukket fra varedækningen (jf. betragtning 13-24) frigives de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told på importen af garn. Da den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

151. Der indføres hermed en endelig antidumpingtold på importen af afhuggede glasfibertråde, af en længde på 50 mm og derunder, glasfiberrovings, undtagen glasfiberrovings, der er imprægneret og belagt og har et glødetab på over 3 % (som fastsat i henhold til ISO-standard 1887), og måtter af glasfiberfilamenter, undtagen måtter af glasuld, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7019 11 00, ex 7019 12 00 and ex 7019 31 00 (Taric-koder 7019 12 00 21, 7019 12 00 22, 7019 12 00 23, 7019 12 00 24, 7019 12 00 39, 7019 31 00 29 og 7019 31 00 99) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

152. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare fremstillet af følgende virksomheder:

Virksomhed | Antidumpingtold (%) | Taric-tillægskode |

Changzhou New Changhai Fiberglass Co. Ltd. og Jiangsu Changhai Composite Materials Holding Co. Ltd., Tangqiao, Yaoguan Town, Changzhou City, Jiangsu | 7,3 | A983 |

Alle andre virksomheder | 13,8 | A999 |

153. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

154. Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 812/2010 på importen af garn af glasfiberfilamenter, undtagen garn, der er imprægneret og belagt og har et glødetab på over 3 % (som fastsat i henhold til ISO-standard 1887), som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7019 19 10 (Taric-kode 7019 19 10 61, 7019 19 10 62, 7019 19 10 63, 7019 19 10 64, 7019 19 10 65, 7019 19 10 66 og 7019 19 10 79) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, frigives.

155. Beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 812/2010 på importen af afhuggede glasfibertråde, af en længde på 50 mm og derunder, glasfiberrovings, undtagen glasfiberrovings, der er imprægneret og belagt og har et glødetab på over 3 % (som fastsat i henhold til ISO-standard 1887), og måtter af glasfiberfilamenter, undtagen måtter af glasuld, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7019 11 00, ex 7019 12 00 and ex 7019 31 00 (Taric-koder 7019 12 00 21, 7019 12 00 22, 7019 12 00 23, 7019 12 00 24, 7019 12 00 39, 7019 31 00 29 og 7019 31 00 99) med oprindelse i Folkerepublikken Kina opkræves endeligt. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formand[pic][pic][pic]

[1] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

[2] EUT L 243 af 16.9.2010, s. 40.

[3] JEC Composites Magazine, nr. 58 juni-juli 2010, s. 14.

[4] WTO-panelrapport i tvist: WT/DS337/R af 16. november 2007 (EU laks).

[5] Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, kontor N105 04/092, 1049 Bruxelles, Belgien.