02021D1694 — DA — 16.06.2023 — 001.001

---

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/1694 af 21. september 2021 til støtte for universalisering, gennemførelse og styrkelse af konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (CCW) (EUT L 334 af 22.9.2021, s. 14)

Ændret ved:

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/1181 af 16. juni 2023	L 156	37	19.6.2023

---

▼B

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2021/1694

af 21. september 2021

til støtte for universalisering, gennemførelse og styrkelse af konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (CCW)

Artikel 1

Unionen støtter følgende projekter:

En detaljeret beskrivelse af disse projekter er anført i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

UNODA udfører sin opgave under HR's ansvar. Med henblik herpå indgår HR de nødvendige aftaler med UNODA.

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

▼M1

Denne afgørelse udløber den 8. maj 2024.

▼B

---

BILAG

PROJEKTDOKUMENT

Projekt til støtte for universalisering, gennemførelse og styrkelse af konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (CCW) — HR(2021) 124

BEGRUNDELSE OG BAGGRUND

Konventionen fra 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (CCW), som er mere almindeligt kendt som »konventionen om visse konventionelle våben«, trådte i kraft den 2. december 1983. De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for konventionen og de dertil knyttede protokoller.

CCW er et centralt instrument i den humanitære folkeret og består af en paraplykonvention, der fastsætter det generelle anvendelsesområde og de generelle regler for driften og fem tilknyttede protokoller, som hver især forbyder eller regulerer en bestemt type våben. Hver protokol er også et selvstændigt retligt instrument med eget medlemskab og i visse tilfælde gennemførelsesmekanismer.

Konventionen har vist sig at være en fleksibel mekanisme, der kan tackle en lang række nye udfordringer i forbindelse med krigsførelse og dermed bidrage til kodifikationen og den gradvise udvikling af den humanitære folkeret. Denne fleksibilitet har navnlig gjort det muligt for konventionen at tilføje nye protokoller — protokol IV vedrørende blindende laservåben i 1996 og protokol V vedrørende eksplosive krigsefterladenskaber i 2003 — til de oprindelige tre protokoller, der blev vedtaget i 1980. Derudover blev konventionens og protokollernes anvendelsesområde i 2001 udvidet til også at omfatte ikkeinternationale væbnede konflikter. Desuden er forskellige spørgsmål, der ikke er omfattet af protokollerne, blevet drøftet i Gruppen af Regeringseksperter, hvoraf det seneste er nye teknologier inden for dødbringende automatvåbensystemer.

1.    PROJEKTER

1.1.    Projekt 1: Forberedelse og opfølgning af sjette gennemgangskonference

1.1.1.   Projektets formål

Sjette CCW-gennemgangskonference, der er berammet til december 2021, giver de høje kontraherende parter mulighed for at foretage en omfattende gennemgang af funktionsmåde og status med hensyn til konventionen og dens protokoller og for at vurdere de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af de seneste afgørelser. De høje kontraherende parter forventes også at fastlægge konventionens prioriteter for de kommende år samt strategierne og mekanismerne til at omsætte sådanne prioriteter i praksis. Mange betragter 2021 som et afgørende tidspunkt med henblik på at fastlægge vejen frem for CCW.

Det begrænsede antal dage, der er afsat til mødet i den forberedende komité og selve konferencen, den brede vifte af spørgsmål med relevans for konventionen, og som kan behandles af konferencen, sammenholdt med at covid-19-pandemien har påvirket muligheden for at gennemføre den sædvanlige konsultationsproces som forberedelse til en så vigtig milepæl som en gennemgangskonference, understreger tilsammen behovet for støtte til det omfattende forberedende arbejde med henblik på konferencen, som supplerer den formelle proces. Desuden gør de mange forskellige sektorer (den militære, humanitære, diplomatiske og videnskabelige), der er involveret i at sikre, at CCW's gennemførelse overholdes, også multiinteressentdialogerne, som omfatter ekspertise på nationalt og regionalt plan forud for konferencen, ikke blot ønskelige, men også nødvendige for en gennemgangskonference, der giver mening.

For at fastholde momentum med henblik på en indholdsmæssig forberedelse af sjette gennemgangskonference er sigtet med denne søjle i tæt samarbejde med CCW-embedsmænd i Genève at gøre status over det arbejde, der er udført i de seneste år, herunder en vurdering af de fremskridt, der er gjort, og udestående spørgsmål. Aktiviteter i denne retning vil ske til støtte for de høje kontraherende parter med henblik på: i) at indhente ajourført viden om udvikling, der har relevans for konventionen og de enkelte protokoller, ii) at identificere mangler og udfordringer med hensyn til gennemførelsen af CCW og måder at håndtere disse på, iii) rettidigt at definere eventuelle emner, der kan drøftes på gennemgangskonferencen, og iv) at udvikle relaterede nationale og regionale holdninger samt mulige forslag, der kan behandles på konferencen. Målet er at maksimere muligheden for bedre informeret og indgående drøftelser på sjette gennemgangskonference og dermed væsentlige resultater.

I tillæg hertil er gennemgangskonferencen også en lejlighed til at vurdere og videreudvikle eksisterende værktøjer, informationskilder og mekanismer i forbindelse med gennemførelsen af CCW såsom de nationale årlige rapporter om den generelle konvention, den ændrede protokol II og protokol V. Som anerkendelse af rapporternes værdi med hensyn til at tilvejebringe oplysninger om politik og tiltag på landeniveau samt internationalt samarbejde og bistand pålagde femte gennemgangskonference i 2016 formændene for de høje kontraherende parters årlige møder at tilskynde til en højere rapporteringsandel. Rapporteringsandelen ligger dog normalt under 60 %, og der mangler stadig en systematisk og kvalitativ analyse af rapporterne. Et andet eksempel er strategien til fremme af international teknisk bistand og styrkelse af den nationale kapacitet til at imødegå truslerne fra improviserede eksplosive anordninger (IED). Denne omfatter det fakultative spørgeskema fra 2015, hvoraf en revideret udgave skal forelægges i 2021, og erklæringen fra 2016 om IED'er med fokus på forebyggelse, informationsudveksling, imødegåelse af trusler og risikooplysning.

I kølvandet på gennemgangskonferencen vil der blive afholdt drøftelser med henblik på at udarbejde strategier og opfølgende tiltag til gennemførelse af de afgørelser, der er truffet på konferencen, i tæt samarbejde med CCW-embedsmændene. Formålet med disse drøftelser er at hjælpe de høje kontraherende parter med at finde praktiske måder at overvåge de nationale og regionale gennemførelsesbestræbelser på i femårsperioden frem til syvende gennemgangskonference.

1.1.2.   Forventede resultater af projektet

1.1.3.   Beskrivelse af projektet

Der vil blive afholdt op til fire tematiske møder forud for og efter sjette gennemgangskonference om:

Der vil blive afholdt forudgående konsultationer med CCW-embedsmændene og de høje kontraherende parter for at fastlægge fokus for det enkelte møde. Formålet med møderne er at lette dialogen mellem de høje kontraherende parter. Møderne vil omfatte ekspertpræsentationer og give repræsentanter for forskellige sektorer, herunder regeringen, civilsamfundet og den akademiske verden, mulighed for at udveksle synspunkter. Møderne om anden del af emnerne skal navnlig hjælpe de høje kontraherende parter med at forberede den gennemgang af hver enkelt artikel og protokol i konventionen, der skal foretages på gennemgangskonferencen. Rent konkret vil de høje kontraherende parter få forelagt de elementer, der skal gøre det muligt at afgøre, om det vil være nyttigt med en nærmere gennemgang, opfølgning eller ændring af en artikel i konventionen eller dens protokoller i lyset af de aktuelle tendenser og udfordringer. Efter hvert møde udarbejdes et sammendrag af drøftelserne.

Hvis der er tid til det forud for gennemgangskonferencen, vil der blive afholdt regionale eller subregionale workshopper, så de nationale fagfolk får mulighed for at deltage i opfølgende drøftelser af konklusionerne fra de tematiske møder i mindre grupper. Målgruppen vil være diplomater, repræsentanter for forsvarssektoren og de høje kontraherende parters nationale minerydningsagenturer. Regionale organisationer og signatarstater vil også blive indbudt. Særlige outreachaktiviteter i forhold til høje kontraherende parter, der ikke har deltaget i de seneste CCW-procedurer, vil også blive overvejet for at maksimere inddragelsen af forskellige holdninger og opnå en bedre forståelse af de udfordringer, som disse stater står over for. Formålet med workshopperne er at skabe fælles forståelse af centrale spørgsmål og udveksle oplysninger om nationale og regionale bestræbelser på at gennemføre CCW, hvilket kan bidrage til udarbejdelse af forslag, der skal behandles på gennemgangskonferencen ( 1 ).

Desuden kan workshopperne hjælpe de høje kontraherende parter med at vurdere, hvor effektive de eksisterende værktøjer eller vejledninger til gennemførelse af CCW er, og fastlægge behovet for nye som yderligere støtte til de nationale bestræbelser i denne henseende, herunder en mere aktiv udveksling af oplysninger mellem staterne. Møderne kan f.eks. bruges til at undersøge lighedspunkter og tendenser i de nationale årlige rapporter om overholdelse af CCW, den ændrede protokol II og protokol V samt måder, hvorpå der kan bidrages til at matche stater, der har behov for teknisk bistand, med dem, der er villige til at yde den. Desuden kan man på møderne gennemgå effektiviteten af og eventuelle mangler i strategien til bekæmpelse af IED'er inden for rammerne af CCW på grundlag af kortlægning af udfordringer i regulering, beredskab og kapacitet nationalt og regionalt med henblik på at imødegå truslen fra IED. I denne forbindelse vil dette projekt tilstræbe at forbedre systematiseringen og digitaliseringen af standardiserede oplysninger i nationale rapporter, hvilket kan øge adgangen til information og gennemsigtighed samt databaseret analyse og beslutningstagning.

1.2.    Projekt 2: Støtte til universalisering

1.2.1.   Projektets formål

CCW har 125 høje kontraherende parter og fire stater (Egypten, Nigeria, Sudan og Vietnam), som har undertegnet, men ikke ratificeret konventionen. På trods af dens tilpasningsevne og relevans med hensyn til en bred vifte af presserende globale spørgsmål er CCW's universaliseringsgrad under 50 % i visse områder, hvilket begrænser den geografiske rækkevidde, hvor normerne overholdes, og påvirker omfanget af perspektivernes inklusivitet og mangfoldighed i centrale drøftelser.

Handlingsplanen til fremme af CCW's universalitet, som blev vedtaget på tredje gennemgangskonference, fik positiv opbakning fra EU's fælles aktion 2007/528/FUSP af 23. juli 2007, som resulterede i, at antallet af høje kontraherende parter i CCW steg fra 100 i 2006 til 110 i 2009 ( 2 ). På femte gennemgangskonference i 2016 anerkendte CCW's høje kontraherende parter, at universalisering er afgørende for konventionens succes, og pålagde embedsmændene at forestå udarbejdelsen af en ny handlingsplan (CCW/CONF.V/10). Dette projekt har til formål at støtte stater, der ikke er parter, i at opnå en bedre forståelse af konventionens formål og funktion samt fordelene ved at tilslutte sig og tilskynde dem til at blive mere involveret i CCW-møder og relevante aktiviteter. Det har til formål at analysere udfordringerne i forbindelse med fremme af konventionens universalitet og bistå embedsmændene og staterne med at gennemføre outreachaktiviteter på koordineret, vedvarende og innovativ vis. Desuden forventes det, at projektet udvider og opretholder det netværk af eksperter og fagfolk på nationalt plan, som fortsat kommer til at samarbejde med CCW-fællesskabet efter projektforløbet. Dette vil give dem mulighed for at øge bevidstheden om og forståelsen af CCW i de regionale og nationale fora, herunder udnytte mulighederne for, at parter, der ikke er høje kontraherende parter, kan tiltræde konventionen. Til gengæld vil et sådant netværk udvide kredsen af talere, der kan trækkes på til CCW-ekspertmøder.

Kravet om, at staterne skal give deres samtykke til at lade sig binde af mindst to protokoller, når de tiltræder konventionen, gør medlemskabet af hver protokol forskelligt, og derfor skal dette projekt også støtte universaliseringen af konventionens protokoller ( 3 ).

1.2.2.   Forventede resultater af projektet

1.2.3.   Beskrivelse af projektet

Der vil blive afholdt op til seks subregionale universaliseringsworkshopper. I overensstemmelse med den seneste handlingsplan om universalisering ( 4 ) vil de stater, der ikke er parter, og som er berørt af miner og eksplosive krigsefterladenskaber, og regioner med en ringe grad af overholdelse blive prioriteret, således som det fremgår nedenfor:

Varigheden og indholdet af workshopperne vil blive skræddersyet efter de subregionale forhold, prioriteter og kapaciteter, herunder virkningen af forskellige typer våben inden for CCW's anvendelsesområde. Projektet vil blive gennemført i tæt koordinering med UNODA's tre regionale centre i Afrika, Asien og Stillehavsområdet samt Latinamerika og Caribien.

I betragtning af den militære ekspertises og den humanitære bistands relevans for gennemførelsen af konventionen vil repræsentanter fra forsvarssektoren og nationale minerydningsagenturer og antieksplosive agenturer foruden diplomatiske politiske eksperter også blive indbudt. Det skal også tilstræbes, at workshopperne har deltagelse af dels de høje kontraherende parter i CCW fra den pågældende region, så der bliver mulighed for peer-to-peer-udveksling, dels repræsentanter fra regionale organisationer. Om muligt vil CCW-embedsmænd og delegerede med base i Genève for de tilsvarende stater, der ikke er parter, blive indbudt.

For de stater, der ikke er høje kontraherende parter, men som er interesseret i at tiltræde CCW under de subregionale workshopper, kan der arrangeres en landespecifik dialog med en større gruppe af interessenter. Alle workshopdeltagerne vil desuden blive kontaktet igen hen imod projektets afslutning, så der kan indhentes feedback, og fremskridtene kan gennemgås.

Der vil endvidere blive afholdt drøftelser i mindre grupper mellem høje kontraherende parter i en given protokol og dem, som er parter i konventionen, men som ikke har tilsluttet sig protokollen, således at førstnævnte kan reagere på sidstnævntes betænkeligheder og spørgsmål i forbindelse med national gennemførelse og overholdelse. Formålet med dette er ikke blot at fremme universaliteten af CCW som helhed, men også protokollernes universalitet.

Der vil blive indsamlet og udarbejdet forskellige uddannelses- og outreachmaterialer, som vil blive stillet til rådighed på projektsiden på UNODA's websted. Dette projekt vil bygge på de gode resultater og erfaringer fra universaliseringsaktiviteter, som er gennemført inden for rammerne af Rådet for Den Europæiske Unions fælles aktion fra 2007 til støtte for CCW (2007/528/FUSP), samt lignende bestræbelser gennem andre Genèvekonventioner om nedrustning.

1.3.    Projekt 3: Fremme af drøftelser om mangelfuldt belyste, nye og tværgående spørgsmål af relevans for CCW

1.3.1.   Projektets formål

Dette projekt har til formål i tæt samarbejde med CCW-embedsmændene at identificere og drøfte mangelfuldt belyste, nye og tværgående spørgsmål af relevans for konventionen som supplement til den formelle proces. Aktiviteterne skal give de høje kontraherende parter i CCW et uformelt forum med base i Genève med henblik på at undersøge disse spørgsmål gennem udveksling mellem flere interessenter for at skabe en bedre forståelse af forbindelserne mellem forskellige spørgsmål og sikre komplementaritet i indsatsen inden for og på tværs af sektorer.

1.3.2.   Forventede resultater af projektet

1.3.3.   Beskrivelse af projektet

En række aktiviteter kan allerede udpeges, mens andre vil tage form som følge af afgørelserne fra sjette gennemgangskonference, når projektet er i gang. Med udgangspunkt heri vil der med projektet kunne identificeres spørgsmål, der i øjeblikket stadig er mangelfuldt belyste, men som fortjener yderligere analyse og drøftelse. På grundlag af denne proces vil der blive afholdt en række hybride rundbordsdrøftelser og seminarer/webinarer under ledelse af den akademiske verden og erhvervslivet med henblik på drøftelser mellem eksperter og fagfolk, der kan fremhæve og undersøge disse spørgsmål yderligere. Blandt emneforslagene er konventionens udvikling, innovative tilgange til opfyldelse af konventionens og dens protokollers formål og målsætninger samt kvinders meningsfulde deltagelse i afgørelser vedrørende nedrustning, politik og programmering. Der vil desuden — og så vidt muligt — blive afholdt sideløbende arrangementer om disse emner i Genève i tilknytning til CCW-møderne.

Centrale aktører i regeringer, internationale og regionale organisationer, den akademiske verden, civilsamfundet, ungdomsorganisationer og erhvervslivet samt deres eksisterende og planlagte initiativer, som kan gavne drøftelserne om CCW, vil derudover blive registreret som hjælp til de fremtidige gennemførelsesbestræbelser. På denne baggrund vil der blive indsamlet og formidlet oplysninger om kommende arrangementer og initiativer, der afholdes af centrale aktører, samt om resultater og konklusioner af undersøgelser og forskning af relevans for CCW.

Resultaterne af alle de aktiviteter, der hører under dette projekt, vil blive indsamlet, og hvis det er muligt og anses for at være nyttigt, oversat og stillet til rådighed for offentligheden med henblik på bl.a. at inddrage nye interessenter på en geografisk og sprogligt inklusiv måde. Der vil desuden blive tilrettelagt opfølgende aktiviteter, hvis det er muligt og relevant, hvor centrale interessenter som f.eks. nuværende og tidligere CCW-embedsmænd vil blive hørt.

2.    METODE

De aktiviteter, der hører under dette projekt, vil fortrinsvis blive gennemført online, og der vil blive udarbejdet materiale, som distribueres digitalt. Særlige undtagelser er aktiviteter, hvor fysisk tilstedeværelse er mulig og ikke kan erstattes af fjernløsninger, eller hvor et personligt format ville være mere omkostningseffektivt end et virtuelt format. Der vil desuden blive udarbejdet sammendrag af de tematiske møder og ekspertdrøftelser, som vil blive stillet til rådighed på projektets websted for de høje kontraherende parter i CCW og andre interesserede aktører.

3.    RAPPORTERING OG VURDERING

UNODA vil forelægge den højtstående repræsentant og Kommissionen en endelig finansiel og beskrivende rapport, som blandt andet indeholder indhøstede erfaringer, samt en kortfattet rapport hver sjette måned om hidtidige fremskridt.

4.    VARIGHED

Den foreslåede varighed af gennemførelsen af projektet er 24 måneder.

5.    EU-SYNLIGHED

Alle passende foranstaltninger vil blive truffet for at gøre offentligt opmærksom på, at de gennemførte aktiviteter er finansieret af Unionen. Sådanne foranstaltninger vil blive gennemført i overensstemmelse med Kommissionens håndbog i kommunikation og synlighed for EU's optræden udadtil, der er udarbejdet og offentliggjort af Europa-Kommissionen. Synligheden af Unionens bidrag vil blive sikret gennem passende omtale og PR, som fremhæver Unionens rolle, sikrer åbenhed i dens indsats og skaber øget bevidsthed om grundene til denne afgørelse og om Unionens støtte til denne afgørelse og resultaterne af den pågældende støtte. Det materiale, der produceres i forbindelse med projekterne, vil på en iøjnefaldende måde vise EU-flaget i overensstemmelse med EU's retningslinjer for korrekt anvendelse og gengivelse af flaget.

6.    GENNEMFØRELSESORGAN

UNODA vil få til opgave at gennemføre dette projekt i overensstemmelse med den bidragsaftale, der skal indgås af Europa-Kommissionen og UNODA.

Projektet vil blive gennemført i tæt samarbejde og koordinering med UNODA's tre regionale centre i Afrika, Asien og Stillehavsområdet samt Latinamerika og Caribien. Der vil aktivt blive tilstræbt muligheder for fælles eller opfølgende aktiviteter med partnere (såsom UNIDIR, ICRC og UNMAS) og andre organisationer, når det er relevant, for at undgå overlapning, øge effekten af den enkelte indsats og maksimere formidlingen af resultater.

---

( 1 ) Hvis det på grund af omstændighederne ikke er muligt at tilrettelægge regionale eller subregionale workshopper forud for gennemgangskonferencen, vil de blive betragtet som aktiviteter i forlængelse af konferencen, så der kan følges op på gennemførelsen af afgørelserne fra konferencen. Konklusioner og forslag fra de regionale drøftelser vil blive delt med delegerede med base i Genève med henblik på at bidrage til deres udarbejdelse af en plan i den henseende.

( 2 ) Fire stater fra Afrika, to fra Mellemøsten og Middelhavsområdet, en fra Centralasien, en fra Latinamerika og Caribien og to fra Europa.

( 3 ) Protokol I vedrørende ikkepåviselige sprængstykker (118 høje kontraherende parter), ændret protokol II vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer som ændret den 3. maj 1996 (106 høje kontraherende parter), protokol III vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af brandvåben (115 høje kontraherende parter), protokol IV om blindende laservåben (109 høje kontraherende parter) og protokol V vedrørende eksplosive krigsefterladenskaber (96 høje kontraherende parter). Den oprindelige protokol II, som blev vedtaget i 1980, er også stadig i kraft med 95 høje kontraherende parter, hvoraf nogle få ikke har tilsluttet sig den ændrede udgave.

( 4 ) Fremskyndet handlingsplan for universalisering af konventionen og de dertil knyttede protokoller (CCW/CONF.IV/4/Add.1).