This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document f33d7d7d-dba9-11e9-9c4e-01aa75ed71a1
Council Regulation (EC) No 1967/2006 of 21 December 2006 concerning management measures for the sustainable exploitation of fishery resources in the Mediterranean Sea, amending Regulation (EEC) No 2847/93 and repealing Regulation (EC) No 1626/94
Consolidated text: Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94
Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94
- Date of document:
- 15/07/2019
- Date of effect:
- 15/07/2019
- Author:
- Not available
- Form:
- Konsolideret tekst
- Additional information:
- LASTMODIN 32019R1154
- Consolidation: basic act:
- 32006R1967
02006R1967 — DA — 15.07.2019 — 003.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1343/2011 af 13. december 2011 |
L 347 |
44 |
30.12.2011 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/812 af 20. maj 2015 |
L 133 |
1 |
29.5.2015 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1154 af 20. juni 2019 |
L 188 |
1 |
12.7.2019 |
|
Berigtiget ved:
RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1967/2006
af 21. december 2006
om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94
KAPITEL I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på:
a) bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer, for så vidt disse aktiviteter udøves
i) i de farvande i Middelhavet, der ligger øst for 5o36' V (i det følgende benævnt »Middelhavet«), og som hører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion
ii) af ►M2 EU- ◄ fiskerfartøjer i Middelhavet uden for de farvande, der er nævnt i nr. i)
iii) af medlemsstaternes borgere, uden at dette indskrænker flagstatens primære ansvar, i Middelhavet uden for de farvande, der er nævnt i nr. i), og
b) markedsføring af fiskevarer fremstillet af organismer, der er fanget i Middelhavet.
2. Denne forordning gælder ikke for fiskeriaktiviteter, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser, som udføres med tilladelse fra den eller de pågældende medlemsstater og under dennes eller disses myndighed.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »trukne redskaber«: fiskeredskaber, bortset fra slæbeliner, der enten trækkes ved hjælp af fartøjets maskineffekt eller indhales ved hjælp af spil, mens fartøjet ligger for anker eller sejler langsomt, herunder navnlig trukne netredskaber og skrabere
a) »trukne netredskaber«: trawl, vod brugt fra fartøj og strandvod
i) »trawl«: net, der aktivt trækkes af fartøjets hovedmaskine, og som består af en kegle- eller pyramideformet krop (trawlkrop), der bagtil er lukket af en fangstpose. Nettet kan udvides i åbningen ved hjælp af vinger eller være monteret på en fast ramme. Nettet udspiles i bredden ved hjælp af skovle eller ved hjælp af en bom eller ramme, der kan have forskellig form og størrelse. Sådanne net kan enten trækkes hen over bunden (bundtrawl) eller midt i vandsøjlen (flydetrawl)
ii) »vod brugt fra fartøj«: omslutningsnet og vod, der udsættes og trækkes ved hjælp af tov og spil fra et sejlende eller forankret fartøj og ikke trækkes af fartøjets hovedmaskine, bestående af to sidevinger og en skeformet pose i midten eller en pose bagtil. Det kan anvendes overalt i vandsøjlen lige fra overfladen til bunden alt efter målart
iii) »strandvod«: omslutningsnet og vod, der sættes fra et fartøj og indhales fra kysten
b) »skrabere«: redskaber, der enten aktivt trækkes af et fartøjs hovedmaskine (fartøjstrukken skraber) eller hales op ved hjælp af et motoriseret spil fra et forankret fartøj (mekaniseret skraber) med henblik på fangst af toskallede bløddyr, havsnegle eller svampe, og som består af en netpose eller metalkurv opspændt på en solid ramme eller stang, der kan have forskellig størrelse eller form, og hvis underside kan være forsynet med et skrabeblad, der enten kan være afrundet, skarpt eller forsynet med tænder og også kan være forsynet med glidere og depressorer. Nogle skrabere er forsynet med hydraulisk udstyr (hydrauliske skrabere). Skrabere, der trækkes op ved håndkraft eller ved hjælp af et håndspil i kystnære farvande med eller uden et fartøj med henblik på fangst af toskallede bløddyr, havsnegle eller svampe (håndskrabere), betragtes ikke som trukne redskaber i denne forordning
2) »område, der er beskyttet mod fiskeri«: et geografisk afgrænset havområde, hvor alt fiskeri eller visse former for fiskeri er midlertidigt eller permanent forbudt eller begrænset for bedre at udnytte og bevare de levende akvatiske ressourcer eller for bedre at beskytte de marine økosystemer
3) »bundsat garn i bred forstand«: toggegarn, bundsat garn eller kombineret bundsat garn
a) »toggegarn«: garn med to eller flere vægge, der er ophængt parallelt på en enkelt overtælle, og som er fastgjort eller kan fastgøres i havbunden
b) »bundsat garn«: net bestående af enkeltlaget garn, der holdes lodret i vandet ved hjælp af flåd og synk, og som er fastgjort eller kan fastgøres i havbunden, så det kan holdes på plads enten tæt på havbunden eller flydende i vandsøjlen
c) »kombineret bundsat garn«: bundsat garn kombineret med et toggegarn, der udgør den nederste del
4) »omslutningsnet«: net til fangst af fisk ved indeslutning fra siden og fra neden. De kan være med eller uden snurpewire
a) »snurpenot«: omslutningsnet, der trækkes sammen i bunden ved hjælp af en snurpewire, der løber igennem en række ringe langs med undertællen og gør det muligt at trække noten sammen og lukke den. Snurpenot kan anvendes til fangst af små pelagiske arter, store pelagiske arter eller demersale arter
5) »fælder«: fiskeredskaber, der er fastgjort til eller lægges ud på bunden, og som fungerer som en fælde for marine arter. De er konstrueret som kurv, tejne, tønde eller bur, og består i de fleste tilfælde af en stiv eller halvstiv ramme lavet af forskelligt materiale (træ, fletværk, metalstænger, trådnet, osv.), som kan være omsluttet af net. De har en eller flere tragter eller åbninger med glatte ender, der tillader arter at komme ind i det indre kammer. De kan anvendes alene eller i grupper. Når de anvendes i grupper, er der på en hovedline monteret talrige fælder på tavser af forskellig længde og med forskellig afstand afhængigt af målarter
6) »langliner«: fiskeredskaber, der består en hovedline med talrige kroge monteret på tavser (forfang) af forskellig længde og med forskellig afstand afhængigt af målarter. De kan anvendes enten lodret eller vandret i forhold til havoverfladen; de kan sættes enten på eller nær ved havbunden (faststående langliner) eller midt i vandsøjlen eller nær overfladen (flydende langliner)
7) »kroge«: et bøjet, skarpt stykke stålwire sædvanligvis med modhager. Spidsen af krogen kan enten være lige eller endog bukket om og drejet; skaftet kan være af forskellig længde og form, og tværsnittet kan være rundt (regelmæssigt) eller fladt (udhamret). Krogens samlede længde måles som skaftets maksimale samlede længde målt fra den ende af krogen, der bruges til at fastgøre linen og normalt har form som et øje, til bøjningens højeste punkt. Krogens bredde er den største horisontale afstand målt fra skaftets yderside til modhagens yderside
8) »rekreativt fiskeri«: fiskeri, hvor de levende akvatiske ressourcer udnyttes i rekreativt eller sportsligt øjemed
9) »indretninger, der tiltrækker fisk (FAD)«: hjælpemidler, der flyder på havoverfladen og tiltrækker ungfisk eller voksne fisk af stærkt vandrende arter
10) »andreaskors«: en grab, der med en saksebevægelse anvendes til fiskeri af enten toskallede bløddyr af arten Pinna nobilis eller ædelkoral fra havbunden
11) »havgræseng«: et område, hvor havbunden er karakteriseret ved en dominerende forekomst af frøplanter, eller hvor der har været en sådan vegetation, og der er behov for en genopretningsindsats. Havgræs er en fællesbetegnelse for arterne Posidonia oceanica, Cymodocea nodosa, Zostera marina og Zostera noltii
12) »korallin naturtype«: et område, hvor havbunden er karakteriseret ved en dominerende forekomst af et specifikt biologisk samfund betegnet »korallint«, eller hvor der har eksisteret et sådant samfund, og der er behov for en genopretningsindsats. Korallint samfund er en fællesbetegnelse for en meget kompleks biogen struktur dannet af kalklag, der sidder fast på et forud eksisterende klippeunderlag eller hårdt underlag, og som stammer fra aktiviteten hos kalkinkrusterede kalkrødalger eller dyriske organismer såsom Porifera (svampe), ascidier (søpunge), cnidarier (polypdyr) (hornkoraller, søvifter osv.), bryozoer (mosdyr), Serpulidae, annelider (ledorme) tillige med andre kalkbindende organismer
13) »maërl-eng«: et område, hvor havbunden er karakteriseret ved en dominerende forekomst af et specifikt biologisk samfund betegnet »maërl«, eller hvor der har eksisteret et sådant samfund, og der er behov for en genopretningsindsats. Maërl er en fællesbetegnelse for en biogen struktur dannet af flere forskellige kalkrødalgearter (Corallinaceae), der har hårde kalciumskeletter og vokser som løstliggende, fritlevende, grenede, kvistlignende eller knoldformede kalkrødalger på havbunden, hvor de danner ophobninger i fordybninger i mudder- eller sandbunde. Maërl-enge består normalt af en eller flere rødalger, navnlig arterne Lithothamnion coralloides og Phymatolithon calcareum
14) »direkte udsætning«: aktivitet, der består i at udsætte udvalgte arter af vildtlevende dyr i farvande, hvor de forekommer naturligt, med henblik på at udnytte den naturlige produktion i vandmiljøet til en forøgelse af det antal individer, der kan fiskes, og/eller en forøgelse af den naturlige rekruttering
15) »omplantning«: proces, hvor mennesker med forsæt transporterer og udsætter en art i områder med etablerede populationer og uafbrudt genetisk flow, hvor dette forekommer
16) »ikke naturligt hjemmehørende art«: art, der har sit historisk kendte naturlige udbredelsesområde uden for det område, der har interesse
17) »indførelse«: proces, hvor mennesker med forsæt flytter og udsætter en ikke naturligt hjemmehørende art i et område uden for denne arts historisk kendte naturlige udbredelsesområde.
18) »utilsigtede fangster«: utilsigtede fangster af marine organismer, som i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 ( 1 ) skal landes, fordi de er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse.
KAPITEL II
BESKYTTEDE ARTER OG HABITATER
Artikel 3
Beskyttede arter
1. Det er forbudt forsætligt at fange, opbevare om bord, omlade eller lande de marine arter, der er nævnt i bilag IV til direktiv 92/43/EØF, bortset fra fravigelser i henhold til artikel 16 i samme direktiv.
2. Uanset stk. 1 er det tilladt at opbevare om bord, omlade eller lande fisk af de marine arter, der er nævnt i stk. 1, og som er fanget uforsætligt, hvis denne aktivitet er nødvendig som hjælp til genopbygning af individuelle bestande, og under forudsætning af, at den berørte nationale myndighed er blevet behørigt informeret i forvejen.
Artikel 4
Beskyttede habitater
1. Det er forbudt at anvende trawl, skrabere, snurpenot, vod brugt fra fartøj, strandvod eller lignende redskaber til fiskeri hen over havgræsenge af især Posidonia oceanica eller af andre marine frøplanter.
Uanset første afsnit kan snurpenot, vod brugt fra fartøj eller lignende redskaber, hvis samlede højde og adfærd i forbindelse med fiskeriaktiviteter indebærer, at snurpewiren, blylinen og indhalingstovene ikke rører havgræsengen, tillades som led i forvaltningsplaner, jf. enten artikel 18 eller artikel 19.
2. Det er forbudt at anvende trawl, skrabere, strandvod eller lignende redskaber hen over koralline naturtyper og maërl-enge.
▼M1 —————
4. Forbuddene i henhold til stk. 1, første afsnit, og stk. 2 finder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden anvendelse i alle Natura 2000-områder, alle særligt beskyttede områder og alle særligt beskyttede områder af betydning for Middelhavet (SPAMI), der er blevet udpeget til bevaring af disse naturtyper i henhold til enten direktiv 92/43/EØF eller afgørelse 1999/800/EF.
5. Uanset stk. 1, første afsnit, kan fiskeri fra fartøjer med en længde overalt på mindre end eller lig med 12 m og en motoreffekt på mindre end eller lig med 85 kW med bundtrukne redskaber, der traditionelt udføres på Posidonia-bevoksninger, med Kommissionens tilladelse i overensstemmelse med proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 fortsættes på følgende betingelser:
i) De pågældende fiskeriaktiviteter reguleres gennem en forvaltningsplan som omhandlet i artikel 19.
ii) De pågældende fiskeriaktiviteter må ikke berøre mere end 33 % af det område, der er dækket af havgræsenge af Posidonia oceanica inden for det område, der er omfattet af forvaltningsplanen.
iii) De pågældende fiskeriaktiviteter må ikke berøre mere end 10 % af havgræsengene i de pågældende medlemsstaters territorialfarvande.
De fiskeriaktiviteter, der tillades i medfør af dette stykke, skal:
a) opfylde kravene i artikel 8, stk. 1, litra h), artikel 9, stk. 3, nr. 2), og artikel 23
b) være reguleret, så det sikres, at fangsterne af de arter, der er nævnt i bilag III, er minimale.
Artikel 9, stk. 3, nr. 1), finder dog ikke anvendelse.
Når et fiskerfartøj, der driver fiskeri efter bestemmelserne i dette stykke, trækkes ud af flåden med offentlige midler, skal den særlige tilladelse til at udføre dette fiskeri inddrages og må ikke udstedes på ny.
De pågældende medlemsstater udarbejder en overvågningsplan og aflægger hvert tredje år efter denne forordnings ikrafttræden en rapport til Kommissionen om situationen med hensyn til de Posidonia oceanica-havgræsenge, der er berørt af aktiviteter med bundtrukne redskaber, samt listen over fiskerfartøjer med tilladelse. Den første rapport forelægges Kommissionen inden den 31. juli 2009.
6. Medlemsstaterne tager passende skridt til at sikre, at der indsamles videnskabelig information, med henblik på identifikation og kortlægning af de naturtyper, der skal beskyttes i henhold til denne artikel.
KAPITEL III
OMRÅDER, DER ER BESKYTTET MOD FISKERI
Artikel 5
Informationsprocedure for oprettelse af områder, der er beskyttet mod fiskeri
Medlemsstaterne sender første gang inden den 31. december 2007 Kommissionen oplysninger af relevans for etablering af områder, der er beskyttet mod fiskeri, og for eventuelle forvaltningsforanstaltninger i disse områder, både i farvande under deres jurisdiktion og uden for, hvor beskyttelsen af opvækstområder, gydeområder eller maritime økosystemer mod skadelige virkninger af fiskeri kræver særlige foranstaltninger.
Artikel 6
Områder, der er ►M2 EU- ◄ beskyttet mod fiskeri
1. Ud fra de oplysninger, der er indgivet i henhold til artikel 5, og alle andre relevante oplysninger med samme formål udpeger Rådet senest to år efter vedtagelsen af denne forordning områder, der er beskyttet mod fiskeri, og som hovedsagelig ligger uden for medlemsstaternes territorialfarvande, for så vidt angår fiskeriaktiviteter, der er forbudt eller tilladt i disse områder.
2. Rådet kan efterfølgende udpege andre områder, der skal beskyttes mod fiskeri, eller ændre afgrænsnings- og forvaltningsreglerne heri ud fra nye relevante videnskabelige oplysninger.
3. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer passende foranstaltninger til at sikre tilstrækkelig indsamling af videnskabelige oplysninger med henblik på videnskabelig udpegning og kortlægning af områder, der skal beskyttes i henhold til denne artikel.
Artikel 7
Nationale områder, der er beskyttet mod fiskeri
1. Senest to år efter vedtagelsen af denne forordning og på grundlag af oplysninger indgivet i henhold til artikel 5 udpeger medlemsstaterne ud over de områder beskyttet mod fiskeri, der allerede var etableret ved denne forordnings ikrafttræden, andre områder, der skal beskyttes mod fiskeri, i deres territorialfarvande, hvor fiskeriaktiviteter kan forbydes eller begrænses for at bevare og forvalte levende akvatiske ressourcer eller opretholde eller forbedre de marine økosystemers bevarelsesstatus. Myndighederne i de pågældende medlemsstater beslutter, hvilke fiskeredskaber der kan anvendes i disse beskyttede områder, og fastsætter passende tekniske forholdsregler, der ikke må være mindre strenge end ►M2 EU- ◄ bestemmelserne.
2. Medlemsstaterne kan efterfølgende udpege andre områder, der skal beskyttes mod fiskeri, eller ændre afgrænsnings- og forvaltningsreglerne i henhold til stk. 1, ud fra nye relevante videnskabelige oplysninger. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer passende foranstaltninger til at sikre tilstrækkelig indsamling af videnskabelige oplysninger med henblik på videnskabelig udpegning og kortlægning af områder, der skal beskyttes i henhold til denne artikel.
3. Foranstaltningerne i stk. 1 og 2 meddeles Kommissionen. Når medlemsstaterne anvender bestemmelserne i stk. 1 og 2, underretter de Kommissionen om de videnskabelige, tekniske og juridiske årsager, der støtter kravet om særlige foranstaltninger.
4. Hvis et område, der foreslås beskyttet mod fiskeri i en medlemsstats territorialfarvande, kan tænkes at berøre en anden medlemsstats fartøjer, udpeges det først, når Kommissionen, den pågældende medlemsstat og det relevante regionale rådgivende råd er blevet hørt efter proceduren i artikel 8, stk. 3-6, i forordning (EF) nr. 2371/2002.
5. Hvis Kommissionen mener, at de fiskeriforvaltningsforanstaltninger, der er meddelt efter stk. 3, ikke sikrer tilstrækkelig høj beskyttelse af ressourcer og miljø, kan den efter at have hørt medlemsstaten anmode denne om at ændre foranstaltningen, eller Kommissionen kan foreslå Rådet at udpege et område, der er beskyttet mod fiskeri, eller vedtage fiskeriforvaltningsforanstaltninger for de pågældende farvande.
KAPITEL IV
BEGRÆNSNINGER FOR FISKEREDSKABER
Artikel 8
Forbudte fiskeredskaber og fangstmetoder
1. Følgende må hverken anvendes til fiskeri eller opbevares om bord:
a) giftige, bedøvende eller ætsende stoffer
b) apparater til frembringelse af elektriske udladninger
c) sprængstoffer
d) stoffer, der kan eksplodere, hvis de blandes
e) trukne redskaber til fiskeri efter ædelkoral eller andre koraltyper eller korallignende organismer
f) tryklufthamre og andre slagredskaber til fiskeri, navnlig efter toskallede bløddyr, der graver sig ned i klipperne.
g) andreaskors og lignende redskaber til fiskeri, navnlig efter ædelkoral eller andre koraltyper eller korallignende organismer
h) netpaneler med en maskestørrelse på under 40 mm til bundtrawlere.
2. Bundsatte garn i bred forstand må ikke anvendes til fangst af følgende arter: hvid tun (Thunnus alalunga), almindelig tun (Thunnus thynnus), sværdfisk (Xiphias gladius), havbrasen (Brama brama), hajer (Hexanchus griseus, Cetorhinus maximus, Alopiidae, Carcharhinidae, Sphyrnidae, Isuridae og Lamnidae).
Uforsætlige bifangster af højst tre eksemplarer af de hajarter, der er nævnt i første afsnit, kan som undtagelse opbevares om bord eller landes, såfremt det ikke er beskyttede arter efter ►M2 EU-retten ◄ .
3. Daddelmusling (Lithophaga litophaga) og almindelig boremusling (Pholas dactylus) må ikke fanges, opbevares om bord, omlades, landes, oplagres, sælges, frembydes eller udbydes til salg.
4. Det er forbudt at anvende harpuner, hvis de anvendes sammen med åndedrætsudstyr til brug under vand (lungeautomat), eller om natten fra solnedgang til solopgang.
5. Ægbærende hunlangustere (Palinuridae spp.) og ægbærende hunhummere (Homarus gammarus) må ikke fanges, opbevares om bord, omlades, landes, oplagres, sælges, frembydes eller udbydes til salg. Ægbærende hunlangustere og ægbærende hunhummere genudsættes straks efter uforsætlig fangst eller anvendes til direkte udsætning og omplantning i overensstemmelse med forvaltningsplaner fastlagt i medfør af artikel 18 eller 19.
Artikel 9
Mindstemaskestørrelser
1. Det er forbudt at anvende trukne netredskaber, omslutningsnet eller garn til fiskeri efter spidstandet blankesten og at opbevare sådanne om bord, medmindre maskestørrelsen i den del af nettet, hvor maskerne er mindst, opfylder kravene i stk. 3-6.
2. Maskestørrelsen bestemmes efter procedurerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 129/2003 ( 2 ).
3. For andre trukne netredskaber end dem, der er nævnt i stk. 4, er mindstemaskestørrelse:
a) kvadratmaskenet med en maskestørrelse på 40 mm i fangstposen, eller
b) på behørigt begrundet anmodning fra rederen diagonalmaskenet med en maskestørrelse på 50 mm, som skal have en godkendt størrelsesselektivitet, der mindst er lig med selektiviteten i de i litra a) omhandlede net.
Fiskerfartøjer kan kun få tilladelse til at anvende og opbevare én af disse to typer net om bord.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette stykke senest den 30. juni 2012 og fremsætter på grundlag af denne rapport og de oplysninger, som medlemsstaterne har indgivet inden den 31. december 2011, forslag om nødvendige ændringer, hvor det er relevant.
4. For trawl til fiskeri efter sardin og ansjos er mindstemaskestørrelsen 20 mm, hvis de nævnte arter udgør mindst 80 % af fangsten i levende vægt efter sortering.
5. For omslutningsnet er mindstemaskestørrelsen 14 mm.
6.
a) Maskeåbningen i bundsatte garn må ikke være mindre end 16 mm.
b) For bundsatte garn til fiskeri efter spidstandet blankesten er mindstemaskestørrelsen 100 mm, hvis denne art udgør mindst 20 % af fangsten i levende vægt.
7. En medlemsstat kan give tilladelse til, at stk. 3, 4 og 5 fraviges for vod brugt fra fartøj og for strandvod, der er omfattet af en forvaltningsplan, jf. artikel 19, forudsat at de pågældende fiskerier er meget selektive og kun har ubetydelig indvirkning på havmiljøet og ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 4, stk. 5.
8. Medlemsstaterne begrunder en sådan fravigelse med aktuelle videnskabelige og tekniske data.
Artikel 10
Mindstemål for kroge
Det er forbudt at anvende langliner med kroge, hvor krogen har en samlet længde på under 3,95 cm og en bredde på under 1,65 cm, og at opbevare sådanne redskaber om bord for alle fiskerfartøjer, der anvender langliner, og som lander eller har en mængde spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) om bord, der udgør over 20 % af fangsten i levende vægt efter sortering.
Artikel 11
Tilbehør til og tilrigning af trawl
1. Ingen masker i nogen del af nettet må blokeres eller på anden måde reelt gøres mindre undtagen gennem anordninger, der er tilladt efter Kommissionens forordning (EØF) nr. 3440/84 ( 3 ) eller anført i bilag I, litra a), til nærværende forordning.
2. Tilrigning af trawl skal overholde de tekniske specifikationer i bilag I, litra b).
Artikel 12
Fiskeredskabers dimensioner
Fiskeredskaber, der ikke overholder dimensionerne i bilag II, må ikke medføres om bord eller anvendes til havs.
Artikel 13
Mindsteafstand og -dybder for anvendelse af fiskeredskaber
1. Det er forbudt at anvende trukne redskaber inden for 3 sømil fra kysten eller inden for 50 m-dybdekurven, hvis en sådan dybde nås tættere på kysten.
Uanset første afsnit er det tilladt at anvende skrabere inden for 3 sømil fra kysten uanset vanddybde, forudsat at fangsten af andre arter end skaldyr ikke overstiger 10 % af den samlede levende vægt af hele fangsten.
2. Det er forbudt at anvende trawl inden for 1,5 sømil fra kysten. Det er forbudt at anvende fartøjstrukne skrabere og hydrauliske skrabere inden for 0,3 sømil fra kysten.
3. Det er forbudt at anvende snurpenot inden for 300 m fra kysten eller inden for 50 m-dybdekurven, hvis en sådan dybde nås tættere på kysten.
En snurpenot må ikke udsættes på en dybde, der er mindre end 70 % af snurpenotens samlede højde, som angivet i bilag II.
4. Det er forbudt at anvende skrabere til fangst af svampe inden for 50 meter-dybdekurven og inden for 0,5 sømil fra kysten.
5. På anmodning af en medlemsstat skal Kommissionen efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002 give tilladelse til, at stk. 1, 2 og 3 fraviges, hvis det kan begrundes med særlige geografiske forhold ►C2 såsom den begrænsede størrelse af kontinentalsoklen langs hele en medlemsstats kystlinje ◄ eller begrænsede fiskebanker, hvor det er tilladt at fiske med trawl, og forudsat at de pågældende fiskerier ikke har betydelig indvirkning på havmiljøet og kun berører et lille antal fartøjer, samt at disse fiskerier ikke er mulige med andre redskaber og er omfattet af en forvaltningsplan, jf. artikel 18 eller 19. Medlemsstaterne begrunder en sådan fravigelse med aktuelle videnskabelige og tekniske data.
6. Uanset stk. 2 kan der midlertidigt anvendes trawl indtil den 31. december 2007 i en kortere afstand fra kysten end 1,5 sømil, hvis dybden er over 50 meters dybdekurven.
7. Uanset stk. 3 kan der midlertidigt anvendes snurpenot indtil den 31. december 2007 i en kortere afstand fra kysten end 300 meter eller på en dybde under 50 meters dybdekurven, men ikke under 30 meters dybdekurven. Der kan midlertidigt anvendes snurpenot indtil den 31. december 2007 på en dybde, der er mindre end 70 % af snurpenotens samlede højde, som angivet i bilag II.
8. Uanset stk. 2 kan der midlertidigt anvendes såvel fartøjstrukne skrabere som hydrauliske skrabere indtil den 31. december 2007 i en kortere afstand fra kysten end 0,3 sømil.
9. Den fravigelse, der er nævnt i stk. 5, gælder kun fiskeriaktiviteter, der allerede er godkendt af medlemsstaterne, og fartøjer med en track record inden for fiskeriet, der er på over fem år, og den må ikke indebære nogen fremtidig forøgelse af fiskeriindsatsen.
En liste over fiskerfartøjer med en sådan tilladelse og disses karakteristika, der også indeholder en sammenligning med samme flådes karakteristika pr. 1. januar 2000, sendes til Kommissionen senest den 30. april 2007.
Det forudsættes endvidere, at disse fiskeriaktiviteter:
a) opfylder kravene i artikel 4, artikel 8, stk. 1, litra h), artikel 9, stk. 3, nr. 2), og artikel 23
b) ikke berører de aktiviteter, der udføres af fartøjer, der anvender andre redskaber end trawl, vod eller lignende trukne netredskaber
c) reguleres, således at det sikres, at fangsterne af de arter, der nævnes i bilag III, med undtagelse af toskallede bløddyr, er minimale
d) ikke er rettet imod cephalopoder.
De pågældende medlemsstater udarbejder en overvågningsplan og rapporterer til Kommissionen hvert tredje år efter denne forordnings ikrafttræden. Den første rapport forelægges Kommissionen senest den 31. juli 2009. På baggrund af disse rapporter kan Kommissionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 18 eller artikel 19, stk. 9.
10. Stk. 1 og 2 kan fraviges for fiskeri, der er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 5, i denne forordning og efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.
11. Uanset stk. 2 skal trawl være tilladt mellem 0,7 og 1,5 sømil fra kysten på følgende betingelser:
— havdybden må ikke være under 50 meters dybdekurven
— der er særlige geografiske forhold ►C2 såsom den begrænsede størrelse af kontinentalsoklen langs hele en medlemsstats kystlinje ◄ eller begrænsede fiskebanker, hvor det er tilladt at fiske med trawl
— der er ingen betydelig indvirkning på havmiljøet
— bestemmelserne i stk. 9, tredje afsnit, litra a) og b), skal overholdes
— denne anvendelse af trawl må ikke medføre en forøgelse af fiskeriindsatsen i forhold til, hvad medlemsstaterne allerede har godkendt.
Senest den 30. september 2007 meddeler medlemsstaterne Kommissionen de nærmere detaljer for anvendelsen af denne fravigelse. Denne meddelelse skal indeholde en liste over de omfattede fiskerfartøjer og zoner som angivet ved geografiske koordinater både til lands og til havs.
De pågældende medlemsstater overvåger fiskeriaktiviteterne i de berørte zoner og sørger for en videnskabelig evaluering. Resultaterne af den videnskabelige evaluering meddeles Kommissionen hvert tredje år efter denne forordnings ikrafttræden. Den første rapport forelægges Kommissionen senest den 31. juli 2009.
Hvis Kommissionen ud fra medlemsstaternes meddelelser, jf. andet og tredje afsnit, eller ny videnskabelig rådgivning mener, at betingelserne for en afvigelse ikke er opfyldt, kan den efter at have hørt den berørte medlemsstat enten anmode denne om at ændre afvigelsen eller foreslå Rådet relevante foranstaltninger til beskyttelse af ressourcer og miljø.
Artikel 14
Midlertidige fravigelser af mindstemaskestørrelsen og mindsteafstanden fra kysten for anvendelse af fiskeredskaber
1. Fiskeredskaber som omhandlet i artikel 9, stk. 3, 4 og 5, hvis mindstemaskestørrelse er mindre end deri fastsat, og som anvendes i overensstemmelse med national lovgivning, der var gældende den 1. januar 1994, kan anvendes indtil den 31. maj 2010, selv om de ikke opfylder betingelserne i artikel 13, stk. 9.
2. Fiskeredskaber som omhandlet i artikel 13, stk. 1, 2 og 3, der anvendes i en kortere afstand fra kysten end deri fastsat, og som anvendes i overensstemmelse med national lovgivning, der var gældende den 1. januar 1994, kan anvendes indtil den 31. maj 2010, selv om de ikke opfylder betingelserne i artikel 13, stk. 9.
3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse, medmindre Rådet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen og på grundlag af videnskabelig dokumentation træffer anden afgørelse.
Artikel 14a
Procedure for vedtagelse af tekniske foranstaltninger inden for rammerne af planer for udsmid
Kommissionen tillægges beføjelse til, med henblik på at vedtage de retsakter, der er omhandlet i artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og så længe disse finder anvendelse, at vedtage specifikke bestemmelser om fiskeri eller arter omfattet af landingsforpligtelsen, der består af tekniske foranstaltninger som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning. Disse foranstaltninger vedtages ved en delegeret retsakt vedtaget i overensstemmelse med artikel 29a i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med det formål at øge redskabernes selektivitet eller mindske eller, så vidt muligt, eliminere uønskede fangster og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, fravige foranstaltningerne i nærværende forordning.
KAPITEL V
MINDSTEMÅL FOR MARINE ORGANISMER
Artikel 15
Mindstemål for marine organismer
1. Marine organismer betragtes som undermålere, hvis de er under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der er anført i bilag III, for de pågældende arter og de pågældende geografiske områder, eller en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse, der på anden måde er fastsat i henhold til EU-retten. Bortset fra tilfælde hvor bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser er fastsat i en retsakt vedtaget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013, finder de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, der er fastsat i bilag III til nærværende forordning, anvendelse.
1a. I forbindelse med fangster af marine organismer, der er undermålere, af en art, der er omfattet af landingsforpligtelsen, finder artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse.
1b. Ved landing af fangster som omhandlet i stk. 1a, træffer medlemsstaterne foranstaltninger med henblik på at lette opbevaringen af dem eller finde afsætning for dem, f.eks. støtte til investering i anlæggelse og tilpasning af landingssteder og nødhavne eller støtte til investeringer, der skaber merværdi for fiskevarer.
1c. Marine organismer, der er undermålere, af en art, der ikke er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013, må ikke beholdes om bord, omlades, landes, transporteres, opbevares, sælges, frembydes eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes.
2. Marine organismers størrelse måles i overensstemmelse med bilag IV. Er mere end én metode til måling af mindstestørrelsen tilladt, betragtes marine organismer som havende det korrekte mål, hvis de ved mindst en af målingerne er lige så store som eller større end det relevante mindstemål.
3. ►M2 Stk. 1a ◄ gælder ikke for sardinyngel landet til konsum, der er fanget med vod fra fartøj eller med strandvod, hvis dette fiskeri er tilladt ifølge nationale bestemmelser i en forvaltningsplan som omhandlet i artikel 19, forudsat at den pågældende sardinbestand er inden for sikre biologiske grænser.
Artikel 15a
Procedure for fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser inden for rammerne af planer for udsmid
Kommissionen tillægges beføjelse til, med henblik på at vedtage de retsakter, der henvises til i artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og så længe disse gælder, at fastsætte bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen i artikel 15 i nævnte forordning. Sådanne størrelser fastsættes ved en delegeret retsakt vedtaget i overensstemmelse med artikel 29a i nærværende forordning og artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 med det formål at sikre beskyttelse af unge marine organismer og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, fravige de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, der er anført i bilag III til nærværende forordning.
Artikel 16
Direkte udsætning og omplantning
1. Uanset artikel 15, stk. 1, er det tilladt at fiske efter marine organismer, der er undermålere, og at opbevare dem om bord samt at omlade, lande, transportere, oplagre, sælge, frembyde eller udbyde dem levende til salg med henblik på direkte udsætning eller omplantning, hvis den medlemsstat, hvor de pågældende aktiviteter finder sted, giver tilladelse hertil og er ansvarlig herfor.
2. Medlemsstaterne sikrer, at fangst af marine organismer, der ikke opfylder mindstemålene, med henblik på de i stk. 1 nævnte formål foregår på en måde, der er forenelig med alle ►M2 EU- ◄ forvaltningsforanstaltninger for de pågældende arter.
3. Marine organismer, der fanges til de i stk. 1 nævnte formål, skal enten genudsættes eller anvendes til ekstensivt akvakulturbrug. Hvis de atter fanges, må de sælges, oplagres, frembydes eller udbydes til salg, forudsat at de opfylder kravene i artikel 15.
4. Indførelse og omplantning samt direkte udsætning af ikke naturligt hjemmehørende arter er forbudt, medmindre det sker i overensstemmelse med artikel 22, litra b), i direktiv 92/43/EØF.
KAPITEL VI
IKKE-ERHVERVSMÆSSIGT FISKERI
Artikel 17
Rekreativt fiskeri
1. Det er forbudt at anvende trukne netredskaber, omslutningsnet, snurpenot, fartøjstrukne skrabere, mekaniserede skrabere, garn, toggegarn og kombinerede bundsatte garn til rekreativt fiskeri. Det er desuden forbudt at anvende langliner til rekreativt fiskeri efter stærkt vandrende arter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at det rekreative fiskeri foregår på en måde, der er forenelig med denne forordnings mål og bestemmelser.
3. Medlemsstaterne sikrer, at marine organismer, der fanges ved rekreativt fiskeri, ikke markedsføres. Dog kan arter fanget i sportskonkurrencer undtagelsesvis markedsføres, hvis fortjenesten fra salget af dem anvendes til godgørende formål.
4. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til både at registrere og sikre separat indsamling af data om fangst i Middelhavet ved rekreativt fiskeri efter stærkt vandrende arter, der er anført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 973/2001 ( 4 ).
5. Medlemsstaterne regulerer undervandsfiskeri med harpun med henblik på især at opfylde betingelserne i artikel 8, stk. 4.
6. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle foranstaltninger, der træffes i henhold til denne artikel.
KAPITEL VII
FORVALTNINGSPLANER
Artikel 18
►M2 EU- ◄ forvaltningsplaner
1. Rådet kan vedtage forvaltningsplaner for specifikke fiskerier i Middelhavet, navnlig i områder, der helt eller delvis ligger uden for medlemsstaternes territorialfarvande. Planerne kan blandt andet omfatte:
a) foranstaltninger til forvaltning af fiskeriindsatsen
b) specifikke tekniske foranstaltninger og, hvor det er relevant, midlertidige fravigelser af bestemmelserne i denne forordning, hvis sådanne fravigelser er nødvendige for fiskeriaktiviteterne, og under forudsætning af at forvaltningsplanen sikrer en bæredygtig udnyttelse af de pågældende ressourcer
c) udvidet obligatorisk anvendelse af fartøjsovervågningssystemer eller lignende systemer for fartøjer med en længde overalt på 10-15 m
d) midlertidige eller permanente begrænsninger i forbindelse med zoner, der er forbeholdt bestemte redskaber eller fartøjer, der har indgået forpligtelser som led i forvaltningsplanen.
Forvaltningsplanerne skal indeholde bestemmelser om udstedelse af særlige fiskeritilladelser i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1627/94 ( 5 ).
Uanset artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1627/94 kan en særlig fiskeritilladelse også kræves af fartøjer med en længde overalt på under 10 m.
2. Medlemsstaterne og/eller et regionalt rådgivende råd for Middelhavet kan forelægge Kommissionen forslag i sager, der har relation til udarbejdelsen af forvaltningsplaner. Kommissionen giver svar på sådanne forslag senest tre måneder efter at have modtaget dem.
3. Medlemsstaterne og Kommissionen sørger for relevant videnskabelig overvågning af forvaltningsplanerne. Specielt skal visse forvaltningsforanstaltninger for fiskerier efter kortlevende arter revideres hvert år for at tage højde for ændringer i rekrutteringens omfang.
Artikel 19
Forvaltningsplaner for visse fiskerier i territorialfarvande
1. Senest den 31. december 2007 vedtager medlemsstaterne forvaltningsplaner for fiskerier, der drives med trawl, vod fra fartøj, strandvod, omslutningsnet eller skrabere i deres territorialfarvande. Artikel 6, stk. 2 og 3, og artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 2371/2002 anvendes for disse forvaltningsplaner.
2. Medlemsstaterne kan efterfølgende vedtage andre forvaltningsplaner ud fra nye relevante videnskabelige oplysninger.
3. Medlemsstaterne sørger for relevant videnskabelig overvågning af forvaltningsplanerne. Specielt skal visse forvaltningsforanstaltninger for fiskerier efter kortlevende arter revideres hvert år for at tage højde for ændringer i rekrutteringens omfang.
4. Forvaltningsplanerne kan omfatte foranstaltninger, der er mere vidtgående end bestemmelserne i denne forordning, hvis formålet er:
a) at gøre fiskeredskaberne mere selektive
b) at begrænse udsmid
c) at begrænse fiskeriindsatsen.
5. De foranstaltninger, der medtages i forvaltningsplanerne, skal stå i passende forhold til formålet, målene og den forventede tidsramme, og skal vedrøre:
a) bestandens eller bestandenes bevarelsesstatus
b) bestandens eller bestandenes biologiske kendetegn
c) kendetegnene ved de fiskerier, hvorved bestandene fanges
d) foranstaltningernes økonomiske konsekvenser for de berørte fiskerier.
6. Forvaltningsplanerne skal indeholde bestemmelser om udstedelse af særlige fiskeritilladelser i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1627/94.
Uanset artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1627/94 kan en særlig fiskeritilladelse også kræves af fartøjer med en længde overalt på under 10 m.
7. Forvaltningsplanerne i stk. 1 meddeles Kommissionen senest den 30. september 2007, så den kan fremsætte bemærkninger hertil, inden planen vedtages. Forvaltningsplanerne i stk. 2 meddeles Kommissionen seks måneder inden den planlagte ikrafttrædelsesdato. Kommissionen meddeler de øvrige medlemsstater planerne.
8. Hvis en forvaltningsplan kan tænkes at berøre en anden medlemsstats fartøjer, må den først vedtages, når Kommissionen, den pågældende medlemsstat og det relevante regionale rådgivende råd er blevet hørt efter proceduren i artikel 8, stk. 3-6, i forordning (EF) nr. 2371/2002.
9. Hvis Kommissionen ud fra meddelelsen i stk. 7 eller ny videnskabelig rådgivning mener, at en forvaltningsplan, der er vedtaget efter enten stk. 1 eller stk. 2, ikke sikrer tilstrækkelig høj beskyttelse af ressourcer og miljø, kan den efter at have hørt medlemsstaten enten anmode denne om at ændre planen eller foreslå Rådet relevante foranstaltninger til beskyttelse af ressourcer og miljø.
KAPITEL VIII
KONTROLFORANSTALTNINGER
Artikel 20
Fangst af målarter
1. De procentsatser, der er nævnt i artikel 9, stk. 4 og 6, artikel 10, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, beregnes som levende vægt af alle levende akvatiske organismer om bord efter sortering eller ved landing. De kan beregnes på grundlag af en eller flere repræsentative prøver.
2. Når det gælder fiskerfartøjer, hvorfra der er omladet levende akvatiske organismer, skal de pågældende mængder medregnes ved beregning af de i stk. 1 nævnte procentsatser.
Artikel 21
Omladning
Kun fartøjsførere, der udfylder en logbog i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EØF) nr. 2847/93, må omlade levende akvatiske organismer til andre fartøjer eller modtage omladninger af sådanne organismer fra andre fartøjer.
Artikel 22
Udpegede havne
1. Fangster taget med bundtrawl, flydetrawl, snurpenot, langlinefartøjer med flydeline, fartøjstrukne skrabere og hydrauliske skrabere må kun landes og markedsføres for første gang i en af de havne, der er udpeget af medlemsstaterne.
2. Senest den 30. april 2007 sender medlemsstaterne en liste over udpegede havne til Kommissionen. Kommissionen videresender listen til de øvrige medlemsstater.
Artikel 23
Overvågning af fangsterne
I artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93 erstattes andet punktum med følgende:
»I forbindelse med fiskeriaktiviteter i Middelhavet skal alle arter, der er opført på en liste vedtaget i overensstemmelse med stk. 8, og hvoraf der om bord opbevares en mængde på over 15 kg levende vægt, anføres i logbogen.
For stærkt vandrende arter og små pelagiske arter skal dog hver mængde på over 50 kg levende vægt anføres i logbogen.«
▼M1 —————
KAPITEL IX
FORANSTALTNINGER FOR STÆRKT VANDRENDE ARTER
Artikel 25
Fiskeri efter sværdfisk
Rådet træffer inden den 31. december 2007 afgørelse om tekniske beskyttelsesforanstaltninger for unge sværdfisk i Middelhavet.
KAPITEL X
FORANSTALTNINGER FOR FARVANDENE OMKRING MALTA
Artikel 26
25-sømile-forvaltningszonen omkring Malta
1. For ►M2 EU- ◄ fiskerfartøjers adgang til farvande og ressourcer i en zone på indtil 25 sømil fra basislinjerne omkring de maltesiske øer (i det følgende benævnt »forvaltningszonen«) gælder følgende:
a) i forvaltningszonen må kun fiskerfartøjer med en længde overalt på under 12 m fiske med andet end trukne redskaber
b) disse fartøjers samlede fiskeriindsats, udtrykt i samlet fiskerikapacitet, må ikke overstige gennemsnitsniveauet for 2000/01, der svarer til 1 950 fartøjer med en samlet maskineffekt og tonnage på henholdsvis 83 000 kW og 4 035 GT.
2. Uanset stk. 1, litra a), må trawlere med en længde overalt på højst 24 m fiske i visse områder inden for forvaltningszonen, jf. bilag V, litra a), på følgende betingelser:
a) den samlede fiskerikapacitet for trawlere, der må fiske i forvaltningszonen, må ikke overstige 4 800 kW
b) fiskerikapaciteten for trawlere, der har tilladelse til at fiske på under 200 meters dybde, må ikke overstige 185 kW; 200-meter-dybdekurven angives ved en brudt linje, hvis waypoints (positioner) er anført i bilag V, litra b)
c) trawlere, der fisker i forvaltningszonen, skal have en særlig fiskeritilladelse, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 1627/94, og være opført på en liste, der hvert år forelægges Kommissionen af de berørte medlemsstater, og som indeholder fartøjernes udvendige mærkning og EF-flåderegisternummer (CFR) som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 26/2004
d) de kapacitetsgrænser, der er fastlagt i litra a) og b), tages med jævne mellemrum op til revision på grundlag af rådgivning fra relevante videnskabelige organer om deres indvirkning på bevarelsen af bestandene.
3. Hvis den samlede fiskerikapacitet som omhandlet i stk. 2, litra a) overstiger den samlede fiskerikapacitet for trawlere, der har en længde overalt på 24 m og derunder, og som har fisket i forvaltningszonen i referenceperioden 2000-2001 (i det følgende benævnt »referencefiskerikapacitet«), fordeler Kommissionen i henhold til proceduren i artikel 26 denne overskydende disponible fiskerikapacitet mellem medlemsstaterne under hensyntagen til interesserne hos de medlemsstater, der har ansøgt om tilladelse.
Referencefiskerikapaciteten udgør 3 600 kW.
4. Særlige fiskeritilladelser til den overskydende disponible fiskerikapacitet, jf. stk. 3, udstedes kun til fartøjer, der indgår i EF's fortegnelse over fiskerfartøjer på tidspunktet for anvendelsen af denne artikel.
5. Hvis den samlede fiskerikapacitet for trawlere, der har tilladelse til at fiske i forvaltningszonen efter stk. 2, litra c), overstiger den øvre grænse i stk. 2, litra a), fordi denne grænse er blevet sat ned efter revisionen i stk. 2, litra d), fordeler Kommissionen fiskerikapaciteten mellem medlemsstaterne på følgende grundlag:
a) fiskerikapaciteten i kW for fartøjer, der har fisket i zonen i perioden 2000-2001, får første prioritet
b) fiskerikapaciteten i kW for fartøjer, der har fisket i zonen på andre tidspunkter, får anden prioritet
c) eventuelt overskydende fiskerikapacitet for andre fartøjer fordeles mellem medlemsstaterne under hensyntagen til interesserne hos de medlemsstater, der har ansøgt om tilladelse.
6. Uanset stk. 1, litra a), har fartøjer, der fisker med snurpenot eller langliner, og fartøjer, der fisker efter guldmakrel i overensstemmelse med artikel 27, tilladelse til at fiske i forvaltningszonen. De får en særlig fiskeritilladelse, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 1627/94, og opføres på en liste, der hvert år forelægges Kommissionen af de berørte medlemsstater, og som indeholder fartøjernes udvendige mærkning og EF-flåderegisternummer (CFR) som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 26/2004. Fiskeriindsatsen skal under alle omstændigheder kontrolleres med henblik på at beskytte bæredygtigheden af disse fiskerier i zonen.
7. Førere af trawlere, der har tilladelse til at fiske i forvaltningszonen efter stk. 2, og som ikke har VMS, skal meddele hver indsejling i og udsejling fra forvaltningszonen til deres myndigheder og til myndighederne i kyststaten.
Artikel 27
Fiskeri efter guldmakrelarter
▼M1 —————
2. Højst 130 fartøjer må deltage i guldmakrelfiskeriet inden for zonen.
3. Senest den 30. juni hvert år fastlægger de maltesiske myndigheder FAD-strenge og tildeler hver FAD-streng til ►M2 EU- ◄ fiskerfartøjer. ►M2 EU- ◄ fiskerfartøjer, der fører et andet flag end Maltas, må ikke udnytte FAD-strenge inden for 12-sømilezonen.
Kommissionen fastlægger i overensstemmelse med proceduren i artikel 29 de kriterier, der skal anvendes ved fastlæggelsen og tildelingen af FAD-strenge.
▼M1 —————
KAPITEL XI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 28
Beslutningsprocedure
Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvender Rådet proceduren i traktatens artikel 37.
Artikel 29
Gennemførelsesbestemmelser
Gennemførelsesbestemmelser til artikel 26 og 27 i denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002.
Artikel 29a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14a og 15a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. juni 2015.
3. Den i artikel 14a og 15a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14a og 15a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 30
Ændringer
Ændringer til bilagene vedtages efter proceduren i artikel 30, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002.
Artikel 31
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 1626/94 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning anses som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.
Artikel 32
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredivtedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Tekniske krav til trawltilbehør og -tilrigning
Definitioner
I dette bilag forstås ved:
a) »net af paralleltrullet garn«: net, der er fremstillet af to eller flere garner, hvor garnerne kan adskilles mellem knuderne, uden at garnets struktur beskadiges
b) »knudeløst net«: net, der består af firesidede masker, hvis sider er omtrent lige lange, og hvis hjørner udgøres af sammenvævningen af garnerne fra to hosliggende sider i masken
c) »kvadratmasket net«: en netkonstruktion, der er monteret således, at det ene af de to sæt parallelle linjer, der udgøres af maskestolperne, er parallelt med nettets længdeakse, mens det andet sæt danner rette vinkler på denne akse
d) »trawlkrop«: den tilspidsede del i den forreste det af et trawl
e) »forlængelsesstykke«: den utilspidsede del, bestående af et eller flere paneler, mellem trawlkroppen og fangstposen
f) »fangstpose«: et trawls bageste del, der består af net med samme maskestørrelse, som enten er cylindrisk eller kegleformet, og hvis tværsnit næsten er en cirkel med henholdsvis samme eller aftagende radius fra den forreste til den bageste del
g) »ballonpose«: fangstpose, der består af et eller flere netpaneler med samme maskestørrelse, og hvis antal af masker forøges mod den bageste del af nettet, således at den tværgående længde forøges i forhold til nettets længdeakse, og fangstposen derfor får større og større omkreds
h) »lommeformet pose«: fangstpose, hvis lodrette højde aftager mod den bageste del af fangstposen, og hvis tværsnit næsten udgør en ellipse med samme eller aftagende storakse målt fra den forreste til den bageste del. Den bageste del af fangstposen er sammensat enten af ét foldet panel eller ved tværgående sammenføjning i forhold til nettets længdeakse af det bageste over- og underpanel. Den bageste del af fangstposen er sammensat enten af ét foldet panel eller ved tværgående sammenføjning i forhold til nettets længdeakse af det bageste over- og underpanel
i) »tværgående sømforstærkningstov«: udvendigt eller indvendigt tov, der løber på tværs af nettets længdeakse, i den bageste del af fangstposen, enten langs sammenføjningen mellem over- og underpanel eller langs folden i det bageste foldede panel, når der kun er ét panel. Tovet kan enten være en forlængelse af sidesømforstærkningstovet eller et særskilt tov
j) »omkredsen« af et tværsnit af et diagonalmasket net i et trawl beregnes som antallet af masker i det pågældende tværsnit ganget med den udstrakte maskestørrelse
k) »omkredsen« af et tværsnit af et kvadratmasket net i et trawl beregnes som antallet af masker i det pågældende tværsnit ganget med maskesidens længde
A) Tilladt trawltilbehør
1. Uanset artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3440/84 er det tilladt at anvende en i forhold til nettets længdeakse tvær- eller langsgående mekanisk lynlåslukkeanordning til at lukke åbningen til tømning af lommeformede fangstposer.
2. En tværgående lynlåslukkeanordning skal være fastgjort højst 1 m fra de bageste masker i fangstposen.
B) Tilrigningskrav
1. Der må ikke anvendes ballonposer i trawl. Antallet af lige store masker må ikke i nogen fangstposeomkreds øges fra fangstposens forende til fangstposens bagende.
2. Omkredsen af den bageste del af trawlkroppen (den tilspidsede del) eller forlængelsesstykket (den utilspidsede del) må ikke være mindre end omkredsen af forenden af fangstposen i snæver forstand. Navnlig for så vidt angår en kvadratmasket fangstpose skal omkredsen af den bageste del af trawlkroppen eller af forlængelsesstykket være 2-4 gange omkredsen af forenden af fangstposen i snæver forstand.
3. Der kan i et trukket netredskab indsættes kvadratmaskede paneler foran forlængelsesstykkerne eller på et hvilket som helst sted mellem forlængelsesstykkets forende og fangstposens bagende. Et panel må ikke på nogen måde blokeres af tilbehør på nettets inder- eller yderside. Et panel skal være lavet af knudeløst net eller af net med fastsiddende knuder og være indsat på en sådan måde, at maskerne altid forbliver helt åbne, mens der fiskes. De nærmere bestemmelser for yderligere tekniske specifikationer for kvadratmaskede paneler vedtages efter proceduren i artikel 29 i denne forordning.
4. Tilsvarende kan der i henhold til proceduren i artikel 29 i denne forordning ud over, hvad der er fastsat i litra b), punkt 3, gives tilladelse til anvendelse af tekniske hjælpemidler for at forbedre trawlenes selektivitet.
5. Det er forbudt at medføre eller anvende trukne netredskaber, hvis fangstpose helt eller delvis er fremstillet af netmateriale med masker af anden art end kvadratmasker eller diagonalmasker, medmindre det tillades efter proceduren i denne forordnings artikel 29.
6. Punkt 4 og 5 gælder ikke for vod brugt fra fartøj, hvis fangstpose har en maskestørrelse på under 10 mm.
7. Artikel 6, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3440/84 ændres, så maskestørrelsen i forstærkningsposen skal være mindst 120 mm for bundtrawl, hvis maskestørrelsen i fangstposen er under 60 mm. Denne bestemmelse skal kun gælde for Middelhavet og berører således ikke andre ►M2 EU- ◄ farvande. Hvis maskestørrelsen i fangstposen er mindst 60 mm, anvendes artikel 6, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3440/84.
8. Lommeformede poser må kun have én tømningsåbning.
9. Det tværgående forstærkningstovs længde skal svare til mindst 20 % af fangstposens omkreds.
10. I bundtrawl skal forstærkningsposen, jf. artikel 6 i forordning (EØF) nr. 3440/84, have en omkreds på mindst 1,3 gange fangstposens omkreds.
11. Det er forbudt at medføre eller at anvende trukne netredskaber, hvis fangstpose helt eller delvis er fremstillet af enkeltgarnsnet med en trådtykkelse på over 3,0 mm.
12. Det er forbudt at medføre eller at anvende trukne netredskaber, hvis fangstpose helt eller delvis er fremstillet af parallelbundet garn.
13. Der må ingen steder i bundtrawl anvendes garn med en trådtykkelse på over 6 mm.
BILAG II
Krav til fiskeredskabers specifikationer
Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1) »netredskabers længde«: flydetællens længde. Bundsatte garns og drivgarns længde kan også defineres på grundlag af vægt eller volumen
2) »netredskabers højde«: maskernes samlede højde (inkl. knuder), når de i våd tilstand holdes strakt vinkelret på flydetællen.
1. Skrabere
Skrabere må højst være 3 m brede, undtagen skrabere til svampefiskeri.
2. Omslutningsnet (noter med og uden snurpewire)
Nettet må højst være 800 m langt og 120 m højt, undtagen for tunnoters vedkommende.
3. Bundsatte garn i bred forstand
3.1. Toggegarn eller bundsatte garn
1) Toggegarn må højst være 4 m høje.
2) Bundsatte garn må højst være 10 m høje.
3) Hvert fartøj må højst medføre eller sætte 6 000 m toggegarn eller bundsatte garn, idet der tages hensyn til, at hvis der kun er én fisker, må sådanne garn fra januar 2008 ikke overstige 4 000 m, hvortil der yderligere kan føjes 1 000 m for fisker nr. 2 og 1 000 m ekstra for fisker nr. 3. Indtil den 31. december 2007 må sådanne garn ikke overstige 5 000 m, hvis der kun er én eller to fiskere, og 6 000 m, hvis der er tre fiskere.
4) Tykkelsen af monofil eller tråd i bundsatte garn må højst være 0,5 mm.
5) Uanset nr. 2) må bundsatte garn eller forankrede flydegarn, hvis maksimumslængde er kortere end 500 m, maksimalt være 30 m høje. Det er forbudt at medføre eller sætte mere end 500 m bundsatte garn eller forankrede flydegarn, hvis højde overstiger loftet på 10 m som fastlagt i nr. 2).
3.2. Kombinerede bundsatte garn (toggegarn + bundsatte garn)
1) Kombinerede bundsatte garn må højst være 10 m høje.
2) Hvert fartøj må højst medføre eller sætte 2 500 m kombinerede garn.
3) Tykkelsen af monofil eller tråd i bundsatte garn må højst være 0,5 mm.
4) Uanset nr. 1) må kombinerede bundsatte garn med en maksimumslængde på 500 m maksimalt være 30 m høje. Det er forbudt at medføre eller sætte mere end 500 m kombinerede bundsatte garn, hvis højde overstiger loftet på 10 m som fastlagt i nr. 1).
4. Faststående langliner
1) Hvert fartøj må højst medføre eller sætte 1 000 kroge pr. person om bord, dog højst 5 000 kroge i alt.
2) Uanset nr. 1) må et fartøj, der foretager fangstrejser på mere end tre dage, højst medføre 7 000 kroge.
5. Fælder til fiskeri efter dybhavskrebsdyr
Hvert fartøj må højst medføre eller sætte 250 fælder.
6. Flydende langliner
Hvert fartøj må højst medføre eller sætte:
1) 2 000 kroge, når fartøjet fisker efter atlantisk tun (Thunnus thynnus), hvis den nævnte art udgør mindst 70 % af fangsten i levende vægt efter sortering
2) 2 500 kroge, når fartøjet fisker målrettet efter sværdfisk (Xiphias gladius), hvis den nævnte art udgør mindst 70 % af fangsten i levende vægt efter sortering.
3) 5 000 kroge, når fartøjet fisker efter hvid tun (Thunnus alalunga), hvis den nævnte art udgør mindst 70 % af fangsten i levende vægt efter sortering.
4) Uanset nr. 1), 2) og 3) må et fartøj, der foretager fangstrejser på mere end to dage, medføre det samme antal reservekroge.
7. Trawl
De tekniske specifikationer med angivelse af den maksimale størrelse på flydetælle, undertælle og omkreds på trawl samt det maksimale antal net i flertrawlssystemer vedtages inden oktober 2007 efter proceduren i denne forordnings artikel 30.
BILAG III
Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser
|
Videnskabeligt navn |
Dansk navn |
►M2 Bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse ◄ |
|
1. Fisk |
|
|
|
Dicentrarchus labrax |
almindelig bars |
25 cm |
|
Diplodus annularis |
sorthalet havrude |
12 cm |
|
Diplodus puntazzo |
spidssnudet havrude |
18 cm |
|
Diplodus sargus |
sorthale |
23 cm |
|
Diplodus vulgaris |
tvebåndet havrude |
18 cm |
|
Engraulis encrasicolus (*1) |
europæisk ansjos |
9 cm |
|
Epinephelus spp. |
havaborrearter |
45 cm |
|
Lithognathus mormyrus |
stribet blankesten |
20 cm |
|
Merluccius merluccius (*3) |
europæisk kulmule |
20 cm |
|
Mullus spp. |
mullearter |
11 cm |
|
Pagellus acarne |
akarnaisk blankesten |
17 cm |
|
Pagellus bogaraveo |
spidstandet blankesten |
33 cm |
|
Pagellus erythrinus |
rød blankesten |
15 cm |
|
Pagrus pagrus |
havrudearter |
18 cm |
|
Polyprion americanus |
vragfisk |
45 cm |
|
Sardina pilchardus (*2) |
europæisk sardin |
11 cm |
|
Scomber |
makrel |
18 cm |
|
Solea vulgaris |
almindelig tunge |
20 cm |
|
Sparus aurata |
guldbrasen |
20 cm |
|
Trachurus spp. |
hestemakrelarter |
15 cm |
|
2. Krebsdyr |
|
|
|
Homarus gammarus |
europæisk hummer |
300 mm SL105 mm RL |
|
Nephrops norvegicus |
jomfruhummer |
20 mm RL70 mm SL |
|
Palinuridae |
langustere |
90 mm RL |
|
Parapenaeus longirostris |
dybvandsrosenreje |
20 mm RL |
|
3. Toskallede bløddyr |
|
|
|
Pecten jacobaeus |
jacobsmusling |
10 cm |
|
Venerupis spp. |
tæppemuslingarter |
25 mm |
|
Venus spp. |
venusmuslingarter |
25 mm |
|
(*1) Ansjos: Medlemsstaterne kan anvende 110 fisk pr. kg i stedet for ►M2 den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse ◄ (*2) Sardin: Medlemsstaterne kan anvende 55 fisk pr. kg i stedet for ►M2 den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse ◄ (*3) Kulmule: Indtil den 31. december 2008 tillades dog for kulmule på mellem 15 og 20 cm en tolerancemargen på 15 % af vægten. Denne tolerancetærskel skal overholdes både af individuelle fartøjer, på havet eller på landingsstedet, og på markederne for første salg efter landing. Denne tærskel skal også overholdes i forbindelse med efterfølgende nationale og internationale handelstransaktioner. SL: Samlet længde, RL: Rygskjoldets længde |
||
BILAG IV
Måling af marine organismers størrelse
1. Fisks størrelse måles som vist i figur 1 fra snudespids til halefinnens spids.
2. Jomfruhummers (Nephrops norvegicus) størrelse måles som vist i figur 2:
— enten som rygskjoldets længde målt parallelt med midterlinjen fra en af øjenhulernes bagkant til midten af den bageste kant af rygskjoldet, eller
— som samlet længde målt fra spidsen af pandetornen til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten.
3. Hummers (Homarus gammarus) størrelse måles som vist i figur 3:
— enten som rygskjoldets længde målt parallelt med midterlinjen fra en af øjenhulernes bagkant til midten af den bageste kant af rygskjoldet, eller
— som samlet længde målt fra spidsen af pandetornen til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten.
4. Langusteres (Palinuridae) størrelse måles som vist i figur 4 som rygskjoldets længde parallelt med midten målt fra spidsen af pandetornen til midten af den bageste kant af rygskjoldet.
5. Toskallede bløddyrs størrelse måles som vist i figur 5 tværs over skallen, hvor denne er længst.
Figur 1
|
Figur 2 |
Figur 3 |
|
|
|
|
(Nephrops) Norway lobster |
(Homarus) lobster |
|
a) Rygskjoldets længde b) Samlet længde |
|
Figur 4
Figur 5
BILAG V
25-sømile-forvaltningszonen omkring de maltesiske øer
a) Områder i nærheden af de maltesiske øer, hvor det er tilladt at fiske med trawl: geografiske koordinater
|
Zone A |
Zone H |
|
A1 — 36,0172 oN, 14,1442 oØ |
H1 — 35,6739 oN, 14,6742 oØ |
|
A2 — 36,0289 oN, 14,1792 oØ |
H2 — 35,4656 oN, 14,8459 oØ |
|
A3 — 35,9822 oN, 14,2742 oØ |
H3 — 35,4272 oN, 14,7609 oØ |
|
A4 — 35,8489 oN, 14,3242 oØ |
H4 — 35,5106 oN, 14,6325 oØ |
|
A5 — 35,8106 oN, 14,2542 oØ |
H5 — 35,6406 oN, 14,6025 oØ |
|
A6 — 35,9706 oN, 14,2459 oØ |
|
|
Zone B |
Zone I |
|
B1 — 35,7906 oN, 14,4409 oØ |
I1 — 36,1489 oN, 14,3909 oØ |
|
B2 — 35,8039 oN, 14,4909 oØ |
I2 — 36,2523 oN, 14,5092 oØ |
|
B3 — 35,7939 oN, 14,4959 oØ |
I3 — 36,2373 oN, 14,5259 oØ |
|
B4 — 35,7522 oN, 14,4242 oØ |
I4 — 36,1372 oN, 14,4225 oØ |
|
B5 — 35,7606 oN, 14,4159 oØ |
|
|
B6 — 35,7706 oN, 14,4325 oØ |
|
|
Zone C |
Zone J |
|
C1 — 35,8406 oN, 14,6192 oØ |
J1 — 36,2189 oN, 13,9108 oØ |
|
C2 — 35,8556 oN, 14,6692 oØ |
J2 — 36,2689 oN, 14,0708 oØ |
|
C3 — 35,8322 oN, 14,6542 oØ |
J3 — 36,2472 oN, 14,0708 oØ |
|
C4 — 35,8022 oN, 14,5775 oØ |
J4 — 36,1972 oN, 13,9225 oØ |
|
Zone D |
Zone K |
|
D1 — 36,0422 oN, 14,3459 oØ |
K1 — 35,9739 oN, 14,0242 oØ |
|
D2 — 36,0289 oN, 14,4625 oØ |
K2 — 36,0022 oN, 14,0408 oØ |
|
D3 — 35,9989 oN, 14,4559 oØ |
K3 — 36,0656 oN, 13,9692 oØ |
|
D4 — 36,0289 oN, 14,3409 oØ |
K4 — 36,1356 oN, 13,8575 oØ |
|
|
K5 — 36,0456 oN, 13,9242 oØ |
|
Zone E |
Zone L |
|
E1 — 35,9789 oN, 14,7159 oØ |
L1 — 35,9856 oN, 14,1075 oØ |
|
E2 — 36,0072 oN, 14,8159 oØ |
L2 — 35,9956 oN, 14,1158 oØ |
|
E3 — 35,9389 oN, 14,7575 oØ |
L3 — 35,9572 oN, 14,0325 oØ |
|
E4 — 35,8939 oN, 14,6075 oØ |
L4 — 35,9622 oN, 13,9408 oØ |
|
E5 — 35,9056 oN, 14,5992 oØ |
|
|
Zone F |
Zone M |
|
F1 — 36,1423 oN, 14,6725 oØ |
M1 — 36,4856 oN, 14,3292 oØ |
|
F2 — 36,1439 oN, 14,7892 oØ |
M2 — 36,4639 oN, 14,4342 oØ |
|
F3 — 36,0139 oN, 14,7892 oØ |
M3 — 36,3606 oN, 14,4875 oØ |
|
F4 — 36,0039 oN, 14,6142 oØ |
M4 — 36,3423 oN, 14,4242 oØ |
|
|
M5 — 36,4156 oN, 14,4208 oØ |
|
Zone G |
Zone N |
|
G1 — 36,0706 oN, 14,9375 oØ |
N1 — 36,1155 oN, 14,1217 oØ |
|
G2 — 35,9372 oN, 15,0000 oØ |
N2 — 36,1079 oN, 14,0779 oØ |
|
G3 — 35,7956 oN, 14,9825 oØ |
N3 — 36,0717 oN, 14,0264 oØ |
|
G4 — 35,7156 oN, 14,8792 oØ |
N4 — 36,0458 oN, 14,0376 oØ |
|
G5 — 35,8489 oN, 14,6825 oØ |
N5 — 36,0516 oN, 14,0896 oØ |
|
|
N6 — 36,0989 oN, 14,1355 oØ |
b) Geografiske koordinater for nogle waypoints (positioner) langs 200-meter-dybdekurven inden for 25-sømile-forvaltningszonen
|
ID |
Breddegrad |
Længdegrad |
|
1 |
36,3673 oN |
14,5540 oØ |
|
2 |
36,3159 oN |
14,5567 oØ |
|
3 |
36,2735 oN |
14,5379 oØ |
|
4 |
36,2357 oN |
14,4785 oØ |
|
5 |
36,1699 oN |
14,4316 oØ |
|
6 |
36,1307 oN |
14,3534 oØ |
|
7 |
36,1117 oN |
14,2127 oØ |
|
8 |
36,1003 oN |
14,1658 oØ |
|
9 |
36,0859 oN |
14,152 oØ |
|
10 |
36,0547 oN |
14,143 oØ |
|
11 |
35,9921 oN |
14,1584 oØ |
|
12 |
35,9744 oN |
14,1815 oØ |
|
13 |
35,9608 oN |
14,2235 oØ |
|
14 |
35,9296 oN |
14,2164 oØ |
|
15 |
35,8983 oN |
14,2328 oØ |
|
16 |
35,867 oN |
14,4929 oØ |
|
17 |
35,8358 oN |
14,2845 oØ |
|
18 |
35,8191 oN |
14,2753 oØ |
|
19 |
35,7863 oN |
14,3534 oØ |
|
20 |
35,7542 oN |
14,4316 oØ |
|
21 |
35,7355 oN |
14,4473 oØ |
|
22 |
35,7225 oN |
14,5098 oØ |
|
23 |
35,6951 oN |
14,5365 oØ |
|
24 |
35,6325 oN |
14,536 oØ |
|
25 |
35,57 oN |
14,5221 oØ |
|
26 |
35,5348 oN |
14,588 oØ |
|
27 |
35,5037 oN |
14,6192 oØ |
|
28 |
35,5128 oN |
14,6349 oØ |
|
29 |
35,57 oN |
14,6717 oØ |
|
30 |
35,5975 oN |
14,647 oØ |
|
31 |
35,5903 oN |
14,6036 oØ |
|
32 |
35,6034 oN |
14,574 oØ |
|
33 |
35,6532 oN |
14,5535 oØ |
|
34 |
35,6726 oN |
14,5723 oØ |
|
35 |
35,6668 oN |
14,5937 oØ |
|
36 |
35,6618 oN |
14,6424 oØ |
|
37 |
35,653 oN |
14,6661 oØ |
|
38 |
35,57 oN |
14,6853 oØ |
|
39 |
35,5294 oN |
14,713 oØ |
|
40 |
35,5071 oN |
14,7443 oØ |
|
41 |
35,4878 oN |
14,7834 oØ |
|
42 |
35,4929 oN |
14,8247 oØ |
|
43 |
35,4762 oN |
14,8246 oØ |
|
44 |
36,2077 oN |
13,947 oØ |
|
45 |
36,1954 oN |
13,96 oØ |
|
46 |
36,1773 oN |
13,947 oØ |
|
47 |
36,1848 oN |
13,9313 oØ |
|
48 |
36,1954 oN |
13,925 oØ |
|
49 |
35,4592 oN |
14,1815 oØ |
|
50 |
35,4762 oN |
14,1895 oØ |
|
51 |
35,4755 oN |
14,2127 oØ |
|
52 |
35,4605 oN |
14,2199 oØ |
|
53 |
35,4453 oN |
14,1971 oØ |
BILAG VI
Sammenligningstabel
|
Forordning (EF) nr. 1626/94 |
Denne forordning |
|
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
|
Artikel 1, stk. 2, første afsnit |
Artikel 7, 17 og 19 |
|
Artikel 1, stk. 2, andet afsnit |
Artikel 3 |
|
Artikel 2, stk. 1 og 2 |
Artikel 8 |
|
Artikel 2, stk. 3 |
Artikel 13, stk. 5, og artikel 17 og 19 |
|
Artikel 3, stk. 1, første afsnit |
Artikel 13, stk. 1, første afsnit, og stk. 5 |
|
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 13, stk. 5, artikel 14, stk. 2 og 3, og artikel 19 |
|
Artikel 3, stk. 1a |
Artikel 4, artikel 13, stk. 9 og 10, og artikel 19 |
|
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, og artikel 8 og 19 |
|
Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 4, artikel 13, stk. 10, og artikel 19 |
|
Artikel 3, stk. 4 |
Artikel 13, stk. 3 og 7, og artikel 19 |
|
Artikel 4 |
Artikel 7 |
|
Artikel 5 |
Artikel 12 og bilag II |
|
Artikel 6, stk. 1, første afsnit, og stk. 2 |
Artikel 9, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 9, stk. 7, og artikel 14, stk. 1 og 3 |
|
Artikel 6, stk. 3 |
Bilag II, definitioner |
|
Artikel 7 |
Artikel 22 |
|
Artikel 8, stk. 1 og 3 |
Artikel 15, bilag III og IV |
|
Artikel 8a |
Artikel 26 |
|
Artikel 8b |
Artikel 27 |
|
Artikel 9 |
Artikel 1, stk. 2 |
|
Artikel 10a |
Artikel 29 |
|
Artikel 11 |
Artikel 32 |
|
Bilag I |
Artikel 3 og 4 |
|
Bilag II |
Artikel 11, bilag I og II |
|
Bilag III |
Artikel 9, stk. 3, 4 og 5 |
|
Bilag IV |
Bilag III |
|
Bilag V, litra b) |
Bilag V |
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
( 1 ) EFT L 22 af 25.1.2003, s. 5.
( 1 ) EFT L 318 af 7.12.1984, s. 23. Senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2122/89 (EFT L 203 af 15.7.1989, s. 21).
( 1 ) EFT L 137 af 19.5.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 831/2004 (EUT L 127 af 29.4.2004, s. 33).
( 1 ) EFT L 171 af 6.7.1994, s. 7.
