EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.9.2021

COM(2021) 573 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EMPTY

Det nye europæiske Bauhaus











Smukt, bæredygtigt, sammen

Contents

1.    Indledning    

2.    Med udgangspunkt i fælles design: et omstillingsprojekt udført af os alle sammen for os alle sammen    

3.    Udformningen af det nye europæiske Bauhaus    

3.1.    Fra den historiske bevægelse til det nye europæiske Bauhaus    

3.2.    Tre nøgleprincipper    

3.2.1.    En tilgang på flere niveauer: Fra globalt til lokalt    

3.2.2.    En deltagelsesbaseret tilgang    

3.2.3.    En tværfaglig tilgang    

3.3.    Tematiske akser for den transformative kurs    

3.3.1.    Genskabelse af forbindelsen til naturen    

3.3.2.    Reetablering af en følelse af at høre til    

3.3.3.    Prioritering af de steder og mennesker med størst behov    

3.3.4.    Behovet for langsigtet livscyklustankegang i det industrielle økosystem.    

4.    Gennemførelse af det nye europæiske Bauhaus    

4.1.    Arbejdet med det nye europæisk Bauhaus-fællesskab: Nyt europæisk Bauhaus-laboratoriet            

4.2.    En tredobbelt omstilling    

4.2.1.    Omstilling af steder lokalt    

4.2.2.    Omstilling af det innovationsfremmende miljø    

4.2.3.    Udbredelse af nye betydninger    

5.    Næste skridt    

1.Indledning 

Det nye europæiske Bauhaus udtrykker EU's ambition om at skabe smukke, bæredygtige og inkluderende steder, produkter og måder at leve på. Det fremmer en ny livsstil, hvor bæredygtighed matcher stil, og initiativet fremskynder på den måde den grønne omstilling i forskellige sektorer af vores økonomi, såsom byggeri, møbler, mode og i vores samfund samt i andre områder af vores dagligdag.

Målet er at give alle borgere adgang til varer og goder, der er cirkulære og mindre CO2intensive, og som understøtter genopbygningen af naturen og beskytter biodiversiteten.

Det nye europæiske Bauhaus er et projekt med håb og perspektiver. Det giver den europæiske grønne pagt en kulturel og kreativ dimension med henblik på at fremme bæredygtig innovation, teknologi og økonomi, og det viser fordelene ved den miljømæssige omstilling via håndgribelige erfaringer på lokalt plan. Det forbedrer vores dagligdag.

Dette kan kun ske, hvis folk fra forskellige baggrunde og områder tænker og arbejder sammen på en deltagelsesbaseret måde. Derfor indledte Kommissionen projektet med en seksmåneders fase for fælles design, hvor alle kunne bidrage med idéer, visioner, eksempler og udfordringer til det nye europæiske Bauhaus.

I denne meddelelse præsenteres konceptet for det nye europæiske Bauhaus på grundlag af resultaterne fra fasen for fælles design, og de næste skridt beskrives. Yderligere oplysninger om den processen for fælles design findes i bilag 1.

For at nå målene med det nye europæiske Bauhaus vil Kommissionen fortsætte med at opbygge en bevægelse af interesserede personer og organisationer. Med henblik på gennemførelsen kombinerer Kommissionen relevante EU-initiativer og foreslår en række nye foranstaltninger og finansieringsmuligheder, som sammenfattes i denne meddelelses kapitel 5. De omfatter f.eks.:

·Oprettelsen af nyt europæisk Bauhaus-laboratoriet for at udvikle fællesskabet og forberede politiske tiltag

·Startfinansiering til transformerende nyt europæisk Bauhaus-projekter i EU's medlemsstater

·Finansiering af sociale boligprojekter, der følger værdierne i det nye europæiske Bauhaus

·En ny tilgang til Kommissionens egen bygningsstrategi

·Fælles udarbejdelse af grønne veje til omstilling for økosystemerne inden for bygge- og anlægssektoren og tekstilsektoren.

·Forslagsindkaldelser for nystartede virksomheder og borgerinitiativer

·En årlig nyt europæisk Bauhaus-festival og -pris

·eTwinning og DiscoverEU 2022 om emnet nyt europæisk Bauhaus

Der vil ikke ske ændringer fra den ene dag til den anden. Det nye europæiske Bauhaus vil skabe plads til at udforske og afprøve politikker, finansiering og andre redskaber til at udforme og opbygge et bedre hverdagsliv for alle generationer.

2.Med udgangspunkt i fælles design: et omstillingsprojekt udført af os alle sammen for os alle sammen 

Som et første skridt i dette deltagelsesbaserede projekt rakte Kommissionen ud til civilsamfundet og interessenter som led i fasen for fælles design. Efter kommissionsformand Ursula von der Leyens annoncering af projektet i september 2020 1 var denne fase for fælles design en åben invitation til alle om at fortælle, hvad det nye europæiske Bauhaus bør handle om, til at dele de udfordringer, som det skal tage fat på, og til at dele deres idéer og ekspertise om, hvordan det kan gøres 2 . Konceptet nyt europæisk Bauhaus er baseret på de forskellige input, der er modtaget i denne fase.

Fasen for fælles design var baseret på, at interesserede personer, organisationer, politiske institutioner og virksomheder organiserede arrangementer, samtaler og workshopper. De officielle partnere i det nye europæiske Bauhaus 3 har bidraget til at udbrede budskaberne og aktiviteterne. Atten tænkere og praktikere dannede startede et rundbordsmøde på højt plan om det nye europæiske Bauhaus, hvor de skulle fungere som sonderingspanel for initiativet og give deres input regelmæssigt 4 . Den første konference nogensinde om det nye europæiske Bauhaus i april 2021 var kulminationen på denne globale samtale med omkring 8 000 (online)deltagere fra hele verden, hvilket understregede behovet for, at bevægelsen skaber globale forbindelser.

De fleste af aktiviteterne fandt sted i EU-landene, men der er også en stigende interesse i andre dele af verden, enten i det nære naboområde eller i Sydamerika og Nordamerika. For at understrege projektets globale dimension inviterede Kommissionen også ikke-europæere til rundbordsmødet på højt plan.

Det nye europæiske Bauhaus vokser i frugtbar jord, hvor bygninger, offentlige steder, virksomheder og sociale praksisser, kulturelle aktiviteter og uddannelsesprogrammer er fyrtårne for initiativet og inspirerer til nye idéer. Den første nyt europæisk Bauhaus-pris 5 blev lanceret som led i fasen for fælles design for at sætte fokus på de inspirerende eksempler og idéer fra unge talenter.

3.Udformningen af det nye europæiske Bauhaus

3.1.Fra den historiske bevægelse til det nye europæiske Bauhaus 

Flere træk ved det historiske Bauhaus dannede grundlag for visionen om det nye europæiske Bauhaus.

Det historiske Bauhaus, der blev skabt i 1919, opstod på et tidspunkt med dybe forandringer — hen imod en moderne samfunds- og industritidsalder. Grundlæggerne tog denne omstilling op i deres arbejde og søgte efter løsninger på de nye udfordringer. Det blev hurtigt til en global kulturel bevægelse. Det samlede kunstnere, designere, arkitekter og håndværkere. Denne tværfaglige tilgang er også meget nødvendig for de udfordringer, vi står over for i vores tid, hvor vi endnu en gang står over for gennemgribende forandringer.

Ligesom for hundrede år siden er spørgsmålet om innovative materialer fortsat afgørende. På det tidspunkt var løsningen cement og stål, men vi er nu nødt til at udforske mere naturbaserede materialer, der produceres bæredygtigt, og udvikle produktionsløsninger med lave emissioner for alle materialer. Det gælder både for byggeri, mode, design, møbler, transport og energi. En trekant af værdier

En trekant bestående af tre uadskillelige kerneværdier styrer det nye europæiske Bauhaus:

·bæredygtighed 6 , fra klimamål til cirkularitet, nulforurening og biodiversitet

·æstetik, oplevelsens kvalitet og stil, i tillæg til funktionalitet

·inklusion, værdsættelse af mangfoldighed, lighed for alle, tilgængelighed og overkommelige priser.

Udfordringen består i at tage fat på alle tre værdier, samtidig med at der udvikles kreative løsninger, der bedst imødekommer folks behov og med lavere samlede omkostninger.

3.2.Tre nøgleprincipper 

Tre nøgleprincipper, der udsprang af den fælles skabelsesproces, blev taget op af Kommissionen og bør være retningsgivende for det nye europæiske Bauhaus:

·Kombination af global og lokal dimension

·Deltagelse

·Tværfaglighed

3.2.1.En tilgang på flere niveauer: Fra globalt til lokalt 

Det nye europæiske Bauhaus støtter en tilgang på flere niveauer til omstilling — fra globalt til lokalt. Klimaændringer og den grønne omstilling medfører udfordringer, der bør tackles globalt. Samtidig er det på lokalt plan, at der sker ændringer, som giver mening for borgerne 7 . Det nye europæiske Bauhaus tager derfor fat på forskellige niveauer af omstillingen, fra det globale niveau til kvartererne, landsbyen og byen.

For at kunne leve op til det nye europæiske Bauhaus er det nødvendigt at nå ud til lokalområderne efter en stedbaseret tilgang. Vellykkede mindre projekter viser, at transformative initiativer, uanset størrelse, kan gennemføres for alle og overalt. Det nye europæiske Bauhaus vil undersøge, hvordan man kan støtte små initiativer fra enkeltpersoner, kvarterer og lokalsamfund.

Dette kan ikke begrænses til Den Europæiske Union. Det nye europæiske Bauhaus vil med tiden række ud over de europæiske grænser med et mål om at udbrede principperne om bæredygtighed, inklusion og æstetik globalt.

3.2.2. En deltagelsesbaseret tilgang 

Europa-Kommissionen er en stærk fortaler for en deltagelsesbaseret tilgang, som det fremgår af den igangværende konference om Europas fremtid, som har til formål at uddybe og fastholde inddragelsen af borgerne. Kommissionen vil fortsat lytte til og samarbejde med folk på stedet og sammen med dem undersøge, hvor politik, finansiering og andre værktøjer virkelig gør en forskel. Dette vil hovedsagelig ske i nyt europæisk Bauhaus-laboratoriet. Den deltagelsesbaserede tilgang inddrager civilsamfundet og mennesker alle aldre og i al deres mangfoldighed, herunder kvinder (underrepræsenteret i visse nøglesektorer) og dårligt stillede grupper 8 . Dette nødvendige fokus på inklusion har til formål at sikre, at ingen lades i stikken, og anerkender, at de mest kreative løsninger stammer fra kollektiv tænkning. Nye løsninger bør løse dagligdagens problemer og forbedre livskvaliteten for alle.

3.2.3. En tværfaglig tilgang 

Det nye europæiske Bauhaus handler om at bygge bro mellem synspunkter og erhverv. Kultur og teknologi, innovation og design, ingeniørvirksomhed og håndværk, kunst og videnskab, der arbejder hånd i hånd, har potentialet til at skabe en bedre fremtid.

Covid-19-pandemien har vist, at der mere end nogensinde før er behov for integrerede tilgange for at tackle de komplekse problemer, som vores planet og vores samfund står over for. En meningsfuld omstilling kræver, at der tilføres mange forskellige former for kompetencer og viden. Arbejde og læring på tværs af fagområder fremmer et samspil mellem idéer, viden, færdigheder og metoder.

3.3.Tematiske akser for den transformative kurs

At skabe en bevægelse betyder, at man arbejder med mennesker og deres interesser, behov og motivationer. Analysen af de input, der blev modtaget i fasen for fælles design, identificerede fire tematiske akser, som Kommissionen besluttede at følge under gennemførelsen af det nye europæiske Bauhaus. 

3.3.1.Genskabelse af forbindelsen til naturen

Bidragene har peget på større bevidsthed om og større vilje til at håndtere klimaændringer (modvirkning og tilpasning) og mindske eksponeringen for forurening.

Det, som folk føler som et behov for at genskabe forbindelsen med naturen, bl.a. med henblik på sundhed og velvære, understøttes af forskning: Bedre muligheder for kontakt med grønne offentlige områder giver sig udslag i bedre sundhedsindekser for befolkningen og mindsker indkomstrelaterede uligheder på sundhedsområdet 9 . Naturbaserede løsninger i byerne kan bidrage til at håndtere oversvømmelser og andre ekstreme vejrforhold og samtidig gøre det bebyggede miljø mere attraktivt.

Klimaindsatsen ses ikke længere som en abstrakt kamp, men som en integreret del af vores dagligdag, der kan forbedre luft-, vand- og jordbundskvaliteten og de generelle levevilkår. Denne erfaring er blevet styrket under pandemien, hvor vores leveområder blev begrænsede, og hvor folk genopdagede deres byer, landsbyer og grønne områder. Pandemien understregede den direkte forbindelse mellem naturbeskyttelse og fysisk og mental sundhed for os alle.

Der er behov for at gå videre fra et menneskecentreret perspektiv til et livscentreret perspektiv, hvor man lader sig inspirere af naturen og lærer af den. Der er mange forskellige måder at gøre dette på: Fra at gøre byerne grønnere og anvende naturbaserede materialer fra bæredygtige kilder til innovative løsninger baseret på "efterligning" af elementer, der findes i naturen, fra pleje af jordbunden til genbrug eller genanvendelse af affald, fra etablering af grønne korridorer i byerne med henblik på aktiv mobilitet til nytænkning af transportinfrastruktur.

Genskabelsen af forbindelsen til naturen starter i en ung alder. Millioner af unge har opfordret til mere handling for en bedre planet og vakt vores miljøbevidsthed. Bidragene fra fasen for fælles design fremhæver den afgørende rolle, som uddannelse og kultur spiller for paradigmeskiftet i retning af ny adfærd og nye værdier. Uddannelse og myndiggørelse af børn og unge på en deltagelsesbaseret måde med henblik på at forstå, opleve og favne bæredygtighed og inklusion vil skabe stærke forbindelser til naturen for de kommende generationer.

3.3.2.Reetablering af en følelse af at høre til

Nyt europæisk Bauhaus-bevægelsen handler om vores kollektive og private erfaringer. Det er et stærkt ønske fra bidragsydernes side at bygge bro mellem mennesker.

Det indebærer opmuntring til solidaritet mellem generationer, fremme af forbindelserne mellem uddannelse og kunst i lokalmiljøer og forbedring af vores fælles rum og steder, hvor vi kan mødes. Nærøkonomien med begreber som "15-minutters byer" 10 , hvor borgerne har adgang til vigtige tjenester og faciliteter inden for gåafstand, er også et middel til at styrke forbindelserne og fremme en sund, bæredygtig og aktiv mobilitet.

Kulturelle aktiver (kulturarv, kunst, lokalt håndværk, knowhow osv.), naturlige aktiver (landskaber, naturressourcer osv.) samt sociale aktiver (socialøkonomiske virksomheder, lokale organisationer og foreninger osv.) er det, der gør et sted unikt. Kulturlivet, kunstarrangementer og koncerter giver mulighed for forbindelse og social interaktion, som er det bindende element, der skaber en følelse af at høre til.

3.3.3.Prioritering af de steder og mennesker med størst behov 

Fasen for fælles design viste, at det nye europæiske Bauhaus skal være inklusivt. Dette gælder ikke kun for mennesker, men også for de steder, hvor de bor.

Smukke og bæredygtige løsninger skal være økonomisk overkommelige og tilgængelige for alle. Der bør tages behørigt hensyn til den særlige situation for de grupper og enkeltpersoner, der er mest sårbare, som f.eks. risikerer udstødelse eller fattigdom eller hjemløshed. F.eks. skal der renoveres 800 000 sociale boliger (5 % af den samlede sociale boligmasse) om året, og der er behov for 450 000 nye sociale boliger om året i EU 11 . Dårligt stillede grupper er i større risiko for at opleve energifattigdom og luftforurening og har mindre adgang til offentlig transport.

Inklusion indebærer også, at der anlægges en "design for alle"-tilgang for at fjerne hindringer for tilgængelighed for de bebyggede og virtuelle miljøer og for varer og tjenesteydelser.

Det nye europæiske Bauhaus rækker klart ud over store bycentre og omfatter steder i al deres mangfoldighed, herunder små landsbyer, landdistrikter, byer med faldende indbyggertal, nedslidte bydele og afindustrialiserede områder. Dette kræver territorial udvikling for at undgå geografisk adskillelse af sociale grupper med henblik på at skabe en følelse af samhørighed. De forskellige dele af en by, en landsby eller et byområde bør forbindes. Manglende forbindelser mellem landdistrikter og byområder kræver en indsats. Digitale forbindelser mellem mennesker er en vigtig katalysator for en uafhængig tilværelse, adgang til information eller deltagelse i kulturelle arrangementer, hvilket vi oplevede under covid-19-pandemien.

Sikring af digital konnektivitet for alle 12 er helt afgørende for at skabe muligheder for en uafhængig tilværelse og aktivt engagement i den grønne omstilling, adgang til information eller deltagelse i kulturelle arrangementer, hvilket vi oplevede under covid-19-pandemien.

3.3.4.Behovet for langsigtet livscyklustankegang i det industrielle økosystem.

Respondenterne i fasen for fælles design påpegede et klart behov for mere cirkularitet for at tackle ikkebæredygtig brug af ressourcer og affald, herunder anvendelsesformål for forældede bygninger eller infrastrukturer. Håndteringen af disse udfordringer vedrører hele det industrielle økosystem, fra produktion til levering og forbrug, ved hjælp af en tankegang centreret om cirkulær økonomi.

F.eks. bør genbrug, regenerering, levetidsforlængelse og ombygning af eksisterende bygninger prioriteres fremfor konstruktionen af nye bygninger, hvor det er muligt. Cirkulært og bæredygtigt design og arkitektur bør blive den nye normal.

Genvundne og fornyelige materialer bør i højere grad anerkendes af alle relevante fagområder og indgå i designparadigmer. Anvendelsen af bæredygtigt producerede og indkøbte naturbaserede byggematerialer såsom træ, bambus, halm, kork eller sten bør forbedres. Nye produktionsteknologier bør bidrage til at reducere CO2-fodaftrykket fra stål eller cement, genanvende ellers spildte tekstiler og fremskynde den grønne omstilling i energiintensive industrier.

Nye forretningsmodeller, bioøkonomi, socialøkonomiske tilgange og design for bæredygtighed 13 kan støtte omstillingen af sektorer såsom tekstiler, turisme, affaldshåndtering eller energiproduktion. Den digitale omstilling vil spille en systemisk rolle i udviklingen og gennemførelsen af det nye europæiske Bauhaus. Digitale værktøjer, f.eks. 5G, kunstig intelligens, databaserede værktøjer, robotteknologi og 3-D-printteknologier eller digitale tvillinger i byggeindustrien, kan øge bæredygtigheden af materialer, produkter og bygninger.

4.Gennemførelse af det nye europæiske Bauhaus 

Kommissionen ønsker i samarbejde med Europa-Parlamentet og de øvrige EU-institutioner samt medlemsstaterne at skabe en befordrende ramme for det nye europæiske Bauhaus, der er integreret i målene for bæredygtig udvikling og med relevante EU-politikker og -initiativer. Denne befordrende ramme er udformet med henblik på at skabe et rum til udvikling og afprøvning af politiske og finansielle instrumenter til omstilling af vores samfund og økonomi.

Denne ramme handler først og fremmest om at opnå mere med de politikker og finansieringsinstrumenter, som vi allerede har. Synergierne mellem eksisterende og planlagte EU-politikker eller -programmer bør intensiveres, så de kan støtte målene for det nye europæiske Bauhaus. De kan alle bidrage til et kulturprojekt, der samler bæredygtighed, inklusion og æstetik på de steder, hvor folk bor, og i den måde, de lever på.

Det nye europæiske Bauhaus sætter fokus på problemer, som ikke i tilstrækkelig grad kan løses ved hjælp af et enkelt instrument, og som ofte "falder mellem to stole".

Hertil kommer, at det nye europæiske Bauhaus iværksætter specifikke og målrettede foranstaltninger, der vil bidrage til, at omstillingen bliver en realitet.

Den første ramme for gennemførelsen vil udvikle sig i lyset af resultaterne, gennem gentagne vurderinger og revisioner.

4.1.Arbejdet med det nye europæisk Bauhaus-fællesskab: Nyt europæisk Bauhaus-laboratoriet

For at støtte gennemførelsen af det nye europæiske Bauhaus vil Europa-Kommissionen oprette nyt europæisk Bauhaus-laboratoriet, en "tænke- og handletank", der skal være med til at skabe, lave prototyper og afprøve de værktøjer, løsninger og politiske tiltag, der vil lette omstillingen på stedet. Laboratoriet fungerer som "accelerator og forbindelsesled".

Med udgangspunkt i rundbordsmødet på højt plan og de officielle partnere vil laboratoriet fortsætte sin rejse i retning af at opbygge et fællesskab og favne de konkrete projekter, der er inspireret af det nye europæiske Bauhaus — uanset om de støttes af EU-midler eller af andre initiativer — og forbinde dem med henblik på gensidig støtte og læring. Det vil også sikre forbindelse til etablerede fællesskaber, der allerede arbejder med relevante emner, og inddrage politikere, industrien og samfundet for at bygge bro mellem siloer og eksperimentere med, hvordan de kan arbejde sammen.

I forbindelse med etableringen af den understøttende infrastruktur, herunder en digital platform, vil Kommissionen opfordre nyt europæisk Bauhaus-fællesskabet til at samarbejde om følgende emner og udarbejde konkrete anbefalinger:

·Mærkningsstrategi: Hvordan kan man karakterisere og anerkende konkrete initiativer, der matcher ambitionerne i det nye europæiske Bauhaus? Hvad gør et projekt til et nyt europæisk Bauhaus-projekt? Hvordan kan et EU-mærke for det nye europæiske Bauhaus integreres med adgang til finansiering af projekter?

·Innovativ finansiering: Kan crowdfunding med fordel kombineres med offentlig finansiering for at nå ud til græsrodsinitiativer og forbedre projektudvælgelsen? Hvilken tilgang kan bedst mobilisere privat finansiering, herunder fra filantroper, til støtte for nyt europæisk Bauhaus-projekter? Hvordan kan investorer i forskellige sektorer såsom fast ejendom, turistinfrastruktur osv. tilskyndes til at tage ambitionerne i det nye europæiske Bauhaus til sig? Hvordan kan socialøkonomien støtte det nye europæiske Bauhaus?

·Reguleringsmæssige analyser og forsøg: Hvordan kan de lovgivningsmæssige rammer støtte udviklingen af nyt europæisk Bauhaus-projekter inden for byggeri, energiintensive industrier, mobilitet, nærhed og social økonomi, kulturelle og kreative industrier, turisme og tekstiler? Hvordan kan det nye europæiske Bauhaus udnytte den teknologiske udvikling fuldt ud, herunder den digitale omstilling? Hvad er de resterende hindringer og reguleringsmæssige flaskehalse? Hvordan kan offentlige indkøb og reguleringsmæssig forenkling fremme nyt europæisk Bauhaus-prioriteter på europæisk, nationalt og regionalt plan? Kan reguleringsmæssige eksperimentelle rammer overvejes i samarbejde med medlemsstaterne og de lokale myndigheder for at afprøve nye reguleringsmæssige tilgange, der kan skabe større ambitioner langs nyt europæisk Bauhaus-aksen?

·Nøgleresultatindikatorer Hvordan kan man måle succesen for det nye europæiske Bauhaus i både 2024 og 2030? Hvilke resultater ønsker vi at se i projektets forskellige faser? Hvordan kan vi evaluere resultaterne på en meningsfuld måde?

Kommissionen vil følge op på resultaterne af arbejdet i nyt europæisk Bauhaus-laboratoriet med yderligere tiltag samt initiativer, der inddrager medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og andre partnere. Den vil overvåge og analysere udviklingen, lette forbindelserne mellem interessenter samt indsamle og validere positive resultater og erfaringer. Den vil identificere nye emner, der skal undersøges i laboratoriet, og bidrage til tilpasningen af EU's støtteramme over tid.

4.2.En tredobbelt omstilling

På baggrund af de mange historier, samtaler og essays, der blev indsamlet i fasen for fælles design, er der blevet identificeret tre centrale indsatsområder, hvor der bør gennemføres specifikke tiltag: i) at foretage ændringer på specifikke steder i praksis, ii) behovet for at gøre tingene anderledes for at skabe innovation, herunder ved at forbedre vores færdigheder og metoder, og iii) behovet for at tilpasse de intentioner og den tankegang, der ligger til grund for vores handlinger 14 . Støtte- og finansieringsinstrumenter er udformet omkring disse tre punkter.

At skabe en følelse af fællesskab og kunne demonstrere innovation er afgørende for det nye europæiske Bauhaus. For at gøre forandringsskaberne synlige, for at dele og debattere fremskridt og resultater og for at fremme borgernes engagement vil Kommissionen afholde en årlig festival for det nye europæiske Bauhaus, som skal finde sted første gang i foråret 2022.

Det vil være et møde — både fysisk og virtuelt — hvor hele fællesskabet kan mødes, debattere, dele, lære og fejre.

Festivalen vil omfatte tre komponenter:

·Et forum med debatter, der skal forme projektet. Det vil samle tænkere, politiske beslutningstagere og fagfolk i en global samtale med deltagere fra videnskab og teknologi til kultur og uddannelse, fra regional og lokal udvikling til internationale perspektiver.

·En messe med henblik på at præsentere projekter, prototyper og resultater, der bidrager til det nye europæiske Bauhaus, og uddele nyt europæisk Bauhaus-prisen.

·En fest med et kulturelt program, der kombinerer fysiske og virtuelle udstillinger, forestillinger og kunstværker.

Den første udgave af festivalen finder sted i Bruxelles og vil blive organiseret og finansieret af Europa-Kommissionen. På grundlag af erfaringerne fra den første udgave vil Kommissionen fra og med 2023 overveje et koncept for et årligt arrangement, som ideelt set bør omfatte steder i og uden for EU.

4.2.1.Omstilling af steder lokalt

Forandringerne bør ske på konkrete steder og så mange steder som muligt, i hjemmene, i kvartererne, i by- og landområderne, på fysiske og virtuelle mødesteder. En vellykket anvendelse af det nye europæiske Bauhaus vil kræve effektiv læring og deling fra innovative og symbolske projekter. Ved at sætte fokus på sådanne "pilotdemonstratorer" vækker man entusiasmen til at engagere sig og gentage tiltag. Samtidig kommer initiativet ofte fra græsrodsaktørerne, og der vil også være behov for støtte til små projekter.

— Lancere indkaldelser af forslag fra september 2021 med henblik på at udvælge innovative pilotprojekter, der er emblematiske for nyt europæisk Bauhaus-værdierne, herunder særlige indkaldelser under Horisont Europa om pionerdemonstratorer og demonstratorer for sociale, billige og bæredygtige boligkvarterer. I 2022 vil yderligere nyt europæisk Bauhaus-demonstratorer få støtte fra det europæiske initiativ for byområder under samhørighedspolitikken 15 . Efter 2022 vil tilgangen blive fulgt gennem synergier med de aktiviteter, der iværksættes under Horisont Europa-missionerne 16 .

Ud over initiativer, der ledes af Kommissionen, vil finansieringen af transformative nyt europæisk Bauhaus-projekter kræve et stærkt samarbejde med medlemsstaterne. Samhørighedspolitikkens stedbaserede og fællesskabsstyrede lokale udviklingstilgange kan fremme nyt europæisk Bauhaus-projekter på regionalt og lokalt plan med deltagelse af lokalsamfundene.

4.2.2.Omstilling af det innovationsfremmende miljø

Omstillingen i forbindelse med det nye europæiske Bauhaus afhænger af, at der leveres skræddersyede og økonomisk overkommelige løsninger i de industrielle økosystemer, fra byggeri til livsstil og kreative industrier, fra materialer til forretningsmodeller, fra det digitale område til landbrug. Som designfasen har vist, spiller innovation en central rolle. Dette er ikke kun innovation i form af nye teknologier, men kan også være en kombination af nye og traditionelle teknologier eller en ny tilpasning af lokale håndværk og lokal viden.

Mangfoldigheden og kompleksiteten af den relevante lovgivning og varigheden af de administrative processer kan blive en udfordring for omstillingsprojekter og endda en hindring for innovation. Innovative tilgange bør afprøves og gennemføres i forsøgsmiljøer i tæt samarbejde med medlemsstaternes nationale, regionale og lokale myndigheder.

En effektiv anvendelse af nye materialer, produktionsprocesser og andre værktøjer vil kræve (re)kvalificering, også gennem erhvervsuddannelse, i flere sektorer og på forskellige niveauer.

4.2.3. Udbredelse af nye betydninger

At inspirere til en bevægelse starter med værdier. Det er vigtigt at samarbejde med dem, der reflekterer over, studerer og formidler vores værdier, såsom kunstnere, socialforskere, undervisere og uddannelsesinstitutioner og ungdomsorganisationer.

Kunstnere og kreative fagfolk fra alle områder har længe bidraget til at øge bevidstheden om vor tids socioøkonomiske og miljømæssige udfordringer. Deres kritiske holdning og udfordrende værker om det moderne samfund kan fungere som øjenåbnere og bidrage til at omforme vores fremtidige verden. Dette gælder også for begreberne æstetik og skønhed, for hvilke der ikke længere findes universelle standarder eller kanoner.

Sammen med uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomsorganisationer er kulturelle og kreative industrier og sektorer nye kilder til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse. Deres bidrag til innovation drives i stigende grad af ikke-teknologiske faktorer såsom kreativitet, design og nye organisatoriske processer eller forretningsmodeller og samarbejde. Derfor er bæredygtighed et vigtigt fokusområde for EU's ungdoms- og uddannelsespolitik, herunder rammerne for videregående uddannelse og støtte, der giver mulighed for mange synergier med nyt europæisk Bauhaus-initiativet.

5.Næste skridt

Det nye europæiske Bauhaus vil bygge videre på styrken i det voksende fællesskab. I løbet af de sidste seks måneder har initiativet vakt entusiasme og indsamlet tusindvis af idéer, som denne meddelelse bygger videre på. Mobiliseringen af interesserede aktører vil fortsætte, og samtalen vil blive udvidet både i og uden for Europa i samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU-delegationerne samt de interesserede internationale organisationer og netværk. I den forbindelse vil der blive identificeret synergier med relevante politiske og samarbejdsmæssige rammer, navnlig i EU's nabolande.

Europa-Kommissionen vil støtte sig til samarbejdet med Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med henblik på at øge bevidstheden og fremme debatten i deres valgkredse, mobilisere borgere og aktører fra den private sektor og dele de ressourcer, der er til rådighed, for at understøtte det nye europæiske Bauhaus.

Samarbejdet mellem medlemsstaterne og de offentlige myndigheder på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder deltagelse af civilsamfundet og repræsentanter for forskellige grupper, vil være af afgørende betydning. Fra fremme af deltagelsesbaserede processer for fælles design til evnen til at støtte finansieringen af lokale omstillingsprojekter vil det nye europæiske Bauhaus kræve et stærkt samarbejde på tværs af denne forvaltningsramme på flere niveauer.

Som udgangspunkt vil medlemsstaterne blive opfordret til at overdrage en enhed opgaven som kontaktpunkt for nyt europæisk Bauhaus-initiativet, og den vil skulle forbinde og koordinere indsatsen i deres respektive lande og deltage i et uformelt EU-netværk til udveksling af oplysninger og erfaringer.

Europa-Kommissionen vil aflægge rapport om, hvordan initiativet skrider frem i 2022.

Bilag:

1.    Rapport om fasen for fælles design

2.    Mobilisering af EU-programmer

3.    Økosystem for nyt europæisk Bauhaus-politikken

Credits

OMSLAG:

·Tree-House School © Valentino Gareri

·Arkitektur © Adobe Stock – lilymary

·Blik ovenfra på folk, der hviler på plænen i en park © Adobe Stock – Watman

Meddelelsens sider:

·Nautilusskal © Adobe Stock – Dean Pennala

·Grøn bladtekstur © Adobe Stock – Vera Kuttelvaserova

·Blik ovenfra på folk, der hviler på plænen i en park © Adobe Stock – Watman

·Laracha Health Centre © H. Santos-Díez

·Domo – undervisning i bæredygtig arkitektur på sekundærtrinnet © Dolores Victoria

·La Ferme du Rail © Myr Muratet.

·The Arch © O.S.T. & Constructlab

·Wunderbugs © Francesco Lipari

·Palaluxottica © Simone Bossi

·Holmes Road Studios © Peter Barber Architects

·Proto-Habitat © Flavien Menu

·Regnhaver ved Rundelsgatan i Vellinge © Kilde: edge​s

·Tree-House School © Valentino Gareri

·Domo – undervisning i bæredygtig arkitektur på sekundærtrinnet © Dolores Victoria

·Gleis 21 © H. Hurnaus

·Garden house © C. Pavlou

·Garden house © C. Pavlou

·Salt House © R. Hofmanis

(1)   Nyt europæisk Bauhaus: Kommissionen indleder designfasen (europa.eu) .

(2)   Fælles design af det nye europæiske Bauhaus (europa.eu) .

(3)   Partnere (europa.eu) .

(4)   Rundbordsmødet på højt plan (europa.eu) .

(5)   Priser i 2021 (europa.eu) .

(6)      I forbindelse med det nye europæiske Bauhaus-initiativ forstås ved "bæredygtighed" "miljømæssig bæredygtighed".

(7)      Denne lokale kontekst har flere facetter, som kombineret kan være afgørende for livskvaliteten på stedet: Nærhed til et attraktivt arbejdsmarked, adgang til forskellige typer infrastruktur og faciliteter, prisoverkommelighed for boliger osv.

(8)      Dette omfatter person med en højere risiko for fattigdom, marginalisering og/eller forskelsbehandling, f.eks. unge og ældre, personer med handicap, lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, ikkebinære, interkønnede og queerpersoner (LGBTIQ) samt personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund, f.eks. romaer, og religiøse minoriteter.

(9)      Jf. EEA's rapport nr. 21/2019, kapitel 3 om "Healthy environment, healthy lives: how the environment influences health and well-being in Europe".

(10)       15-Minute City (15minutecity.com) .

(11) "Boosting investment in social infrastructure in Europe", EU's Publikationskontor (europa.eu) https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/d3129b80-6f7c-11e8-9483-01aa75ed71a1/language-en/format-PDF  

(12)   https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/digital-compass  

(13)   https://www.routledge.com/Design-for-Sustainability-A-Multi-level-Framework-from-Products-to-Socio-technical/Gaziulusoy/p/book/9781032089959 .

(14)

  http://revistas.unisinos.br/index.php/sdrj/article/view/sdrj.2021.141.02 . 

(15)       Explanatory MEMO: European Urban Initiative- POST 2020 (Europa.Eu) .

(16)       Missions in Horizon Europe | . Europa-Kommissionen (europa.eu) .

(17) Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi har iværksat en indkaldelse af forslag til borgerdeltagelse i overensstemmelse med nyt europæisk Bauhaus-initiativet. Målet er at arbejde på aktiviteter, hvor borgerne ikke blot anmodes om at identificere relevante udfordringer i deres by, men også sættes i stand til sammen at skabe potentielle løsninger i en ideationsproces ( https://www.eiturbanmobility.eu/launch-of-cross-kic-new-european-bauhaus-call-for-proposals-for-citizen-engagement /).

(18)   Det Europæiske Institut for Innovation & Teknologi (EIT) (europa.eu) .

(19)   Det Europæiske Innovationsråd (europa.eu) .

(20) LIFE-underprogrammerne LIFE Natur og Biodiversitet og LIFE Cirkulær Økonomi og Livskvalitet LIFE (europa.eu) .

(21)   Programmet for det indre marked | . Europa-Kommissionen (europa.eu) .

(22)   Cosme. EU's program for små og mellemstore virksomheder. | Det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (europa.eu) .

(23)   WORTH Partnership Project (worthproject.eu) .

(24) Tilføj link til indkaldelsen, hvis den er klar til at blive lanceret senest den 14. september.

(25) https://bigbuyers.eu/.

(26)      Den er rettet mod samarbejde mellem en bredere vifte af interessenter: studerende, universiteter, virksomheder, NGO'er, civilsamfundet osv.).

(27)      Se Davos Baukultur Quality System — Davos Declaration 2018.

(28)      Den endelige rapport fra ekspertgruppen om arkitektur og bebyggede miljøer af høj kvalitet for alle vil blive offentliggjort i anden halvdel af september 2021.

(29)       eTwinning - Hjemmeside .

(30)       DiscoverEU | Den Europæiske Ungdomsportal (europa.eu) .

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.9.2021

COM(2021) 573 final

Rapport om fasen for fælles design

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

Det nye europæiske Bauhaus: Smukt, bæredygtigt, sammen

Indholdsfortegnelse

RAPPORT OM FASEN FOR FÆLLES DESIGN

1.    Tidslinje for fasen for fælles design    

2.    Nøgleprincipper:    

2.1.    Udgangspunkt i værdier    

2.2.    Få inspiration fra eksisterende projekter og idéer    

2.3.    Udbredelse af samtalerne som nøgleredskab    

2.4.    Et fællesskab i vækst    

2.4.1.    Partnere    

2.4.2.    Rundbordsmødet på højt plan    

3.    Metodologi og værktøjer    

3.1.    Nyt europæisk Bauhaus-webstedet som et første værktøj til engagement    

3.1.1.    Indsamlingen af korte historier    

3.1.2.    Indsamlingen af bidrag i frit format    

3.1.3.    Indsamlingen fra samtaler    

3.2.    Analyse af data: Generel tilgang    

3.2.1.    Principper    

3.2.2.    Katalysatorer og skalaer: En matrix    

4.    Aktiviteter og resultater    

4.1.    Aktiviteter    

4.2.    Udadrettede aktiviteter    

4.2.1.    Digital kommunikation    

4.2.2.    Officielle partnere i det nye europæiske Bauhaus    

4.2.3.    Indsamlede historier    

4.2.4.    Geografisk og sektormæssig balance    

4.3.    Resultater    

5.    Nye akser    

5.1.    Genskabelse af forbindelsen til naturen    

5.2.    Reetablering af en følelse af at høre til    

5.3.    Prioritering af de steder og mennesker med størst behov    

5.4.    Behovet for langsigtet, livscyklustankegang og integreret tænkning i det industrielle økosystem    

6.    Idéer til handling    

6.1.    Fokus på små interventioner    

6.2.    Arbejde på flere skalaer på samme tid    

6.3.    Tværfagligt samarbejde med henblik på en integreret tilgang    

6.4.    Med udgangspunkt i en deltagelsesbaseret tilgang    

6.5.    Innovation, der rækker ud over et teknologisk fremstød    

6.6.    Mellem fortid og nutid    

6.7.    Nye former for finansiering    

7.    VII. Konklusion og næste skridt    

RAPPORT OM FASEN FOR FÆLLES DESIGN

I forbindelse med nyt europæisk Bauhaus-initiativet valgte Kommissionen en usædvanlig tilgang: Den udformede et bottom-up-projekt baseret på deltagelse og inklusion. Efter lanceringen af projektet i september 2020 1 af Kommissionens formand Ursula von der Leyen gik Kommissionen i gang med at lytte og gav alle interesserede mulighed for at dele idéer, eksempler, visioner og udfordringer, som bør tages i betragtning i forbindelse med projektet. 

I dette bilag finder du en rapport om denne "fase for fælles design", som har dannet grundlag for det koncept for det nye europæiske Bauhaus, der i dag præsenteres i Kommissionens meddelelse. I løbet af seks måneder har Kommissionen gennemført et omfattende samarbejde med borgere, fagfolk og organisationer og indsamlet oplysninger om de vigtigste udfordringer og idéer, der vil være retningsgivende for det nye europæiske Bauhaus på kort og lang sigt.

I alt fandt der mere end 200 tværfaglige samtaler sted, og mere end 2 000 bidragydere delte deres idéer, udfordringer og visioner direkte via webstedet for det nye europæiske Bauhaus. Desuden var der ca. 12 000 personer, som fulgte og interagerede med initiativet på Instagram, og mere end 8 500 seere fulgte nyt europæisk Bauhaus-konferencen 2 . I denne fase var støtten fra både det nye europæiske Bauhaus' officielle partnere og medlemmerne af rundbordsmøderne på højt plan af afgørende betydning, da de har fungeret som katalysatorer, aktiveret deres netværk og stimuleret nye samtaler.

Dette dokument opsummerer de vigtigste resultater af fasen for fælles design. Det beskriver også de anvendte metoder og værktøjer.

1.Tidslinje for fasen for fælles design

·Januar til medio februar: Officiel lancering af initiativet den 18. januar 2021 med åbning af det særlige websted. Udvikling af en strategi til igangsætte samtaler om initiativet (informationswebinarer, indkaldelse af partnere, kontakt til netværk). Udvælgelse af medlemmer til rundbordsmødet på højt plan.

·Medio februar til medio marts: Ugentlige webinarer og workshops for at øge inddragelsen af organisationer og lokalsamfund. Rundbordsmødet på højt plan tager form. Den første gruppe af partnere udvælges.

·Medio marts til medio april: Påbegyndelse af screeningen af indkommende bidrag: Udledning af tendenser, nøgleemner, udfordringer fra de indsamlede bidrag. Tilrettelæggelse af nyt europæisk Bauhaus-konferencen (22.-23. april). De første rundbordsmøder på højt plan. Partnerorganisationernes aktiviteter.

·Medio april til udgangen af juni: Indsamling og screening af bidragene. Rundbordsmøde på højt plan hver anden uge. Udvælgelse af en ny gruppe partnere hver uge. De første resultater af fortolkningen af bidragene fra webstedet deles, diskuteres, afprøves og forbedres ved mange arrangementer, der arrangeres af partnere og andre uafhængige interessenter.

·Ultimo juni: Afslutning af fasen for fælles design.

2.Nøgleprincipper: 

2.1.Udgangspunkt i værdier 

Siden begyndelsen har det nye europæiske Bauhaus været knyttet til tre grundlæggende værdier — æstetik, bæredygtighed og inklusion — med stærkt fokus på leveområder og livsstil. Ambitionen om at gøre den grønne pagt til en kulturel, menneskecentreret og positiv, håndgribelig erfaring bygger på lige netop disse værdier.

Med udgangspunkt i trekanten "Smukt — Bæredygtigt — Sammen" var målet i fasen for fælles design at besvare en række centrale spørgsmål:

·Hvad betyder begreberne æstetik, bæredygtighed og social inklusion for mennesker i forhold til steder og leveformer?

·Hvad er de mest presserende udfordringer for borgerne i forbindelse med deres boligmiljø?

·Hvilke konkrete idéer kan støtte en nyt europæisk Bauhaus-bevægelse?

·Hvad bør det endelige anvendelsesområde og hovedprioriteterne for nyt europæisk Bauhaus-initiativet være?

2.2.Få inspiration fra eksisterende projekter og idéer

Der findes allerede mange gode initiativer vedrørende samspillet mellem bæredygtighed, inklusion og æstetik. Dette gælder for bæredygtig arkitektur som illustreret af vinderne af Pritzker-prisen i 2021 3 for omdannelsen af sociale boligblokke i Bordeaux 4 . Det afspejles f.eks. også i det voksende antal fælleshaver, hvor naboer deltager i omdannelsen af det offentlige grønne område, eller i kulturfestivaler, der øger bevidstheden om miljøspørgsmål gennem kunst.

For at aktivere dem, der allerede arbejder med dimensionerne af det nye europæiske Bauhaus, værdsætte deres projekter og indsamle deres idéer, sætter fasen for fælles design fokus på eksisterende projekter, der kan inspirere initiativet. I alt blev der indsendt ca. 1 800 eksempler til webstedet.

Nyt europæisk Bauhaus-priserne 5 i 2021 styrkede denne tilgang.

Der blev oprettet ti forskellige kategorier for at dække de mange forskellige dimensioner, der er relevante for det nye europæiske Bauhaus. I hver kategori blev der tildelt en særlig pris til den yngre generation:

1.Teknikker, materialer og processer til konstruktion og design

2.Bygninger renoveret i en ånd af cirkularitet

3.Løsninger til fælles udvikling af vores bygningsmiljø og naturen

4.Revitalisering af by- og landområder

5.Produkter og livsstil

6.Bevaret og omdannet kulturarv

7.Nytænkte steder at mødes og udveksle

8.Mobilisering af kultur, kunst og lokalsamfund

9.Modulære, fleksible og mobile boligløsninger

10. Tværfaglige uddannelsesmodeller

Reaktionen har været imponerende med mere end 2 000 ansøgninger fra hele EU inden for fristen på en måned. Udvælgelsesprocessen var også deltagelsesbaseret med offentlig afstemning og en evaluering foretaget af de officielle partnere i det nye europæiske Bauhaus. De endelige vindere vil blive offentliggjort den 16. september ved en præmieoverrækkelse i Bruxelles.

2.3.Udbredelse af samtalerne som nøgleredskab

Vi ved alle fra vores middagsborde og kontormøder, at de bedste idéer opstår i samtaler. Og de bliver endnu bedre, når man bringer folk med forskellig baggrund og med forskellige meninger sammen. Derfor var samtaler på forskellige niveauer det vigtigste redskab i fasen for fælles design.

Der blev lagt vægt på at søge samarbejde mellem forskellige sektorer, institutionelle aktører eller grupper, der er så forskelligartede som muligt, for at bryde etablerede "siloer" og starte nye forbindelser baseret på samarbejde hen imod fælles mål.

Kommissionen støttede disse samtaler med en værktøjskasse, der var tilgængelig på webstedet, og ved at deltage i dem.

Samtalerne omfattede dem, der blev afholdt på lokalt plan, af nationale regeringer og i fælleseuropæiske initiativer. Resultaterne af disse samtaler blev delt med Kommissionen. 

I april afholdt Kommissionen en global samtale: Nyt europæisk Bauhaus-konferencen, et hybridarrangement med mere end 40 internationale talere og formidlere. Konferencen samlede mere end 8 500 seere fra 85 lande. Flere paneldiskussioner og otte workshopper gav mulighed for frugtbare dialoger mellem deltagerne. Resultaterne af workshopperne blev indsamlet under møderne og indgik i meningsdannelsen.

2.4.Et fællesskab i vækst 

Det nye europæiske Bauhaus bygger på et voksende fællesskab omkring to tiltag, der skal inspirere en bevægelse: Indkaldelsen af officielle partnere og rundbordsmødet på højt plan.

2.4.1.Partnere

Lige fra starten af fasen for fælles design lancerede Kommissionen en indkaldelse af officielle partnere til det nye europæiske Bauhaus på webstedet.

De officielle partnere er nonprofitorganisationer, der deler værdierne i det nye europæiske Bauhaus og har foreslået konkrete tiltag til støtte for videreudviklingen og gennemførelsen heraf, f.eks. arrangementer, rapporter og samtaler.

Fra en første gruppe på 20 partnere den 25. marts nåede fællesskabet af officielle partnere op på mere end 200 ved udgangen af fasen for fælles design. Indkaldelsen af partnere vil fortsat være aktiv i hele gennemførelsesfasen for at bidrage til at skabe yderligere vækst i fællesskabet 6 .

2.4.2.Rundbordsmødet på højt plan 

Fra en indledende gruppe på næsten 80 eksperter, som Kommissionen havde udpeget til at danne rundbordsmødet på højt plan for initiativet, blev 18 medlemmer 7 udvalgt på grund af deres personlige erfaringer og ekspertise inden for de forskellige dimensioner af det nye europæiske Bauhaus. De repræsenterer ikke organisationer eller lande. I udvælgelsesprocessen blev der lagt særlig vægt på geografisk, sektormæssig og kønsmæssig balance.

Rundbordsmødet på højt plan har til opgave at dele og udtrykke deres idéer om centrale temaer, innovative idéer og udfordringer. Medlemmerne udvekslede regelmæssigt idéer med formanden og de to ledende kommissærer og arbejdede sammen gennem en række workshopper. De fungerede også som lokale ambassadører og samarbejdede med deres netværk for at udbrede samtalen og indsamle viden i og uden for deres hjemlande.

På grundlag af deres udvekslinger delte medlemmerne af rundbordsmødet på højt plan deres vision og deres idéer til handling i et idéoplæg 8 .

3.Metodologi og værktøjer

3.1.Nyt europæisk Bauhaus-webstedet som et første værktøj til engagement

I betragtning af de begrænsninger, som pandemien forårsagede, krævede det at give offentligheden direkte adgang til fasen for fælles design, at der blev oprettet en digital platform, hvor folk nemt kunne dele deres idéer og erfaringer. Siden dets indvielse den 18. januar 2021 har webstedet tilbudt to primære kontaktpunkter for bidrag: Ét som har til formål at indsamle korte historier og ét til bidrag i frit format.

3.1.1.Indsamlingen af korte historier

Dette kontaktpunkt var udformet med henblik på at indsamle korte bidrag (ca. 2 000 tegn i gennemsnit). Det var muligt at dele dem via tre særskilte kanaler, som hver især havde en forskellig dimension:

·Eksisterende eksempler og projekter: Hvad der allerede er blevet realiseret og udviklet.

·Visioner og idéer: Projektforslag, der endnu ikke er gennemført.

·Udfordringer: Borgernes ønsker og behov.

3.1.2.Indsamlingen af bidrag i frit format

Et yderligere kontaktpunkt gav mulighed for at udfylde en formular ved indsendelse af et bidrag, der var struktureret med fire åbne spørgsmål for at støtte udformningen af bidrag inden for nyt europæisk Bauhaus-initiativet.

3.1.3.Indsamlingen fra samtaler

I hele fasen for fælles design blev der afholdt mange samtaler om nyt europæisk Bauhaus-initiativet. Navnlig i de første uger arrangerede Kommissionen snesevis af "aktiveringsmøder" for at stimulere deltagelsen blandt specifikke netværk. Selv om disse første møder blev nøje fulgt og styret af holdet bag det nye europæiske Bauhaus, begyndte et stigende antal krydsbestøvede arrangementer at dukke op på egen hånd uge efter uge, især efter nyt europæisk Bauhaus-konferencen i april. I mange tilfælde delte arrangørerne resultatet af samtalerne på webstedet.

3.2.Analyse af data: Generel tilgang 

3.2.1. Principper

Fasen for fælles design, og navnlig aktiviteterne i forbindelse med indsamlingen af bidragene, var bygget op omkring en række centrale principper.

3.2.1.1. Åbenhed

Hvis processen skal være fuldstændig åben og deltagelsesbaseret, er det nødvendigt, at den er konsekvent åben. Dette princip er blevet sikret gennem webstedet for det nye europæiske Bauhaus, hvor det sammen med de grundlæggende links til deltagelsesværktøjerne er muligt at finde oplysninger om rundbordsmødet på højt plan, partnerne og en tidsplan for at følge de vigtigste begivenheder omkring initiativet. Desuden er alle bidragene gradvist blevet gjort tilgængelige for offentligheden 9 gennem udvikling af et visualiseringssystem. Takket være dette værktøj og dets forskningsfunktioner har alle interesserede brugere eller organisationer mulighed for at foretage deres egne "meningsdannelser" og analyser.

3.2.1.2. Mangfoldighed og ligebehandling

Bidragydernes profiler er virkelig forskelligartede, lige fra korte vidnesbyrd til lange resuméer af serier af arrangementer til essays, holdningspapirer eller forskningsartikler. På trods af forskellene med hensyn til kompleksitet, ordlyd og længde var det vigtigt at screene alle bidrag med samme opmærksomhedsniveau.  

3.2.1.3.Klyngedannelse

Et andet grundlæggende punkt, der lå til grund for screeningen, var idéen om at undgå at tvinge bidragene ind under specifikke, foruddefinerede kategorier og derefter at gå videre med en kvantitetsbaseret tilgang, der ville have begrænset analysen til, hvor mange bidrag der omhandlede et bestemt emne.

Metoden blev løbende tilpasset efter det indhold, der blev indsamlet over tid, og historier og idéer blev grupperet under forskellige klynger af emner og spørgsmål, som de kunne besvare.

Efter identifikationen af specifikke tendenser var det afgørende ikke at miste enkelte stemmer i den store mængde og at lægge ekstra vægt på de unikke bidrag for at opveje tyngden af store grupper af ensartede bidrag.

3.2.2.Katalysatorer og skalaer: En matrix

Ud over identifikationen af tendenser og yderpunkter havde klyngeprocessen også til formål at identificere et sæt af katalysatorer, en typologi af ressourcer, der er nødvendige for at støtte omstillingen (netværk, kultur, uddannelse, forskning, infrastrukturer, steder, teknologi, politikker og reguleringsmæssige rammer, strategier og programmer). Listen over katalysatorer blev sammenholdt med anvendelsesskalaer, der startede fra den lokale dimension og "zoomede ud" til den globale kontekst (bygning, naboskab, landsby og by, regional, national, europæisk, verdensomspændende og multipel).

Kombinationen af katalysatorer og skalaer i en matrix var en vigtig milepæl med hensyn til at forbinde de overordnede tendenser i ambitionerne med de mere konkrete idéer til, hvordan man kan gøre fremskridt i retning af de ønskede forandringer.

4.Aktiviteter og resultater

4.1.Aktiviteter 

Der var stor variation og forskelligartethed i de aktiviteter, der fandt sted. Kommissionen kontrollerede ikke de aktiviteter, som blev foreslået af andre organisationer, for at holde samtalen så inklusiv og åben som muligt. Det er umuligt at nævne alle organisationer og aktiviteter i dette dokument. Der er mange andre eksempler end de heri indeholdte.

Man nåede ud til en bred vifte af målgrupper: De varierede fra arkitekter til videnskabsfolk, fra sociale boligorganisationer til industrien, fra børn og kunststuderende til offentlige myndigheder.

Lokale græsrodsorganisationer gik sammen og afholdt arrangementer i deres nabolag eller region (Galicien i Spanien, Gdynia i Polen). I andre tilfælde rakte partnerne ud til deres europæiske netværk for at etablere europæiske samtaler om et bestemt emne (Housing Europe 10 , The Bureau of European Design Associations (BEDA) 11 , IFLA Europe (International Federation of Landscape Architects), New European Bauhaus Collective 12 , Europeana 13 , Europa Nostra 14 , Triennale Milano 15 , Wood4Bauhaus Alliance 16 ). 

I nogle medlemsstater blev initiativet taget op af nationale aktører eller ministerier (Sverige, Danmark, Spanien, Litauen, Tyskland, Slovenien, Estland, Italien m.fl.). Andre byer og medlemsstater rakte

ud til deres kolleger i nabolandene for at arrangere regionale samtaler (Nordic Bauhaus 17 , Bauhaus of the Sea 18 eller "NEB goes South", en platform, der samler arkitekturafdelinger fra seks universiteter 19 ).

De officielle partnere og medlemmerne af rundbordsmødet på højt plan i det nye europæiske Bauhaus spillede meget ofte en afgørende rolle i disse initiativer.

Det nye europæiske Bauhaus stimulerede udviklingen af mange aktiviteter, der involverer børn og unge, ofte med det formål at bringe deres kreativitet ind i fasen for fælles design. For eksempel iværksatte Bayerns ministerium for boliger, byggeri og transport en konkurrence for børn under 14 år, hvor de blev bedt om at indsende et billede for at inspirere til fremtidens boligbyggeri og samliv. Det saksiske ministerium for retlige anliggender og demokrati, Europa og ligestilling har sammen med byen Chemnitz og dens statslige skole- og uddannelseskontor afholdt en lignende konkurrence, hvor unge borgere mellem 14 og 18 år fik en pris for den bedste fremtidsvision, som skulle fremstilles i form af tegninger, malerier, grafik, skulpturer eller modeller.

Arkki, en finsk kulturplatform, lancerede en kunstkonkurrence for at reflektere over nyt europæisk Bauhaus-initiativet, mens Architektūros Fondas, en nonprofitorganisation fra Litauen, vil afholde fem dages workshops i syv små byer rundt om i landet for at øge de unges forståelse af deres levevilkår, tilskynde til kreativitet og fremme en følelse af personligt ansvar.

Det nye europæiske Bauhaus vakte også stor interesse i industrisamfundet. Flere sektorspecifikke organisationer ansøgte om at blive partnere i det nye europæiske Bauhaus og organiserede arrangementer og workshopper (f.eks. Fashion Council Germany, LafargeHolcim Foundation eller The Concrete Initiative). Den europæiske træindustri oprettede Wood4Bauhaus-alliancen, hvilket er første gang nogensinde, at sektoren forsøger at forene kræfterne i et fælles projekt. Den europæiske rundbordsmøde for industrien afholdt to møder om det nye europæiske Bauhaus med hovedfokus på byggesektoren. Fællesskabet inden for vedvarende energi deltog i samtalerne og bidrog med interessante indsigter til processen.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) aktiverede sit økosystem af partnere i hele EU for at øge bevidstheden om det nye europæiske Bauhaus og for sammen at skabe tværfaglige aktiviteter i byer og landdistrikter om emner som f.eks. grøn omstilling via arkitektoniske, kulturelle og historiske steder, cirkularitet og modstandsdygtighed i byerne og universel mobilitet som en vigtig katalysator for social inklusion.

Nationale regeringer og regionale enheder deltog aktivt i fasen for fælles design. F.eks. arrangerede det spanske ministerium for transport, mobilitet og dagsorden for byerne en konference for at undersøge den rolle, som Spanien kan spille i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af det nye europæiske Bauhaus, og indledte en institutionel dialog og udveksling af erfaringer mellem relevante projekter og aktører. En lignende sag er det "nordiske Bauhaus", hvor over 1 600 personer fra forskellige nordiske lande under ledelse af det finske miljøministerium drøftede vigtige emner for det nordiske klima med inspiration fra de traditionelle lokale træbyer og den nordiske velfærdsstat. I Tyskland tilrettelagde indenrigsministeriet en workshop for at indsamle bidrag fra forskellige aktører på stedet. I Litauen tilrettelagde miljøministeriet sammen med kulturministeriet "The New European Bauhaus National Discussion".

Det nye europæiske Bauhaus vakte stor interesse i Europa-Parlamentet: Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) arrangerede en række arrangementer omkring Bauhaus, der spændte fra uformelle drøftelser med Kommissionen til en officiel høring med eksperter fra forskellige medlemsstater 20 . Der blev oprettet en venskabsgruppe på tværs af partierne og udvalgene, som afspejlede den holistiske tilgang i det nye europæiske Bauhaus og samlede mere end 30 medlemmer af Europa-Parlamentet. De deltog med bidrag til meddesignfasen og organiserede et offentligt arrangement med civilsamfundet.

Regionsudvalget afholdt en samtale mellem borgmestre i europæiske kulturhovedstæder og europæiske innovationshovedstæder og dets egne medlemmer med støtte og deltagelse af Kommissionen.

Europa-Kommissionen arrangerede en række webinarer for at informere forskellige fællesskaber og indsamle input samt arrangere nyt europæisk Bauhaus-konferencen 21 . De forskellige tjenestegrene i Kommissionen, der arbejder med visse aspekter af det nye europæiske Bauhaus, rakte ud til deres respektive lokalsamfund og arrangerede workshopper og arrangementer, f.eks. med repræsentanter for unge eller kulregioner, for at undersøge, hvordan det nye europæiske Bauhaus efter deres mening kunne bidrage til omstillingen.

De fleste af samtalerne og arrangementerne fokuserede på et europæisk publikum. Men der var også aktiviteter uden for EU, f.eks. i Tyrkiet, Sydamerika og USA. Kommissionen valgte bevidst at inddrage ikke-europæere i rundbordsmødet på højt plan for at understrege projektets globale ambition. Derudover afholdt flere partnere uden for Europa arrangementer, hvor de etablerede forbindelser med deres europæiske modstykker.

4.2.Udadrettede aktiviteter 

4.2.1.Digital kommunikation

De centrale principper for kommunikationsstrategien er åbenhed, engagement og medskabelse med indhold baseret på de historier, der deles af borgerne. Den visuelle identitet for fasen for fælles design var meget let og fokuseret omkring skitser. Målet var at give folk mulighed for at tage ejerskab af konceptet og være kreative.

Siden januar 2021 har kampagnen nået og engageret et stort publikum i hele Europa:

·Instagram: Kontoen (valgt som den vigtigste kommunikationsplatform på grund af dens visuelle karakter) nåede ud til mere end 12 000 følgere.

·Twitter: Uden en særlig twitterkonto genererede samtaler med hashtagget #NewEuropeanBauhaus ca. 23 000 indlæg.

·På det officielle websted blev der registreret mere end 350 000 besøg

·Nyhedsbrevet tæller mere end 20 000 abonnenter.

·Der blev oprettet en Pinterest-side.

·Webinarerne gav et publikum på 4 300 deltagere.

4.2.2.Officielle partnere i det nye europæiske Bauhaus

Ved afslutningen af designfasen havde 750 enheder ansøgt om officielt partnerskab, hvoraf 270 blev accepteret og offentliggjort på webstedet.

De offentlige partneres udadrettede aktiviteter spænder fra organisationer, der er aktive på lokalt plan, til EU-dækkende netværk, der omfatter flere enheder. Den samlede rækkevidde for de organisationer, der indtil nu er officielle partnere, kan anslås i størrelsesordenen millioner.

(netværk henviser til partnerorganisationer, der har medlemmer i forskellige lande, mens aktiviteter vedrører partnere, der kun er etableret i én stat, men som udvikler nogle af deres aktiviteter i andre lande)

Partnerne repræsenterer en stor mangfoldighed med hensyn til sektorer og ekspertiseområder.

Fællesskabet tæller partnere i de fleste medlemsstater, og 36 % af dem er tværnationale netværk med medlemmer i og uden for medlemsstaterne, hvilket forbedrer den geografiske rækkevidde og balance.

Partnernes geografiske fordeling, herunder netværkenes dækning

4.2.3.Indsamlede historier

4.2.3.1.Indsamlingen af korte historier

I alt blev der indsamlet omkring 1 800 bidrag gennem indsamlingen af korte historier. Nogle af dem var lange forklaringer på forskning, andre var korte bemærkninger om et idyllisk sted, en erindring eller en bestemt bygning eller teknik.

Antal bidrag: Eksempler (1 145), Idéer (452), Udfordringer (167)

4.2.3.2.Indsamlingen af bidrag i frit format

Der blev delt ca. 200 bidrag via indsamlingen af bidrag i frit format. Dette kontaktpunkt nåede ud til en bred vifte af deltagere: Fagfolk, forskere og forskningsgrupper, private virksomheder, skoler og universiteter, kulturelle organisationer, statslige og ikkestatslige organisationer, regionale og nationale agenturer, netværk og knudepunkter. Blandt de grupper og foreninger, der indsendte deres bidrag, varierer omfanget af deres engagement også, idet det går fra den lokale dimension til internationalt og globalt plan.

4.2.4.Geografisk og sektormæssig balance

Kommissionen lagde særlig vægt på geografisk og sektormæssig balance: I de første uger af indsamlingen var Italien, Spanien og Tyskland de lande, der havde flest indberettere og aktiviteter. Stimuleret af interventioner fra Kommissionen, partnerorganisationer, medlemmer af rundbordsmødet på højt plan m.fl. kunne projektet nå ud til et bredere publikum gennem arrangementer, samtaler og aktiveringssessioner.

Hvad angår bidragydernes rolle, tiltrak det nye europæiske Bauhaus naturligt nok stor interesse fra byggesektoren (arkitekter og ingeniører), hovedsagelig på grund af den eksplicitte henvisning til den arkitektoniske verden, der er forankret i projektets navn. En række aktuelle arrangementer, der var planlagt direkte med og for specifikke grupper af organisationer, understøttede kontakten til ikkerepræsenterede (eller mindre repræsenterede) sektorer. Dette har sammen med integrationen af partnere fra forskellige områder forbedret sektordiversiteten.

Hvad er din rolle?

De fleste bidrag kom fra det lokale niveau.

4.3.Resultater 

Analysen af resultaterne er baseret på data fra indsamlingen af korte historier, indsamlingen af bidrag i frit format, de indsamlede samtaler samt arrangementer, som Europa-Kommissionen har organiseret og/eller deltaget i. 

Hvis man ser på, hvad begreberne æstetik, bæredygtighed og social inklusion betyder for mennesker i forhold til steder og leveformer, er det nødvendigt at adskille bidragene og de mange dimensioner.

Bæredygtighed var hovedsagelig forbundet med de "grønne" aspekter såsom cirkulær økonomi, energieffektivitet og genbrug af materialer. Inklusion var forbundet med større fokus på marginaliserede eller sårbare gruppers behov, deltagelse i beslutningstagningen for alle samfundsgrupper, øget prisoverkommelighed og tilgængelighed i boligmassen, brobygning og kontakt mellem mennesker. Æstetik er normalt forbundet med en genopdagelse af historien og den arkitektoniske arv, steder, der føles velkendte, eller som er i harmoni med naturen samt steder eller former, der appellerer til menneskers kreativitet og fantasi.

De fleste af emnerne er indbyrdes forbundne: For eksempel kan adgang til grønne områder også gøre det muligt for folk at mødes, og boliger til overkommelige priser skal ligge tæt på arbejdsmarkedet for at skabe et sundt og velfungerende boligøkosystem. Lokal forbedring af et sted kan ikke ske uden at tage hensyn til stedets DNA.

5.Nye akser

Grupperingen af posterne har ført til fire grundlæggende akser som forklaret i denne meddelelse:

·Genskabelse af forbindelsen til naturen 

·Genskabelse af en følelse af fællesskab og tilhørsforhold 

·Prioritering af de steder og mennesker med størst behov

·Behovet for langsigtet, livscyklusorienteret og integreret (cirkulær) tænkning i det industrielle        økosystem. 

5.1.Genskabelse af forbindelsen til naturen

Et tilbagevendende ønske, der er identificeret i bidragene, er det grundlæggende behov for at genskabe forbindelsen og genopbygge et forhold til naturen. Den generelle tendens er at vende tilbage til en holistisk tankegang, hvor livsstil og tankegang, økonomi og samfund samt planetariske grænser behandles gennem en økocentreret tilgang.

 Flere mente, at det bebyggede og det naturlige miljø ikke bør behandles som særskilte elementer, men som indbyrdes forbundne dele af det samme økosystem. I byerne bør naturen være en integreret del af bystrukturen med interventioner, der spænder fra mindre haver til større projekter, med det fælles mål at "renaturalisere" byen og lade naturen overtage. En af de tilbagevendende idéer er at tage fat på nedslidte byområder, især hvor efterladte områder har potentiale til at blive omdannet til boliger og aktive områder af høj kvalitet, der kan fremme biodiversitet og regenerering.

I den fysiske planlægning bør der i forbindelse med byplanlægning lægges lige stor vægt på flere dimensioner på samme tid. Genoprettelse af biodiversitet og levesteder skal ske sammen med en ændring af mobilitetsmønstrene fra at være bildominerede til at være gangbaserede og sammenhængende for at skabe sundere og mere levedygtige byer. Forbedring af luft- og vandkvaliteten ved at sætte ind over for ikkebæredygtig brug af ressourcer og affaldshåndtering vil også føre til bedre livskvalitet og sundhed for indbyggerne i byerne og for naturen.

Uden for byområdet er tab af biodiversitet, miljømæssig sårbarhed, tab af lokal viden og landbrug udfordringer, som mange landdistrikter står over for. I disse tilfælde henviser de foreslåede løsninger hovedsagelig til bæredygtig turismepraksis, permakultur- eller skovlandbrugsmodeller, intelligente eller økologiske landsbyer, genopretning af biodiversitet og integration af dynamikken mellem by- og landområder.

5.2.Reetablering af en følelse af at høre til

Et centralt emne, der udspringer af bidragene, er behovet for at fremme en følelse af at høre til og genfinde ånden i et sted, der genskaber forbindelsen mellem mennesker og deres boligmiljøer og med den lokale kultur og historie.

Et godt eksempel på dette spørgsmål er de samtaler, der blev ført mellem forskellige interessenter fra kulregioner i overgangsfasen. De gjorde opmærksom på, at omstillingspolitikkerne fokuserer på bæredygtighed, innovation og skabelse af nye job, men de overser ofte dimensionen med opbygning af lokalsamfund, kulturel og arkitektonisk arv og formål. Omstillingen skal centreres omkring samfundenes behov og visioner for omdannelsen af deres omgivelser.

En anden vigtig udfordring, som borgerne har givet udtryk for, er manglen på kvalitetssteder, der kan sætte dem i stand til at mødes, udveksle idéer og socialisere med andre, hvilket har en negativ indvirkning på både den sociale sammenhæng og den enkeltes trivsel. Det er f.eks. tilfældet med de tidligere sovjetiske distrikter og bygninger, hvor renoveringsprocessen ikke kun bør fokusere på selve (gen)opførelsen, men også på at finde en ny identitetsfølelse og fremme trivsel.

Kultur og kunst spiller en afgørende rolle for at genskabe forbindelsen mellem folk og den karakter, den historie og de traditioner, der udgør den særlige "stemning", som et sted har. Desuden fungerer de som katalysatorer for at bringe folk sammen og bygge bro over sociale afstande ved at dele forskellige synspunkter og erfaringer, og de kan også spille en rolle med hensyn til at puste nyt liv i kvarterer eller endda områder.

En udvidelse af kulturbegrebet vil betyde, at bevarelse af den arkitektoniske arv og kulturelle vartegn kan spille en vigtig rolle, især i forbindelse med projekter for ombygning og renovering. Anvendelse af lokal viden og lokale teknikker er en måde at genskabe forbindelsen mellem folk og de steder, de bor i, men det har også potentiale til at forynge økonomien.

Desuden har folk udtrykt ambitioner om at blive aktive i forhold til at støtte det lokale erhvervsøkosystem og decentraliseringen af flere forsyningskæder, lige fra fødevareproduktion til distribueret fremstilling af forskellige varer. Støtte til en "nærhedsøkonomi" og en "15-minutters by"-model (eller "komplette samfund") kan skabe flere lokale muligheder og levende samfund med blandet anvendelse, hvor alle fornødenheder er inden for rækkevidde for alle.

5.3.Prioritering af de steder og mennesker med størst behov 

De vigtigste dimensioner, der er opstået på dette område, er:

·Betydningen af, at borgerne deltager på lige fod i beslutningstagningen, og behovet for en inklusiv tilgang, der tager hensyn til forskellige gruppers erfaringer og behov i både offentlige og private sammenhænge.

·Behovet for at forbinde landdistrikterne med byerne, men også bygge bro over den digitale kløft,

·Behovet for at bekæmpe hjemløshed og for at gøre boliger mere prisoverkommelige og tilgængelige for de grupper, der står over for de vanskeligste udfordringer.

For at øge den sociale inklusion er det nødvendigt at tage fat på behovene hos marginaliserede eller sårbare grupper, såsom ældre, handicappede og indvandrere, og sikre lige adgang for alle til tjenester, grønne områder og digitale værktøjer. Med hensyn til sidstnævnte spørgsmål henvises der i mange indlæg til dem som gode instrumenter til at styrke borgerne og demokratisere deltagelsen i beslutningstagningen.

Mange landdistrikter lider under affolkning, hvilket igen fører til økonomisk og/eller socialt afsavn og forringelse af det naturlige og bebyggede miljø. Landdistrikterne lider ofte under manglen på (fysisk og digital) konnektivitet og en deraf følgende mangel på muligheder med hensyn til beskæftigelse eller innovationspotentiale. Håndtering af konnektivitet og tilgængelighed som et middel til at forbedre den sociale inklusion gælder også for byområder, hvor visse kvarterer er fysisk og/eller socialt usammenhængende og derfor lider under marginalisering og ulige adgang til tjenesteydelser. I byområderne har spørgsmålet om "skrumpende" byer også negative økonomiske, sociale og infrastrukturelle konsekvenser, som kræver en langsigtet strategi.

Et betydeligt antal deltagere og samtaler bekræfter, at der ikke kun bør fokuseres på boliger og det bygningsmiljøet alene, men også på at lette adgangen til tjenester og infrastrukturer.

5.4.Behovet for langsigtet, livscyklustankegang og integreret tænkning i det industrielle økosystem

Der er et presserende behov for at tackle den ikkebæredygtige anvendelse af ressourcer og affald i forskellige industrier (f.eks. byggeri, mode, fremstilling).

I byggebranchen er hovedbudskabet at undgå nedrivning ved at fokusere på renovering og tilpasning af gamle bygninger.

Naturbaserede løsninger og materialer er afgørende for en ny tankegang i industrielle økosystemer. Løsninger, der er inspireret af naturen, kan bidrage til en mere integreret og cirkulær tilgang. Bygninger og industriprocesser bør ses som en del af det naturlige økosystem. Eksempler på cirkulær praksis, upcycling, undgåelse og genbrug af forskellige former for affald kan overføres og opskaleres.

Hvad angår byfornyelse eller rehabilitering af boliger, skal der tages hensyn til en række centrale elementer i en integreret, langsigtet tilgang.

Nye teknikker og materialer kan tilbyde løsninger på lang sigt i byggesektoren. Anvendelse af upcyclede materialer eller affald fra nedrivning samt biobaserede materialer til rehabilitering med henblik på at styrke den strukturelle integritet eller forbedre den termiske isolering af gamle bygninger. Ud over naturbaserede og cirkulære løsninger kan andre teknologier og innovationer spille en vigtig rolle. F.eks. varmegenvinding og vedvarende energi, 3D-printning, værktøjer til dataindsamling og -deling med henblik på forbedret energieffektivitet, vandforbrug og affaldshåndtering. Digitale værktøjer kan spille en effektiv rolle med hensyn til at indfange lokalsamfundenes "liv" og fremme samarbejde og samfundsengagement i byudviklingen eller give indsigtsfulde oplysninger om beboernes behov i forhold til deres boligmiljøer.

Omstillingen af visse økonomiske sektorer kræver bedre uddannelse og omskoling af arbejdsstyrken i retning af integration af livscyklustankegang og -praksis i alle dimensioner og processer i det industrielle økosystem. Der bør foretages en revurdering og mere forskning i omkostningerne ved ikkebæredygtig praksis med henblik på at fastsætte prioriteter og ændre de mest skadelige cyklusser.

Livscyklustankegangen bør anvendes på alle niveauer: I lokalområdet ved at bearbejde og genbruge lokale materialer, f.eks. ved at omdanne kasserede materialer til bymøbler eller fælles rum, eller på nationalt eller internationalt niveau ved at skabe forandringer i hele værdikæden i nøgleindustrier.

6.Idéer til handling

Bidragyderne fremhævede forskellige behov for at muliggøre overgangen og gennemføre det nye europæiske Bauhaus. De spænder fra finansiering til netværkssamarbejde og større synlighed af lovende projekter og produkter:

Ud over denne horisontale indikation blev der i bidragene formuleret nogle klare anbefalinger til handling.

6.1.Fokus på små interventioner

Det nye europæiske Bauhaus bør være særlig opmærksomt på foranstaltninger og ændringer på gade- og kvarterniveau, fordi selv mindre aktioner kan gøre en stor forskel. Naboerne er desuden eksperter i deres egne kvarterer. Vellykkede projekter i lille skala sænker også tærsklen for forandring: Der findes allerede små initiativer, som blot skal styrkes. Det er ofte vanskeligt for dem at ansøge om EU-finansiering på grund af udformningen af indkaldelserne.

6.2.Arbejde på flere skalaer på samme tid 

Der er en voksende bevidsthed om, at de foranstaltninger, der gennemføres i Europa, påvirker resten af verden — og omvendt. Der er også en bevidsthed om den indbyrdes forbindelse mellem mindre og større skalaer og potentialet for at arbejde med de samme principper på tværs af forskellige strukturer. Samtalerne og samarbejdet omkring det nye europæiske Bauhaus forventes derfor at blive globale, og nogle bidrag har udviklet konkrete idéer på dette område.

6.3.Tværfagligt samarbejde med henblik på en integreret tilgang

En meningsfuld omdannelse af steder kræver ikke blot inddragelse af mange forskellige kompetencer og viden, men også inddragelse af dem i tværfaglige dialoger og udforskning. Tværfaglige arbejdsmetoder nævnes ofte, men mange historier går videre end begrebet inter- eller tværfagligt. For dem ligger den sande innovation i at kombinere og acceptere videnstøtte fra eksperter og ikke-eksperter og tillægge "handle" og "tænke" samme vigtighed. Ideelt set modsvares dette af arbejde i sikre miljøer baseret på gensidig tillid og samarbejde.

6.4. Med udgangspunkt i en deltagelsesbaseret tilgang

Vellykket inkluderende design og byplanlægning bør begynde med at invitere alle mennesker ind i samtalen. Alt for mange gange har bidragyderne skrevet, at deltagelsesprocessen i denne ramme er delvis eller endog symbolsk. At sikre, at processen styres af de mennesker, der også vil drage fordel af dens udformning, er nøglen til at sikre, at løsningerne passer bedst muligt til behovene og interventionsstedet. Blandt værktøjerne til at opnå større deltagelse nævner bidragyderne ofte crowdfunding og andre samarbejdsbaserede finansieringsmuligheder for borgerne.

6.5.Innovation, der rækker ud over et teknologisk fremstød

Der er behov for et nyt innovationsparadigme for at række ud over rent teknologiske modeller og opnå et harmonisk forhold mellem teknologi og samfund. Teknologisk innovation har meget at bidrage med til ambitionen for det nye europæiske Bauhaus, lige fra intelligent brug af digitale værktøjer til nye materialer. Virkningen af innovation skyldes dog ikke nødvendigvis nyskabelsen eller selve teknologien: Innovationsudfordringen kan f.eks. komme fra nye industrielle metoder, der reducerer omkostningerne og gør de tilgængelige løsninger mere overkommelige, eller fra en kombination af ny teknologi og traditionelle håndværksmæssige og lokalt baserede løsninger, der passer til specifikke sammenhænge eller æstetiske valg. Området "kunst og videnskab" er også blevet nævnt som en lovende akse for at fremme en bredere tilgang til innovation.

6.6.Mellem fortid og nutid

Anerkendelse og forståelse af betydningen af kulturarv, lokal viden og lokale traditioner og deres rolle i udformningen af en bæredygtig fremtid. Behovet for at revurdere de praksisser, der er uegnede til de aktuelle sociale og miljømæssige udfordringer, samtidig med at man overvejer gamle former for viden, der kan bidrage til at forme nye fremtidige retninger.

6.7. Nye former for finansiering

Innovation kan komme i form af finansieringsløsninger. Nye offentlig-private partnerskaber, forvaltning af projekter på forskellig vis, nye muligheder, der vil gøre det muligt for borgere og mindre virksomheder at blive mere involveret.

7.VII. Konklusion og næste skridt 

Fasen for fælles design var det første vigtige skridt i forbindelse med nyt europæisk Bauhaus-initiativet. Den har formet initiativets identitet — både med hensyn til proces og indhold.

I de næste faser vil det nye europæiske Bauhaus fortsætte med en deltagelsesbaseret tilgang og arbejde videre med at uddybe de akser, der fremkom i fasen for fælles design. For at sikre et bredere publikum og en endnu mere inklusiv tilgang vil det intensivere bestræbelserne på at nå ud til borgerne.

De redskaber, der blev brugt til at indsamle erfaringer og visioner, har været velegnede i betragtning af de begrænsninger, som pandemien har medført. Digitale værktøjer udelukker imidlertid visse grupper eller personer fra at dele deres synspunkter. De næste faser skal muliggøre forskellige rammer og betingelser, der gør det muligt at arbejde med folk på stedet.

Partnerfællesskabet vil vokse og blive mere forskelligartet, og der bør lægges særlig vægt på partnere uden for Europa for at forme og styrke initiativets globale dimension. Det vil også inddrage de politiske aktører og industrien tættere som nøgleaktører med henblik på at muliggøre en omstilling af det industrielle økosystem.

Tak

Vi vil gerne udtrykke vores oprigtige taknemmelighed over for alle de personer og organisationer, der har taget sig tid til at dele rapporter, synspunkter og ekspertise og til at organisere og deltage i samtaler. Sammen tager vi dette initiativ.

Credits

Side 3

·Nautilusskal © Adobe Stock – Dean Pennala

·Grøn bladtekstur © Adobe Stock – Vera Kuttelvaserova

·Blik ovenfra på folk, der hviler på plænen i en park © Adobe Stock – Watman

Side 8

· https://www.nordicbauhaus.eu/digital-bauhaus#/page=1  

· https://www.up.pt/neb-goes-south/  

· https://bauhaus-mar.pt/en/conference/  

· https://www.janvaneyck.nl/news/het-nieuwe-bauhaus  

· https://www.activehouse.info/wp-content/uploads/2021/02/Active-House-Newsletter-February-2021.pdf  

· https://www.daysoforis.com/en/homepage-spring-en/  

· https://centrumdesignu.gdynia.pl/  

· https://www.arcticdesignweek.fi/en/  

· https://europa.eu/new-european-bauhaus/events/bauhaus-north-rhine-westphalia-focus-europe_en  

· https://wood4bauhaus.eu/  

· https://www.dcci.ie/consumers/blog/new-european-bauhaus  

· https://www.uni-weimar.de/en/media/news/news/titel/open-call-for-a-new-european-bauhaus-weimar-2/  

· https://triennale.org/bauhaus

Side 15

·Wunderbugs / © Francesco Lipari

·Tree-House School / © Valentino Gareri

·The Arch / © O.S.T. & Constructlab

·Protegemos las escuelas © Barcelona City Council

·Palaluxottica / © Simone Bossi

·Street Carnival in Clonakilty / © Cork County Council

·UMAR unit / © Empa - Swiss Federal Laboratories for Materials Science and Technology

·Ljuba in Drago / © Ksenja Perko

·Regnhaver ved Rundelsgatan i Vellinge © Kilde: edge

·Gyermely / © Balázs Danyi

·© Ireland’s Greenest town initiative

·House of Blivande / © Ketter Raudmets

·Baghave / © CC BY-NC-SA In My Backyard - rioneiva.com/nomeuquintal

·Elever i Sustainable Dream City © Navet Science Center

·Reinkarnationsprojekt © Akna Márquez

·Proto-Habitat / © Flavien Menu

·3D-printet hus / © Source: Prvok

·Workshop i Salak / © Keliaujančios dirbtuvės

·Boligløsning / © A. De Smet, B. Pak & Y. Schoonjans (KU Leuven Faculty of Architecture), G. Bruyneel & T. Van Heesvelde (Samenlevinsopbouw Brussel), B. Van Hoecke (CAW Brussel)

·Projekthaus Potsdam / © Natalia Irina Roman

·Gruppe, der anvender værktøjet / © Dan Lockton

·Billede fra workshoppen "Bag from banner recovery" i 2019 / © Open Design School

·Home for The Homeless © xystudio

·Holmes Road Studios © Peter Barber Architects

·© De Ceuvel

·Domo – undervisning i bæredygtig arkitektur på sekundærtrinnet © Dolores Victoria

·The Salt House © R. Hofmanis

(1)

  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/SPEECH_20_1655 .

(2)

  https://europa.eu/new-european-bauhaus/co-design/conference_en .    

(3)

Anne Lacaton og Jean-Philippe Vassal modtager Pritzker Architecture Prize 2021 som anerkendelse for deres arbejde med renovering af eksisterende bygninger.

(4)

Læs mere på EUMiesAward.

(5)

  https://europa.eu/new-european-bauhaus/2021-prizes_da .

(6)

  https://europa.eu/new-european-bauhaus/partners-0/partners_en .

(7)

  https://europa.eu/new-european-bauhaus/about/high-level-roundtable_en .

(8)

  https://europa.eu/new-european-bauhaus/high-level-roundtable-visions_en .    

(9)

  https://europa.eu/new-european-bauhaus/co-design/co-designing-new-european-bauhaus-0_en .    

(10)

  https://www.housingeurope.eu/blog-1558/the-new-european-bauhaus .

(11)

  https://www.beda.org/news/new-european-bauhaus/ .

(12)

  https://www.ace-cae.eu/activities/new-european-bauhaus-collective-nebc/ .

(13)

  https://pro.europeana.eu/page/new-european-bauhaus . 

(14)

  https://www.europanostra.org/cultural-heritage-as-an-integral-dimension-of-the-new-european-bauhaus-initiative/ .

(15)

  https://triennale.org/bauhaus

(16)

  https://wood4bauhaus.eu/

(17)

  https://www.nordicbauhaus.eu/#/page=1 .

(18)

  https://bauhaus-mar.pt/en/ .

(19)

Athen, Zagreb, Valencia, Porto, Bologna og Toulouse.

(20)

  http://www.eu-smart.community/index.html .

(21)

  https://europa.eu/new-european-bauhaus/co-design/conference_en .

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.9.2021

COM(2021) 573 final

Mobilisering af EU-programmer

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

Det nye europæiske Bauhaus: Smukt, bæredygtigt, sammen

Indholdsfortegnelse

MOBILISERING AF EU-PROGRAMMER    

DEDIKEREDE INDKALDELSER VEDRØRENDE NYT EUROPÆISK BAUHAUS    

A.1. OMSTILLING AF STEDER LOKALT    

A.1.1.    Horisont Europa — Søjle 2 — Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne    

A.1.2.    Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)    

A.1.3.    Programmet for det indre marked    

A.2.    OMSTILLING AF DET INNOVATIONSFREMMENDE ØKOSYSTEM    

A.2.1.    LIFE-programmet    

A.2.2.    Horisont Europa — søjle 3 — Et innovativt Europa    

A.2.3.    Programmet for det indre marked — Cosme-søjlen    

A.3.    UDBREDELSE AF NYE BETYDNINGER    

A.3.1.    LIFE-platform for videndeling om nyt europæisk Bauhaus    

A.3.2.    Erasmus+-aktiviteter for unge, skoleuddannelse og lærere    

BIDRAGENDE INDKALDELSER TIL NYT EUROPÆISK BAUHAUS    

B.1. OMSTILLING AF STEDER LOKALT    

B.1.1.    Horisont Europa — Søjle 2 — Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne    

B.2.    OMSTILLING AF DET INNOVATIONSFREMMENDE ØKOSYSTEM    

B.2.1.    Programmet for det indre marked    

B.2.2.    Horisont Europa — Søjle 2 — Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne    

B.2.3.    Et Kreativt Europa — tværsektorielt indsatsområde    

B.2.4.    Erasmus+-partnerskaber for innovation — Alliancer for innovation    

B.2.5.    Ekspertisepartnerskaber under Erasmus+ — erhvervsekspertisecentre    

B.3.    UDBREDELSE AF NYE BETYDNINGER    

B.3.1.    Horisont Europa — Søjle 2 — Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne    

B.3.2.    Et Kreativt Europa — KULTURELT indsatsområde    

B.3.3.    Det Europæiske Solidaritetskorps    

MOBILISERING AF EU-PROGRAMMER

Kommissionens tjenestegrene har fastlagt de første elementer i en støtteramme for gennemførelsen af det nye europæiske Bauhaus med en række pilotaktioner, der starter i september 2021. Det vil være nødvendigt med en kollektiv indsats i den finansielle dimension, og på EU-plan vil kombinationen af flere finansieringsinstrumenter baseret på deres komplementære anvendelsesområde derfor være det afgørende element. De finansielle virkninger af forslaget vedrørende EU's bidrag vil blive dækket inden for de nuværende finansieringsrammer for 2021-2027 for de pågældende programmer og inden for de aftalte personaleressourcer.

Der vil være behov for at styrke den finansielle støtte fra EU-programmer med andre lokale, regionale og nationale midler under delt forvaltning for at sikre, at konceptet udbredes i praksis. Navnlig ændringerne i det bygningsmiljøet kræver en massiv finansiering, som kun kan opnås ved at kombinere alle mulige kilder. Kommissionen vil lægge særlig vægt på koordineringen af de forskellige programmer under deres gennemførelse.

Støtterammen kan opdeles i to komponenter: En første række af indkaldelser, der er dedikeret specifikt til finansiering af nyt europæisk Bauhaus-projekter, Et anden række af indkaldelser, der omfatter det nye europæiske Bauhaus som en prioritet eller som et element i sammenhængen, der giver mulighed for, at projekter kan bidrage til initiativet uden udelukkende at fokusere på det.

DEDIKEREDE INDKALDELSER VEDRØRENDE NYT EUROPÆISK BAUHAUS

A.1. OMSTILLING AF STEDER LOKALT

Det første lag i støtterammen bør sigte mod at støtte lokal konkret omstilling af det bygningsmiljøet i overensstemmelse med kerneværdierne æstetik, bæredygtighed og social inklusion. Opfyldelsen af målene for det nye europæiske Bauhaus gennem gennemførelsen af lokale omstillingsprojekter vil kræve omfattende støtte til kapacitetsopbygning hos regionale og lokale myndigheder og forvaltningsmyndigheder.

A.1.1.    Horisont Europa — Søjle 2 — Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne

A.1.2.    Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)

A.1.3.    Programmet for det indre marked

A.2.    OMSTILLING AF DET INNOVATIONSFREMMENDE ØKOSYSTEM

Vores produktionssystemer skal være fuldt ud baseret på en dybere forståelse af de samfundsmæssige og kulturelle virkninger af produkter og tjenesteydelser, der også bygger på "design for alle"-tilgange, der kan gå på tværs af fagområder. Innovation bør også sigte mod at integrere bæredygtighed, inklusion og æstetik i nye løsninger og produkter.

A.2.1.    LIFE-programmet

A.2.2.    Horisont Europa — søjle 3 — Et innovativt Europa 

A.2.3.    Programmet for det indre marked — Cosme-søjlen 1

A.3.    UDBREDELSE AF NYE BETYDNINGER

En mere systematisk anvendelse af fælles designprocesser, der involverer lokalsamfund og civilsamfundet og bygger på samarbejde på tværs af generationer og tværfaglighed (herunder bl.a. videnskab og teknologi, digitale applikationer, sociologi, samfundsvidenskab, statskundskab, økonomi, kultur, uddannelse og design), synes at være et centralt element i håndteringen af sociale og miljømæssige udfordringer som rapporteret af bidragyderne til fasen for fælles design for det nye europæiske Bauhaus.

A.3.1.    LIFE-platform for videndeling om nyt europæisk Bauhaus

A.3.2.    Erasmus+-aktiviteter for unge, skoleuddannelse og lærere 2  

BIDRAGENDE INDKALDELSER TIL NYT EUROPÆISK BAUHAUS

Nogle andre aktioner vil bidrage til at nå målene for det nye europæiske Bauhaus ved at lade initiativet indgå som et element i deres indkaldelser.

B.1. OMSTILLING AF STEDER LOKALT

Forskning og eksperimenter i forbindelse med bygge-, renoverings- og kulturarvssektoren kan bidrage til det nye europæiske Bauhaus med hensyn til at udvikle nye værktøjer og nye løsninger, der kan indarbejdes i omstillingsprojekter.

B.1.1.    Horisont Europa — Søjle 2 — Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne

B.2.    OMSTILLING AF DET INNOVATIONSFREMMENDE ØKOSYSTEM

Omstillingen af steder i tråd med nyt europæisk Bauhaus-principperne vil også kræve tilpasning af forretningsmodeller og udvikling af nye tilgange. I den forbindelse kan socialøkonomien yde et vigtigt bidrag til initiativet.

B.2.1.    Programmet for det indre marked

B.2.2.    Horisont Europa — Søjle 2 — Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne

Innovation, der involverer den kreative sektor og uddannelsessektoren, kan også bidrage til at nå målene for det nye europæiske Bauhaus.

B.2.3.    Et Kreativt Europa — tværsektorielt indsatsområde

B.2.4.    Erasmus+-partnerskaber for innovation — Alliancer for innovation

B.2.5.    Ekspertisepartnerskaber under Erasmus+ — erhvervsekspertisecentre 6  

B.3.    UDBREDELSE AF NYE BETYDNINGER

Samarbejde med lokalsamfund vil være et grundlæggende læringsrum for det nye europæiske Bauhaus.

B.3.1.    Horisont Europa — Søjle 2 — Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne

Projekter inden for kultur, uddannelse og frivilligt arbejde blandt unge kan med fordel bidrage til det nye europæiske Bauhaus.

B.3.2.    Et Kreativt Europa — KULTURELT indsatsområde 7

B.3.3.    Det Europæiske Solidaritetskorps

(1)

https://eufundingoverview.be/funding/cosme.

(2)

Erasmus-finansieringen kan suppleres med andre nationale eller europæiske midler såsom fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF+), instrumentet for teknisk støtte (TSI), Horisont Europa og InvestEU.

(3)

Førskoleundervisning og børnepasningsordninger.

(4)

Det årlige eTwinning-tema organiseres og gennemføres af den centrale eTwinning-støttetjeneste, der finansieres af Erasmus+. Alle relaterede aktiviteter, publikationer og kampagner er en integreret del af den respektive servicekontrakt.

(5)

Budgettet for denne aktion er en del af det årlige arbejdsprogram for Erasmus+ for 2022, herunder fordelingen af det årlige budget på aktioner, som skal godkendes af Erasmus+-udvalget og fastlægges af Kommissionen på årsbasis.

(6)

Websted for erhvervsekspertisecentre.

(7)

Budgettet for denne aktion er en del af det årlige arbejdsprogram for Et Kreativt Europa for 2022, herunder fordelingen af det årlige budget mellem foranstaltninger, som skal godkendes af forvaltningsudvalget for Et Kreativt Europa og vedtages af Kommissionen på årsbasis.

(8)

Budgettet for denne aktion er en del af Det Europæiske Solidaritetskorps 2022, herunder fordelingen af det årlige budget mellem aktioner, som skal godkendes af Det Europæiske Solidaritetskorps+-udvalg og fastlægges af Kommissionen på årsbasis.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.9.2021

COM(2021) 573 final

Økosystemet for nyt europæisk bauhaus-politikken

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

Det nye europæiske Bauhaus: Smukt, bæredygtigt, sammen

Indholdsfortegnelse

ØKOSYSTEM FOR NYT EUROPÆISK BAUHAUS-POLITIKKEN    

1.    Den grønne pagt    

1.1.    Renoveringsbølgen    

1.2.    Fit for 55-pakken    

1.3.    Handlingsplanen for den cirkulære økonomi (CEAP)    

1.4.    Handlingsplanen for nulforurening    

1.5.    EU's strategi for grøn infrastruktur    

1.6.    Den europæiske tilpasningsstrategi    

1.7.    EU's biodiversitetsstrategi for 2030    

1.8.    Fra jord til bord-strategien    

1.9.    EU's skovstrategi    

1.10.    Tekstilstrategien    

1.11.    Kemikaliestrategien for bæredygtighed    

1.12.    EU's bioøkonomistrategi    

1.13.    Den europæiske klimapagt    

1.14.    Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet    

2.    Territoriale politikker    

2.1.    Samhørighedspolitikken    

2.2.    Den langsigtede vision for EU's landdistrikter    

3.    Kulturelle og kreative sektorer    

3.1.    Den nye europæiske kulturdagsorden    

3.2.    Det europæiske handlingsprogram for kulturarv    

4.    Den sociale dimension    

4.1.    Strategierne for en Union med lige muligheder    

4.2.    Den europæiske søjle for sociale rettigheder    

4.3.    EU-strategien for børns rettigheder og den europæiske børnegaranti    

5.    Uddannelse og færdigheder    

5.1.    Det europæiske uddannelsesområde    

5.2.    Uddannelse i miljømæssig bæredygtighed    

5.3.    Den europæiske dagsorden for færdigheder 2030    

6.    Det digitale årti    

6.1.    Det digitale kompas 2030    

6.2.    Programmet for et digitalt Europa,    

6.3.    Datastyringsforordningen    

6.4.    Pakken om kunstig intelligens    

7.    Forskning og Innovation    

7.1.    Horisont Europa    

7.2.    Horisont Europa-missioner:    

8.    Industriel og iværksættermæssig dimension    

8.1.    Den nye industristrategi for Europa    

ØKOSYSTEM FOR NYT EUROPÆISK BAUHAUS-POLITIKKEN

Det nye europæiske Bauhaus har til formål at integrere bæredygtighed med social inklusion og æstetik og andre elementer af kvaliteten af oplevelser. Det er derfor i sagens natur tværgående og tværfagligt i kraft af sin udformning.

Det nye europæiske Bauhaus har til formål at bygge broer og forbindelser mellem fagområder, steder og mennesker ved hjælp af kollektiv intelligens og viden til at håndtere de komplekse udfordringer, vi står over for. Integrerede tilgange kan også optimere politikkernes virkninger ved at fremme synergier med henblik på gensidig styrkelse.

Det nye europæiske Bauhaus bygger på en rig politisk kontekst i EU, som indeholder strategiske mål og referencepunkter i de forskellige dimensioner, som initiativet vil sigte mod at integrere. Selv om mange politiske initiativer ofte kun fokuserer på én af dimensionerne ved det nye europæiske Bauhaus, bidrager de allerede til at skabe gunstige betingelser for initiativets udvikling. Formålet med dette bilag er at præsentere disse relevante politikrammer.

1.Den grønne pagt

1.1.Renoveringsbølgen 1

Meddelelsen om renoveringsbølgen (COM(2020) 662) illustrerer målene for det foreslåede nye europæiske Bauhaus. Renoveringsbølgen fastlægger en række relevante principper for dekarboniseringen frem til 2050, såsom: livscyklustankegang og cirkularitet, dekarbonisering og integration af vedvarende energikilder, økonomisk overkommelighed, energieffektivitet først, høje sundheds- og miljøstandarder, sikkerhed, tilgængelighed, håndtering af de dobbelte udfordringer i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, respekt for æstetik og arkitektonisk kvalitet. Med renoveringsbølgen udpeges de mest sårbare personer og de dårligst præsterende bygninger i bolig-, administrations-, uddannelses- og sundhedssektoren som de vigtigste prioriterede områder for renoveringer.

Handlingsplanen for renoveringsbølgen omfatter en række opfølgende initiativer på forskellige politikområder. Blandt dem skal køreplanen for 2050 for reduktion af bygningers kulstofemissioner over hele deres levetid (klar 2023) — under renoveringsbølgen — tjene som grundlag for den fremtidige politik og markedsudvikling i en lang periode og på alle geografiske niveauer — både på EU-plan, nationalt og lokalt. Den vil være baseret på livscyklustankegangen og specifikt tage hensyn til det potentiale, som cirkularitet har for at reducere kulstofemissioner generelt og dermed støtte opfyldelsen af klimamålene. Den skal give en vision og på denne måde udstikke retningslinjer for udviklingen for sektoren og de offentlige myndigheder.

1.2. Fit for 55-pakken

To elementer i Fit for 55-pakken er især interessante for det nye europæiske Bauhaus: Direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet og direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne. Begge støtter omstillingen af det bygningsmiljøet i overensstemmelse med Den Europæiske Unions klimamål.

Ud over disse vil det nye europæiske Bauhaus bidrage til gennemførelsen af Fit for 55-lovpakken ved at bidrage med nye innovative idéer til at øge energieffektiviteten i bygningsmiljøet, den bæredygtige infrastruktur og integrationen af vedvarende energi og naturbaserede løsninger i bygningsmiljøet omgivelser. Det kombinerer hensynet til klimaændringer og bæredygtighed med kvaliteten af vores boligoplevelse.

1.3.Handlingsplanen for den cirkulære økonomi 2 (CEAP)

Det andet miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget i 2020, har til formål at øge ressourceeffektiviteten, reducere forbrugsfodaftrykket og de samlede miljø- og klimapåvirkninger. Ud over en række lovgivningsmæssige foranstaltninger blev der foreslået en række frivillige instrumenter, herunder grønne offentlige indkøb, EU-miljømærket og Level(s), for at fremme bæredygtig produktion og forbrug af ressourcer og dermed bidrage til målene i den europæiske grønne pagt. Af særlig relevans for det nye europæiske Bauhaus er de eksisterende kriterier for grønne offentlige indkøb vedrørende bæredygtige bygninger ved at blive revideret, således at de baseres solidt på cirkularitetskoncepter via Level(s)-indikatorerne 3 . Anvendelsesområdet fokuserer på typiske offentlige bygninger såsom kontorer, socialt boligbyggeri og skoler og omfatter både nybyggeri og renovering. Kriterierne omfatter cirkularitet, sundhed og komfort, modstandsdygtighed over for klimaændringer og livscyklusomkostninger, og de vil hjælpe offentlige indkøbere med at bane vejen for mere bæredygtige bygninger. Denne aktivitet vil bidrage til udviklingen af nyt europæisk Bauhaus-selvvurderingsværktøjet som vejledning til at måle, i hvor høj grad et projekt er bæredygtigt, inklusivt og æstetisk. Virksomheder og forbrugere kan bidrage til nyt europæisk Bauhaus-initiativet ved at købe EU-miljømærkede produkter og tjenester, der opfylder høje miljøstandarder i hele deres livscyklus. Der findes EU-miljømærkekriterier for hårde belægningsprodukter, gulvbelægninger på træ-, kork- og bambusbasis, maling og lak, tekstilprodukter, møbler og madrasser. CEAP bebudede en modernisering af EU's affaldslovgivning og gentog, at Kommissionen vil overveje at opstille mål for forberedelse til genbrug og genanvendelse af bygge- og nedrivningsaffald og dets materialespecifikke fraktioner.

1.4.Handlingsplanen for nulforurening 4

EU's handlingsplan "Mod nulforurening for vand, luft og jord" fastsætter ambitionen om at sikre, at forurening, herunder indendørs, ikke skader vores sundhed og økosystemer. Dette er særlig relevant på de steder, hvor vi bor. Den fastsætter derfor flagskibsinitiativer til at identificere centrale behov for grøn omstilling og innovation i byerne og til at anvende lokale digitale tvillinger til at forebygge forurening, både indendørs og udendørs. Den vil derfor bidrage til bæredygtighedsdimensionen i det nye europæiske Bauhaus.

1.5.EU's strategi for grøn infrastruktur 5

Grøn infrastruktur genforbinder vitale naturområder med byknudepunkter og genopretter og forbedrer deres funktionelle roller. Den er et vigtigt planlægningskoncept med henblik på at beskytte naturkapitalen og samtidig forbedre livskvaliteten og dermed yde et væsentligt bidrag til bæredygtighed, som er et centralt element i det europæiske Bauhaus-initiativ.

1.6.Den europæiske tilpasningsstrategi 6

Den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer har til formål at øge og fremskynde EU's indsats for at beskytte naturen, mennesker og eksistensgrundlag mod de uundgåelige virkninger af klimaændringerne. Den vil derfor bidrage til det nye europæiske Bauhaus' bæredygtighedsdimension ved at lette integrationen af hensyn til modstandsdygtigheden over for klimaændringer i opførelsen og renoveringen af bygninger og kritisk infrastruktur. Horisont Europas mission om tilpasning til klimaændringer er en vigtig drivkraft for gennemførelsen af strategien. Skræddersyede og stedbaserede løsninger og foranstaltninger, der i høj grad inddrager borgerne i deres udformning, udvikling og afprøvning, vil være et område, hvor både det nye europæiske Bauhaus og klimatilpasningspolitikken kan bringes på linje med hinanden.

1.7.EU's biodiversitetsstrategi for 2030 7

EU's biodiversitetsstrategi understregede de mange fordele ved grønne byområder, herunder grønne tage og mure, som er et vigtigt element i nyt europæisk Bauhaus-initiativet både med hensyn til det vigtige bidrag til bæredygtighed og til deres æstetiske aspekter. De seneste nedlukninger grundet covid-19-pandemien har vist os, hvor værdifulde grønne byområder er for vores fysiske og mentale velbefindende. Desuden vil vegetationen bidrage til at afkøle byområder og afbøde virkningerne af naturkatastrofer. Gennemførelsen af biodiversitetsstrategien og udbredelsen af naturbaserede løsninger i stor skala vil bidrage til det nye europæiske Bauhaus, da naturbaseret design er en af de mest effektive, bæredygtige og absolut æstetiske designformer.

1.8.Fra jord til bord-strategien 8

Fra jord til bord-strategien har til formål at gøre fødevaresystemerne retfærdige, sunde og miljøvenlige. Den har til formål at sikre, at alle har adgang til tilstrækkelige, sikre, nærende og bæredygtige fødevarer, og at mindske risikoen for fødevaretab og madspild. Fra jord til bord-strategien bidrager til målene i det nye europæiske Bauhaus om bæredygtighed og inklusion, f.eks. gennem byfødevaresystemer, spiselige haver og cirkulære fødevaresystemer.

1.9.EU's skovstrategi 9

EU's skovstrategi tilstræber større, sundere og mere forskelligartede skove, end vi har i dag, navnlig med hensyn til kulstoflagring og -binding og standsning af tab af levesteder og arter og levering af skovenes samfundsøkonomiske funktioner i de kommende årtier. Strategien hævder også, at vi ved opbygningen af en bæredygtig og klimaneutral økonomi sikrer en optimal anvendelse af træ i overensstemmelse med kaskadeprincippet. Det betyder, at træ så vidt muligt bør anvendes til langlivede materialer og produkter. Træets nuværende lave markedsandel som byggemateriale skal øges, så det erstatter energiintensive og fossilt brændstofbaserede materialer. For at udrulle sektoren i stor skala vil der være behov for yderligere forskning og innovation inden for langtidsholdbare og sikre træbaserede byggematerialer. Dette omfatter træ til bygninger, som vil spille en rolle i nyt europæisk Bauhaus-initiativet.

1.10.Tekstilstrategien 10

Denne strategi vil ændre den måde, hvorpå vi producerer, anvender og genbruger tekstiler. De yngre generationer vil spille en særlig rolle med hensyn til at bygge bro mellem generationer, omforme vores tekstiler og fremme innovation og iværksætterånd. Dette vil blive fremmet ved at støtte nye forretningsmodeller for holdbarhed, reparerbarhed og delbarhed, udvikling af innovative materialer, genanvendelse af materialer til møbler eller byggevarer i overensstemmelse med affaldshierarkiet og principperne i det nye europæiske Bauhaus, demonstrationer og bevidstgørelsesprojekter finansieret via EU-finansieringsprogrammer såsom LIFE og Horisont Europa.

1.11.Kemikaliestrategien for bæredygtighed 11

EU's befolkning nærer stor bekymring over skadelige kemikalier og dermed forbundne konsekvenser for sundhed og miljø. Materialer og produkter, der anvendes i byggeriet til indendørs og udendørs design, tekstiler, lavemissionsmobilitet, batterier, vindmøller, vedvarende energikilder og forbrugerprodukter, omfatter en lang række kemikalier, hvoraf ikke få er skadelige og kan påvirke vores livskvalitet. Foranstaltningerne under kemikaliestrategien for bæredygtighed i retning af et giftfrit miljø har til formål at beskytte borgerne og miljøet bedre og fremme kemikalier og materialer, der er sikre og bæredygtige, ved at udvikle relevante kriterier til støtte for den grønne omstilling og dermed også sikre, at fremtidige bygninger, infrastrukturer og andre produkter vil bidrage sikrere til en bæredygtig fremtid og reducere det samlede miljøfodaftryk.

1.12.EU's bioøkonomistrategi 12

Bioøkonomien søger nye måder at producere og forbruge ressourcer på, samtidig med at vi respekterer vores klodes grænser og bevæger os væk fra en lineær økonomi baseret på omfattende brug af fossile og mineralske ressourcer. Fornyelige biobaserede materialer og grønne miljøer kan støtte: 1) opnåelse af CO2-neutralitet, cirkularitet og bæredygtighedsmål, 2) skabelse af beskæftigelse, navnlig job og levebrød i landdistrikterne, 3) menneskers livskvalitet (f.eks. anses træ som byggemateriale for at være æstetisk tiltalende, for at reducere stress og for at have gode akustiske egenskaber).

1.13.Den europæiske klimapagt 13

Det nye europæiske Bauhaus er tæt forbundet med den europæiske klimapagt, et EU-dækkende initiativ, der opfordrer mennesker, samfund og organisationer til at deltage i klimaindsatsen og opbygge et grønnere Europa. Pagten tilskynder til at give tilsagn, måle fremskridt og fremme drøftelser mellem de forskellige aktører, der er involveret i den forsyningskæde, der fører til renovering. Den vil i fællesskab skabe løsninger med borgerne gennem Horisont Europa og vise idéer, der kan bidrage til det nye europæiske Bauhaus. Den europæiske klimapagt har allerede mere end 500 ambassadører 14 , som vil fremskynde klimaindsatsen og dermed bidrage til visse områder, som det nye europæiske Bauhaus har fremhævet.

1.14.Strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet 15

Strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet indeholder en plan for EU's transportsystem med henblik på at opnå en grøn og digital omstilling og blive mere modstandsdygtig over for fremtidige kriser. Denne strategi bidrager til det nye europæiske Bauhaus ved at gøre transport til en vigtig katalysator for at sikre social interaktion og ved at bringe mennesker og regioner i Europa tættere på hinanden. Den indeholder også løsninger, der kan gøre transport og mobilitet mere bæredygtig og bidrage til at gøre vores byer til et sundere sted at bo. Strategien har også til formål at gøre mobilitet mere tilgængelig og billig for alle, herunder personer med nedsat mobilitet, i overensstemmelse med princippet om inklusion i det nye europæiske Bauhaus.

2.Territoriale politikker

2.1.Samhørighedspolitikken

Samhørighedspolitikken er et centralt instrument til støtte for grøn og retfærdig omstilling på tværs af byer og regioner i Europa og bidrager dermed til den europæiske grønne pagt og renoveringsbølgen. Da samhørighedspolitikken fungerer under delt forvaltning, rummer den et vigtigt potentiale og en mulighed for at forankre det nye europæiske Bauhaus i økosystemer i bymæssig og regional udvikling og for yderligere opbakning fra de nationale, regionale og lokale myndigheder. Den integrerede territoriale udvikling, der fremmes af samhørighedspolitikken og særlige instrumenter, gør det muligt for nationale, regionale og lokale interessenter at anvende nyt europæisk Bauhaus-principper på investeringer på en territorialt følsom måde. Desuden giver samhørighedspolitikken en enestående mulighed for at skabe nye løsninger gennem grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde.

Støtten til bæredygtig byudvikling gennem obligatorisk øremærkning til byområdet under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (8 % af den samlede nationale tildeling) og det europæiske initiativ for byområder (400 mio. EUR) giver mulighed for at tackle komplekse udfordringer i byerne, hvilket kræver tværfaglige politiske svar på den grønne omstilling sammen med nyt europæisk Bauhaus-principperne, ved at fremme en stedbaseret, integreret og inklusiv tilgang og inddrage lokale interessenter.

Derudover forventes samhørighedspolitikken at investere mere end 100 mia. EUR i projekter vedrørende klima og miljø i perioden 2021-2027. Desuden vil den finansiere forskning i en grønnere økonomi. Hvad angår investeringer i bygninger, kan samhørighedspolitikken støtte projekter rettet mod offentlige bygninger, ejendomme med flere lejligheder og "socialt boligbyggeri". Samhørighedspolitikken kan også hjælpe regionerne med at fremme forskning og innovation inden for bygge- og anlægssektoren og støtte udviklingen af nye materialer og løsninger til økonomisk overkommelige og holdbare renoveringer.

2.2.Den langsigtede vision for EU's landdistrikter

Kommissionens meddelelse om den langsigtede vision for EU's landdistrikter identificerer de vigtigste udfordringer, som landdistrikterne står over for, og fremhæver de muligheder, der er til rådighed.

Visionen har til formål at tackle disse udfordringer ved at bygge videre på de nye muligheder i den socialt bæredygtige grønne og digitale omstilling og på erfaringerne fra covid-19-pandemien samt ved at finde metoder til at forbedre livskvaliteten i landdistrikterne, opnå en afbalanceret territorial udvikling og stimulere økonomisk vækst. På grundlag af fremsyn og brede høringer af borgere og andre aktører i landdistrikterne foreslår visionen en landdistriktspagt og en handlingsplan for landdistrikterne, der har til formål at gøre vores landdistrikter stærkere, forbundne, modstandsdygtige og velstående. Den opfordrer alle fonde til at arbejde sammen om en bæredygtig udvikling af landdistrikterne.

Blandt de foreslåede foranstaltninger omfatter flagskibsinitiativet om støtte til landkommuner i forbindelse med energiomstilling og bekæmpelse af klimaændringer foranstaltninger til forbedring af kvaliteten af boliger og andre bygninger i landdistrikter, og det fremmer anvendelsen af strukturfondsmidler til finansiering af renoveringsbølgen, navnlig i forbindelse med nyt europæisk Bauhaus-initiativet.

3.Kulturelle og kreative sektorer

3.1.Den nye europæiske kulturdagsorden 16

Et af de vejledende principper i den nye europæiske kulturdagsorden og Rådets arbejdsplan på kulturområdet 2019-2022 er kulturens bidrag til bæredygtig social og økonomisk udvikling. Dette afspejles i flere igangværende ekspertgrupper i medlemsstaterne, som koordineres af Kommissionen (om arkitektur af høj kvalitet, kulturarv og klimaændringer og den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling), mens andre beskæftiger sig med det bredere økosystem (kunstneres arbejdsvilkår, ligestilling mellem kønnene osv.). Desuden vil Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) oprette et videns- og innovationsfællesskab specifikt inden for de kulturelle og kreative sektorer og industrier. Et andet strategisk mål med dagsordenen er at udnytte kulturens og den kulturelle mangfoldigheds styrke til social samhørighed og velfærd. Dagsordenen bidrager dermed til målene og de tre dimensioner af det nye europæiske Bauhaus.

3.2.Det europæiske handlingsprogram for kulturarv 17

Som en arv fra det europæiske år for kulturarv 2018 fremhæver det europæiske program gennem 60 aktioner kulturarvens potentiale til at øge den sociale kapital, fremme økonomisk vækst og sikre miljømæssig bæredygtighed. Som en særlig del af vores (bebyggede) miljø kan kulturarv og historiske bygninger bidrage til at nå nyt europæisk Bauhaus-målene om inklusiv, smuk og bæredygtig udvikling.

4.Den sociale dimension

4.1.Strategierne for en Union med lige muligheder 

Europa-Kommissionen er aktivt engageret i at realisere målet om en Union med lige muligheder. Særlige strategier 18 fastlægger mekanismer og tiltag, der skal skabe betingelserne for, at alle kan leve og trives uanset forskelle på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Ud over målrettede foranstaltninger vil øget integrering af ligestilling og tilgængelighed i alle relevante politikker, al lovgivning og alle finansieringsprogrammer fra EU, herunder det nye europæiske Bauhaus, være afgørende for at realisere en Union med lige muligheder.

I strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 19 fremhæves det, at adgang til bygningsmiljøet og det virtuelle miljø er en forudsætning for, at personer med handicap kan leve uafhængigt og deltage fuldt ud i alle livets aspekter. Tilgængelighed er også et centralt element i bygningers bæredygtighed, som gør dem mere inklusive, anvendelige for mere forskelligartede mennesker og mere holdbare, fordi de er bedre egnede til skiftende behov for en aldrende befolkning. Det mål, der er fastsat i EU's strategiske ramme for romaer om at øge den reelle adgang til tilstrækkelige ikkesegregerede boliger og væsentlige ydelser frem til 2030, er også relevant for den nye europæiske Bauhaus.

4.2.Den europæiske søjle for sociale rettigheder 20

Med handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder har Kommissionen fastsat et ambitiøst mål om at reducere antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse i EU, med mindst 15 millioner inden 2030 — herunder mindst 5 millioner børn. Det nye europæiske Bauhaus vil bidrage til at fremme social inklusion ved at fremme principperne om tilgængelighed, ikke kun for fysisk tilgængelighed, men også for adgang til information og beslutningsprocesser. Der vil også blive lagt særlig vægt på foranstaltninger vedrørende prisoverkommelighed. De to initiativer er derfor tæt forbundne.

4.3.EU-strategien for børns rettigheder 21 og den europæiske børnegaranti 22

Bekæmpelse af børnefattigdom og fremme af inklusive og børnevenlige samfund, sundheds- og uddannelsessystemer er centrale elementer i EU's strategi for børns rettigheder, da de også gælder for det nye europæiske Bauhaus. Strategien bekræfter, at hvert barn har ret til en passende levestandard fra det tidligste tidspunkt i livet, og understreger, at børn fra lavindkomstfamilier har en højere risiko for alvorlig boligmangel eller overbelægning og er mere udsatte for hjemløshed. I Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti opfordres medlemsstaterne til at give alle børn, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, effektiv adgang til passende boliger (samt til en række andre vigtige tjenester, hvoraf nogle bør være gratis). De nationale handlingsplaner for, hvordan den europæiske børnegaranti skal gennemføres, bør dække perioden frem til 2030 og bør kombineres med dem, der sigter mod territoriale forandringer inden for rammerne af den grønne pagt.

5.Uddannelse og færdigheder

5.1.Det europæiske uddannelsesområde

Koalitionen for klimauddannelse (Education for Climate Coalition) 23 har til formål at skabe et deltagerbaseret uddannelsesfællesskab for at støtte de ændringer, der er nødvendige for et klimaneutralt samfund. Gennem sin onlineplatform og generelt gennem sit samspil med lokalsamfundet kan koalitionen for klimauddannelse være vært for samtaler og deltagelsesbaserede udfordringer ("tilsagn") omkring prioriteter relateret til det nye europæiske Bauhaus. Helt konkret kan koalitionen for klimauddannelse tilskynde til foranstaltninger, der fremmer gensidig inspiration mellem grønne skoler som fysiske strukturer og alle andre elementer i et læringsmiljø (innovativ pædagogik, projektbaseret læring, tværfaglige lærerhold osv.).

Alliancer mellem europæiske universiteter 24 kan bidrage til det nye europæiske Bauhaus ved at tilskynde studerende fra forskellige fagområder og lande til at samarbejde med arkitekter, kunstnere, ingeniører og designere for at sikre bæredygtighed. De vil også fremme en tilgang på tværs af institutioner, hvor bæredygtighed er forankret i alle aktiviteter i overensstemmelse med det nye europæiske Bauhaus.

5.2.Uddannelse i miljømæssig bæredygtighed

Et forslag til en henstilling fra Rådet om uddannelse i miljømæssig bæredygtighed forventes at foreligge i slutningen af 2021. Formålet er at støtte integrationen af den grønne omstilling og bæredygtighed i alle faser og stadier af uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder skoleuddannelse, videregående uddannelse og erhvervsuddannelse.

Erasmus+ yder forskellige former for støtte til skole- og videregående uddannelsesaktioner vedrørende uddannelse i miljømæssig bæredygtighed, herunder støtte til hele institutioners tilgang til bæredygtighed samt til kreativitet og innovation i overensstemmelse med det nye europæiske Bauhaus.

5.3.Den europæiske dagsorden for færdigheder 2030 25

De kombinerede virkninger af hurtige teknologiske forandringer, digitalisering, klimaændringer, demografiske tendenser og nye former for arbejde kræver innovative idéer for at sikre, at uddannelse og erhvervsuddannelse ikke blot tilpasser sig forandringerne, men også er i front med hensyn til at håndtere og styre denne forandring. Den europæiske dagsorden for færdigheder vil være af afgørende betydning for gennemførelsen af det nye europæiske Bauhaus, da den har til formål at forbedre relevansen af færdigheder i EU for at styrke den bæredygtige konkurrenceevne, sikre social retfærdighed, opbygge vores modstandsdygtighed og præcisere retten til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet. Den er derfor fast forankret i den europæiske grønne pagt, den nye digitale strategi og de nye industri- og SMV-strategier, da færdigheder er nøglen til deres succes. Desuden støtter den også forslaget til Rådets henstilling om en "bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien".

6.Det digitale årti

6.1.Det digitale kompas 2030 26

Med udgangspunkt i strategien Europas digitale fremtid i støbeskeen, som indeholder et program for politisk reform, sigter det digitale årti — der omfatter datastyringsforordningen, forordningen om et indre marked for digitale tjenester, forordningen om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor, forordningen om kunstig intelligens og strategien for cybersikkerhed — mod at omsætte EU's digitale ambition for 2030. Ambitionen er at være digitalt suveræn i en åben og sammenkoblet verden og at føre digitale politikker, der sætter mennesker og virksomheder i stand til at gribe ind i en menneskecentreret, bæredygtig og mere fremgangsrig digital fremtid — til konkrete vilkår. De mål, der er fastsat for at fremskynde udbuddet af tværgående digitale teknologier og tjenester (færdigheder, konnektivitet, digitalisering af virksomheder og offentlige tjenester), vil bidrage til at imødegå de udfordringer, som det nye europæiske Bauhaus har identificeret (konnektivitet, digital kløft, brobygning mellem lokale og globale niveauer). Mobiliseringen og styrkelsen af europæiske digitale innovationsknudepunkter er et centralt mål for det digitale årti. Nogle af de 200 knudepunkter i netværket forventes også at fokusere på byggesektoren eller kreativitet og kunst. Disse vil blive mobiliseret i den nye europæiske Bauhaus-kontekst for at udvikle bæredygtige, inklusive, reelle og virtuelle miljøer og erfaringer.

6.2.Programmet for et digitalt Europa,

Det nyligt oprettede program for et digitalt Europa vil yde strategisk finansiering til at fremskynde den økonomiske genopretning og forme den digitale omstilling af Europas samfund og økonomi, navnlig gennem udvikling og udbredt brug af digitale teknologier.

Programmet for et digitalt Europa vil navnlig støtte deltagelsesbaserede tilgange og etableringen af infrastrukturer for intelligente samfund, som vil bidrage til gennemførelsen af udviklingen inden for det nye europæiske Bauhaus. Fremme af designet af lokale digitale tvillinger kan fremme en deltagelsesbaseret byplanlægning med henblik på et grønnere og bæredygtigt miljø. Programmet for et digitalt Europa vil også støtte en række AI-test- og forsøgsfaciliteter (TEF), som vil fremme innovation inden for bl.a. sundhed og intelligente samfund.

Flere digitale initiativer vil gennem Et Kreativt Europa, Europeana eller S+T+ARTS-programmet bidrage til at bygge bro mellem digitale innovatorer og "producenter" (kunstnere, byforvaltere og udviklere, sundhedssektoren), som vil bidrage til, at det nye europæiske Bauhaus' resultater.

6.3.Datastyringsforordningen

Kommissionen foreslog i november 2020 en datastyringsforordning, som fastlægger rammerne for datadeling og forvaltning af dataområder. Dette vil skabe de retlige rammer til at muliggøre indsamling, sikre pålidelighed og en mere omfattende brug af data til at udforme fremtidens bygninger mere miljøvenligt og med det mindst mulige eller intet CO2-fodaftryk.

6.4.Pakken om kunstig intelligens

Med AI-pakken, der blev vedtaget i april 2021, har Kommissionen skabt grundlaget for den første retlige ramme for kunstig intelligens i EU og iværksat en koordineret plan sammen med medlemsstaterne. Formålet med pakken er at garantere menneskers og virksomhedernes sikkerhed og grundlæggende rettigheder og samtidig styrke udbredelsen af kunstig intelligens og investeringer og innovation på området i hele EU. Brugen af kunstig intelligens vil blive et centralt element i nye forretningsmodeller, der udvikles inden for rammerne af det nye europæiske Bauhaus, og en kilde til innovative digitale løsninger til individualiserede strategier, samtidig med at der opretholdes en optimal balance med hensyn til både æstetik og arbejde med og genskabelse af forbindelsen til naturen.

7.Forskning og Innovation 

7.1.Horisont Europa 27  

Horisont Europa vil støtte Europas grønne omstilling baseret på konkurrencedygtige europæiske industri- og tjenesteværdikæder. En sådan omstilling kræver en betydelig indsats inden for tværfaglig forskning og innovation inden for rene teknologier og sociale overgange, som det nye europæiske Bauhaus fremmer. Forskning og innovation vil være afgørende for, hvor hurtigt denne omstilling kan finde sted, hvilket direkte påvirker virkningerne og sidegevinsterne, såsom bedre luftkvalitet, øget beskæftigelse, social inklusion, bæredygtig ressourceforvaltning og mindre afhængighed af fossile brændstoffer. Alle disse foranstaltninger vil gavne samfundet og borgerne ved at tilbyde løsninger, der tackler vor tids udfordringer. Samarbejde og kreativitet — især videnskabeligt, socialt og teknologisk — er grundlaget for fred og velstand for alle. Forskning og innovation kan også spille en rolle i formidlingen af det nye europæiske Bauhaus ud over EU gennem den samlede strategi for forskning og innovation 28 , f.eks. ved at udveksle oplysninger om standarder, bedste praksis og nye idéer.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) gennemfører gennem sine videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) aktiviteter, der samler videntrekanten uddannelse, forskning og innovation for at nå målene for det nye europæiske Bauhaus. Gennem sin stedbaserede interventionsmodel og sit økosystem med mere end 2 000 partnere i hele EU samarbejder EIT med borgerne og øger bevidstheden om det nye europæiske Bauhaus, støtter nye forretningsidéer, der integrerer principperne for det nye europæiske Bauhaus, og fremskynder væksten i nystartede nyt europæisk Bauhaus-virksomheder.

7.2.Horisont Europa-missioner 29 : 

For at bidrage til at fremme ambitiøs, dristig, langsigtet forskning og innovation foreslås der fem missioner under Horisont Europa. Det drejer sig om: 1) 100 klimaneutrale byer inden 2030 — af og for borgerne, 2) et klimaresistent Europa: Europa skal være forberedt på klimaforstyrrelser og fremskynde omdannelsen til et klimaresistent og retfærdigt Europa inden 2030, 3) pleje af jordbunden — en vigtig kilde til liv, 4) mission søstjerne 2030: genopretning af vores have og oceaner, 5) kræftbekæmpelse: Mission Possible. Disse missioner har til formål at producere europæiske offentlige goder i stor målestok for at løse store systemiske udfordringer. Ligesom det nye europæiske Bauhaus har missionerne til formål at inspirere offentligheden og fange deres fantasi, at engagere og samskabe med borgere og interessenter og at udvikle idéer, prototyper, produkter og løsninger til at fremme den grønne og digitale omstilling. Ud over lanceringen af det nye europæiske Bauhaus' fyrtårnsdemonstratorer er missioner om byer og klimatilpasning meget lovende for udviklingen af yderligere synergier med det nye europæiske Bauhaus. Byernes mission vil iværksætte en specifik aktion for at inddrage nyt europæisk Bauhaus-principper og -værdier i udviklingen af klimabykontrakterne.

8.Industriel og iværksættermæssig dimension

8.1.Den nye industristrategi for Europa 30

Industrien og virksomhederne er vigtige aktører, når det gælder levering af infrastruktur, produkter og tjenester, der muliggør og bidrager til udbredelsen af nyt europæisk Bauhaus-projekter i og uden for Europa.

Europa-Kommissionen ajourførte sin industristrategi i maj 2021 for at sikre, at vores industrielle ambitioner tager højde for de nye omstændigheder efter covid-19-krisen, samtidig med at det sikres, at den europæiske industri kan føre an i omstillingen til en grøn, digital og modstandsdygtig økonomi. Overgangsveje for de 14 identificerede økosystemer vil være afgørende for at nå dette mål. Byggeøkosystemet er blevet prioriteret til at gennemføre denne overgang, som vil blive baseret på en køreplan, der vil blive udarbejdet i fællesskab med interessenter og forskellige sektorer i Kommissionen gennem forummet på højt plan om byggeri.

Byggeøkosystemets omstillingsvej er relevant for det nye europæiske Bauhaus, da den omhandler bæredygtighed med henblik på at bidrage til bedre at beskytte mennesker og miljø ved at tilskynde til innovation, opkvalificering af mennesker og ved at udvikle sikre og bæredygtige alternativer eller bæredygtige byggeprodukter og forbedre byggeaktiviteters energieffektivitet og miljøpræstationer. Ud over bygge- og anlægsvirksomhed er også "nærhed, socialøkonomi og civil sikkerhed", "kulturelle og kreative industrier", "turisme" eller "tekstiler" industrielle økosystemer, der er identificeret i industristrategien, og som er særligt relevante for det nye europæiske Bauhaus. Grøn og digital omstilling i disse økosystemer, som understøttes af kommende overgangsveje, kan i høj grad bidrage til at fremme værdierne i det nye europæiske Bauhaus på en konkret måde og på tværs af forskellige værdikæder.

(1)

  https://ec.europa.eu/energy/topics/energy-efficiency/energy-efficient-buildings/renovation-wave_en . 

(2)

  https://ec.europa.eu/environment/pdf/circular-economy/new_circular_economy_action_plan.pdf . 

(3)

  https://ec.europa.eu/environment/levels_en . 

(4)

COM(2021) 400: https://ec.europa.eu/environment/strategy/zero-pollution-action-plan_en . 

(5)

  https://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/strategy/index_en.htm . 

(6)

"EU's strategi for tilpasning til klimaændringer", COM(2021) 82 Final .

(7)

  https://ec.europa.eu/environment/strategy/biodiversity-strategy-2030_da . 

(8)

  https://ec.europa.eu/food/horizontal-topics/farm-fork-strategy_en .

(9)

  https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12674-Forests-new-EU-strategy_da . 

(10)

  https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12822-EU-strategy-for-sustainable-textiles_da . 

(11)

  https://ec.europa.eu/environment/strategy/chemicals-strategy_en .

(12)

  https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/research-area/environment/bioeconomy/bioeconomy-strategy_en . 

(13)

  https://ec.europa.eu/clima/policies/eu-climate-action/pact_da . 

(14)

https://europa.eu/climate-pact/ambassadors/meet-our-ambassadors_da . 

(15)

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52020DC0789

(16)

  EUR-Lex — 52018DC0267 — DA — EUR-Lex (europa.eu) .

(17)

  Det europæiske handlingsprogram for kulturarv — EU's Publikationskontor (europa.eu) . 

(18)

Strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025, EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025, EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse 2020-2030, strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer og strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030.

(19)

  https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=8376&furtherPubs=yes  

(20)

  https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/economy-works-people/jobs-growth-and-investment/european-pillar-social-rights_da . 

(21)

  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX%3A52021DC0142 . 

(22)

  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.L_.2021.223.01.0014.01.ENG&toc=OJ%3AL%3A2021%3A223%3ATOC . 

(23)

  https://education-for-climate.ec.europa.eu/_en .

(24)

  https://ec.europa.eu/education/education-in-the-eu/european-education-area/european-universities-initiative_da . 

(25)

  https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1223&langId=da .

(26)

  https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-age/europes-digital-decade-digital-targets-2030_da . 

(27)

https://op.europa.eu/en/web/eu-law-and-publications/publication-detail/-/publication/3c6ffd74-8ac3-11eb-b85c-01aa75ed71a1 . 

(28)

  https://ec.europa.eu/info/files/communication-global-approach-research-and-innovation_en . 

(29)

  https://ec.europa.eu/info/research-and-innovation/funding/funding-opportunities/funding-programmes-and-open-calls/horizon-europe/missions-horizon-europe_en .

(30)

  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0102&from=EN .