BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Unionens zootekniske lovgivning har til formål at fremme den frie handel med avlsdyr og genetisk materiale herfra under hensyntagen til avlsprogrammers bæredygtighed og bevarelse af genetiske ressourcer.

Unionens zootekniske lovgivning består i dag af fire artsspecifikke (vertikale) basisretsakter, som indeholder de grundlæggende principper vedrørende avlskvæg og avlssvin, ‑får, ‑geder og ‑dyr af hestefamilien. De pågældende rådsdirektiver udgør retsgrundlaget for Kommissionens vedtagelse af mere detaljerede foranstaltninger vedrørende:

– godkendelse eller anerkendelse og listeopførelse af avlsorganisationer, avlerforeninger og private virksomheder

– registrering og klassificering af dyr i stambøger og, for så vidt angår hybridavlssvin, i registre

– individafprøvning og avlsværdivurdering

– indholdet og formatet af zootekniske certifikater for avlsdyr og sæd, æg og embryoner herfra.

Der er imidlertid fastsat tilsvarende tekniske krav vedrørende accept af avlsdyr til avl ved tre rådsdirektiver og en kommissionsbeslutning.

Dertil kommer, at der ikke er vedtaget gennemførelsesforanstaltninger til Rådets direktiv 91/174/EØF vedrørende principperne for handel med racerene avlsdyr af andre arter.

Der er ved et horisontalt direktiv - suppleret af gennemførelsesforanstaltninger - fastsat bestemmelser om import af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra fra tredjelande.

Endelig er der ved en særlig rådsbeslutning fastsat bestemmelser om udpegelse af et referencecenter for kvægavl.

Det foreliggende forslag består af tolv kapitler og fem tekniske bilag.

I forslagets kapitel I-VIII kombineres bestemmelserne i Rådets direktiv 2009/157/EF (kvæg), 88/661/EØF (racerene avlssvin og hybridavlssvin), 89/361/EØF (får og geder), 90/427/EØF (dyr af hestefamilien), 91/174/EØF (andre dyr) og 94/28/EF (import), jf. sammenligningstabellen.

Kapitel III indeholder først og fremmest bestemmelser vedrørende forholdet mellem avlere og raceforeninger og bilæggelse af tvister, under hensyntagen til de nuværende procedurer, som er fastlagt ved Kommissionens beslutning 92/354/EØF.

Kapitel IV inkorporerer især bestemmelserne om accept af avlsdyr til avlsbrug og kunstig inseminering, som i dag er indeholdt i Rådets direktiv 87/328/EØF (kvæg), 90/118/EØF (racerene svin) og 90/119/EØF (hybridavlssvin), jf. sammenligningstabellen, men også i Kommissionens beslutning 90/257/EØF (får og geder).

I kapitel V, som omhandler individafprøvning, er navnlig bestemmelserne i Rådets beslutning 96/463/EF vedrørende udpegelse af referenceorganet for metoder til afprøvning af racerent kvæg indarbejdet.

Med kapitel IX og X etableres et retsgrundlag for gennemførelse af offentlig kontrol på det zootekniske område og samarbejde mellem de kompetente myndigheder, under hensyntagen til de almindelige principper, der gælder for sådan kontrol. Disse bestemmelser er medtaget med henblik på den nye dyresundhedslovgivning og et forslag til forordning om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter. Som følge af disse lovgivningsinitiativer vil lovgivningen om kontrol af dyr og reproduktionsmateriale herfra i forbindelse med samhandel inden for Unionen (Rådets direktiv 90/425/EØF) og for så vidt angår import fra tredjelande (Rådets direktiv 91/496/EØF) samt om samarbejde mellem de kompetente myndigheder (Rådets direktiv 89/608/EØF) ikke længere omfatte zootekniske aspekter. Den foreslåede tekst lægger sig tæt op ad forslaget til en ny forordning om offentlig kontrol for så vidt angår især dennes afsnit II om offentlig kontrol, afsnit IV om administrativ bistand, afsnit VI om Kommissionens kontrol og afsnit VII om håndhævelsesforanstaltninger.

Kapitel XI afspejler Lissabontraktatens ikrafttræden, som forudsætter, at bemyndigelsesbestemmelserne i Unionens zootekniske basisretsakter bringes i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det er i dette øjemed nødvendigt for hver enkelt foranstaltning, der skal vedtages med beføjelser, som udspringer af basisretsakten, at fastlægge de nødvendige delegerede beføjelser, jf. artikel 290 i TEUF, eller gennemførelsesbeføjelser, jf. artikel 291 i TEUF.

Kapitel XII indeholder afsluttende bestemmelser om ophævelse af retsakter samt datoer for ikrafttræden og anvendelse.

Bilag I (detaljerede kriterier vedrørende anerkendelse af raceforeninger og godkendelse af avlsprogrammer) indeholder de forskrifter, der i dag er fastsat i bilagene til Kommissionens beslutning 84/247/EØF (kvæg), 89/501/EØF (racerene avlssvin), 89/504/EØF (hybridavlssvin), 90/257/EØF (får og geder) og 92/353/EØF (dyr af hestefamilien).

Bilag II (detaljerede kriterier vedrørende stambogsføring af avlsdyr) indeholder de forskrifter, der i dag er fastsat i Kommissionens beslutning 84/419/EØF (kvæg), 89/502/EØF (racerene avlssvin), 89/505/EØF (hybridavlssvin), 90/255/EØF (får og geder) og 96/78/EF (dyr af hestefamilien).

Bilag III (detaljerede kriterier vedrørende individafprøvning og avlsværdivurdering) indeholder de forskrifter, der i dag er fastsat i Kommissionens beslutning 2006/427/EF (kvæg), 89/507/EØF (racerene avlssvin og hybridavlssvin) og 90/256/EØF (får og geder).

Bilag IV (EU-referencecentres opgaver og funktioner) afspejler bilag II til Rådets beslutning 96/463/EF.

Bilag V (zootekniske certifikater) indeholder de principielle informationskrav, der i dag er fastsat i bilagene til Kommissionens beslutning 2005/379/EF (kvæg), 89/503/EØF (racerene avlssvin), 89/506/EØF (hybridavlssvin), 90/258/EØF (får og geder), 96/79/EF (dyr af hestefamilien), 96/509/EF (import af sæd fra racerent avlskvæg og racerene avlssvin, ‑får og ‑geder) og 96/510/EF (import af avlsdyr, sæd, æg og embryoner).

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

De grundlæggende principper og vigtigste bestemmelser i Unionens zootekniske lovgivning har vist sig at være hensigtsmæssige og i tilstrækkelig grad tilpasset den tekniske udvikling inden for husdyravl, og de er af samme grund bibeholdt i forslaget. Eftersom Unionens nuværende zootekniske lovgivning i sin nuværende udformning er vertikalt opbygget efter de enkelte arter, er de næsten identiske bestemmelser dog blevet strømlinet og formuleret mere præcist og konsekvent i en forordning med det formål at undgå hindringer for handelen i forbindelse med omsætning i national ret.

Kommissionen har i løbet af de seneste tyve år løbende drøftet zootekniske spørgsmål med medlemsstaterne på møder i Den Stående Zootekniske Komité, og man har i fællesskab udviklet lovgivningen. Godkendte raceforeningers aktiviteter på tværs af grænserne har hele tiden været et kontroversielt emne, idet visse medlemsstater har påpeget de indbyrdes forskelle på de enkelte medlemsstaters gennemførelse af grunddirektiverne i national lovgivning. Denne situation forblev uændret indtil det sidste møde i den zootekniske arbejdsgruppe i februar 2012, hvor hovedindholdet, strukturen og de nye elementer i forslaget blev fremlagt og drøftet.

Kommissionen har tillige måttet tage sig af en række problemer påpeget af avlere, raceforeninger og kompetente myndigheder, som er opstået, fordi medlemsstaternes kompetente myndigheder har fortolket gældende bestemmelser forskelligt. Kommissionen er sig derfor behovene i avlssektoren og blandt de tilsynsførende kompetente myndigheder fuldt bevidst.

De foreslåede bestemmelser om offentlig kontrol på det zootekniske område er, med de nødvendige tilpasninger, fuldt ud i overensstemmelse med dem, Kommissionen - efter omfattende høringer af interesseparterne - tog med i sit forslag til en forordning vedrørende offentlig kontrol og officielle aktiviteter på veterinærområdet.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Med den foreslåede forordning fastlægges i én, samlet lovramme principperne for anerkendelse og listeopførelse af avlsorganisationer, avlerforeninger og private virksomheder, godkendelse af disses avlsprogrammer, stambogsføring af dyr og klassificering af dem efter meritter, registrering af hybridavlssvin i registre, individafprøvning og avlsværdivurdering samt indholdet af zootekniske certifikater for avlsdyr og sæd, æg og embryoner herfra.

Ved forordningen fastsættes der desuden bestemmelser om import fra tredjelande af avlsdyr og sæd, æg og embryoner herfra og om udpegelse af referencecentre for husdyravl.

Forordningen indeholder forskrifter om offentlig kontrol og zooteknisk kontrol og om bilæggelse af tvister i tilfælde, hvor den zootekniske kontrol afslører manglende overholdelse af zootekniske krav.

De regler, der foreslås her, afspejler imidlertid bestemmelserne i Kommissionens forslag til en ny forordning om offentlig kontrol, som p.t. behandles i Europa-Parlamentet og Rådet. For at undgå uoverensstemmelser mellem de to tekster og for at sikre en harmoniseret tilgang til kontrol vil Kommissionen nøje følge udviklingen i drøftelserne om de to tekster, og den vil i rimelig tid fremsætte de nødvendige forslag med henblik på at sikre, at bestemmelserne om offentlig kontrol på det zootekniske område indarbejdes i den kommende forordning om offentlig kontrol.

Den foreslåede forordning udgør retsgrundlaget for vedtagelse af delegerede foranstaltninger og gennemførelsesforanstaltninger, jf. artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Ingen.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER

Ingen.

2014/0032 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om zootekniske og genealogiske betingelser for handel med og import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42 og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[1],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[3],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Avl af kvæg, svin, får, geder og dyr af hestefamilien og i mindre omfang avl af dyr af andre arter spiller en vigtig rolle i Unionens landbrug og er en indtægtskilde for landbrugsbefolkningen. Avl af dyr af de pågældende arter fremmes bedst ved at sikre, at der anvendes racerene avlsdyr eller hybridavlssvin af høj, registreret genetisk kvalitet.

(2)       Medlemsstaterne har således altid som led i deres landbrugspolitik bestræbt sig på - i nogle tilfælde via offentlige investeringer - at fremme produktion af husdyr med særlige genetiske karakteristika, der opfylder de fastlagte ydelsesnormer. Indbyrdes forskellige normer kan skabe tekniske hindringer for handel med og import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra.

(3)       Rådets direktiv 88/661/EØF af 19. december 1988 om zootekniske normer for avlssvin[4], Rådets direktiv 89/361/EØF af 30. maj 1989 om racerene avlsfår og -geder[5], Rådets direktiv 90/427/EØF af 26. juni 1990 om zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr[6], Rådets direktiv 91/174/EØF af 25. marts 1991 om de zootekniske og genealogiske betingelser for handel med racerene dyr og om ændring af direktiv 77/504/EØF og 90/425/EØF[7], Rådets direktiv 94/28/EF af 23. juni 1994 om principperne for de zootekniske og genealogiske betingelser for import af dyr og deres sæd, æg og embryoner fra tredjelande og om ændring af direktiv 77/504/EØF om racerent aviskvæg[8] og Rådets direktiv 2009/157/EF af 30. november 2009 om racerent avlskvæg[9] udgør lovrammen for EU-lovgivningen om avl af racerent avlskvæg og racerene avlssvin, -får, -geder og ‑dyr af hestefamilien samt hybridavlssvin. Disse direktiver har til formål at udvikle husdyravl i Unionen og samtidig regulere handelen med og importen til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra og derved opretholde konkurrenceevnen for sektoren for avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra i Unionen.

(4)       Rådets direktiv 87/328/EØF af 18. juni 1987 om godkendelse af racerent avlskvæg til avlsbrug[10], Rådets direktiv 90/118/EØF af 5. marts 1990 om godkendelse af racerene avlssvin til avlsbrug[11] og Rådets direktiv 90/119/EØF af 5. marts 1990 om godkendelse af hybridavlssvin til avlsbrug[12] blev vedtaget for at forhindre, at nationale bestemmelser vedrørende accept af avlskvæg og -svin til avlsbrug samt produktion og anvendelse af sæd, oocytter og embryoner fra disse dyr forbyder eller begrænser samhandelen inden for Unionen eller lægger hindringer i vejen herfor, hvad enten der er tale om naturlig bedækning, kunstig inseminering eller opsamling af sæd, oocytter eller embryoner.

(5)       Efter at have hørt medlemsstaterne i Den Stående Zootekniske Komité, som blev oprettet ved Rådets afgørelse 77/505/EØF af 25. juli 1977 om oprettelse af en stående komité for husdyravl[13], vedtog Kommissionen på grundlag af de i betragtning 3 nævnte direktiver en række beslutninger om artsspecifikke kriterier for godkendelse eller anerkendelse af avlsorganisationer og avlerforeninger (i det følgende benævnt "raceforeninger"), stambogsføring af avlsdyr, accept af racerene avlsfår og ‑geder til avl og kunstig inseminering, individafprøvning og avlsværdivurdering af avlskvæg, ‑svin, ‑får og –geder samt udstedelse af afstamningscertifikater til brug ved handel med avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra.

(6)       Kommissionen fastlagde også en liste over avlsenheder i tredjelande samt standardafstamningscertifikater til brug ved import til Unionen af avlsdyr og sæd, æg og embryoner herfra.

(7)       EU-lovgivningen om husdyravl har også bidraget til bevarelsen af dyregenetiske ressourcer, beskyttelsen af den genetiske biodiversitet og til fremstillingen af traditionelle regionale kvalitetsprodukter, som er afhængige af lokale husdyrracers specifikke arvelige karakteristika.

(8)       Direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF svarer stort set til hinanden i opbygning og indhold. Flere af disse direktiver er blevet ændret med tiden. Af hensyn til enkeltheden og sammenhængen i EU-lovgivningen bør de i direktiverne fastsatte EU-bestemmelser strømlines.

(9)       Kommissionen har i de sidste 20 år måttet reagere på et betydeligt antal klager fra avlere og avlsorganisationer vedrørende gennemførelsen af direktiverne i national ret og fortolkningen af EU-retten om husdyravl i forskellige medlemsstater. For at sikre en ensartet anvendelse af EU-bestemmelserne om avlsdyr og for at undgå hindringer for handelen med avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra som følge af indbyrdes forskelle mellem de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiver bør EU-lovgivningen om zootekniske og genealogiske betingelser for handel med og import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra fastsættes ved en forordning.

(10)     Erfaringen har desuden vist, at det for at lette anvendelsen af bestemmelserne i nævnte direktiver er nødvendigt at formulere en række bestemmelser mere præcist og at sikre en ensartet terminologi. Af hensyn til klarheden og sammenhængen i EU-lovgivningen bør der ligeledes fastlægges flere definitioner.

(11)     Termen "race" bør dog fortsat være et ikke nærmere fastsat juridisk begreb, der gør det muligt for raceforeninger at beskrive den gruppe dyr af tilstrækkelig genetisk ensartethed, som de anser for at adskille sig fra andre dyr af den pågældende art, og at stambogsføre dem, med angivelse af deres kendte slægtninge i opstigende linje, med henblik på at reproducere deres arvelige karakteristika ved hjælp af reproduktion, udveksling og udvælgelse inden for rammerne af et nærmere fastlagt avlsprogram.

(12)     Der bør ved denne forordning fastsættes bestemmelser om handel med og import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra med henblik på at fremme bæredygtige avlsprogrammer til forbedring af racer og bevare den genetiske biodiversitet for husdyr.

(13)     Denne forordnings bestemmelser om racerene avlsdyr bør derfor sigte mod at sikre adgang til handel på grundlag af fælles principper for anerkendelse af raceforeninger, der beskæftiger sig med racer, og for godkendelse af deres respektive avlsprogrammer. Der bør ved denne forordning ligeledes fastsættes kriterier for indførelse af racerene avlsdyr i de forskellige klasser i stambøgers hovedafsnit, regler for individafprøvning og avlsværdivurdering og kriterier for accept af avlsdyr til avl samt indholdet af de zootekniske certifikater.

(14)     Tilsvarende bør denne forordnings bestemmelser om hybridavlssvin sigte mod at give adgang til handel baseret på fælles principper for anerkendelse af avlsforetagender, der beskæftiger sig med forskellige krydsninger af hybridavlssvin, og godkendelse af deres respektive avlsprogrammer. Der bør ved forordningen ligeledes fastsættes kriterier for indførelse af hybridavlssvin i avlsregistres hovedafsnit, bestemmelser om individafprøvning og avlsværdivurdering samt kriterier for accept af hybridavlssvin til avl, ligesom det bør fastlægges, hvad de zootekniske certifikater skal indeholde.

(15)     Målet for denne forordning, dvs. at sikre en harmoniseret tilgang til handel med og import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra og den fornødne offentlige kontrol med de avlsprogrammer, der gennemføres af raceforeninger og avlsforetagender, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på nationalt plan og kan derfor på grund af dens virkninger, kompleksitet samt tværnationale og internationale karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Da anvendelsesområdet for denne forordning er begrænset til det, der er nødvendigt for at nå dens mål, er den desuden i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i artikel 5, stk. 4, i nævnte traktat.

(16)     Kvaliteten af de tjenester, der tilbydes af raceforeninger og avlsforetagender, og den måde, de vurderer og klassificerer dyr på, har indvirkning på værdien af avlsdyr på markedet. I overensstemmelse hermed bør der fastsættes bestemmelser om anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender på grundlag af harmoniserede EU-kriterier og tilsyn hermed fra medlemsstaternes kompetente myndigheders side for at sikre, at myndighederne ikke fastsætter regler, der giver indbyrdes forskellige avlsprogrammer og -normer og derved skaber tekniske hindringer for samhandelen inden for Unionen.

(17)     Der bør ved denne forordning fastlægges procedurer, som svarer til dem, der er fastlagt ved direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF, for listeopførelse af anerkendte raceforeninger og avlsforetagender, herunder ajourføring, videresendelse og offentliggørelse af listerne.

(18)     Den ret, en raceforening eller et avlsforetagende, der opfylder de fastlagte kriterier, har til at blive anerkendt, er et grundlæggende princip i Unionens zootekniske lovgivning. Den kompetente myndighed bør ikke længere kunne henvise til beskyttelse af en eksisterende anerkendt raceforenings økonomiske aktivitet som begrundelse for at afslå en ansøgning om anerkendelse af yderligere en raceforening for den samme race. Det samme gælder godkendelse af geografisk udvidelse af et avlsprogram, der gennemføres med den samme race eller med avlsdyr, der kan hentes fra den eksisterende raceforenings avlspopulation. Den kompetente myndighed bør dog have hjemmel i lovgivningen til at afslå en ansøgning om anerkendelse eller godkendelse, hvis der bevisligt er risiko for, at en sådan anerkendelse eller godkendelse ville udgøre en fare for bevarelsen af en sjælden race eller beskyttelsen af den genetiske mangfoldighed.

(19)     Eftersom bevarelse af sjældne arter forudsætter, at der oprettes og anerkendes raceforeninger med et begrænset antal avlsdyr i deres stambøger, bør antallet af stambogsførte avlsdyr generelt ikke være et afgørende kriterium for anerkendelse af en raceforening eller godkendelse af dennes avlsprogram, så meget desto mere som anerkendelsen gives i nationalt regi, mens egnede avlsdyr kan være blevet stambogsført i andre medlemsstater eller tredjelande.

(20)     Raceforeninger og avlsforetagender, der er anerkendt i én medlemsstat, bør have mulighed for at gennemføre deres godkendte avlsprogram i en eller flere andre medlemsstater, således at man sikrer den bedst mulige udnyttelse af avlsdyr af høj genetisk værdi som en vigtig produktionsfaktor i Unionen. Til dette formål bør en enkel anmeldelsesprocedure sikre, at den anden medlemsstats kompetente myndighed er orienteret om den påtænkte aktivitet.

(21)     Med henblik på at forebygge fremtidige konflikter mellem raceforeninger, der ønsker at udbyde deres tjenester til avlere, og myndigheder, der afslår ansøgninger om anerkendelse af nye raceforeninger, som konkurrerer med eksisterende foreninger, har det været nødvendigt at holde den formelle anerkendelse af raceforeningen eller avlsorganisationen adskilt fra godkendelsen af det påtænkte avlsprogram.

(22)     En række klager, som Kommissionen har behandlet i løbet af de seneste år, lader slutte, at der ved denne forordning bør fastsættes klare bestemmelser om forholdet mellem den raceforening, der opretter en datterstambog for en bestemt race af racerene avlsdyr af hestefamilien, og den raceforening, der gør gældende, at den har oprettet den oprindelige stambog for den pågældende race.

(23)     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter bør tillægges Kommissionen for så vidt angår ændring af bilag I med henblik på at tilpasse kriterierne for anerkendelse af raceforeninger og avlsorganisationer og for godkendelse af avlsprogrammer i overensstemmelse med udviklingen i sektoren for husdyravl.

(24)     Det er nødvendigt at præcisere forholdet mellem avlerne og raceforeninger og avlsforetagender, først og fremmest for at sikre deres ret til medlemskab af raceforeninger og avlsforetagender og deres ret til at deltage i avlsprogrammet i det geografiske område, som programmet gennemføres i. Raceforeninger bør have regler, der forhindrer forskelsbehandling af avlere på grundlag af disses oprindelse, ligesom de skal levere et vist minimum af tjenesteydelser.

(25)     De erfaringer, der er gjort, navnlig med anvendelsen af direktiv 90/427/EØF og i mindre grad direktiv 89/361/EØF og 2009/157/EF, viser, at der er behov for mere præcise bestemmelser, som gør det muligt effektivt at løse uoverensstemmelser mellem avlere på den ene side og raceforeninger på den anden på grundlag af klare vedtægter og veldefinerede rettigheder og forpligtelser for medlemmerne. Dette opnås bedst, hvis uoverensstemmelserne løses inden for retssystemet i den medlemsstat, hvor de opstår. Kommissionen bør kun inddrages i tvister, der opstår mellem sådanne enheder beliggende i forskellige medlemsstater, og som ikke kan bilægges effektivt med retssystemerne i de medlemsstater, hvor de opstår.

(26)     Raceforeninger, der opretter og fører stambøger for racerent avlskvæg og racerene avlssvin, -får, -geder og -dyr af hestefamilien, og avlsforetagender, der opretter og fører avlsregistre for hybridavlssvin, bør i deres stambøger/avlsregistre indføre avlsdyr uden at forskelsbehandle på grundlag af dyrenes oprindelsesmedlemsstat eller ejere og, når det er fastsat i avlsprogrammet, klassificere de pågældende dyr efter deres meritter.

(27)     Raceforeninger bør også have mulighed for at oprette supplerende afsnit med henblik på i deres avlsprogram at opgradere dyr, der ikke opfylder kriterierne for racerene avlsdyr af den pågældende race.

(28)     Raceforeninger, der fører stambøger for bestemte racerene avlsdyr af hestefamilien, bør dog have mulighed for fortsat at fastsætte kriterier for indførelse i disse stambøger af racerene dyr af hestefamilien på grundlag af behovet for at regulere optagelsen af sådanne dyr af hestefamilien, i det omfang disse avles efter kunstige reproduktionsmetoder.

(29)     Med undtagelse af dyr af hestefamilien identificeres racerene avlsdyr, der stambogsføres, i overensstemmelse med EU-dyresundhedsbestemmelserne om identifikation. For så vidt angår racerene avlsdyr af hestefamilien forestår raceforeningerne også identifikationen af de heste og æsler, de indfører i eller registrerer med henblik på indførelse i deres stambøger, ligesom de udsteder identitetsdokumenter (pas). De leverer således en tjenesteydelse ikke blot til avlerne, men også til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at identificere og registrere husdyr. Dette system har imidlertid medført en knopskydning af pasudstedende organer, hvilket har vist sig at vanskeliggøre den offentlige kontrol af overholdelsen af EU-lovgivningen om fødevarehygiejne og veterinærmedicin i tilfælde, hvor væsentlige oplysninger ikke har været umiddelbart tilgængelige for de kompetente veterinærmyndigheder, f.eks. hvor der ikke har fandtes en central database, hvor man ikke har anvendt fælles høje normer for kvaliteten af identifikationsdokumenter, og hvor der ikke er blevet ført officielt tilsyn. Det er derfor nødvendigt at kræve, at også racerene avlsdyr af hestefamilien indføres i deres respektive stambøger i overensstemmelse med deres dyresundhedsmæssige identifikation, samtidig med at de kompetente veterinærmyndigheder gives mulighed for på visse betingelser at overlade udstedelsen af officielle identifikationsdokumenter for racerene avlsdyr af hestefamilien til anerkendte raceforeninger.

(30)     Med det formål at sikre, at betingelserne for indførelse i stambøger for racerene avlsdyr samt registrering af hybridavlssvin i avlsregistre kan tilpasses i overensstemmelse med udviklingen i sektoren for husdyravl, bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for så vidt angår ændring af bilag II i overensstemmelse hermed.

(31)     Accept af avlsdyr til avlsbrug, naturlig bedækning eller assisteret reproduktion bør reguleres på EU-plan for at undgå handelshindringer, især i tilfælde, hvor sådanne avlsdyr er blevet underkastet individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med denne forordning, navnlig bestemmelserne i bilag III.

(32)     Mens bestemmelserne om individafprøvning og avlsværdivurdering er fastlagt på EU-plan for avlskvæg, -svin, -får og –geder, der testes for et begrænset antal egenskaber, har de forskelligartede krav vedrørende forskellige racer, anvendelser og udvælgelse af racerene avlsdyr af hestefamilien hidtil forhindret en harmonisering af dem. I stedet er racespecifikke regler for individafprøvning og avlsværdivurdering i dag fastsat i den oprindelige stambog for racen.

(33)     Kommissionen bør tildeles beføjelser til at fastsætte betingelser for individafprøvning og avlsværdivurdering også for racerene avlsdyr af hestefamilien og til at ændre de nuværende betingelser i bilag III for at tage hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling eller udviklingen i de juridiske rammer, som påvirker afprøvningerne, såsom Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter[14], eller til efter anmodning fra medlemsstaterne at indføje betingelser for individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr af hestefamilien.

(34)     Individafprøvning og avlsværdivurdering kan foretages af institutioner udpeget af raceforeningen eller avlsforetagendet. De udpegede institutioner skal samarbejde med Unionens referencecentre, som er udpeget af Kommissionen. Kommissionen bør derfor tildeles beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter om udpegelse af EU-referencecentre, og Kommissionen bør tildeles de nødvendige beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som beskriver deres opgaver og funktioner, om nødvendigt ved ændring af bilag IV. Referencecentrene er berettigede til EU-tilskud i henhold til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet[15]. For så vidt angår racerent avlskvæg bistår Interbull Centre - det EU-referenceorgan, der er udpeget ved Rådets beslutning 96/463/EF af 23. juli 1996 om udpegelse af det referenceorgan, som skal deltage i arbejdet med at gøre prøvemetoderne og vurderingen af prøveresultaterne ensartede for racerent avlskvægs vedkommende[16] - i dag ved individafprøvninger og avlsværdivurderinger, der foretages af en raceforening.

(35)     Eftersom der ved denne forordning udelukkende fastsættes nærmere bestemmelser om avl af kvæg, svin, får, geder og dyr af hestefamilien, er det nødvendigt at tillægge Kommissionen beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår anerkendelse af raceforeninger, godkendelse af avlsprogrammer, stambogsføring af avlsdyr, individafprøvning og avlsværdivurdering samt accept til avl og til at vedtage gennemførelsesretsakter om de zootekniske certifikater til brug ved handel med og import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra af andre arter, i det omfang det er nødvendigt for at fjerne handelshindringer.

(36)     Import af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra er af afgørende betydning for europæisk landbrug. Import af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra bør derfor ske på betingelser, der er i nøje overensstemmelse med reglerne for samhandel mellem medlemsstaterne. Avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra bør dog kun kunne indføres i hovedafsnittet i en stambog eller et avlsregister i Unionen, hvis den offentlige kontrol, der gennemføres i eksporttredjelandet, sikrer den samme grad af sikkerhed vedrørende oplysninger om afstamning og resultaterne af individafprøvning og avlsværdivurdering som i Unionen. Dertil kommer, at avlsenheder i tredjelande ud fra et princip om gensidighed bør acceptere avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra fra den/det pågældende raceforening eller avlsforetagende, der er anerkendt i Unionen.

(37)     I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif[17] skal Kommissionen opstille en varenomenklatur, nemlig "den kombinerede nomenklatur", eller "KN" i forkortet form, som på en og samme tid opfylder kravene i den fælles toldtarif, statistikken over Fællesskabets udenrigshandel og andre EU-politikker vedrørende import og eksport af varer. Bilag I til nævnte forordning indeholder en liste over KN-koder for racerent avlskvæg og racerene avlssvin, -får, -geder og -dyr af hestefamilien samt for tyresæd, og det fremgår af bilaget, at dette/denne/disse er undtaget fra de bundne afgiftssatser. I så fald skal de pågældende dyr og reproduktionsmateriale herfra ledsages af det relevante zootekniske certifikat, som attesterer deres klassificering som racerene avlsdyr eller reproduktionsmateriale herfra.

(38)     Ved indførsel til Unionen underkastes avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra veterinærkontrol i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF[18] og Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet[19]. De pågældende produkter bør tillige skulle underkastes den nødvendige zootekniske kontrol som foreskrevet ved denne forordning.

(39)     Kommissionen vedtog et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 1/2005, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 834/2007, (EF) nr. 1099/2009, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012 og (EU) nr. […]/2013 samt direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF, 2008/120/EF og 2009/128/EF (forordningen om offentlig kontrol)[20]. Nævnte forordning har til formål at ophæve Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes[21], og Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked[22] samt direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF og at indarbejde visse af bestemmelserne i nævnte retsakter i den nye forordning med de nødvendige tilpasninger. Det er imidlertid ikke hensigten, at forordningens anvendelsesområde skal omfatte de zootekniske og genealogiske betingelser for handel med og import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter vedrørende avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra ved nærværende forordning.

(40)     For at sikre en effektiv anvendelse af denne forordnings EU-bestemmelser om avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra er det nødvendigt, at medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder og yder hinanden administrativ bistand, i det omfang det er nødvendigt. I overensstemmelse hermed bør der ved denne forordning fastsættes almindelige bestemmelser om administrativ bistand og samarbejde svarende til dem, der er fastsat i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004, med de nødvendige tilpasninger.

(41)     I tilfælde, hvor offentlig kontrol i medlemsstaterne eller kontrol med import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra har afsløret manglende overholdelse af de ved denne forordning fastsatte zootekniske og genealogiske krav vedrørende sådan import, som kan forventes at ville forstyrre handelen med avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra i Unionen, bør Kommissionen ved denne forordning tildeles beføjelser til at vedtage særforanstaltninger, der begrænser følgerne af den manglende overholdelse.

(42)     Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør ligeledes have de nødvendige beføjelser til at håndhæve de zootekniske og genealogiske EU-bestemmelser for avlsdyr, der fastsættes ved denne forordning, herunder vedrørende suspension af godkendelsen af et avlsprogram eller tilbagekaldelse af anerkendelsen af en raceforening eller et avlsforetagende i tilfælde af manglende overholdelse af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser.

(43)     Kommissionen bør foretage den fornødne kontrol i medlemsstaterne, navnlig i lyset af resultaterne af den offentlige kontrol, der gennemføres i medlemsstaterne med henblik på at sikre anvendelsen af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser i alle medlemsstaterne.

(44)     Med henblik på fastlæggelse af lister over tredjelande, hvorfra import til Unionen af avlsdyr og sæd, oocytter og embryoner herfra er tilladt, fastsættelse af betingelserne for sådan import og tilvejebringelse af oplysninger om anvendelsen af bilaterale aftaler bør Kommissionen - i det omfang alvorlige overtrædelser af betingelser for sådan import fastsat ved denne forordning tilsiger det - have beføjelser til at gennemføre den relevante kontrol i tredjelande på Unionens vegne.

(45)     Eftersom direktiv 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/427/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF skal ophæves ved og afløses af denne forordning, er det også nødvendigt at ophæve de kommissionsretsakter, der er vedtaget i henhold til disse direktiver, og lade dem afløse af enten delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning. Beføjelsen til at vedtage de relevante delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter bør derfor tillægges Kommissionen.

(46)     Med det formål at sikre en korrekt anvendelse af denne forordning og med henblik på at supplere den eller ændre bilag I-V til den bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de procedurer og kriterier, der anvendes, og de betingelser, der skal være opfyldt ved anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender, godkendelse af avlsprogrammer, indførelse af dyr i stambøger og avlsregistre, accept af avlsdyr til avl, naturlig reproduktion og assisteret reproduktion, gennemførelse af individafprøvning og avlsværdivurdering, fastlæggelse af zootekniske og genealogiske betingelser for handel med og import fra tredjelande af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra samt fastlæggelse af referencecentrenes opgaver og funktioner.

(47)     Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for så vidt angår handel med og import til Unionen af racerene avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra af andre arter end kvæg, svin, får, geder og dyr af hestefamilien bør delegeres til Kommissionen med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne at reagere på forstyrrelser i handelen, men også, hvilket er langt vigtigere, at reagere i situationer, hvor en sjælden race er tæt på at blive udryddet, eller hvor beskyttelsen af den genetiske mangfoldighed er i fare.

(48)     Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(49)     Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordnings bestemmelser om listeopførelse af raceforeninger og avlsforetagender, udpegelse af referencecentre med henblik på at sikre, at individafprøvning og metoder til avlsværdivurdering af avlsdyr anvendes ensartet, og de zootekniske certifikater, der ledsager avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, samt visse bestemmelser om gennemførelse af offentlig kontrol bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[23].

(50)     Bestemmelserne i Rådets direktiv 87/328/EØF, 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/118/EØF, 90/119/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF samt Rådets beslutning 96/463/EF skal afløses af bestemmelserne i denne forordning og i Kommissionens delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning. Nævnte retsakter bør derfor ophæves.

(51)     Kommissionens beslutning 84/247/EØF af 27. april 1984 om fastlæggelse af kriterier for anerkendelse af avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger for racerent avlskvæg[24], Kommissionens beslutning 84/419/EØF af 19. juli 1984 om fastsættelse af kriterier for indførelse af kvæg i stambøger[25], Kommissionens beslutning 2006/427/EF af 20. juni 2006 om fastsættelse af metoder til individprøver og til vurdering af kvægets genetiske værdi[26], Kommissionens beslutning 89/501/EØF af 18. juli 1989 om fastsættelse af kriterier for godkendelse af og tilsyn med avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger for racerene avlssvin[27], Kommissionens beslutning 89/502/EØF af 18. juli 1989 om fastlæggelse af kriterier for indførelse af racerene avlssvin i stambøger[28], Kommissionens beslutning 89/504/EØF af 18. juli 1989 om fastsættelse af kriterier for anerkendelse af og tilsyn med avlsforeninger, -organisationer og private virksomheder, der fører eller opretter registre for hybridavlssvin[29], Kommissionens beslutning 89/505/EØF af 18. juli 1989 om fastsættelse af kriterier for indførelse af hybridavlssvin i registre[30], Kommissionens beslutning 89/507/EØF af 18. juli 1989 om fastsættelse af metoder til individprøver og til vurdering af racerene avlssvins og hybridavlssvins genetiske værdi[31], Kommissionens beslutning 90/254/EØF af 10. maj 1990 om fastlæggelse af kriterier for anerkendelse af avlsforeninger og -organisationer, der fører eller opretter stambøger for racerene avlsfår og -geder[32], Kommissionens beslutning 90/255/EØF af 10. maj 1990 om fastlæggelse af kriterier for indførelse af racerene avlsfår og -geder i stambøger[33], Kommissionens beslutning 90/256/EØF af 10. maj 1990 om fastlæggelse af metoder til individprøver og til vurdering af racerene avlsfårs og -geders genetiske værdi[34], Kommissionens beslutning 90/257/EØF af 10. maj 1990 om fastlæggelse af kriterier for godkendelse af racerene avlsfår og -geder til avl og anvendelse af deres sæd, æg og embryoner[35], Kommissionens beslutning 92/353/EØF af 11. juni 1992 om kriterierne for godkendelse eller anerkendelse af organisationer og foreninger, der fører eller opretter stambøger for registrerede enhovede dyr[36], og Kommissionens beslutning 96/78/EF af 10. januar 1996 om kriterierne for indførelse og registrering af avlshovdyr i stambøger[37] blev vedtaget i henhold til de i betragtning 46 nævnte basisretsakter med artsspecifikke kriterier for godkendelse eller anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender, stambogsføring af avlsdyr, accept til avl og kunstig inseminering samt individafprøvning og avlsværdivurdering. Denne forordning indeholder bestemmelser, som erstatter dem, der er fastsat i ovennævnte kommissionsretsakter.

(52)     Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser svarende til dem, der er fastsat ved Kommissionens beslutning 92/354/EØF af 11. juni 1992 om visse regler for samordning mellem organisationer og foreninger, der fører eller opretter stambøger for registrerede enhovede dyr[38].

(53)     Kommissionens beslutning 89/503/EØF af 18. juli 1989 om certifikatet for racerene avlssvin, deres sæd, æg og embryoner[39], Kommissionens beslutning 89/506/EØF af 18. juli 1989 om certifikatet for hybridavlssvin, deres sæd, æg og embryoner[40], Kommissionens beslutning 90/258/EØF af 10. maj 1990 om det zootekniske certifikat for racerene avlsfår og ‑geder, deres sæd, æg og embryoner[41], Kommissionens beslutning 96/79/EF af 12. januar 1996 om zootekniske certifikater for sæd, æg og embryoner fra registrerede hovdyr[42], Kommissionens beslutning 2005/379/EF af 17. maj 2005 om afstamningscertifikater og oplysninger vedrørende racerent avlskvæg samt sæd, æg og embryoner heraf[43], Kommissionens forordning (EF) nr. 504/2008 af 6. juni 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 90/426/EØF og 90/427/EØF for så vidt angår metoder til identifikation af enhovede dyr[44] og Kommissionen beslutning 96/509/EF af 18. juli 1996 om zootekniske og genealogiske betingelser ved indførsel af sæd fra visse dyr[45] blev vedtaget i henhold til de i betragtning 45 nævnte basisretsakter.

(54)     For at sikre retlig klarhed og for at undgå overlapninger bør ophævelsen af Rådets retsakter først træde i kraft, når Kommissionens beslutninger om artsspecifikke kriterier for godkendelse eller anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender, stambogsføring af avlsdyr, accept til avl og kunstig inseminering samt individafprøvning og avlsværdivurdering, som er omfattet af denne forordning, ophæves ved delegerede retsakter, og de zootekniske standardcertifikater til brug ved handel med avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra og ved import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra fra tredjelande er fastlagt ved gennemførelsesretsakter. Det er derfor nødvendigt at sikre, at denne forordning bringes i anvendelse mindst 18 måneder efter den dato, hvorpå den træder i kraft ‑

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I Almindelige bestemmelser

Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde

1.           Ved denne forordning fastsættes der:

a)      zootekniske og genealogiske bestemmelser om handel med og import til Unionen af avlsdyr og sæd, oocytter og embryoner herfra

b)      bestemmelser om medlemskab og bilæggelse af tvister for raceforeninger og avlsforetagender

c)      almindelige bestemmelser om gennemførelse af offentlig kontrol af raceforeninger og avlsforetagender samt de avlsprogrammer, disse gennemfører med avlsdyr, herunder anvendelse af sæd, oocytter og embryoner, med henblik på at verificere overholdelsen af de i litra a) nævnte bestemmelser samt om andre officielle aktiviteter, administrativ bistand, samarbejde og håndhævelse i medlemsstaterne

d)      almindelige bestemmelser om Kommissionens kontrol i medlemsstaterne og i tredjelande.

2.           Denne forordning finder ikke anvendelse på handel med og import til Unionen af avlsdyr eller sæd, æg og embryoner herfra, som er bestemt til tekniske eller videnskabelige forsøg, der udføres under den kompetente myndigheds tilsyn.

3.           Indtil der er vedtaget delegerede foranstaltninger eller gennemførelsesforanstaltninger i henhold til denne forordning, kan medlemsstaterne fortsat anvende deres nationale zootekniske og genealogiske bestemmelser om handel med og import til den pågældende medlemsstat af avlsdyr og sæd, oocytter og embryoner herfra, forudsat at importbestemmelserne ikke er gunstigere end dem, der gælder for handel inden for Unionen.

Artikel 2 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)           "dyr": følgende tamdyr:

i)       kvæg (Bos taurus og Bubalus bubalis), svin (Sus scrofa), får (Ovis aries) og geder (Capra hircus)

ii)      dyr af hestefamilien (Equus caballus og Equus asinus)

iii)     dyr af andre arter end dem, der er nævnt i nr. i) og ii), for hvilke der er vedtaget delegerede retsakter i henhold til artikel 35, stk. 1, og artikel 45, stk. 1

b)           "avlsdyr": et racerent avlsdyr eller et hybridavlssvin

c)           "reproduktionsmateriale": sæd, oocytter og embryoner, der er opsamlet eller produceret fra avlsdyr med henblik på assisteret reproduktion

d)           "raceforening": en avlsorganisation eller avlerforening, der er anerkendt af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 4, stk. 2, med hensyn til gennemførelse af et avlsprogram med racerene avlsdyr, som er indført i den eller de stambøger, den fører eller opretter

e)           "avlsforetagende": en avlsorganisation, avlerforening eller privat virksomhed, der er anerkendt af en medlemsstats kompetente myndighed i henhold til artikel 4, stk. 2, med hensyn til gennemførelse af et avlsprogram med hybridavlssvin, som er registreret i det eller de avlsregistre, den fører eller opretter

f)            "avlsenhed": en avlsorganisation, avlerforening, privat virksomhed, opdrætterorganisation eller offentlig tjeneste i et tredjeland, som, for så vidt angår racerent avlskvæg og racerene avlssvin, -får, -geder eller -dyr af hestefamilien eller hybridavlssvin, er blevet accepteret af en offentlig tjeneste i et tredjeland med hensyn til import til Unionen af avlsdyr til avl

g)           "kompetent myndighed": en medlemsstats centrale myndighed og enhver anden myndighed, som er tildelt denne funktion, med ansvar for:

i)       anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender samt godkendelse af de avlsprogrammer, disse udfører med avlsdyr

ii)      tilrettelæggelse af den offentlige kontrol af raceforeninger og avlsforetagender i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 46 og i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 52, stk. 1

iii)     ydelse af bistand til andre medlemsstater og tredjelande i konstaterede tilfælde af manglende overholdelse, jf. artikel 53, 54, 55 og 56

iv)     tilrettelæggelse af andre officielle aktiviteter i overensstemmelse med denne forordning

h)           "anerkendelse": formel, officiel erklæring fra den kompetente myndighed - på grundlag af en evaluering - om, at en raceforening eller et avlsforetagende opfylder kravene i artikel 4, stk. 2

i)            "racerent avlsdyr": et tamdyr

i)       af en af de i litra a), nr. i), nævnte arter, som er afkom af forældre og nedstammer fra bedsteforældre, der er indført i hovedafsnittet i en stambog for den samme race, og som selv enten er indført i en sådan stambogs hovedafsnit eller er registreret og kan indføres heri i overensstemmelse med artikel 19

ii)      af en af de i litra a), nr. ii), nævnte arter, som er afkom af forældre, der er indført i hovedafsnittet i en stambog for den samme race, og som selv enten er indført i en sådan stambogs hovedafsnit eller er registreret og kan indføres heri i overensstemmelse med artikel 19

iii)     af en anden art end dem, der er nævnt i dette litra, nr. i) og ii), for hvilken der er fastsat særlige zootekniske og genealogiske bestemmelser om handel med og import til Unionen af de pågældende avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra i delegerede retsakter vedtaget i henhold til henholdsvis artikel 35, stk. 1, og artikel 45, stk. 1

j)            "hybridavlssvin": et svin, der er registreret i et avlsregister, og som er fremkommet ved bevidst krydsning mellem:

i)       racerene avlssvin af forskellige racer eller linjer

ii)      avlssvin, der selv er resultat af en krydsning (hybrid) mellem forskellige racer eller linjer

iii)     avlssvin tilhørende en af de i nr. i) eller ii) nævnte kategorier

k)           "stambog": enhver bog eller ethvert register, kartotek eller datamedium, som føres af en raceforening, og hvori racerene avlsdyr, der skal indgå i et avlsprogram, indføres eller registreres med henblik på indførelse, med nærmere angivelse af deres slægtninge i opstigende linje og eventuelt deres meritter

l)            "godkendelse": en tilladelse, som den kompetente myndighed giver en raceforening eller et avlsforetagende til at gennemføre dennes/dettes avlsprogram, jf. artikel 8, stk. 1

m)          "hovedafsnit": det afsnit i en stambog, hvori racerene avlsdyr indføres eller registreres med henblik på indførelse

n)           "klasse": en horisontal underopdeling af hovedafsnittet, hvori avlsdyr indføres i overensstemmelse med deres meritter

o)           "meritter": målbare arvelige karakteristika ved et avlsdyr

p)           "avlsregister": ethvert kartotek eller datamedium, som føres af et avlsforetagende, og hvori hybridavlssvin, der skal indgå i et avlsprogram, registreres, med nærmere angivelse af deres slægtninge i opstigende linje

q)           "offentlig kontrol": alle former for kontrol, som den kompetente myndighed eller Kommissionen gennemfører for at verificere overholdelsen af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser

r)            "andre officielle aktiviteter": alle former for aktiviteter, bortset fra offentlig kontrol, som kompetente myndigheder gennemfører i henhold til denne forordning for at sikre anvendelsen af forordningens zootekniske og genealogiske bestemmelser

s)            "zooteknisk certifikat": officielle afstamningscertifikater, officielle attesteringer eller attesterede handelsdokumenter, som giver oplysninger om afstamning, identifikation og eventuelt avlsværdivurderingen af avlsdyr eller reproduktionsmateriale herfra, og som skal ledsage avlsdyr eller reproduktionsmateriale herfra, når de flyttes fra én medlemsstat til en anden eller importeres til Unionen

t)            "unikt individnummer": en unik femtencifret alfanumerisk kode med oplysninger om det individuelle dyr af hestefamilien samt database og land, hvor disse oplysninger første gang er registreret i overensstemmelse med Universal Equine Life Number (UELN)-kodesystemet[46], og som omfatter:

i)       en sekscifret UELN-kompatibel identifikationskode til den database, der administreres af det pasudstedende organ, som udstedte identifikationsdokumentet i overensstemmelse med Unionens dyresundhedslovgivning, efterfulgt af

ii)      et nicifret individuelt identifikationsnummer, som dyret af hestefamilien er tildelt

u)           "import": det at bringe avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra til et af de i bilag VI opførte områder

v)           "zooteknisk kontrol": dokument- og identitetskontrol af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, der importeres til Unionen, som har til formål at verificere overholdelsen af de zootekniske betingelser i artikel 42 samt zootekniske og genealogiske bestemmelser fastsat ved delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 45, stk. 1

w)          "dokumentkontrol": undersøgelse af officielle certifikater, officielle attesteringer og andre dokumenter, herunder handelsdokumenter, som skal ledsage sendinger af:

i)       avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, som importeres til Unionen, jf. artikel 39

ii)      racerene avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, som importeres til Unionen i medfør af delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 45, stk. 1

x)           "identitetskontrol": en visuel inspektion, der har til formål at verificere, at indholdet og mærkningen af en sending, herunder mærkerne på dyr, plomber og transportmidler, svarer til oplysningerne i de zootekniske certifikater, officielle attesteringer og andre dokumenter, der ledsager den

y)           "manglende overholdelse": undladelse af at overholde denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser.

Artikel 3 Generelle zootekniske og genealogiske bestemmelser om handel med og import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

Handel med og import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra må ikke forbydes, begrænses eller hindres under henvisning til zootekniske eller genealogiske forhold, bortset fra dem, der er fastsat ved denne forordning.

Avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, ejere eller avlere af avlsdyr, raceforeninger, avlsforetagender eller avlsenheder må ikke udsættes for forskelsbehandling på grundlag af deres oprindelsesland.

KAPITEL II Anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender i medlemsstaterne og godkendelse af avlsprogrammer

Afdeling 1 Anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender

Artikel 4 Anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender

1.           Raceforeninger og avlsforetagender kan ansøge den kompetente myndighed om at blive anerkendt i henhold til stk. 2.

2.           Den kompetente myndighed anerkender enhver raceforening og ethvert avlsforetagende, hvorfra den modtager en ansøgning herom, hvis foreningen/foretagendet opfylder følgende krav:

a)      Den/dets hovedsæde ligger på den medlemsstats område, hvor den kompetente myndighed er beliggende.

b)      Den/det godtgør i sin ansøgning, at den/det opfylder kravene i bilag I, del 1.

c)       Den/det specificerer i sin ansøgning:

i)       arten af dens/dets avlsprogram, som skal tage sigte på:

– racens bevarelse eller

– forbedring af racen eller krydsningen

ii)      indholdet af dens/dets avlsprogram og de regler, den/det har fastsat i overensstemmelse med kravene i bilag I, del 2 samt, hvis der er tale om racerene dyr af hestefamilien, del 3

iii)     det geografiske område, hvor den/det har til hensigt at gennemføre sit avlsprogram.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende ændring af betingelserne for anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender i bilag I, del 1 samt, hvis der er tale om racerene dyr af hestefamilien, del 3, for at tage hensyn til det brede spektrum af raceforeninger og avlsforetagender, de berører.

Artikel 5 Undtagelse fra artikel 4, stk. 2, litra b), for så vidt angår anerkendelse af raceforeninger

1.           Uanset artikel 4, stk. 2, litra b), kan den kompetente myndighed afslå en ansøgning om anerkendelse fra en raceforening, der opfylder kravene i bilag I, del 1, hvis den pågældende raceforenings avlsprogram ville udgøre en fare for bevarelsen eller den genetiske mangfoldighed af racerene avlsdyr, der er indført i eller er registreret og kan indføres i den stambog, der er oprettet for den pågældende race af en raceforening, som allerede er anerkendt i den pågældende medlemsstat.

2.           Ved anvendelsen af stk. 1 tager den kompetente myndighed behørigt hensyn til følgende kriterier:

a)      antallet af raceforeninger, der allerede er anerkendt for den pågældende race i den medlemsstat, hvor den ansøgende raceforening er beliggende

b)      størrelsen af populationen af racerene avlsdyr af den pågældende race i medlemsstaten

c)      eventuelle genetiske input fra andre raceforeninger for den samme race, som er anerkendt i andre medlemsstater eller i tredjelande.

Artikel 6 Afslag på ansøgninger om anerkendelse fra raceforeninger og avlsforetagender

1.           Hvis den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 4 agter at afslå en ansøgning om anerkendelse fra en raceforening eller et avlsforetagende, begrunder den over for foreningen eller foretagendet det påtænkte afslag og giver samtidig raceforeningen eller avlsforetagendet mulighed for at klage over det påtænkte afslag inden for en frist på 30 dage fra datoen for modtagelse af begrundelsen.

2.           Hvis den kompetente myndighed efter modtagelse af en klage som omhandlet i stk. 1 fastholder sin beslutning, begrunder den over for raceforeningen eller avlsforetagendet senest 30 dage efter datoen for modtagelse af klagen sin beslutning om at afslå en ansøgning om anerkendelse og underretter samtidig Kommissionen om sin beslutning om at afslå ansøgningen, idet den begrunder sin beslutning.

Artikel 7 Liste over anerkendte raceforeninger og avlsforetagender

1.           Medlemsstaterne fastlægger og ajourfører en liste over raceforeninger og avlsforetagender, som deres kompetente myndighed har anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 2, og gør listen offentligt tilgængelig.

2.           Den i stk. 1 omhandlede liste skal indeholde følgende oplysninger:

a)      raceforeningens eller avlsforetagendets navn, kontaktoplysninger og internetsted

b)      angivelse af, hvilken race eller krydsning deres avlsprogram er godkendt for

c)      hvis der er tale om racerene avlsdyr af hestefamilien, navn og kontaktoplysninger for den raceforening, der fører den oprindelige stambog for racen.

3.           Medlemsstaterne angiver i den i stk. 1 omhandlede liste enhver suspension af godkendelsen af et avlsprogram påbudt i henhold til artikel 61, stk. 2, litra f).

4.           Medlemsstaterne sletter straks en raceforening eller et avlsforetagende, hvis anerkendelse er blevet tilbagekaldt i henhold til artikel 61, stk. 2, litra g), fra den i stk. 1 omhandlede liste.

5.           Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge standardformater for de oplysninger, medlemsstaterne skal give offentligheden om listen over anerkendte raceforeninger og avlsforetagender, jf. stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

Afdeling 2 Godkendelse af avlsprogrammer

Artikel 8 Godkendelse af avlsprogrammer, der gennemføres af raceforeninger og avlsforetagender

1.           Den kompetente myndighed godkender avlsprogrammet for en raceforening eller et avlsforetagende, som myndigheden har anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 2, hvis raceforeningen eller avlsforetagendet indgiver en ansøgning om godkendelse af avlsprogrammet, som dokumenterer, at kravene i artikel 4, stk. 2, litra c), og i bilag I, del 2 samt, hvis der er tale om racerene dyr af hestefamilien, del 3, er opfyldt.

2.           Den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 4 kan give raceforeninger og avlsforetagender tilladelse til at outsource den tekniske forvaltning af deres stambog eller avlsregister og andre specifikke aspekter af deres avlsprogram til tredjemand, forudsat at:

a)      ansvaret over for den kompetente myndighed for at sikre, at kravene i artikel 4, stk. 2, litra c), er opfyldt, fortsat ligger hos raceforeningen/avlsforetagendet

b)      der ikke er nogen interessekonflikt mellem den pågældende tredjemand og de avlere, der deltager i avlsprogrammet, for så vidt angår disses økonomiske aktiviteter.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende ændring af betingelserne for godkendelse af avlsprogrammer i bilag I, del 2 samt, hvis der er tale om racerene dyr af hestefamilien, del 3, for at tage hensyn til det brede spektrum af avlsprogrammer, der gennemføres af raceforeninger og avlsforetagender.

Artikel 9 Anmeldelse og godkendelse af avlsprogrammer, der gennemføres i andre medlemsstater end den, hvor raceforeningen eller avlsforetagendet er anerkendt

1.           Hvis indholdet af et avlsprogram eller det geografiske område, hvor programmet skal gennemføres, lader formode, at en raceforening eller et avlsforetagende agter at gennemføre programmet med avlsdyr, der holdes i en anden medlemsstat, skal den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 8, stk. 1:

a)      give den kompetente myndighed i den pågældende anden medlemsstat meddelelse mindst 90 kalenderdage før den påtænkte startdato for avlsprogrammet

b)      sammen med nævnte meddelelse give den kompetente myndighed som omhandlet i litra a) en kopi af ansøgningen om godkendelse af avlsprogrammet, jf. artikel 8, stk. 1.

2.           Den kompetente myndighed som omhandlet i denne artikel, stk. 1, litra a), kan inden for en frist på 90 dage efter modtagelsen af den i samme litra omhandlede meddelelse afvise at godkende, at en raceforening, der er anerkendt af den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 8, stk. 1, gennemfører et avlsprogram på myndighedens område, hvis:

a)      der allerede gennemføres et godkendt avlsprogram i den pågældende medlemsstat med racerene avlsdyr af den samme race

b)      godkendelse af yderligere et avlsprogram ville medføre, at populationen af racerene avlsdyr, der er til rådighed i den pågældende medlemsstat, blev fragmenteret i en sådan grad, at bevarelsen af eller den genetiske mangfoldighed for den pågældende race ville blive bragt i fare.

3.           Undlader den kompetente myndighed som omhandlet i stk. 1, litra a), at svare på den i samme litra omhandlede meddelelse inden for 90 dage, anses dette for en godkendelse.

4.           Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor raceforeningen eller avlsforetagendet er anerkendt, eller hvor den/det har indgivet en ansøgning om anerkendelse i henhold til artikel 4, meddeler hurtigst muligt raceforeningen eller avlsforetagendet resultatet af den i nærværende artikel, stk. 1, litra a), omhandlede meddelelse.

5.           Hvis den kompetente myndighed som omhandlet i stk. 1, litra a), agter at afvise at give sin godkendelse i henhold til stk. 2, underretter den Kommissionen herom og begrunder det.

Kapitel III Rettigheder og forpligtelser for avlere, raceforeninger og avlsforetagender

Artikel 10 Rettigheder for avlere, der deltager i avlsprogrammer godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9

1.           Hvis en raceforenings eller et avlsforetagendes regler omfatter bestemmelser om medlemskab, kan avlere ansøge om:

a)      medlemskab af sådanne raceforeninger eller avlsforetagender

b)      at deltage i avlsprogrammet inden for rammerne af det indhold og det geografiske aktivitetsområde, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9.

2.           Hvis en raceforenings eller et avlsforetagendes regler ikke omfatter bestemmelser om medlemskab, kan avlere, der deltager i et avlsprogram godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, ansøge om:

a)      at få deres racerene avlsdyr indført i hovedafsnittet i stambogen, som raceforeningen har oprettet for den pågældende race, jf. artikel 17, stk. 1

b)      at få deres dyr indskrevet i et supplerende afsnit i stambogen, som raceforeningen har oprettet for den pågældende race, jf. artikel 17, stk. 3

c)      at få deres hybridavlssvin registreret i et avlsregister, som et avlsforetagende har oprettet for den pågældende krydsning, jf. artikel 24

d)      at deltage i individafprøvning og avlsværdivurdering, jf. artikel 27

e)      at få udstedt et zooteknisk certifikat i henhold til artikel 33, stk. 1 og 2.

3.           Avlere har ret til at vælge, hvilken stambog eller hvilket avlsregister de ønsker deres avlsdyr indført eller registreret i, jf. artikel 19 og 24.

Artikel 11 Rettigheder for avlere, der anfægter en beslutning truffet af en raceforening

1.           Avlere kan anvende foranstaltningerne i artikel 13, hvis de mener, at et af følgende uretmæssigt er blevet afvist af en raceforening:

a)      en ansøgning indgivet i henhold til artikel 10, stk. 1

b)      en ansøgning om indførelse af et racerent avlsdyr i en stambogs hovedafsnit, jf. artikel 19

c)      en ansøgning om indskrivning af et dyr i et supplerende afsnit i en stambog, jf. artikel 20, stk. 3

d)      accept af et racerent avlsdyr til:

i)       avl, jf. artikel 21, eller

ii)      kunstig inseminering, jf. artikel 23, stk. 1

e)      accept af et racerent avlsdyr eller sæd herfra til officiel individafprøvning og avlsværdivurdering, jf. artikel 23, stk. 2

f)       accept af resultaterne af individafprøvning og avlsværdivurdering foretaget i henhold til artikel 27.

2.           Avlere kan anvende foranstaltningerne i artikel 13, hvis de mener, at en raceforening har undladt at foretage individafprøvning eller avlsværdivurdering i henhold til artikel 27.

Artikel 12 Rettigheder for avlere, der anfægter en beslutning truffet af et avlsforetagende

1.           Avlere kan anvende foranstaltningerne i artikel 13, hvis de mener, at et af følgende uretmæssigt er blevet afvist af et avlsforetagende:

a)      en ansøgning om registrering af et hybridavlssvin i et avlsregister, jf. artikel 24

b)      accept af et hybridavlssvin til kunstig inseminering, jf. artikel 26, stk. 1

c)      accept af et hybridavlssvin eller sæd herfra til individafprøvning, jf. artikel 26, stk. 2

d)      accept af resultaterne af individafprøvning foretaget i henhold til artikel 27.

2.           Avlere kan anvende foranstaltningerne i artikel 13, hvis de mener, at et avlsforetagende har undladt at foretage individafprøvning eller avlsværdivurdering i henhold til artikel 27.

Artikel 13 Foranstaltninger til rådighed for avlere, der anfægter en beslutning truffet af en raceforening eller et avlsforetagende

1.           I tilfælde som omhandlet i artikel 11 og 12 kan avlere:

a)      indhente udtalelse fra en uafhængig ekspert

b)      klage over afvisninger som omhandlet i artikel 11, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, eller over resultaterne af individafprøvning og avlsværdivurdering som omhandlet i artikel 11, stk. 2, og artikel 12, stk. 2, inden for en frist på 30 dage fra datoen for modtagelse af afvisningen eller resultaterne fra raceforeningen eller avlsforetagendet.

2.           Avleren skal i sin klage, jf. stk. 1, litra b), beskrive de faktiske omstændigheder og forhold, om muligt på grundlag af en udtalelse fra en uafhængig ekspert som omhandlet i stk. 1, litra a), hvorpå han baserer sin påstand om, at:

a)      afvisningen fra raceforeningen eller avlsforetagendet ikke er i overensstemmelse med artikel 19, 21, 23, 27, 28, 30 eller 32, eller

b)      resultaterne af individafprøvningen og avlsværdivurderingen ikke er tilvejebragt i overensstemmelse med artikel 27.

Artikel 14 Bilæggelse af tvister

1.           Hvis en raceforening eller et avlsforetagende afviser en klage indgivet af en avler i henhold til artikel 13, stk. 1, litra b), underretter den/det senest 30 dage fra datoen for dens/dets beslutning om at afvise klagen avleren og den kompetente myndighed, der anerkendte raceforeningen eller avlsforetagendet i henhold til artikel 4, stk. 2, herom.

2.           Den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 8, stk. 1, eller artikel 9 kan omstøde raceforeningens eller avlsforetagendets beslutning, hvis den vurderer, at denne ikke er i overensstemmelse med artikel 19, 21, 23, 27, 28, 30 eller 32.

3.           Medlemsstaterne sikrer, at der er mulighed for at klage, og at beslutninger vedrørende klager træffes inden for en rimelig frist.

Med henblik herpå kan den kompetente myndighed beslutte at nedsætte en særlig ret med beføjelser til at omstøde raceforeningers eller avlsforetagenders beslutninger, i tilfælde, hvor retten vurderer, at raceforeningens eller avlsforetagendets beslutning om at afvise en klage indgivet af en avler var uberettiget.

Artikel 15 Raceforeningers og avlsforetagenders rettigheder

1.           Raceforeninger og avlsforetagender har følgende rettigheder for så vidt angår avlsprogrammer, som de har fået godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9:

a)      De kan gennemføre deres avlsprogrammer inden for rammerne af det i henhold til artikel 4, stk. 2, litra c), fastlagte indhold og geografiske aktivitetsområde.

b)      De kan fastlægge og gennemføre deres avlsprogrammer i fuld uafhængighed, dog under tilsyn af den kompetente myndighed for så vidt angår overensstemmelse med artikel 4, stk. 2.

2.           Raceforeninger eller avlsforetagender, hvis regler omfatter bestemmelser om medlemskab, har ret til at:

a)      afslå en ansøgning om medlemskab, hvis de pågældende avlsdyr ikke er omfattet af det fastlagte indhold af eller geografiske anvendelsesområde for avlsprogrammet, jf. artikel 4, stk. 2, nr. ii) og iii)

b)      udelukke en avler fra medlemskab, hvis den pågældende ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til vedtægterne, jf. bilag I, del 1, punkt 3, litra e).

Artikel 16 Raceforeningers og avlsforetagenders forpligtelser

1.           Raceforeninger og avlsforetagender, hvis regler omfatter bestemmelser om medlemskab, fastlægger deres medlemmers rettigheder og forpligtelser i deres vedtægter, jf. bilag I, del 1, punkt 3, litra e).

2.           Inden for rammerne af det avlsprogram, de har fået godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, skal raceforeninger i deres stambøger indføre racerene avlsdyr og avlsforetagender i deres avlsregistre registrere hybridavlssvin, som holdes på bedrifter inden for det i henhold til artikel 4, stk. 2, litra c), fastlagte geografiske aktivitetsområde.

3.           Raceforeninger og avlsforetagender har det primære ansvar for at forebygge og om nødvendigt bilægge tvister, der måtte opstå mellem avlere indbyrdes og mellem avlere og raceforeningen eller avlsforetagendet i forbindelse med gennemførelsen af avlsprogrammer, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af den medlemsstat, hvori tvisten opstår, jf. artikel 14, stk. 3, samt bestemmelserne i bilag I, del 1, punkt 3.

KAPITEL IV Indførelse af avlsdyr i stambøger og avlsregistre samt accept til avl, kunstig inseminering og afprøvning

Afdeling 1 Indførelse af racerene avlsdyr i stambøger, der føres af raceforeninger, og accept til avl, kunstig inseminering og afprøvning

Artikel 17 Stambøgers opbygning

1.           En stambog skal bestå af et hovedafsnit, hvori racerene avlsdyr, der opfylder kravene i bilag II, del 1, kapitel I og II, kan indføres eller registreres med henblik på indførelse.

2.           Raceforeninger kan inddele hovedafsnittet i flere klasser i overensstemmelse med diverse kriterier eller procedurer, som raceforeningen fastlægger for indførelse af racerene avlsdyr i forskellige klasser efter meritter.

Disse kriterier og procedurer kan omfatte krav om, at det racerene avlsdyr underkastes individafprøvning eller avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 27 eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 1, eller en hvilken som helst anden vurdering, der er beskrevet i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9 inden indførelsen i en bestemt klasse i hovedafsnittet.

Raceforeninger kan underopdele klasser efter køn og alder.

3.           Raceforeninger kan, ud over hovedafsnittet som omhandlet i denne artikel, stk. 1, oprette et eller flere supplerende afsnit i stambogen for dyr af samme art, der ikke opfylder kriterierne for indførelse i hovedafsnittet, forudsat at dyrene opfylder kravene i artikel 20, stk. 1, og raceforeningens regler tillader, at de pågældende dyrs afkom indføres i hovedafsnittet, jf. bestemmelserne i

a)      bilag II, del 1, kapitel III, punkt 3, for så vidt angår kvæg, svin, får og geder (hundyr) eller

b)      bilag II, del 1, kapitel III, punkt 4, for så vidt angår dyr af hestefamilien (han- og hundyr).

4.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende ændring af bestemmelserne i bilag II, del 1, kapitel III, punkt 3 og 4, hvorved det tillades, at afkommet af dyr, der er indskrevet i et supplerende afsnit, indføres i hovedafsnittet.

Artikel 18 Særlige afsnit i stambogen

1.           Den kompetente myndighed kan godkende et avlsprogram, der, som undtagelse fra artikel 17, stk. 2, omfatter krav om indførelse i et særligt afsnit af stambogen af bestemte racerene avlssvin, -får og -geder, som:

a)      er indført i hovedafsnittet i en stambog for den pågældende race, som føres af en raceforening i en anden medlemsstat eller et tredjeland

b)      har særlige karakteristika, som adskiller dem fra populationen af samme race i den medlemsstat, hvor avlsprogrammet er godkendt.

2.           En medlemsstat, der agter at gøre brug af undtagelsesbestemmelsen i stk. 1, underretter på forhånd Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom, idet den begrunder sin beslutning.

Artikel 19 Indførelse af racerene avlsdyr i hovedafsnittet

1.           En raceforening skal, efter anmodning fra avlere, indføre ethvert racerent avlsdyr af den race, der er omfattet af foreningens avlsprogram, og som opfylder kravene bilag II, del 1, i hovedafsnittet eller registrere det med henblik på indførelse heri.

2.           Raceforeninger må ikke afvise at indføre et racerent avlsdyr i deres stambøgers hovedafsnit under henvisning til, at dyret allerede er indført i hovedafsnittet i en stambog for den samme eller, hvis der er tale om et krydsningsprogram, en anden race, som er oprettet af en raceforening, der er anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 2, i en anden medlemsstat eller af en avlsenhed i henhold til artikel 36, stk. 1, i et tredjeland.

3.           Hvis hovedafsnittet er inddelt i klasser, skal raceforeningen indføre racerene avlsdyr, der opfylder kriterierne for indførelse i hovedafsnittet, i den klasse, der svarer til de pågældende racerene avlsdyrs meritter, uden at forskelsbehandle på grund af oprindelse i en anden medlemsstat eller i et tredjeland.

4.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende ændring af betingelserne for indførelse af racerene avlsdyr i stambøgers hovedafsnit som fastsat i bilag II, del 1, kapitel I og II.

Artikel 20 Indskrivning af dyr i supplerende afsnit

1.           En raceforening skal, efter anmodning fra avlere, indskrive dyr af arter, der er omfattet af foreningens avlsprogram, og som ikke opfylder kriterierne for indførelse i hovedafsnittet, i det relevante supplerende afsnit som omhandlet i artikel 17, stk. 3, hvis de pågældende dyr opfylder betingelserne i bilag II, del 1, kapitel III, punkt 1 og 2.

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende ændring af betingelserne for indskrivning af dyr i supplerende afsnit i stambøger som fastsat i bilag II, del 1, kapitel III.

Artikel 21 Accept af racerene avlsdyr til avl

1.           Raceforeninger må ikke af zootekniske eller genealogiske grunde, bortset fra dem, der følger af anvendelsen af artikel 19, udelukke anvendelse af racerene avlsdyr, der er indført i deres stambogs hovedafsnit, til avl, hvor der anvendes følgende reproduktionsteknikker:

a)      naturlig bedækning

b)      opsamling og anvendelse til avlsbrug af oocytter og embryoner

c)      opsamling af sæd fra avlsdyr, der, hvis det er relevant, er blevet underkastet individafprøvning og avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 27 eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 1

d)      kunstig inseminering med sæd som omhandlet i litra c)

e)      in vitro-produktion og anvendelse til avlsbrug af embryoner produceret fra oocytter som omhandlet i litra b) og befrugtet med sæd som omhandlet i litra c).

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende kriterierne for:

a)      raceforeningers accept af racerene avlsdyr til avl

b)      opsamling og anvendelse af reproduktionsmateriale fra racerene avlsdyr til avlsbrug.

Artikel 22 Identitetskontrolmetoder

1.           Raceforeninger skal kræve, at racerent avlskvæg og racerene avlsvæddere og -bukke af malkerace identificeres ved analyse af deres blodgruppe eller efter en anden hensigtsmæssig metode, der giver mindst den samme grad af sikkerhed, når de anvendes til:

a)      opsamling af sæd til kunstig inseminering

b)      opsamling af oocytter og embryoner.

2.           Efter anmodning fra en medlemsstat eller en europæisk sammenslutning af raceforeninger for racerene dyr af den pågældende art kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter godkende metoder til kontrol af identiteten af racerent avlskvæg og racerene avlsvæddere og -bukke af malkerace, der giver mindst den samme grad af sikkerhed som analyse af de pågældende racerene avlsdyrs blodgruppe, under hensyntagen til tekniske fremskridt og anbefalingerne fra de europæiske referencecentre som omhandlet i artikel 31.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

Artikel 23 Accept af sæd til kunstig inseminering og in vitro-fertilisering af oocytter samt af racerene avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra til afprøvning

1.           Raceforeninger må ikke forbyde anvendelse af sæd til kunstig inseminering af racerene avlshundyr eller in vitro-fertilisering af oocytter opsamlet fra racerene avlshundyr, hvis sæden er opsamlet fra racerene donordyr af følgende kategorier af avlsdyr:

a)      kvæg, svin, får og geder, der er accepteret til opsamling af sæd til kunstig inseminering eller in vitro-fertilisering af oocytter i en medlemsstat på grundlag af individafprøvning og avlsværdivurdering, som er foretaget i overensstemmelse med artikel 27 og bilag III

b)      dyr af hestefamilien, der er accepteret til opsamling af sæd til kunstig inseminering eller in vitro-fertilisering af oocytter på grundlag af avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9.

2.           Racerene avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, som er indført i hovedafsnittet i en stambog oprettet af en raceforening, der er anerkendt i én medlemsstat, skal accepteres af en raceforening, der gennemfører et avlsprogram med den samme race i en anden medlemsstat, til individafprøvning og, hvis det er relevant, avlsværdivurdering, på de samme betingelser og med de samme kvantitative begrænsninger som dem, der gælder for racerene avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, som er indført i en stambog oprettet for den samme race af en raceforening, der er anerkendt i den medlemsstat, hvor individafprøvningen og avlsværdivurderingen skal foretages i henhold til artikel 27.

3.           Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 skal reproduktionsmateriale fra racerene avlsdyr som omhandlet i samme stykker opsamles, behandles og opbevares af en sædopsamlingsstation eller en sædbank eller af et embryoopsamlings- og produktionshold, der er officielt godkendt til samhandel med disse produkter inden for Unionen i overensstemmelse med Unionens dyresundhedslovgivning.

4.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende betingelserne for accept af:

a)      racerene avlsdyr af hestefamilien af visse racer til kunstig inseminering og in vitro-fertilisering af oocytter

b)      racerene avlsdyr af hestefamilien af visse racer og reproduktionsmateriale herfra til individafprøvning og avlsværdivurdering.

Afdeling 2 Registrering af hybridavlssvin i avlsregistre, der føres af avlsforetagender, og accept til avl, kunstig inseminering og afprøvning

Artikel 24 Registrering af hybridavlssvin i avlsregistre

1.           Avlsforetagender skal, hvis det er relevant efter anmodning fra deres medlemmer, registrere ethvert hybridavlssvin af den samme krydsning, som opfylder kravene i bilag II, del 2, i deres avlsregister.

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende ændring af betingelserne for registrering af hybridavlssvin i avlsregistre som fastsat i bilag II, del 2.

Artikel 25 Accept af hybridavlssvin til avl

1.           Avlsforetagender må ikke af zootekniske eller genealogiske grunde, bortset fra dem, der følger af anvendelsen af artikel 27, udelukke anvendelse af hybridavlssvin, der er registreret i deres avlsregistre, til avl, hvor der anvendes følgende reproduktionsteknikker:

a)      naturlig bedækning

b)      opsamling og anvendelse til avlsbrug af oocytter og embryoner

c)      opsamling og anvendelse af sæd fra avlsdyr, der er blevet underkastet individafprøvning og avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 27 eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 1

d)      kunstig inseminering med sæd som omhandlet i litra c)

e)      in vitro-produktion og anvendelse til avlsbrug af embryoner produceret fra oocytter som omhandlet i litra b) og befrugtet med sæd som omhandlet i litra c).

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende kriterierne for:

a)      avlsforetagenders accept af hybridavlssvin til avl

b)      opsamling og anvendelse af sæd, oocytter og embryoner fra hybridavlssvin til avlsbrug.

Artikel 26 Accept af hybridavlssvin til kunstig inseminering og afprøvning

1.           Avlsforetagender må ikke forbyde anvendelse af sæd til kunstig inseminering eller in vitro-fertilisering af oocytter opsamlet fra hybridavlssøer, hvis sæden er opsamlet fra donorhybridavlssvin, hvis linje er blevet underkastet individafprøvning og avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 27 og bilag III.

2.           Hybridavlsorner og sæd herfra, som er registreret i et avlsregister oprettet af et avlsforetagende, der er anerkendt i én medlemsstat, skal accepteres af et avlsforetagende, der gennemfører et avlsprogram med den samme krydsning i en anden medlemsstat, til individafprøvning og, hvis det er relevant, avlsværdivurdering, på de samme betingelser og med de samme kvantitative begrænsninger som dem, der gælder for hybridavlsorner og sæd herfra, som er registreret i et avlsregister oprettet for den samme krydsning af et avlsforetagende, der er anerkendt i den medlemsstat, hvor individafprøvningen og avlsværdivurderingen skal foretages i henhold til artikel 27.

3.           Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 skal sæd som omhandlet i samme stykker opsamles, behandles og opbevares af en sædopsamlingsstation eller en sædbank, der er officielt godkendt med hensyn til samhandel med disse produkter inden for Unionen i overensstemmelse med Unionens dyresundhedslovgivning.

4.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende betingelserne for accept af hybridavlssvin til kunstig inseminering og afprøvning.

KAPITEL V Individafprøvning, avlsværdivurdering og zootekniske certifikater

Artikel 27 Metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering

1.           Hvis det i henhold til et avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, er et krav, at der foretages individafprøvning og avlsværdivurdering til klassificering af racerent avlskvæg og racerene avlssvin, -får og -geder i stambøger og til accept af avlshandyr af disse arter og sæd herfra til avl, skal raceforeninger sikre, at sådan individafprøvning og avlsværdivurdering foretages i overensstemmelse med følgende bestemmelser i bilag III:

a)      del 1, for så vidt angår racerent avlskvæg

b)      del 2, kapitel I, og del 2, kapitel II, punkt 1, for så vidt angår racerene avlssvin

c)      del 3, for så vidt angår racerene avlsfår og -geder.

2.           Hvis det i henhold til et avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, er et krav, at der foretages individafprøvning og avlsværdivurdering til klassificering af racerene avlsdyr af hestefamilien i stambøger og til accept af avlshingste og sæd herfra til avl, skal raceforeninger sikre, at sådan individafprøvning og avlsværdivurdering foretages i overensstemmelse med følgende bestemmelser i bilag I:

a)      del 2, punkt 1, litra e)

b)      del 3, punkt 1, litra a), nr. i), og litra b), nr. i), og punkt 2, litra b).

3.           Hvis det i henhold til et avlsprogram, der er godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, er et krav, at der foretages avlsværdivurdering til klassificering af hybridavlssvin i avlsregistre og til accept af hybridavlsorner og sæd herfra til avl, skal avlsforetagender sikre, at avlsværdivurderingen foretages i overensstemmelse med bilag III, del 2, kapitel II, punkt 2.

Artikel 28 Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser vedrørende kravene for så vidt angår individafprøvning og avlsværdivurdering

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende bestemmelser om individafprøvning og avlsværdivurdering og til om nødvendigt at ændre bilag III for at tage hensyn til:

a)      videnskabelige fremskridt

b)      udviklingen på det tekniske område

c)      det indre markeds funktion eller

d)      behovet for at beskytte værdifulde genetiske ressourcer.

2.           På baggrund af udtalelsen fra en uafhængig ekspert som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra a), kan Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fastsætte ensartede bestemmelser om individafprøvning og avlsværdivurdering samt om fortolkning af resultaterne heraf.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

Artikel 29 Udpegede institutioner med ansvar for individafprøvning og avlsværdivurdering

1.           Raceforeninger og avlsforetagender skal, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af deres avlsprogram som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, udpege en institution til at foretage individafprøvning og avlsværdivurdering af avlsdyr, jf. artikel 27.

2.           De i stk. 1 omhandlede institutioner kan enten:

a)      fungere som specialiserede enheder på en raceforenings eller et avlsforetagendes ansvar eller

b)      godkendes af den kompetente myndighed, der har godkendt avlsprogrammet.

3.           Raceforeninger og avlsforetagender skal føre en ajourført liste over institutioner, som de har udpeget i henhold til stk. 1, og gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige.

Artikel 30 Forpligtelser for institutioner udpeget i henhold til artikel 29, stk. 1

1.           Institutioner udpeget af raceforeninger eller avlsforetagender i henhold til artikel 29, stk. 1, skal fremlægge følgende oplysninger efter anmodning fra den kompetente myndighed:

a)      journaler med alle data om de individprøvninger, der er foretaget

b)      identiteten på den udpegende raceforening eller det udpegende avlsforetagende og på den kompetente myndighed som omhandlet i artikel 29, stk. 2, litra b)

c)      nærmere oplysninger om de anvendte metoder til registrering af egenskaber

d)      nærmere oplysninger om modellen til beskrivelse af individafprøvning, som anvendes til analyse af resultaterne af denne afprøvning

e)      nærmere oplysninger om den anvendte statistiske metode til analyse af resultaterne af individafprøvning for hver enkelt evalueret egenskab

f)       nærmere oplysninger om de anvendte genetiske parametre for hver enkelt evalueret egenskab.

2.           Institutioner udpeget af raceforeninger eller avlsforetagender i henhold til artikel 29, stk. 1, skal gøre resultaterne af avlsværdivurderinger af avlsdyr, hvis sæd anvendes til kunstig inseminering, offentligt tilgængelige og ajourføre dem.

Artikel 31 Udpegelse af EU-referencecentre

1.           Kommissionen udpeger ved hjælp af gennemførelsesretsakter et EU-referencecenter med ansvar for at samarbejde med raceforeninger om at gøre metoderne til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerent avlskvæg ensartede.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

2.           Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter udpege EU-referencecentre med ansvar for at harmonisere metoderne til individafprøvning og avlsværdivurdering af andre racerene avlsdyr end avlskvæg.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

Artikel 32 Krav til EU-referencecentre og centrenes opgaver og funktioner

1.           EU-referencecentre udpeget i henhold til artikel 31 skal:

a)      opfylde kravene i bilag IV, punkt 1

b)      varetage de i bilag IV, punkt 2, fastsatte opgaver og funktioner

c)      samarbejde med raceforeninger og institutioner udpeget af raceforeninger i henhold til artikel 29, stk. 1, om at befordre en ensartet anvendelse af metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr, jf. artikel 27.

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende ændring af:

a)      kravene til EU-referencecentre som fastsat i bilag IV, punkt 1

b)      EU-referencecentres opgaver og funktioner som fastsat i bilag IV, punkt 2.

Der tages i delegerede retsakter som omhandlet i stk. 2 behørigt hensyn til, for hvilken art af racerene avlsdyr metoderne til individafprøvning og avlsværdivurdering skal gøres ensartede, samt til videnskabelige og tekniske fremskridt inden for avlsværdivurdering.

3.           Kommissionen kan foretage audit af EU-referencecentre udpeget i henhold til artikel 31, stk. 1 eller 2, for at verificere, at:

a)      de opfylder kravene i bilag IV, punkt 1

b)      de varetager deres opgaver og funktioner som fastsat i bilag IV, punkt 2.

Hvis det i forbindelse med sådanne audit konstateres, at et EU-referencecenter ikke varetager sine funktioner og opgaver som fastsat i bilag IV, punkt 2, kan Kommissionen nedsætte EU-tilskuddet, der ydes i henhold til artikel 31 i Rådets beslutning 2009/470/EF, eller trække udpegelsen tilbage efter proceduren i artikel 72, stk. 2.

Artikel 33 Udstedelse, indhold og format af zootekniske certifikater til brug ved samhandel inden for Unionen med avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

1.           Med henblik på indførelse af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra i stambøger eller registrering af dem/det i avlsregistre skal raceforeninger og avlsforetagender udstede zootekniske certifikater, som:

a)      indeholder de oplysninger, der er fastsat i bilag V

b)      er i overensstemmelse med de relevante zootekniske standardcertifikater som fastlagt ved gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til stk. 4.

2.           Raceforeninger og avlsforetagender, der foretager individafprøvning og avlsværdivurdering i overensstemmelse med deres avlsprogram som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, skal angive følgende i de zootekniske certifikater, der udstedes for et avlsdyr eller reproduktionsmateriale herfra:

a)      alle foreliggende resultater af individafprøvninger

b)      opdaterede resultater af avlsværdivurderingen

c)      eventuelle genetiske særegenheder og genetiske defekter, der påvirker dyret selv og dets forældre og bedsteforældre, i overensstemmelse med det godkendte avlsprogram.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende de oplysninger, der er påkrævet i henhold til stk. 1, litra a), samt om nødvendigt ændring af indholdet af zootekniske certifikater som omhandlet i bilag V.

4.           Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter zootekniske standardcertifikater for avlsdyr og sæd, oocytter og embryoner herfra.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

Artikel 34 Undtagelser fra bestemmelserne om udstedelse, indhold og format af zootekniske certifikater til brug ved samhandel inden for Unionen med avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

1.           Uanset artikel 33, stk. 1, kan den kompetente myndighed tillade, at:

a)      zootekniske certifikater udstedes af sædopsamlingsstationer og embryoopsamlings- eller produktionshold, der er godkendt med hensyn til handel med det pågældende reproduktionsmateriale i overensstemmelse med Unionens dyresundhedslovgivning

b)      de oplysninger, som det zootekniske certifikat skal indeholde, er indeholdt i andre dokumenter, der ledsager racerent avlskvæg og racerene avlssvin, ‑får eller ‑geder og hybridavlssvin, forudsat at raceforeningen eller avlsforetagendet, der fører stambogen eller avlsregisteret, bekræfter indholdet af de pågældende andre dokumenter, jf. bilag V, del 1, punkt 2

c)      de oplysninger, som det zootekniske certifikat skal indeholde, er indeholdt i identifikationsdokumentet, som raceforeningen udsteder i overensstemmelse med EU-dyresundhedsbestemmelserne om identifikation af dyr af hestefamilien.

2.           Uanset artikel 33, stk. 2, litra b), kan avlsforeninger og avlsforetagender, såfremt resultaterne af avlsværdivurderingen er offentligt tilgængelige på internettet, i det zootekniske certifikat henvise til det websted, hvor resultaterne kan konsulteres.

Kapitel VI Zootekniske og genealogiske bestemmelser om handel med racerene avlsdyr af andre arter

Artikel 35 Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser vedrørende de zootekniske og genealogiske bestemmelser om handel med racerene avlsdyr som omhandlet i artikel 2, litra i), nr. iii), og reproduktionsmateriale herfra

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende zootekniske og genealogiske bestemmelser om handel med racerene avlsdyr som omhandlet i artikel 2, litra i), nr. iii), og reproduktionsmateriale herfra, hvis dette er nødvendigt af hensyn til enten det indre markeds funktion eller beskyttelsen af værdifulde genetiske ressourcer, for så vidt angår:

a)      anerkendelse af raceforeninger

b)      godkendelse af avlsprogrammer

c)      betingelserne for stambogsføring af de pågældende racerene avlsdyr

d)      raceforeningers accept af de pågældende racerene avlsdyr til avl, kunstig inseminering samt opsamling og anvendelse af reproduktionsmateriale herfra

e)      metoderne til individafprøvning og avlsværdivurdering af de pågældende racerene avlsdyr

f)       de oplysninger, der skal være indeholdt i zootekniske certifikater, som skal ledsage de pågældende racerene avlsdyr.

2.           For så vidt som Kommissionen har vedtaget delegerede retsakter i medfør af stk. 1, fastlægger den ved hjælp af gennemførelsesretsakter zootekniske standardcertifikater som omhandlet i stk. 1, litra f), for racerene avlsdyr som omhandlet i artikel 2, litra i), nr. iii), samt sæd, oocytter og embryoner herfra.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

KAPITEL VII Import fra tredjelande

Artikel 36 Avlsenheder

1.           Raceforeninger og avlsforetagender skal, efter anmodning fra avleren, indføre eller registrere ethvert avlsdyr, der importeres til Unionen, og afkom produceret fra reproduktionsmateriale, der importeres til Unionen, i deres stambøger eller avlsregistre, hvis avlsdyrene eller donorerne til reproduktionsmaterialet er indført i en stambog eller registreret i et avlsregister hos en avlsenhed i et tredjeland, som:

a)      opfylder kriterierne for listeopførelse af avlsenheder som fastsat i artikel 37

b)      er opført på en liste over avlsenheder, som Kommissionen har fået meddelelse om fra oprindelsestredjelandet for avlsdyrene eller reproduktionsmaterialet herfra.

2.           Kommissionen fører, ajourfører og offentliggør lister over avlsenheder i tredjelande som omhandlet i stk. 1, litra b).

Artikel 37 Kriterier for listeopførelse af avlsenheder

1.           Kommissionen opfører på den i artikel 36, stk. 2, omhandlede liste kun avlsenheder, for hvilke den fra en offentlig tjeneste i tredjelandet har fået forelagt dokumentation for, at avlsenhederne, som tredjelandet ønsker optaget på listen, opfylder følgende krav:

a)      De gennemfører avlsprogrammer, der er ækvivalente med avlsprogrammer, som gennemføres af raceforeninger eller avlsforetagender med den samme race eller krydsning, for så vidt angår:

i)       bestemmelserne om stambogsføring eller registrering i avlsregistre af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

ii)      bestemmelserne om accept af avlsdyr til avlsbrug

iii)     bestemmelserne om anvendelse af reproduktionsmateriale fra avlsdyr til afprøvning og avl

iv)     metoderne til individafprøvning og avlsværdivurdering.

b)      De er underlagt tilsyn og kontrol fra en offentlig tjeneste i tredjelandet, som har de fornødne beføjelser til at håndhæve bestemmelser, der er ækvivalente med denne forordnings bestemmelser, vedrørende:

i)       anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender

ii)      godkendelse af deres avlsprogrammer

iii)     stambogsføring af racerene avlsdyr og registrering af hybridavlssvin i avlsregistre

iv)     de metoder, de anvender til individafprøvning og avlsværdivurdering.

2.           Kommissionen opfører på den i artikel 36, stk. 2, omhandlede liste kun avlsenheder i tredjelande, for hvilke den fra den i stk. 1 omhandlede offentlige tjeneste i tredjelandet har fået forelagt dokumentation for, at avlsenhederne, som tredjelandet ønsker optaget på listen, har vedtægter, der skal sikre, at:

a)      racerene avlsdyr, der er stambogsopført af raceforeninger, uden forskelsbehandling indføres eller kan indføres i stambøger for den samme race oprettet af avlsenheder i det pågældende tredjeland

b)      hybridavlssvin, der er registreret i et avlsregister af avlsforetagender, uden forskelsbehandling registreres eller kan registreres i avlsregistre over den samme krydsning, som er oprettet af avlsenheder i det pågældende tredjeland

Artikel 38 Ækvivalensaftaler

1.           Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter anerkende, at foranstaltninger, der anvendes i et tredjeland, er ækvivalente med dem, der er påkrævet i henhold til Unionens zootekniske lovgivning, for så vidt angår:

a)      anerkendelse af og tilsyn med raceforeninger og avlsforetagender i medfør af artikel 4 eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 35, stk. 1

b)      godkendelse af raceforeningers og avlsforetagenders avlsprogrammer i medfør af artikel 8, stk. 1, eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 35, stk. 1

c)      indførelse af avlsdyr i stambøger og avlsregistre i medfør af artikel 19 og 24 eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 35, stk. 1

d)      accept af avlsdyr til avl i medfør af artikel 21 og 25 eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 35, stk. 1

e)      anvendelse af reproduktionsmateriale til avl i medfør af artikel 23, stk. 1, eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 35, stk. 1

f)       anvendelse af sæd til afprøvning i medfør af artikel 23, stk. 2, eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 35, stk. 1

g)      individafprøvning og avlsværdivurdering i medfør af artikel 27 eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 35, stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

2.           De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages på grundlag af:

a)      en grundig undersøgelse af oplysninger og data, som det pågældende tredjeland har forelagt i henhold til artikel 37, stk. 1

b)      hvor det er relevant, et tilfredsstillende resultat af kontrol gennemført i henhold til artikel 67.

3.           De i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter kan indeholde de specifikke vilkår for indførsel af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra til Unionen fra det pågældende tredjeland, idet de kan omfatte:

a)      arten og indholdet af de zootekniske certifikater eller dokumenter, jf. kravene i bilag V, der skal ledsage avlsdyrene eller reproduktionsmaterialet herfra

b)      særlige krav vedrørende indførsel til Unionen af avlsdyrene eller reproduktionsmaterialet herfra og den offentlige kontrol, der skal gennemføres ved indførslen til Unionen

c)      om nødvendigt procedurer for opstilling og ændring af lister over avlsenheder i det pågældende tredjeland, hvorfra det er tilladt at indføre avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra til Unionen.

4.           Kommissionen ophæver ved hjælp af gennemførelsesretsakter straks gennemførelsesretsakter som omhandlet i stk. 1, hvis en eller flere af de betingelser for anerkendelse af garantiers ækvivalens, der blev fastsat på vedtagelsestidspunktet, ikke længere er opfyldt.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

Artikel 39 Zootekniske betingelser for import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

1.           Avlere kan til Unionen importere avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, som er indført i en stambog eller registreret i et avlsregister af en avlsenhed, der er opført på den i henhold til artikel 36, stk. 2, eller i henhold til artikel 7 fastlagte liste, hvis der er fastslået ækvivalens i henhold til artikel 38, stk. 1, og som ledsages af et zooteknisk certifikat som omhandlet i artikel 40 og opfylder følgende supplerende betingelser:

a)      Avlsdyrene ledsages af dokumentation for, at de skal indføres i en raceforenings stambog eller registreres i et avlsforetagendes avlsregister.

b)      Sæden:

i)       er opsamlet fra avlsdyr, der er blevet underkastet individafprøvning og avlsværdivurdering i overensstemmelse med bilag III, hvis sådan afprøvning og vurdering er påkrævet i henhold til artikel 27, stk. 1, eller

ii)      importeres i mængder, der er nødvendige for at kunne foretage individafprøvning og avlsværdivurdering i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2.

c)      Oocytterne og embryonerne er opsamlet eller produceret fra avlsdyr, der er blevet underkastet individafprøvning og avlsværdivurdering i overensstemmelse med bilag III, hvis sådan afprøvning og vurdering er påkrævet i henhold til artikel 27, stk. 1.

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende zootekniske og genealogiske bestemmelser om import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra for at tage hensyn til de særlige zootekniske forhold i et avlsdyrs oprindelsestredjeland.

Artikel 40 Udstedelse, indhold og format af zootekniske certifikater til brug ved import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

1.           Med henblik på stambogsføring af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra eller registrering af dem/det i avlsregistre skal zootekniske certifikater som omhandlet i artikel 39, stk. 1:

a)      udstedes af avlsenheden, som er listeopført i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2

b)      indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag V

c)      udformes i overensstemmelse med det zootekniske standardcertifikat som fastlagt ved en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til stk. 2.

2.           Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter zootekniske standardcertifikater til brug ved import til Unionen af avlsdyr og sæd, oocytter og embryoner herfra.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

Artikel 41 Undtagelser fra bestemmelserne om udstedelse, indhold og format af zootekniske certifikater til brug ved import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

1.           Uanset artikel 40, stk. 1, litra a), kan reproduktionsmateriale ledsages af et zooteknisk certifikat, som er udstedt på vegne af avlsenheden som omhandlet i artikel 40, stk. 1, litra a), af sædopsamlingsstationer eller embryoopsamlings- eller produktionshold, der er godkendt med hensyn til import til Unionen af det pågældende reproduktionsmateriale i overensstemmelse med Unionens dyresundhedslovgivning.

2.           Uanset artikel 40, stk. 1, litra b), kan de oplysninger, som det zootekniske certifikat skal indeholde, være

a)      indeholdt i andre dokumenter, der ledsager avlsdyret eller reproduktionsmaterialet herfra, forudsat at avlsenheden, der fører stambogen eller avlsregisteret, har bekræftet indholdet af disse dokumenter, jf. bilag V, del 1, punkt 2

b)      en henvisning til det websted, hvor de pågældende resultater kan konsulteres, forudsat at resultaterne af avlsværdivurderingen er offentligt tilgængelige på internettet.

Artikel 42 Zooteknisk kontrol af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, som importeres til Unionen

1.           Medlemsstaterne foretager zooteknisk kontrol af sendinger af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, som importeres til Unionen fra tredjelande, på det grænsekontrolsted, hvor dokumentkontrollen, identitetskontrollen og den fysiske kontrol foretages i henhold til artikel 42 i forordning (EU) nr. [...] [COM/2013/0265 final - 2013/0140 (COD)].

2.           Ved anvendelsen af stk. 1 skal importører af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra forevise det zootekniske certifikat, der skal ledsage sendingen i henhold til artikel 39, stk. 1, for den embedsmand, der foretager den i stk. 1 omhandlede dokumentkontrol, identitetskontrol og fysiske kontrol.

Artikel 43 Betingelser for stambogsføring af racerene avlsdyr, der importeres til Unionen

1.           Raceforeninger skal i deres stambogs hovedafsnit indføre racerene avlsdyr, som:

a)      importeres til Unionen i overensstemmelse med artikel 39, stk. 1, litra a)

b)      er født i en medlemsstat som et resultat af assisteret reproduktion, hvor der er anvendt

i)       sæd, importeret i overensstemmelse med artikel 39, stk. 1, litra b)

ii)      oocytter eller embryoner, importeret i overensstemmelse med artikel 39, stk. 1, litra c).

2.           Raceforeninger kan i deres stambogs hovedafsnit indføre racerene avlsdyr, der importeres til Unionen, og som opfylder de normer, der er fastsat for den pågældende race i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, forudsat at:

a)      avlsenheden opfylder kriterierne for listeopførelse af avlsenheder som fastsat i artikel 37

b)      det godkendte avlsprogram indeholder regler om indførelse af sådanne racerene avlsdyr i stambogens hovedafsnit

c)      de racerene avlsdyr ledsages af et zooteknisk certifikat, som:

i)       er udstedt af avlsenheden som omhandlet i litra a)

ii)      indeholder de oplysninger, der er fastsat i bilag V.

Artikel 44 Betingelser for registrering i avlsregistre af hybridavlssvin, der importeres til Unionen

1.           Avlsforetagender skal i deres avlsregistre registrere hybridavlssvin, som:

a)      importeres til Unionen i overensstemmelse med artikel 39, stk. 1, litra a)

b)      er født i en medlemsstat som et resultat af assisteret reproduktion, hvor der er anvendt

i)       sæd, importeret i overensstemmelse med artikel 39, stk. 1, litra b)

ii)      oocytter eller embryoner, importeret i overensstemmelse med artikel 39, stk. 1, litra c).

2.           Raceforeninger kan i deres avlsregistre registrere hybridavlssvin, der importeres til Unionen, og som opfylder de normer, der er fastsat for den pågældende krydsning i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, forudsat at:

a)      avlsenheden, der er etableret i tredjelandet, opfylder kravene i artikel 37

b)      det godkendte avlsprogram indeholder regler om registrering af sådanne hybridavlssvin i avlsregisteret.

KAPITEL VIII Zootekniske og genealogiske betingelser for import til Unionen af racerene avlsdyr af andre arter

Artikel 45 Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser vedrørende de zootekniske og genealogiske bestemmelser om import til Unionen af racerene avlsdyr som omhandlet i artikel 2, litra i), nr. iii), og reproduktionsmateriale herfra

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende særlige bestemmelser om import til Unionen af racerene avlsdyr som omhandlet i artikel 2, litra i), nr. iii), og reproduktionsmateriale herfra, hvis dette er nødvendigt af hensyn til enten det indre markeds funktion eller beskyttelsen af værdifulde genetiske ressourcer, for så vidt angår:

a)      listeopførelse af avlsenheder

b)      betingelserne for indførelse af de pågældende racerene dyr i stambøger oprettet af avlsenheder

c)      raceforeningers accept af de pågældende racerene avlsdyr til avl, kunstig inseminering samt opsamling og anvendelse af reproduktionsmateriale fra dyrene

d)      metoderne til individafprøvning og avlsværdivurdering af de pågældende racerene dyr

e)      de væsentligste oplysninger, der skal være indeholdt i det zootekniske certifikat, som skal ledsage de pågældende racerene avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra.

2.           For så vidt som Kommissionen har vedtaget delegerede retsakter i medfør af stk. 1, fastlægger den ved hjælp af gennemførelsesretsakter zootekniske standardcertifikater som omhandlet i stk. 1, litra f), for racerene avlsdyr som omhandlet i artikel 2, litra i), nr. iii), samt sæd, oocytter og embryoner herfra.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

KAPITEL IX Offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, administrativ bistand, samarbejde og håndhævelse i medlemsstaterne

Artikel 46 Almindelige bestemmelser om offentlig kontrol

1.           Den kompetente myndighed gennemfører regelmæssigt, på grundlag af en risikovurdering og med passende hyppighed, offentlig kontrol af raceforeninger og avlsforetagender under hensyntagen til:

a)       konstaterede tilfælde af manglende overholdelse i tilknytning til:

i)       avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

ii)      aktiviteter under raceforeningernes og avlsforetagendernes kontrol

iii)     stedet, hvor avlernes, raceforeningernes og avlsforetagendernes aktiviteter finder sted

b)      raceforeningernes og avlsforetagendernes tidligere resultater for så vidt angår den offentlige kontrol af dem og deres overholdelse af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser

c)      pålideligheden og resultaterne af egenkontrol, der er gennemført af raceforeningerne og avlsforetagenderne eller af en tredjepart på deres anmodning med det formål at vurdere, om denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser er overholdt

d)      alle oplysninger, der kan give formodning om manglende overholdelse.

2.           Den kompetente myndighed gennemfører offentlig kontrol regelmæssigt og med passende hyppighed for at identificere mulige forsætlige overtrædelser af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser, under hensyntagen ikke blot til de i stk. 1 nævnte kriterier, men også til oplysninger vedrørende sådanne mulige forsætlige overtrædelser, der udveksles via mekanismerne for administrativ bistand, jf. artikel 53, og alle andre oplysninger, der peger i retning af muligheden for sådanne overtrædelser.

3.           Offentlig kontrol forud for handel med visse avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra i forbindelse med udstedelse af de officielle certifikater eller officielle attesteringer, der kræves i henhold til denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser som en betingelse for handel med avlsdyrene eller reproduktionsmaterialet herfra, gennemføres i overensstemmelse med:

a)      denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser

b)      delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 35 og 45.

4.           Offentlig kontrol gennemføres efter forudgående orientering af avleren, raceforeningen eller avlsforetagendet, medmindre der er tungtvejende grunde til at gennemføre kontrollen uanmeldt.

5.           Offentlig kontrol gennemføres så vidt muligt på en måde, der minimerer avlerens, raceforeningens eller avlsforetagendets byrde.

6.           Den kompetente myndighed gennemfører altid den offentlige kontrol med samme omhu, uden hensyntagen til om avlsdyrene eller reproduktionsmaterialet herfra:

a)      findes på EU-markedet, og uanset om de(t) har oprindelse i den medlemsstat, hvor den offentlige kontrol gennemføres, eller i en anden medlemsstat, eller

b)      føres ind i Unionen fra tredjelande.

Artikel 47 Gennemsigtighed i den offentlige kontrol

1.           Den kompetente myndighed gennemfører offentlig kontrol med en høj grad af gennemsigtighed og gør relevante oplysninger om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den offentlige kontrol offentligt tilgængelige.

Den sikrer regelmæssig og rettidig offentliggørelse af oplysninger om den offentlige kontrol, den gennemfører, og offentliggør som minimum oplysninger om:

a)      arten, antallet og resultatet af de offentlige kontroller, den gennemfører

b)      den form for manglende overholdelse, den har konstateret, og antallet af tilfælde heraf

c)      tilfælde, hvor den har truffet foranstaltninger i henhold til artikel 61

d)      tilfælde, hvor den har gjort brug af sanktioner som omhandlet i artikel 62.

2.           Kommissionen fastlægger, og ajourfører om nødvendigt, ved hjælp af gennemførelsesretsakter det format, hvori oplysninger som omhandlet i stk. 1 skal offentliggøres.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

3.           Den kompetente myndighed kan offentliggøre oplysninger om ratingen af individuelle raceforeninger og avlsforetagender på grundlag af en vurdering af, hvorvidt de opfylder ratingkriterierne, og på grundlag af resultaterne af den offentlige kontrol eller på anden måde gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)      Ratingkriterierne er objektive, gennemsigtige og offentligt tilgængelige.

b)      Der er truffet relevante foranstaltninger til at sikre konsekvens og gennemsigtighed i ratingprocessen.

Artikel 48 Dokumenteret kontrol og kontrolverifikationsprocedurer

1.           Den kompetente myndighed gennemfører offentlig kontrol i overensstemmelse med dokumenterede procedurer, som skal omfatte detaljerede instrukser til det personale, der forestår den offentlige kontrol.

2.           Den kompetente myndighed opererer med interne procedurer, der skal sikre konsekvens og effektivitet i den offentlige kontrol og de andre officielle aktiviteter, den gennemfører.

3.           Den kompetente myndighed:

a)      træffer korrigerende foranstaltninger i alle de tilfælde, hvor der med de interne procedurer som omhandlet i stk. 2 identificeres manglende konsekvens og effektivitet i den offentlige kontrol og andre officielle aktiviteter

b)      ajourfører de dokumenterede procedurer som omhandlet i stk. 1, hvis det er relevant.

Artikel 49 Rapporter om offentlig kontrol

1.           Den kompetente myndighed udarbejder rapporter om al offentlig kontrol, den gennemfører, idet disse skal indeholde:

a)      en beskrivelse af formålet med den offentlige kontrol

b)      de anvendte kontrolmetoder

c)      resultaterne af den officielle kontrol

d)      foranstaltninger, som den kompetente myndighed pålægger avleren, raceforeninger og avlsforetagender at træffe som følge af den offentlige kontrol, hvis det er relevant.

2.           Den kompetente myndighed forelægger avleren, raceforeningen eller avlsforetagendet, der er omfattet af en offentlig kontrol, en kopi af den i stk. 1 omhandlede rapport.

Artikel 50 Metoder og teknikker til gennemførelse af offentlig kontrol

1.           Den kompetente myndighed gennemfører offentlig kontrol ved hjælp af kontrolmetoder og ‑teknikker, der omfatter verifikation, inspektioner og audit, i det omfang det er relevant.

2.           Den kompetente myndighed gennemfører offentlig kontrol af avlere, raceforeninger og avlsforetagender, som omfatter følgende, i det omfang det er relevant:

a)      en undersøgelse af de kontrolsystemer, som raceforeninger og avlsforetagender har indført, og af de resultater, der er opnået med de pågældende kontrolsystemer

b)      en inspektion af:

i)       avleres, raceforeningers og avlsforetagenders anlæg, kontorer og udstyr

ii)      avlsdyrene og reproduktionsmaterialet herfra hos avlerne

iii)     mærkning, præsentation og reklame hos avlere, raceforeninger og avlsforetagender

c)      en undersøgelse af dokumenter og andre registrerede oplysninger, der kan være relevante for vurderingen af overensstemmelsen med denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser

d)      samtaler med raceforeningernes og avlsforetagendernes medlemmer og personale

e)      andre aktiviteter, der er nødvendige for at identificere tilfælde af manglende overholdelse.

Artikel 51 Avleres, raceforeningers og avlsforetagenders forpligtelser

1.           Avlere, raceforeninger og avlsforetagender skal give den kompetente myndigheds embedsmænd den nødvendige adgang til følgende, i det omfang det er nødvendigt for gennemførelsen af offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter:

a)      anlæg, kontorer og udstyr

b)      it-informationsstyringssystemer

c)      avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

d)      dokumenter og alle andre relevante oplysninger.

2.           I forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter skal avlere, raceforeninger og avlsforetagender bistå den kompetente myndigheds personale i udførelsen af deres opgaver.

3.           Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte bestemmelser om:

a)      de nærmere regler for den kompetente myndigheds embedsmænds adgang til de i stk. 1, litra b), omhandlede it-informationsstyringssystemer

b)      ensartede regler vedrørende den bistand, avlere, raceforeninger og avlsforetagender skal yde den kompetente myndighed, jf. stk. 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

Artikel 52 Delegering af beføjelser vedrørende særlige bestemmelser om offentlig kontrol og om foranstaltninger, der skal træffes af den kompetente myndighed med hensyn til avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende:

a)      gennemførelse af offentlig kontrol af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra til verifikation af, at denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser er overholdt

b)      de foranstaltninger, der skal træffes af den kompetente myndighed på baggrund af resultaterne af den offentlige kontrol.

2.           De i stk. 1 omhandlede delegerede retsakter skal indeholde nærmere bestemmelser om:

a)      den kompetente myndigheds specifikke ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er fastsat i artikel 46-50

b)      i hvilke tilfælde den kompetente myndighed i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal træffe en eller flere af de foranstaltninger, der er fastsat i gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 66, stk. 1, eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i samme artikel.

Artikel 53 Almindelige bestemmelser om administrativ bistand og samarbejde

1.           Medlemsstaternes kompetente myndigheder yder hinanden administrativ bistand for at sikre en korrekt anvendelse af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser i tilfælde af manglende overholdelse, som konstateres i, omfatter og har konsekvenser for mere end én medlemsstat.

2.           Administrativ bistand som omhandlet i stk. 1 skal, i det omfang det er hensigtsmæssigt, omfatte deltagelse fra en medlemsstats kompetente myndighed i offentlig kontrol på stedet, som den kompetente myndighed i en anden medlemsstat gennemfører.

3.           Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse med forbehold af nationale bestemmelser:

a)      om adgang til dokumenter, der er genstand for eller har tilknytning til retssager

b)      som sigter mod at beskytte fysiske eller juridiske personers kommercielle interesser.

4.           Al kommunikation mellem kompetente myndigheder i henhold til artikel 54, 55 og 56 skal være skriftlig.

Artikel 54 Bistand efter anmodning

1.           Hvis den kompetente myndighed ("den anmodende kompetente myndighed") mener, at den har brug for oplysninger fra en kompetent myndighed i en anden medlemsstat ("den anmodede kompetente myndighed") for at kunne gennemføre eller effektivt følge op på offentlig kontrol, indgiver den en begrundet anmodning til den pågældende kompetente myndighed.

Den anmodede kompetente myndighed skal hurtigst muligt:

a)      bekræfte, at den har modtaget den begrundede anmodning, og oplyse, hvor lang tid den behøver for at kunne fremlægge de ønskede oplysninger

b)      gennemføre den offentlige kontrol eller de undersøgelser, der er nødvendige for at

i)       forelægge den anmodende kompetente myndighed alle nødvendige oplysninger samt de originale dokumenter eller bekræftede kopier heraf

ii)      verificere, om nødvendigt på stedet, at denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser er overholdt inden for deres jurisdiktion.

2.           Den anmodende og den anmodede kompetente myndighed kan aftale, at embedsmænd udpeget af førstnævnte skal være til stede under den offentlige kontrol som omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra b), nr. i).

I sådanne tilfælde gælder det, at den anmodende kompetente myndigheds personale:

a)      til enhver tid skal kunne fremvise en skriftlig fuldmagt med angivelse af deres identitet og deres officielle adkomst til at medvirke i sagen

b)      skal have adgang til de samme anlæg/lokaler og dokumenter som den anmodede kompetente myndigheds embedsmand, med gennemførelsen af den offentlige kontrol som det eneste formål

c)      ikke på eget initiativ må udøve de offentlige kontrolbeføjelser, der er tillagt embedsmænd fra den anmodede kompetente myndighed.

Artikel 55 Bistand uden anmodning

1.           Hvis den kompetente myndighed bliver opmærksom på et tilfælde af manglende overholdelse, og denne manglende overholdelse kan have konsekvenser for en anden medlemsstat, videregiver den hurtigst muligt på eget initiativ disse oplysninger til den kompetente myndighed i den pågældende anden medlemsstat.

2.           Den underrettede kompetente myndighed, jf. stk. 1:

a)      bekræfter straks, at den er blevet underrettet

b)      oplyser senest ti dage efter modtagelsen af underretningen:

i)       hvilke undersøgelser den agter at gennemføre i tilknytning til tilfældet af manglende overholdelse som omhandlet i stk. 1, eller

ii)      hvorfor den ikke mener, at undersøgelser er nødvendige.

3.           Hvis den kompetente myndighed, der er blevet underrettet i henhold til stk. 1, beslutter at gennemføre undersøgelser i overensstemmelse med stk. 2, meddeler den straks den underrettende kompetente myndighed resultaterne af disse undersøgelser og, hvis det er relevant, de foranstaltninger, der måtte være truffet på grundlag heraf.

Artikel 56 Bistand i tilfælde af manglende overholdelse

1.           Hvis den kompetente myndighed i forbindelse med offentlig kontrol af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra med oprindelse i en anden medlemsstat konstaterer, at de pågældende avlsdyr eller reproduktionsmaterialet herfra ikke overholder denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser, og at den manglende overholdelse udgør en alvorlig overtrædelse af disse bestemmelser, underretter den straks den kompetente myndighed i afsendelsesmedlemsstaten og i enhver anden medlemsstat, der måtte være berørt, for at gøre det muligt for dem at iværksætte de fornødne undersøgelser.

2.           Kompetente myndigheder, der er blevet underrettet i henhold til stk. 1, skal hurtigst muligt:

a)      bekræfte, at de er blevet underrettet, og oplyse, hvilke undersøgelser de agter at gennemføre i tilknytning til tilfældet af manglende overholdelse som omhandlet i stk. 1

b)      undersøge sagen, træffe alle nødvendige foranstaltninger og meddele den underrettende kompetente myndighed, hvilken type undersøgelser og offentlig kontrol de har gennemført, samt hvilke beslutninger der er truffet, og begrundelsen for disse beslutninger.

3.           Hvis den underrettende kompetente myndighed som omhandlet i stk. 1 har grund til at tro, at de undersøgelser, der er gennemført, eller de foranstaltninger, der er truffet af de underrettede kompetente myndigheder i henhold til stk. 2, ikke i tilstrækkelig grad retter op på det konstaterede tilfælde af manglende overholdelse, anmoder den de underrettede kompetente myndigheder om at gennemføre supplerende offentlig kontrol eller foranstaltninger.

I så fald:

a)      forsøger de to medlemsstaters kompetente myndigheder at fastlægge en fælles tilgang med det formål på passende vis at rette op på den manglende overholdelse som omhandlet i denne artikel, stk. 1, herunder fælles offentlig kontrol på stedet i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, og artikel 54, stk. 2

b)      orienterer de hurtigst muligt Kommissionen, hvis de ikke kan nå til enighed om passende foranstaltninger.

4.           Hvis der i forbindelse med offentlig kontrol af avlsdyr eller reproduktionsmateriale herfra med oprindelse i en anden medlemsstat i gentagne tilfælde konstateres manglende overholdelse af de i stk. 1 omhandlede bestemmelser, orienterer bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed hurtigst muligt Kommissionen og de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder herom.

Artikel 57 Oplysninger fra tredjelande om manglende overholdelse

1.           Hvis en kompetent myndighed modtager oplysninger fra et tredjeland om mulig manglende overholdelse af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser, meddeler den hurtigst muligt disse oplysninger:

a)      til Kommissionen, hvis de er eller kan være relevante på EU-plan

b)      til den kompetente myndighed i andre berørte medlemsstater.

2.           Oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med offentlig kontrol og undersøgelser, som gennemføres i henhold til denne forordning, kan meddeles til det i stk. 1 omhandlede tredjeland, forudsat at:

a)      de kompetente myndigheder, der fremkom med oplysningerne, giver deres samtykke hertil

b)      det pågældende tredjeland har forpligtet sig til at yde den bistand, der er nødvendig for at indsamle bevismateriale om praksis, som ikke er eller ikke synes at være i overensstemmelse med EU-bestemmelser

c)      de relevante EU-bestemmelser og nationale bestemmelser om videregivelse af personoplysninger til tredjelande er overholdt.

Artikel 58 Koordineret bistand og opfølgning fra Kommissionens side

1.           Kommissionen koordinerer straks de foranstaltninger, der gennemføres af den kompetente myndighed i henhold til dette kapitel, hvis:

a)      oplysninger, som Kommissionen ligger inde med, lader formode, at aktiviteter, der udgør ikke synes at udgøre manglende overholdelse:

i)       forgrener sig eller kan forgrene sig til mere end én medlemsstat eller

ii)      muligvis finder sted i mere end én medlemsstat

b)      de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater ikke kan nå til enighed om passende foranstaltninger til at rette op på den manglende overholdelse.

2.           I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan Kommissionen:

a)      i samarbejde med den berørte medlemsstat sende et inspektionshold for at gennemføre offentlig kontrol på stedet

b)      anmode om, at den kompetente myndighed i afsendelsesmedlemsstaten og, hvis det er relevant, i andre berørte medlemsstater skærper den offentlige kontrol i fornødent omfang og rapporterer til den, hvilke foranstaltninger de har truffet

c)      forelægge den i artikel 72, stk. 1, omhandlede komité oplysninger om de pågældende tilfælde sammen med et forslag til foranstaltninger til afhjælpning af de i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde af manglende overholdelse.

Artikel 59 Generelt princip for finansiering af offentlig kontrol

1.           Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til tilstrækkelige finansielle ressourcer til at stille det fornødne personale og andre fornødne ressourcer til rådighed for den kompetente myndighed, så den kan gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter.

2.           Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer til dækning af udgifter til offentlig kontrol, som de gennemfører.

Artikel 60 De kompetente myndigheders generelle forpligtelser for så vidt angår håndhævelsesforanstaltninger

1.           Når de handler i henhold til dette kapitel, prioriterer de kompetente myndigheder foranstaltninger, der træffes for at eliminere manglende overholdelse eller for at begrænse konsekvenserne heraf for handelen med avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra mest muligt.

2.           I tilfælde af mistanke om manglende overholdelse gennemfører de kompetente myndigheder en undersøgelse for at be- eller afkræfte mistanken.

3.           Den i stk. 2 omhandlede undersøgelse skal, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til dens formål, omfatte gennemførelse af skærpet offentlig kontrol af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra samt af avlere, raceforeninger og avlsforetagender i et passende tidsrum.

Artikel 61 Undersøgelser og foranstaltninger i tilfælde af konstateret manglende overholdelse

1.           Hvis der er konstateret manglende overholdelse, skal de kompetente myndigheder:

a)      gennemføre de yderligere undersøgelser, der måtte være nødvendige for at fastslå årsagen til og omfanget af den manglende overholdelse og for at fastlægge avleres, raceforeningers og avlsforetagenders forpligtelser

b)      træffe passende foranstaltninger til at sikre, at avlere, raceforeninger og avlsforetagender retter op på den manglende overholdelse, og forebygge yderligere forekomster af den.

Når de kompetente myndigheder træffer beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes, tager de hensyn til, hvilken form for manglende overholdelse der er tale om, og til avlerens, raceforeningens eller avlsforetagendets tidligere resultater for så vidt angår overholdelse.

2.           Når de kompetente myndigheder handler i henhold til stk. 1, skal de, i det omfang det er relevant:

a)      udsætte stambogsføringen af racerene avlsdyr eller registreringen i avlsregistre af hybridavlssvin

b)      påbyde, at statussen ændres for dyr eller reproduktionsmateriale herfra som bestemt til avl i overensstemmelse med denne forordning, eller at avlere forelægges korrigerende oplysninger

c)      begrænse eller forbyde handel med eller import til Unionen eller eksport til tredjelande af dyr og reproduktionsmateriale som avlsdyr eller reproduktionsmateriale defineret i artikel 2 eller forbyde eller påbyde deres tilbagesendelse til afsendelsesmedlemsstaten

d)      påbyde, at avleren, raceforeningen eller avlsforetagendet øger hyppigheden af egenkontrol

e)      påbyde, at visse af avlerens, raceforeningens eller avlsforetagendets aktiviteter skal være omfattet af øget eller systematisk offentlig kontrol

f)       påbyde, at alle eller en del af avlerens, raceforeningens eller avlsforetagendets aktiviteter og, hvis det er relevant, de internetsteder, denne/dette driver eller anvender, indstilles i et passende tidsrum, og suspendere godkendelsen af et avlsprogram, der gennemføres af en raceforening eller et avlsforetagende, såfremt den/det pågældende raceforening/avlsforetagende gentagne gange, konstant eller normalt ikke opfylder kravene i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9

g)      påbyde, at anerkendelsen af raceforeningen eller avlsforetagendet, som er givet i henhold til artikel 4, stk. 2, tilbagekaldes, hvis den/det pågældende raceforenings/avlsforetagendes administrative praksis lader formode, at den/det gentagne gange, konstant eller normalt ikke opfylder kravene i artikel 4, stk. 2, litra c)

h)      træffe enhver anden foranstaltning, som de kompetente myndigheder anser for hensigtsmæssig, for at sikre overholdelsen af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser.

3.           De kompetente myndigheder giver den/det pågældende raceforening/avlsforetagende eller dennes/dettes repræsentant:

a)      skriftlig meddelelse om deres beslutning vedrørende de forholdsregler eller foranstaltninger, der skal træffes i henhold til stk. 1 og 2, sammen med en begrundelse for beslutningen, og

b)      oplysninger om mulighederne for at klage over sådanne beslutninger samt om gældende klageprocedurer og -frister.

4.           Alle udgifter i forbindelse med anvendelsen af denne artikel afholdes af den/det ansvarlige avler, raceforening eller avlsforetagende.

Artikel 62 Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne giver senest den dato, der er anført i artikel 74, stk. 2, Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler straks senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

KAPITEL X Kommissionens kontrol

Afdeling 1 Kommissionens kontrol i medlemsstaterne

Artikel 63 Kommissionens kontrol i medlemsstaterne

1.           Kommissionens eksperter gennemfører kontrol i den enkelte medlemsstat for at:

a)      verificere den almindelige anvendelse af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser

b)      verificere, at de i artikel 46 omhandlede nationale kontrolsystemer og de kompetente myndigheder, der betjener dem, fungerer, som de skal

c)      undersøge og indsamle oplysninger:

i)       om offentlig kontrol og håndhævelsespraksis

ii)      om vigtige eller tilbagevendende problemer med anvendelsen eller håndhævelsen af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser

iii)     vedrørende nye problemer eller nye tiltag i medlemsstaterne.

2.           Kommissionens kontrol, jf. stk. 1, tilrettelægges i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og kan omfatte verifikation på stedet i samarbejde med personalet hos den kompetente myndighed, der gennemfører offentlig kontrol.

3.           Eksperter fra medlemsstaterne kan bistå Kommissionens eksperter.

Nationale eksperter, der ledsager Kommissionens eksperter, har samme ret til indsigt som Kommissionens eksperter.

Artikel 64 Rapporter om Kommissionens kontrol i medlemsstaterne

1.           Kommissionen:

a)      udarbejder og sender en kopi af sit udkast til rapport om resultaterne af kontrol, som Kommissionen gennemfører i henhold til artikel 63, stk. 1, til den medlemsstat, hvori kontrollen er gennemført, så den kan fremsætte sine bemærkninger

b)      udarbejder den endelige rapport om resultaterne af Kommissionens kontrol under hensyntagen til bemærkningerne fra medlemsstaten, jf. litra a)

c)      gør den endelige rapport og bemærkningerne fra medlemsstaten, jf. litra a) og b), offentligt tilgængelige.

2.           Kommissionen kan, hvis det er relevant, i sin endelige rapport, jf. stk. 1, litra b), anbefale korrigerende eller forebyggende foranstaltninger fra medlemsstaternes side for at rette op på specifikke eller systemiske mangler, som er konstateret i forbindelse med Kommissionens kontrol gennemført i henhold til artikel 63, stk. 1.

Artikel 65 Medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med Kommissionens kontrol

1.           Med henblik på at bistå Kommissionen i forbindelse med dennes kontrol, jf. artikel 63, stk. 1, skal medlemsstaterne:

a)      yde og levere den fornødne assistance, dokumentation og anden teknisk støtte, som Kommissionens eksperter udbeder sig for at kunne gennemføre Kommissionens kontrol på effektiv vis

b)      sikre, at Kommissionens eksperter har adgang til alle anlæg/lokaler eller dele af anlæg/lokaler samt til alle oplysninger, herunder IT-systemer, som det er nødvendigt at have adgang til for at kunne gennemføre Kommissionens kontrol.

2.           Medlemsstaterne træffer de relevante foranstaltninger til opfølgning af henstillingerne i den endelige rapport som omhandlet i artikel 64, stk. 1, litra b), med henblik på at sikre overholdelsen af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser.

Artikel 66 Alvorlige fejl i en medlemsstats kontrolsystem

1.           Hvis Kommissionen har dokumentation for en alvorlig fejl i en medlemsstats kontrolsystem, og den pågældende fejl kan føre til en omfattende overtrædelse af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser, vedtager den ved hjælp af gennemførelsesretsakter en eller flere af følgende foranstaltninger, som anvendes, indtil der er rettet op på den pågældende fejl:

a)      forbud mod handel med de avlsdyr eller det reproduktionsmateriale herfra, som den pågældende fejl i det offentlige kontrolsystem berører

b)      påbud om særlige betingelser ud over dem, der er fastsat i kapitel II, for anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender, godkendelse af avlsprogrammer eller handel med avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

c)      andre hensigtsmæssige midlertidige foranstaltninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

2.           De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger vedtages først, når det ikke er lykkedes den pågældende medlemsstat at rette op på situationen, efter at Kommissionen har anmodet herom, inden for den frist, Kommissionen har fastsat.

Afdeling 2 Kommissionens kontrol i tredjelande

Artikel 67 Kommissionens kontrol i tredjelande

1.           Kommissionens eksperter kan gennemføre Kommissionens kontrol i tredjelande med henblik på at:

a)      verificere, at de zootekniske og genealogiske bestemmelser om avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra i det pågældende tredjelands lovgivning giver garantier, som er ækvivalente med dem, der gælder i Unionen i henhold til denne forordning

b)      verificere, at det kontrolsystem, der er etableret i det pågældende tredjeland, kan sikre, at sendinger af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, som eksporteres til Unionen, opfylder de relevante krav i kapitel VII i denne forordning

c)      indsamle oplysninger med henblik på at klarlægge årsagerne til tilbagevendende tilfælde, hvor avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, der importeres til Unionen, ikke opfylder zootekniske og genealogiske krav vedrørende import til Unionen, selv om det - uretmæssigt - er attesteret, at kravene er overholdt.

2.           Med Kommissionens kontrol, jf. stk. 1, tages der navnlig hensyn til:

a)      tredjelandets zootekniske og genealogiske lovgivning om avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

b)      tredjelandets kompetente myndigheds opbygning/struktur, beføjelser og uafhængighed, det tilsyn, myndigheden er omfattet af, og dens muligheder for effektivt at håndhæve den i litra a) omhandlede lovgivning

c)      uddannelsen af personalet i gennemførelse af offentlig kontrol

d)      de ressourcer, tredjelandets kompetente myndighed har til rådighed

e)      tilstedeværelsen og den faktiske gennemførelse af dokumenterede kontrolprocedurer og kontrolsystemer baseret på prioriteringer

f)       omfanget og den faktiske gennemførelse af offentlig kontrol af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra fra andre tredjelande

g)      de garantier, som tredjelandet kan give med hensyn til opfyldelse af eller ækvivalens med de krav, der er fastsat i denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser.

Artikel 68 Hyppigheden og tilrettelæggelse af Kommissionens kontrol i tredjelande

1.           Hyppigheden af Kommissionens kontrol i tredjelande fastlægges ud fra:

a)      denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser

b)      mængden og arten af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, der indføres til Unionen fra tredjelandet

c)      resultaterne af den kontrol, Kommissionen allerede har gennemført

d)      resultaterne af offentlig kontrol af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra, som indføres til Unionen fra tredjelandet, og af enhver anden form for offentlig kontrol, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har gennemført.

2.           Med henblik på at befordre en effektiv gennemførelse af Kommissionens kontrol, jf. stk. 1, kan Kommissionen, inden den gennemfører sådan kontrol, anmode det pågældende tredjeland om at forelægge:

a)      de i artikel 37, stk. 1, litra b), nævnte oplysninger

b)      hvis det er relevant, det skriftlige spor af den offentlige kontrol i det pågældende tredjeland.

3.           Kommissionen kan udpege eksperter fra medlemsstaterne til at bistå sine egne eksperter i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede kontrol.

Artikel 69 Rapporter fra Kommissionen om den kontrol, dens eksperter gennemfører i tredjelande

1.           Hvis Kommissionens kontrol er gennemført i henhold artikel 67, stk. 1, skal Kommissionen:

a)      udarbejde og sende en kopi af sit udkast til rapport om resultaterne af Kommissionens kontrol til det tredjeland, hvori kontrollen er gennemført, så det kan fremsætte sine bemærkninger

b)      udarbejde den endelige rapport om resultaterne af den kontrol, Kommissionens eksperter har gennemført i tredjelandet, under hensyntagen til bemærkningerne fra det tredjeland, hvori kontrollen blev gennemført

c)      gøre den endelige rapport og bemærkningerne fra det tredjeland, hvori kontrollen blev gennemført, offentligt tilgængelige.

2.           Kommissionen kan, hvis det er relevant, i sin endelige rapport, jf. stk. 1, anbefale korrigerende eller forebyggende foranstaltninger fra det pågældende tredjelands side for at rette op på specifikke eller systemiske mangler, som dens eksperter har konstateret i forbindelse med Kommissionens kontrol gennemført i henhold til artikel 67, stk. 1.

Artikel 70 Fastlæggelse af særforanstaltninger vedrørende import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra

1.           Hvis der er dokumentation for, at omfattende, alvorlig manglende overholdelse af denne forordnings zootekniske og genealogiske bestemmelser muligvis finder sted, vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter de særforanstaltninger, der er nødvendige for at bringe den manglende overholdelse til ophør.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 72, stk. 2.

2.           Særforanstaltninger som omhandlet i stk. 1 skal identificere avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra ved angivelse af deres koder i den kombinerede nomenklatur, og foranstaltningerne kan omfatte:

a)      forbud begrundet i zootekniske forhold mod import til Unionen af avlsdyr og reproduktionsmateriale herfra med oprindelse i eller afsendt fra tredjelande, som den i stk. 1 omhandlede manglende overholdelse vedrører

b)      krav om, at avlsdyr og reproduktionsmateriale som omhandlet i stk. 1 med oprindelse i eller afsendt fra tredjelande, som den i stk. 1 omhandlede manglende overholdelse vedrører:

i)       underkastes særlig kontrol forud for afsendelsen eller ved indførslen til Unionen

ii)      ledsages af et officielt certifikat eller anden dokumentation, som attesterer, at avlsdyrene eller reproduktionsmaterialet herfra opfylder kravene i kapitel VII i denne forordning eller i delegerede retsakts vedtaget i henhold til artikel 45, stk. 1

c)      krav om, at dokumentation som omhandlet i litra b), nr. ii), fremlægges i et bestemt format

d)      andre foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den i stk. 1 omhandlede manglende overholdelse.

3.           Ved vedtagelsen af de i stk. 2 omhandlede særforanstaltninger tages der hensyn til:

a)      de oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 67, stk. 2

b)      eventuelle andre oplysninger fra de tredjelande, som den i stk. 1 omhandlede manglende overholdelse berører

c)      om nødvendigt resultaterne af Kommissionens kontrol, jf. artikel 67, stk. 1.

4.           Kommissionen overvåger situationen og ændrer eller ophæver efter proceduren i artikel 72, stk. 2, de foranstaltninger, der er vedtaget, i overensstemmelse med udviklingen i situationen.

KAPITEL XI Delegering og gennemførelse

Artikel 71 Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.           Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 17, stk. 4, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 2, artikel 21, stk. 2, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 2, artikel 28, stk. 1, artikel 32, stk. 2, artikel 33, stk. 3, artikel 35, stk. 1, artikel 39, stk. 2, artikel 45, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.           Den i artikel 4, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 17, stk. 4, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 2, artikel 21, stk. 2, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 2, artikel 28, stk. 1, artikel 32, stk. 2, artikel 33, stk. 3, artikel 35, stk. 1, artikel 39, stk. 2, artikel 45, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.           En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 17, stk. 4, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 2, artikel 21, stk. 2, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 2, artikel 28, stk. 1, artikel 32, stk. 2, artikel 33, stk. 3, artikel 35, stk. 1, artikel 39, stk. 2, artikel 45, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 72 Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af Den Stående Zootekniske Komité nedsat ved Rådets afgørelse 77/505/EØF. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Når komitéens udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for komitéen træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af komitéens medlemmer anmoder herom inden fristen for afgivelse af udtalelsen.

3.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med artikel 5 i samme forordning.

KAPITEL XII Afsluttende bestemmelser

Artikel 73 Ophævelse

1.           Rådets direktiv 87/328/EØF, 88/661/EØF, 89/361/EØF, 90/118/EØF, 90/119/EØF, 90/427/EØF, 91/174/EØF, 94/28/EF og 2009/157/EF samt Rådets beslutning 96/463/EF ophæves.

2.           Henvisninger til de ophævede direktiver og til den ophævede beslutning 96/463/EF gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 74 Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den [01/mm/åååå] [date to be inserted: please insert the first day of the eighteen month following the date referred to in the first paragraph.]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                                                           På Rådets vegne         Formand                                                                                              Formand

BILAG I

Raceforeninger og avlsforetagender, der opretter eller fører stambøger eller avlsregistre, jf. kapitel II

Del 1 Generelle krav vedrørende anerkendelse af raceforeninger og avlsforetagender, jf. artikel 4, stk. 2

For at blive anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 2, skal en raceforening, der opretter eller fører en stambog, eller et avlsforetagende, der opretter eller fører et avlsregister:

1.           have status som juridisk person i henhold til de gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvor anmodningen om anerkendelse fremsættes

2.           være juridisk og økonomisk uafhængig(t) af den kompetente myndighed.

3.           fremlægge dokumentation for den kompetente myndighed, som godtgør, at den/det:

a)      har et tilstrækkeligt antal velkvalificerede medarbejdere samt hensigtsmæssige faciliteter og udstyr til effektivt at gennemføre dens/dets avlsprogram, som skal godkendes i henhold til artikel 8, stk. 1, og, hvis det er relevant, artikel 9

b)      kan gennemføre eller gennemfører den kontrol, der er nødvendig for afstamningsregistrering af de avlsdyr, der er omfattet af dens/dets avlsprogram, som skal godkendes i henhold til artikel 8, stk. 1, og, hvis det er relevant, artikel 9

c)      kan få eller allerede har en tilstrækkeligt stor population af avlsdyr og et tilstrækkeligt antal avlere inden for det geografiske aktivitetsområde, hvor avlsprogrammet, som skal godkendes i henhold til artikel 8, stk. 1, og, hvis det er relevant, artikel 9, gennemføres med henblik på forbedring af racen eller krydsningen eller racens bevarelse

d)      er i stand til at frembringe og udnytte de husdyrydelsesdata for avlsdyr, som er nødvendige for at kunne gennemføre dens/dets avlsprogram, som skal godkendes i henhold til artikel 8, stk. 1, og, hvis det er relevant, artikel 9

e)      i tilfælde, hvor raceforeningen eller avlsforetagendet kræver medlemskab for avlerne, har vedtaget vedtægter, der sikrer:

i)       ligebehandling af avlere, der er medlemmer eller ansøger om medlemskab, og som holder deres avlsdyr på bedrifter i det geografiske område, hvor det godkendte avlsprogram gennemføres

ii)      visse tjenesteydelser - efter anmodning - til avlere, der er medlemmer, og som flytter deres avlsdyr til bedrifter, der ligger uden for det geografiske område, hvor det godkendte avlsprogram gennemføres

f)       har vedtaget procedureregler for bilæggelse af tvister med avlere, som opstår i forbindelse med individafprøvning og avlsværdivurdering af avlsdyr, klassificering efter meritter og accept af avlsdyr til avl samt opsamling og anvendelse af reproduktionsmateriale.

Del 2 Generelle krav vedrørende godkendelse af avlsprogrammer, der gennemføres af raceforeninger og avlsforetagender, jf. artikel 8, stk. 1, og artikel 9

1.           En raceforening eller et avlsforetagende skal, for at få godkendt sit avlsprogram, fremlægge oplysninger om følgende for den kompetente myndighed, jf. artikel 8, stk. 1, og artikel 9:

a)      navn på og nærmere detaljer om de særlige karakteristika ved den race eller, hvis der er tale om hybridavlssvin, den krydsning, der er omfattet af stambogen eller avlsregisteret, med henblik på at undgå forveksling med lignende avlsdyr, som er indført eller registreret i andre eksisterende stambøger eller avlsregistre

b)      systemet til identifikation af individuelle avlsdyr, som sikrer, at avlsdyr først indføres i en stambog eller et avlsregister, når de som minimum er identificeret i overensstemmelse med EU-dyresundhedsbestemmelserne om identifikation og registrering af dyr af den pågældende art

c)      systemet til afstamningsregistrering af racerene avlsdyr, der enten er indført i eller er registreret og kan indføres i stambøger, eller af hybridavlssvin, der er registreret i avlsregistre

d)      målene med avlsprogrammet og detaljerede evalueringskriterier for udvælgelse af avlsdyr, som i tilfælde af oprettelse af en stambog for en ny race skal omfatte oplysninger om de nærmere omstændigheder, der dannede grundlag for oprettelsen af den nye race

e)      systemerne til frembringelse, registrering, formidling og udnyttelse af resultaterne af individafprøvning og, hvis det er påkrævet i henhold til artikel 27, til gennemførelse af en avlsværdivurdering til estimering af avlsdyrs genetiske værdi med henblik på forbedring, udvælgelse eller bevarelse af racen eller forbedring af krydsningen

f)       nærmere regler for inddeling af stambogens hovedafsnit i klasser, såfremt der gælder forskellige kriterier eller procedurer for klassificering af racerene avlsdyr indført i stambogen i overensstemmelse med deres meritter

g)      om nødvendigt systemer til stambogsføring af forældre og bedsteforældre, der allerede er indført i en anden stambog.

2.           Raceforeninger og avlsforetagender skal på en gennemsigtig måde og rettidigt underrette den kompetente myndighed, deres medlemmer og avlerne som omhandlet i artikel 10, stk. 2, om enhver ændring i de i punkt 1 nævnte oplysninger.

Del 3 Specifikke krav vedrørende raceforeninger, der opretter eller fører avlsbøger for racerene avlsdyr af hestefamilien

1.           Følgende særlige krav gælder, ud over dem, der er fastsat i del 2, punkt 1, for racerene avlsdyr af hestefamilien:

a)       En raceforening kan over for den kompetente myndighed gøre gældende, at den stambog, den har oprettet, er den oprindelige stambog for den race, der er omfattet af dens avlsprogram, forudsat at raceforeningen:

i)       har en historik for at have fastsat de i del 2, punkt 1, omhandlede regler og har gjort dem offentligt tilgængelige

ii)      dokumenterer, at der på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, jf. artikel 4, stk. 1, ikke er kendskab til nogen raceforening, der er anerkendt i den samme eller en anden medlemsstat eller i et tredjeland og har oprettet en stambog for den samme race og har fastsat og offentliggjort de i del 2, punkt 1, omhandlede regler

iii)     arbejder tæt sammen med de i litra b) omhandlede raceforeninger, især med hensyn til de generelle krav i del 2, punkt 2

iv)     om nødvendigt har fastsat ikke-diskriminerende regler for egen forretningsskik med hensyn til stambøger oprettet for den samme race af avlsenheder, der ikke er listeopført i henhold til artikel 37, stk. 2.

b)      En raceforening kan over for den kompetente myndighed erklære, at den stambog, den har oprettet, er en datterstambog for den race, der er omfattet af dens avlsprogram, forudsat at den:

i)       i sit eget avlsprogram har indarbejdet de regler, der er fastsat af den i litra a) omhandlede raceforening, som fører den oprindelige stambog for den samme race

ii)      har gjort oplysningerne vedrørende anvendelsen af de i nr. i) omhandlede regler og kilden til oplysningerne offentligt tilgængelige

iii)     opererer med de fornødne mekanismer til og forpligter sig til i god tid at tilpasse reglerne for foreningens avlsprogram som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9 til ændringer i disse regler, der foretages af den i litra a) omhandlede raceforening, som fører den oprindelige stambog for racen.

2.           Der gælder følgende undtagelser for racerene avlsdyr af hestefamilien:

a)      Uanset del 1, punkt 3, litra e), nr. i), gælder følgende - hvis der for en og samme race på Unionens område, jf. bilag VI, findes flere raceforeninger, der fører stambøger for den pågældende race, og deres avlsprogrammer som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, dækker hele dette område - for de i del 1, punkt 3, litra e), nr. i), omhandlede vedtægter, som fastsættes af de pågældende raceforeninger:

i)       Vedtægterne kan foreskrive, at racerene avlsdyr af hestefamilien af den pågældende race skal være født i en bestemt del af Unionens område for at kunne indføres i stambogen for den pågældende race på grundlag af fødselsattesten.

ii)      Vedtægterne skal sikre, at den i nr. i) omhandlede begrænsning ikke gælder for stambogsføring af den pågældende race til reproduktionsformål.

b)      Uanset denne del, punkt 1, litra a), anerkender en medlemsstats kompetente myndighed - såfremt de i del 2, punkt 1, litra d), omhandlede regler alene er fastsat af en international organisation, som opererer på globalt plan, og der ikke er nogen raceforening i en medlemsstat eller nogen avlsenhed i et tredjeland, der fører den oprindelige stambog for den pågældende race - raceforeninger, der fører en datterstambog for racen, hvis de i del 2, punkt 1, litra d), omhandlede regler, som fastsættes af den pågældende internationale organisation:

i)       af den pågældende raceforening stilles til rådighed for den kompetente myndighed, jf. artikel 4, stk. 2, med henblik på verifikation

ii)      indarbejdes i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, der gennemføres af den pågældende raceforening.

c)      Uanset denne del, punkt 1, litra b), kan en raceforening, der fører en datterstambog, oprette supplerende klasser efter meritter, hvis de racerene avlsdyr af hestefamilien, der er indført i klasser i hovedafsnittet i den oprindelige stambog for racen, kan indføres i de tilsvarende klasser i datterstambogens hovedafsnit.

BILAG II

INDførELSE I STAMBØGER og registrering i avlsregistre, jf. kapitel IV

Del 1 Stambogsføring af racerene avlsdyr

Kapitel I Hovedafsnittet

1.           Efter afsøgning fra avleren skal en raceforening, jf. artikel 19, stk. 1, indføre ethvert racerent avlsdyr, der opfylder følgende betingelser, i sin stambogs hovedafsnit eller registrere det med henblik på indførelse heri:

a)      Det opfylder forældreskabskriterierne i:

i)       artikel 2, litra i), nr. i), hvis der er tale om racerent avlskvæg (Bos taurus og Bubalus bubalis), racerene avlssvin (Sus scrofa), racerene avlsfår (Ovis aries) eller racerene avlsgeder (Capra hircus)

ii)      artikel 2, litra i), nr. ii), hvis der er tale om racerene avlsdyr af hestefamilien (Equus caballus og Equus asinus)

ii)      delegerede retsakter vedtaget i medfør af artikel 35, stk. 1, og artikel 45, stk. 1, hvis der er tale om racerene avlsdyr af andre arter som omhandlet i artikel 2, litra i), nr. iii).

b)      Dets afstamning er fastlagt i overensstemmelse med stambogens regler og med avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9.

c)      Det er identificeret efter fødslen i overensstemmelse med EU-dyresundhedsbestemmelserne for den pågældende art samt de regler, der er fastsat i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, som for racerene avlsdyr af hestefamilien skal omfatte krav om identifikation som føl i moderens nærværelse og om som minimum et certifikat herom.

d)      Det ledsages, hvis det er påkrævet, af et zooteknisk certifikat udstedt i henhold til artikel 33, stk. 1.

2.           Uanset punkt 1, litra a), nr. ii), kan en raceforening, der gennemfører et krydsningsprogram med racerene avlsdyr af hestefamilien, i sin stambogs hovedafsnit indføre et racerent avlsdyr af hestefamilien, der er indført i hovedafsnittet i en stambog for en anden race, hvis der i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9 henvises til den pågældende anden race og kriterierne for indførelse af disse racerene avlsdyr.

3.           En raceforening, der i sin stambog indfører et racerent avlsdyr af hestefamilien, som allerede er indført i en stambog oprettet af en raceforening i en anden medlemsstat, skal indføre det pågældende racerene avlsdyr under dets unikke individnummer og, medmindre de pågældende to raceforeninger har aftalt andet, under samme navn, med angivelse af fødselslandets kode i overensstemmelse med internationale aftaler vedrørende den pågældende race.

Kapitel II Undtagelsesbestemmelser for nyoprettede stambøger for racerene avlsdyr

1.           Hvis en raceforening anerkendes i henhold til artikel 4, stk. 2, med hensyn til oprettelse af en stambog for en race, for hvilken der ikke findes en stambog i nogen af medlemsstaterne, kan den kompetente myndighed som undtagelse fra kapitel I, punkt 1, litra a), tillade, at racerene avlsdyr eller efterkommere af racerene avlsdyr af andre racer indføres direkte i den pågældende nyoprettede stambogs hovedafsnit, forudsat at:

a)      der i avlsprogrammet, som skal godkendes i henhold til artikel 8, stk. 1, og artikel 9, er fastsat en oprettelsesperiode for den nye stambog af en passende længde med hensyn til afstanden mellem generationer af den pågældende art

b)      der henvises til en eventuel allerede eksisterende stambog, hvori de racerene avlsdyr eller deres forældre blev indført første gang efter fødslen, sammen med den pågældende stambogs oprindelige registreringsnummer

c)      avlsdyrene indføres i hovedafsnittet og, hvis det er relevant, i de relevante klasser i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i avlsprogrammet, som skal godkendes i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 9.

2.           Ved udløbet af den i punkt 1, litra a), omhandlede oprettelsesperiode gennemfører den kompetente myndighed offentlig kontrol som omhandlet i artikel 50.

Kapitel III Supplerende afsnit

1.           En raceforening, der fører en stambog, kan beslutte, at kvæg, svin, får, geder eller dyr af hestefamilien, der ikke opfylder betingelserne i kapitel I, punkt 1, kan indføres i et supplerende afsnit af den pågældende stambog oprettet i henhold til artikel 20, stk. 1, såfremt det pågældende dyr opfylder følgende betingelser:

a)      Det er identificeret i overensstemmelse med EU-dyresundhedsbestemmelserne for den pågældende art og de regler, raceforeningen har fastsat for den pågældende stambog.

b)      Det vurderes af raceforeningen at have den pågældende races karakteristika, jf. bilag I, del 2, punkt 1, litra a).

c)      Det har en mindsteydelse som fastlagt i de regler, raceforeningen har fastsat for den pågældende stambog vedrørende de egenskaber, avlsdyr af den pågældende art, der indføres i hovedafsnittet, skal testes for, jf. bilag III.

2.           Raceforeningen kan anvende forskellige krav til overensstemmelse med racens karakteristika, jf. punkt 1, litra b), eller ydelsen, jf. punkt 1, litra c), afhængigt af om dyret:

a)      tilhører den pågældende race, selv om dets oprindelse er ukendt, eller

b)      hidrører fra et krydsningsprogram, der er godkendt af raceforeningen.

3.           Raceforeninger må ikke afvise at indføre et hundyr af kvæg, svin, får eller geder, der betragtes som racerent, i hovedafsnittet i den stambog, de har oprettet, jf. kapitel I, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a)      Dets mor og mormor er indført i et supplerende afsnit i en stambog for den samme race, jf. punkt 1.

b)      Dets far og dets to bedstefædre er indført i hovedafsnittet i en stambog for den samme race.

4.           Raceforeninger, der har oprettet stambøger for racerene avlsdyr af hestefamilien, skal i deres avlsprogram som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, og artikel 9 fastsætte betingelser for indførelse i hovedafsnittet af avlshanner og avlshunner, der er indskrevet i det supplerende afsnit.

For racerene avlshundyr af hestefamilien må disse betingelser ikke være strengere end betingelserne i dette kapitel, punkt 3, litra a) og b).

Del 2 Registrering af hybridavlssvin i avlsregistre

1.           Efter ansøgning fra en avler skal et avlsforetagende, der er anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 2, i sit avlsregister registrere ethvert hybridavlssvin af den samme krydsning:

a)      som er identificeret efter fødslen i overensstemmelse med EU-dyresundhedsbestemmelserne for den pågældende art og reglerne for det pågældende avlsregister

b)      for hvilket forældreskabet er fastlagt i overensstemmelse med reglerne for det avlsregister, dyret skal registreres i

c)      som, hvis det er påkrævet, ledsages af et zooteknisk certifikat udstedt i henhold til artikel 33, stk. 1.

2.           Avlsforetagender må ikke afvise i deres avlsregistre at registrere hybridavlssvin, der er registreret i henhold til punkt 1 i et avlsregister, som er oprettet for den samme krydsning af et avlsforetagende, der er anerkendt i henhold til artikel 4, stk. 2, i den samme eller en anden medlemsstat.

BILAG III

INDIVIDAFPRØVNING OG AVLSVÆRDIVURDERING, JF. KAPITEL V

Del 1 Kvæg

Kapitel I Individafprøvning

Raceforeninger skal foretage individafprøvninger for at fastslå racerent avlskvægs genetiske værdi ved hjælp af en af de i dette kapitel beskrevne metoder eller en kombination heraf.

Individafprøvning skal foretages i overensstemmelse med de regler og standarder, der er fastsat af det relevante EU-referencecenter, jf. artikel 31, stk. 1, i samarbejde med Den Internationale Kontrolforeningsorganisation (ICAR).

Afsnit 1 Kødproduktionsegenskaber

1.           For individafprøvning af et avlsdyr eller dets afkom ("afprøvningsdyr") på en teststation skal følgende oplyses:

a)      afprøvningsmetoden og antallet af afprøvede dyr

b)      afprøvningsprotokollen, med angivelse af følgende:

i)       vilkårene for indsættelse af afprøvningsdyrene på teststationen

ii)      resultaterne af tidligere afprøvninger af afprøvningsdyrene, herunder eventuelle individafprøvninger på bedriften

iii)     navnet på ejeren af afprøvningsdyrene

iv)     maksimumsalderen på de afprøvningsdyr, der er indsat på teststationen, samt aldersspændet blandt jævnaldrende dyr på teststationen, som afprøvningsdyrene sammenlignes med

v)      akklimatisationstiden og afprøvningsperiodens længde på teststationen

vi)     foderplan og fodringssystem, der er anvendt under afprøvningen

c)      egenskaber, der skal registreres under afprøvningen; skal omfatte tilvækst og muskeludvikling (kødsætning) og kan om muligt omfatte andre egenskaber såsom foderomsætning og slagtekropegenskaber.

2.           Afprøvning i marken (på bedriften)

Den udpegede institution, jf. artikel 29, stk. 1, skal oplyse, hvilken afprøvningsmetode og hvilken metode til validering af prøveresultater der er anvendt.

De egenskaber, der skal registreres under afprøvningen, skal omfatte levende vægt og kan om muligt omfatte andre egenskaber såsom kødsætning.

3.           Afprøvning i form af registrering på bedrifter samt salgs- og slagtesteder

Hvis oplysningerne foreligger, skal raceforeningen registrere levende og slagtet vægt, salgspriser, slagtekroppens bygningsklasse i henhold til EU- handelsklasseskemaerne for slagtekroppe, jf. artikel 42 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, kødkvalitet og andre kødproduktionsegenskaber.

Afsnit 2 Mælkeproduktionsegenskaber

Raceforeninger skal registrere mælkeproduktionsdata i overensstemmelse med de regler og standarder, der er fastsat af det relevante EU-referencecenter, jf. artikel 31, stk. 1, i samarbejde med ICAR.

Afsnit 3 Ikke-produktionsegenskaber

1.           Hvis en raceforening lader avlsværdivurderingen omfatte frugtbarhed, kælvningsevne og levetid, skal disse egenskaber bedømmes på grundlag af ikke-omløberprocent eller andre data om befrugtning, kælvningsdata samt længden af den produktive alder og udsætningsalder.

2.           Kun hvis de relevante data frembringes på grundlag af et registreringssystem, der er godkendt af den udpegede institution, jf. artikel 29, stk. 1, kan det overvejes at lade avlsværdivurderingen omfatte temperament, eksteriørbedømmelsesdata og modstandsdygtighed over for sygdom.

Kapitel II Avlsværdivurdering

1.           Avlsværdivurdering af avlsdyr foretages af den udpegede institution, jf. artikel 29, stk. 1, og skal omfatte følgende produktionsegenskaber i overensstemmelse med udvælgelsesmålene i avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, og artikel 9:

a)      mælkeproduktionsegenskaber for avlsdyr af malkerace

b)      kødproduktionsegenskaber for avlsdyr af kødrace

c)      mælke- og kødproduktionsegenskaber for toformålsracer.

2.           Avlsværdivurderingen skal omfatte ikke-produktionsegenskaber, jf. kapitel I, afsnit 3, for racer, for hvilke disse egenskaber registreres af raceforeninger i overensstemmelse med deres avlsprogram som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, og artikel 9.

Et avlsdyrs avlsværdi beregnes på grundlag af resultaterne af individafprøvningen af dyret eller af dets slægtninge, og avlsværdien kan gøres yderligere pålidelig ved anvendelse af genominformation eller baseres på en anden metode, der er valideret af EU-referencecenteret som omhandlet i artikel 31, stk. 1.

3.           De statistiske metoder, der anvendes ved avlsværdivurdering, skal være i overensstemmelse med de regler og standarder, der er fastsat af det relevante EU-referencecenter, jf. artikel 31, stk. 1, i samarbejde med ICAR, og sikre en avlsværdivurdering, der ikke er påvirket af de væsentligste miljøfaktorer eller datastrukturen.

Avlsværdivurderingens pålidelighed måles som determinationskoefficienten i overensstemmelse med de regler og standarder, der er fastsat af det relevante EU-referencecenter, jf. artikel 31, stk. 1, i samarbejde med ICAR. Ved offentliggørelse af vurderingsresultaterne skal pålideligheden såvel som vurderingsdatoen oplyses.

4.           Genetiske særegenheder og genetiske defekter hos et avlsdyr som defineret af raceforeningen offentliggøres.

5.           Tyre bestemt til kunstig inseminering, med undtagelse af tyre, der tilhører udryddelsestruede racer, skal underkastes en avlsværdivurdering for så vidt angår de obligatoriske egenskaber som beskrevet i punkt 6 eller 7. Avlsværdierne offentliggøres af raceforeningen.

Andre foreliggende avlsværdidata for tyre bestemt til kunstig inseminering skal ligeledes offentliggøres af raceforeningen.

6.           Avlsværdivurdering af tyre bestemt til kunstig inseminering for så vidt angår mælkeproduktionsegenskaber skal omfatte:

a)      mælkeydelse samt indholdet af smørfedt og protein

b)      andre foreliggende og relevante produktions- og ikke-produktionsegenskaber.

Minimumspålideligheden af avlsværdivurderingen af tyre af malkerace bestemt til kunstig inseminering skal være mindst 0,5 for egenskaberne mælkeydelse samt smørfedt- og proteinindhold, i overensstemmelse med de regler og standarder, der er fastsat af det relevante EU-referencecenter, jf. artikel 31, stk. 1, i samarbejde med ICAR for vurdering af de væsentligste produktionsegenskaber, under hensyntagen til samtlige oplysninger om afkom og søskende.

Genomisk vurderede ungtyre, for hvilke der ikke foreligger prøveresultater for afkom, betragtes som egnede til kunstig inseminering, hvis genomvurderingen af dem er valideret i overensstemmelse med de regler og standarder, der er fastsat af det relevante EU-referencecenter, jf. artikel 31, stk. 1, i samarbejde med ICAR.

7.           Avlsværdivurdering af tyre bestemt til kunstig inseminering for så vidt angår kødproduktionsegenskaber foretages på grundlag af en af følgende afprøvningsmetoder:

a)      individafprøvning på en station

b)      afprøvning af afkom eller søskende på en teststation eller i specialiserede enheder

c)      afprøvning af afkom eller søskende på bedriften; skal foretages på en sådan måde, at afkommet er fordelt på de indskrevne besætninger, således at der kan foretages en korrekt sammenligning af tyrene

d)      afprøvning af afkom eller søskende ved indsamling af data på bedrifter, auktioner eller slagtesteder på en sådan måde, at der kan foretages en korrekt sammenligning af tyrene

e)      genomvurdering eller enhver anden metode, eventuelt en kombination af disse metoder, som er valideret i overensstemmelse med de regler og standarder, der er fastsat af det relevante EU-referencecenter, jf. artikel 31, stk. 1, i samarbejde med ICAR.

Hvis slagtet vægt og eventuelt kødkvalitetsegenskaber, tilvækstegenskaber og kælvningsevne registreres, skal disse egenskaber såvel som alle andre relevante egenskaber indgå i avlsværdivurderingen af tyren.

Minimumspålideligheden af avlsværdivurderingen af tyre af kvægrace bestemt til kunstig inseminering skal være mindst 0,5 for egenskaberne tilvækst og muskeludvikling (kødsætning), i overensstemmelse med de regler og standarder, der er fastsat af det relevante EU-referencecenter, jf. artikel 31, stk. 1, i samarbejde med ICAR for vurdering af de væsentligste produktionsegenskaber.

Hvis genomavlsværdierne beregnes, skal disse værdier valideres for de pågældende egenskaber i overensstemmelse med de regler og standarder, der er fastsat af det relevante EU-referencecenter, jf. artikel 31, stk. 1, i samarbejde med ICAR.

Valideringen af værdierne skal fornys regelmæssigt, og når som helst der sker større ændringer i enten genomvurderingen eller den konventionelle vurdering eller i referencepopulationen.

Del 2 Svin

Kapitel I Individafprøvning

1.           Individafprøvning på en teststation

For individafprøvning af et avlsdyr eller dets afkom ("afprøvningsdyr") på en teststation skal følgende oplyses:

a)      navnet på raceforeningen, avlsforetagendet eller den kompetente myndighed, der har ansvaret for teststationen

b)      afprøvningsmetoden og antallet af afprøvede dyr

c)      afprøvningsprotokollen, med angivelse af følgende:

i)       vilkårene for indsættelse af afprøvningsdyrene på teststationen

ii)      maksimumsalderen på de afprøvningsdyr, der er indsat på teststationen, samt aldersspændet for jævnaldrende dyr på teststationen, som afprøvningsdyrene sammenlignes med

iii)     afprøvningsperiodens længde på teststationen

iv)     foderplan og fodringssystem, der er anvendt under afprøvningen

v)      navnet på ejeren af afprøvningsdyrene i forbindelse med individafprøvning

d)      de registrerede egenskaber, som skal omfatte levende vægt, foderomsætning og udtryk for kropssammensætning og kan omfatte andre relevante data

e)      den anvendte metode til vurdering af de genetiske meritter, der skal udtrykkes som en avlsværdi eller som en sammenligning med jævnaldrende dyr for hver egenskab, skal være videnskabeligt acceptabel i henhold til anerkendte zootekniske principper.

2.           Individafprøvning på en bedrift

Hvis individafprøvning foretages på en bedrift, skal raceforeningen eller avlsforetagendet sikre, at det ved afprøvningens afslutning er muligt at beregne en avlsværdi på grundlag af anerkendte zootekniske principper, under hensyntagen til EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe, jf. artikel 42 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007.

Kapitel II Avlsværdivurdering

1.           Afprøvning af afkom eller søskende

a)      Avlsdyrets genetiske meritter beregnes ud fra produktionsegenskaberne hos et passende antal dyr, som er afkom af eller søskende til dyret:

i)       Afprøvningsmetoden skal være beskrevet detaljeret, eller der skal være henvist til den.

ii)      Afkom eller søskende må ikke behandles selektivt.

iii)     Tre typer afprøvninger af afkom eller søskende anerkendes:

– central afprøvning på en station for afprøvning af afkom eller søskende

– planlagt afprøvning af afkom eller søskende på en bedrift, forudsat at de(t) pågældende afkom eller søskende er blevet fordelt på besætninger, således at der har kunnet foretages en korrekt sammenligning af avlsdyrene

– oplysninger indsamlet om identificerede slagtekroppe af afkom eller søskende.

b)      Afkom eller søskende skal udvælges uvildigt. Der gøres brug af alle relevante oplysninger ved vurderingen af avlsdyrenes avlsværdi. Faktorer, der ikke vedrører de genetiske meritter, elimineres efter passende procedurer, når avlsværdien beregnes.

c)      De registrerede egenskaber, såsom tilvækst, foderomsætning, slagtekroppens kvalitet, reproduktionskarakteristika, frugtbarhed, frodighed og levedygtighed hos afkom eller søskende eller andre relevante oplysninger, anføres.

d)      Den anvendte metode til vurdering af de genetiske meritter skal være videnskabeligt acceptabel i henhold til anerkendte zootekniske principper.

2.           Afprøvning af dyr, der er jævnaldrende med hybridavlssvin

Hvis data om husdyrs ydelse eller genetiske værdi er indeholdt i et zooteknisk certifikat, der ledsager hybridavlssvin eller reproduktionsmateriale herfra, gælder betingelserne for afkom eller søskende i punkt 1, litra a), b), c) og d), med de nødvendige ændringer, for jævnaldrende dyr af hybride linjer af hybridavlssvin.

Del 3 Får og geder

Kapitel I Individafprøvning

1.           Individafprøvning på en station

a)      Den anvendte metode til vurdering af de genetiske meritter skal være videnskabeligt acceptabel i henhold til anerkendte zootekniske principper. De afprøvede avlsdyrs genetiske meritter skal udtrykkes som en avlsværdi eller som en sammenligning med jævnaldrende dyr for hver egenskab.

b)      Følgende angives tydeligt:

i)       vilkårene for indsættelse på stationen

ii)      unge avlsdyrs maksimumsalder eller maksimumsvægt ved afprøvningens begyndelse samt antal dyr

iii)     afprøvningsperiodens længde på stationen eller slutvægt

iv)     foderplan og fodringssystem, der er anvendt under afprøvningen.

2.           Individafprøvning på en bedrift

Hvis individafprøvning foretages på en bedrift, skal raceforeningen sikre, at det ved afprøvningens afslutning er muligt at beregne en avlsværdi på grundlag af anerkendte zootekniske principper, under hensyntagen til EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe, jf. artikel 42 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.           Registrering af mælkeproduktionsdata og vurdering af hundyrs genetiske meritter for så vidt angår mælkeproduktionsegenskaber foretages som følger:

a)      De egenskaber, der registreres i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt af ICAR, såsom mælkeproduktion, mælkens sammensætning eller andre relevante data, skal oplyses.

b)      Registrerede mælkeproduktionsdata, der anvendes til beregning af hundyrs genetiske meritter, skal:

i)       vedrøre en periode, der er i overensstemmelse med den af ICAR fastlagte norm for registrering af malkedyrs produktivitet

ii)      justeres for alle væsentlige miljøpåvirkninger.

Kapitel II Avlsværdivurdering

1.           Et avlsdyrs genetiske meritter beregnes ud fra kvaliteterne hos et passende antal dyr, som er afkom af eller eventuelt søskende til dyret:

a)      For så vidt angår kødproduktionsegenskaber:

i)       Afprøvningsmetoden skal være beskrevet detaljeret, eller der skal være henvist til den.

ii)      Afkom eller søskende skal behandles ens.

iii)     Tre typer afprøvninger af afkom eller søskende anerkendes:

– central afprøvning på en station for afprøvning af afkom eller søskende

– planlagt afprøvning af afkom eller søskende på en bedrift, forudsat at de(t) pågældende afkom eller søskende er blevet fordelt på besætninger, således at der har kunnet foretages en korrekt sammenligning af avlsdyrene

– oplysninger indsamlet om identificerede slagtekroppe af afkom eller søskende.

b)      For så vidt angår mælkeproduktionsegenskaber:

i)       Afprøvningens udformning angives.

ii)      Hundyrene må ikke behandles selektivt.

iii)     Mælkeproduktionen og mælkens sammensætning medtages i beregningen af de genetiske meritter.

c)      Afkom eller søskende skal udvælges uvildigt. Der gøres brug af alle relevante oplysninger ved vurderingen af avlsdyrenes avlsværdi. Faktorer, der ikke vedrører de genetiske meritter, elimineres efter passende procedurer, når avlsværdien beregnes.

d)      De registrerede egenskaber, såsom tilvækst, foderomsætning, slagtekroppens kvalitet, under hensyntagen til EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, mælkeproduktion, mælkens sammensætning, uldproduktionens kvalitet, reproduktionskarakteristika, frugtbarhed, frodighed og levedygtighed hos afkom og/eller søskende eller andre relevante oplysninger, anføres.

e)      Den anvendte metode til vurdering af de genetiske meritter skal være videnskabeligt acceptabel i henhold til anerkendte zootekniske principper.

BILAG IV

EU-referencecentre

1.           EU-referencecentre udpeget i henhold til artikel 31, stk. 1, skal have:

a)      velkvalificerede medarbejdere med den nødvendige uddannelse i individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr

b)      en passende administrativ infrastruktur

c)      instrueret sit personale i at respektere visse emners, resultaters eller meddelelsers fortrolige karakter

d)      personale med et tilstrækkeligt kendskab til forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt plan samt på EU-plan

e)      det udstyr og de instrumenter, der er nødvendige for at kunne varetage de i punkt 2 omhandlede opgaver og funktioner.

2.           EU-referencecentre udpeget i henhold til artikel 31, stk. 1, har følgende opgaver og funktioner:

a)      at orientere medlemsstaterne om metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr på basis af:

i)       regelmæssig modtagelse og gennemgang af resultaterne af individafprøvninger og avlsværdivurderinger foretaget af raceforeninger og de oplysninger, disse var baseret på

ii)      sammenligning af de forskellige metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr

b)      efter anmodning fra Kommissionen eller en medlemsstat at yde bistand:

i)       med henblik på harmonisering af de forskellige metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr, navnlig at anbefale beregningsmetoder

ii)      med etablering af en platform til sammenligning af resultaterne af de forskellige metoder til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr i medlemsstaterne, især via:

– udvikling af kontrolprotokoller til individafprøvning og avlsværdivurdering af racerene avlsdyr, der gennemføres i medlemsstaterne, med henblik på at forbedre resultaternes sammenlignelighed og avlsprogrammernes effektivitet

– gennemførelse af en international vurdering af husdyr på grundlag af kombinerede resultater af individafprøvninger og avlsværdivurderinger af racerene avlsdyr gennemført i medlemsstaterne

– formidling af de enkelte resultater af de internationale vurderinger

– offentliggørelse af omregningsformler samt alt arbejde vedrørende avlsværdi i tilknytning hertil

iii)     med levering af data om avlsværdivurdering af racerene avlsdyr og uddannelse til støtte for den udpegede institution, jf. artikel 29, stk. 1, der deltager i internationale sammenligninger af resultaterne af avlsværdivurderinger

iv)     med at gøre det lettere at løse nye problemer i medlemsstaterne i forbindelse med avlsværdivurdering af racerene avlsdyr

v)      med efter anmodning fra Kommissionen at yde teknisk ekspertrådgivning til Den Stående Zootekniske Komité.

BILAG V

Oplysninger, som DE zootekniske certifikater skal indeholde, jf. kapitel VI og VII

Del 1 Generelle krav

1.           Hvis resultaterne af avlsværdivurderingen af et avlsdyr er offentligt tilgængelige på internettet, er det tilstrækkeligt i de zootekniske certifikater som omhandlet i del 2 og 3 at henvise til det websted, hvor der er adgang til resultaterne.

2.           Hvis de oplysninger, som det zootekniske certifikat skal indeholde i henhold til dette bilag, del 2, kapitel I og II, eller del 3, kapitel I og II, er indeholdt i andre dokumenter, der ledsager avlsdyret eller reproduktionsmaterialet herfra, skal raceforeningen eller avlsforetagendet:

a)      bekræfte indholdet af det pågældende dokument med en erklæring om, at dokumentet indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til gennemførelsesretsakten, som er vedtaget i henhold til artikel 33, stk. 4

b)      vedlægge erklæringen en udtømmende liste over relevante bilag.

3.           Af overskriften på det zootekniske certifikat skal det fremgå:

a)      hvilken taksonomisk art der er tale om, hvis der er tale om levende avlsdyr eller sæd, oocytter eller embryoner herfra

b)      om sendingen er bestemt til samhandel inden for Unionen eller import til Unionen.

Del 2 Zootekniske certifikater for racerene avlsdyr og sæd, æg og embryoner herfra

Kapitel I Zootekniske certifikater for racerene avlsdyr

1.           Zootekniske certifikater for racerene avlsdyr skal indeholde følgende oplysninger:

a)      navnet på den udstedende raceforening eller, hvis der er tale om import til Unionen, avlsenheden

b)      stambogens navn

c)      race

d)      køn

e)      nummeret, under hvilket dyret er indført i stambogen ("stambogsnummer")

f)       systemet til identifikation af det racerene avlsdyr

g)      identifikationsnummeret, som det racerene avlsdyr er tildelt enten i henhold til EU-dyresundhedsbestemmelserne om identifikation af dyr af den art, det zootekniske certifikat er udstedt for, eller, hvis der er tale om import til Unionen, i henhold til national lovgivning

h)      det racerene avlsdyrs fødselsdato

i)       avlerens navn, adresse og e-mailadresse

j)       ejerens navn og adresse

k)      afstamning:

Fader || Farfar || Farmor

Stambogsnr. || Stambogsnr. || Stambogsnr.

Moder || Morfar || Mormor

Stambogsnr. || Stambogsnr. || Stambogsnr.

l)       alle foreliggende resultater af individafprøvninger og opdaterede resultater af avlsværdivurderingen, herunder genetiske særegenheder og genetiske defekter, for dyret selv og for dets forældre og bedsteforældre, jf. avlsprogrammet som godkendt i henhold til artikel 8, stk. 1, eller artikel 9, for den pågældende kategori og det pågældende racerene avlsdyr

m)     for drægtige hundyr: inseminerings- eller parringsdatoen og identifikation af det befrugtende handyr

n)      underskriverens navn og stilling, dato og sted for certifikatets udstedelse og underskrift af den person, der er bemyndiget af den udstedende raceforening eller, hvis der er tale om import til Unionen, avlsenheden.

2.           Uanset punkt 1 i dette kapitel kan det zootekniske certifikat til brug ved handel med racerene avlsdyr af hestefamilien være identifikationsdokumentet i overensstemmelse med Unionens dyresundhedslovgivning, forudsat at:

a)      det som minimum, ud over de oplysninger, der kræves i henhold til Unionens dyre- og folkesundhedslovgivning, indeholder de oplysninger, der er angivet i punkt 1, litra a)-k) og litra n)

b)      det er udstedt af en raceforening, som af den kompetente myndighed har fået delegeret opgaven med at udstede identifikationsdokumentet

c)      de oplysninger om identiteten af racerene avlsdyr af hestefamilien og om udstedelse af identifikationsdokumenter er tilgængelige for de kompetente veterinærmyndigheder i en central database, der er oprettet i overensstemmelse med Unionens dyresundhedslovgivning.

Kapitel II Zootekniske certifikater for sæd fra racerene avlsdyr

Zootekniske certifikater for sæd skal indeholde følgende oplysninger:

a)           alle de oplysninger, der er omhandlet i dette bilag, kapitel I, vedrørende det racerene avlsdyr, hvorfra sæden stammer, samt dets blodgruppe eller prøveresultater, der giver tilsvarende videnskabelige garantier for dyrets identitet og forældreskab i medfør af gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 22, stk. 2

b)           oplysninger til identifikation af sæden, sædopsamlingsdatoen samt navn og adresse på sædopsamlingsstationen eller sædbanken og på modtageren

c)           for sæd, der er bestemt til officiel afprøvning af racerene avlsdyr, navn og adresse på raceforeningen eller institutionen, der er udpeget i henhold til artikel 29, stk. 1, med ansvar for at foretage individafprøvningen i henhold til artikel 27

d)           underskriverens navn og stilling, dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og underskrift af den person, der er bemyndiget af den udstedende raceforening eller, hvis der er tale om import til Unionen, avlsenheden.

Kapitel III Zootekniske certifikater for oocytter fra racerene avlsdyr

Zootekniske certifikater for oocytter fra racerene avlsdyr skal indeholde følgende oplysninger:

a)           alle de i kapitel I nævnte oplysninger vedrørende hundonordyret, hvorfra oocytterne stammer, samt dets blodgruppe eller prøveresultater, der giver tilsvarende videnskabelige garantier for dyrets identitet og forældreskab

b)           oplysninger til identifikation af oocytterne, datoen for opsamling af dem samt navn og adresse på embryoopsamlings- eller produktionsholdet og på modtageren

c)           hvis der er mere end én oocyt i et strå: tydelig angivelse af antallet af oocytter, som alle skal være opsamlet fra det samme racerene avlsdyr

d)           underskriverens navn og stilling, dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og underskrift af den person, der er bemyndiget af den udstedende raceforening eller, hvis der er tale om import til Unionen, avlsenheden.

Kapitel IV Zootekniske certifikater for embryoner fra racerene avlsdyr

Zootekniske certifikater for embryoner skal indeholde følgende oplysninger:

a)           alle de i kapitel I nævnte oplysninger vedrørende hundonordyret og det befrugtende handyr samt begges blodgruppe eller prøveresultater, der giver tilsvarende videnskabelige garantier for dyrenes identitet og forældreskab

b)           oplysninger til identifikation af embryonerne, datoen for opsamling eller produktion af dem samt navn og adresse på embryoopsamlings- eller produktionsholdet og på modtageren

c)           hvis der er mere end ét embryon i et strå: tydelig angivelse af antallet af embryoner, som alle skal være af samme forældre

d)           underskriverens navn og stilling, dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og underskrift af den person, der er bemyndiget af den udstedende raceforening eller, hvis der er tale om import til Unionen, avlsenheden.

Del 3 Zootekniske certifikater for hybridavlssvin og sæd, æg og embryoner herfra

Kapitel I Zootekniske certifikater for hybridavlssvin

Zootekniske certifikater for hybridavlssvin skal indeholde følgende oplysninger:

a)           navnet på det udstedende avlsforetagende eller, hvis der er tale om import til Unionen, avlsenheden

b)           avlsregisterets navn

c)           genotypen eller linjen

d)           køn

e)           registreringsnummeret i avlsregisteret

f)            systemet til identifikation af dyret

g)           identifikationsnummeret, som hybridavlssvinet er tildelt enten i henhold til EU-dyresundhedsbestemmelserne om identifikation af svin eller, hvis der er tale om import til Unionen, i henhold til national lovgivning

h)           dyrets fødselsdato

i)            avlerens navn og adresse

j)            ejerens navn og adresse

k)           underskriverens navn og stilling, dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og underskrift af den person, der er bemyndiget af det udstedende avlsforetagende eller, hvis der er tale om import til Unionen, avlsenheden.

Kapitel II Zootekniske certifikater for sæd fra hybridavlssvin

Zootekniske certifikater for sæd fra hybridavlssvin skal indeholde følgende oplysninger:

a)           alle de i kapitel I nævnte oplysninger vedrørende det hybridavlssvin, sæden stammer fra

b)           oplysninger til identifikation af sæden, sædopsamlingsdatoen samt navn og adresse på sædopsamlingsstationen og modtageren

c)           underskriverens navn og stilling, dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og underskrift af den person, der er bemyndiget af det udstedende avlsforetagende eller, hvis der er tale om import til Unionen, avlsenheden.

Kapitel III Zootekniske certifikater for oocytter fra hybridavlssvin

Zootekniske certifikater for oocytter fra hybridavlssvin skal indeholde følgende oplysninger:

a)           alle de i kapitel I nævnte oplysninger vedrørende det hybridavlssvin, oocytterne stammer fra

b)           oplysninger til identifikation af oocytterne, datoen for opsamling af dem samt navn og adresse på embryoopsamlings- eller produktionsholdet og på modtageren

c)           underskriverens navn og stilling, dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og underskrift af den person, der er bemyndiget af det udstedende avlsforetagende eller, hvis der er tale om import til Unionen, avlsenheden.

Kapitel IV Zootekniske certifikater for embryoner fra hybridavlssvin

Zootekniske certifikater for embryoner opsamlet eller produceret fra hybridavlssvin skal indeholde følgende oplysninger:

a)           alle de i kapitel I nævnte oplysninger om donorsoen og den orne, der er anvendt til befrugtningen

b)           datoen for opsamling af embryonerne eller oocytterne, navn og adresse på embryoopsamlings- eller produktionsholdet og på modtageren samt oplysninger til identifikation af sæden, der er anvendt til kunstig inseminering eller befrugtning af oocytterne

c)           hvis der er mere end ét embryon i et strå: en tydelig angivelse af antallet af embryoner, som alle skal være af samme forældre

d)           underskriverens navn og stilling, dato og sted for det zootekniske certifikats udstedelse og underskrift af den person, der er bemyndiget af det udstedende avlsforetagende eller, hvis der er tale om import til Unionen, avlsenheden.

BILAG VI

OMRÅDER OMHANDLET I ARTIKEL 2, LITRA u)

1.           Kongeriget Belgiens område

2.           Republikken Bulgariens område

3.           Den Tjekkiske Republiks område

4.           Kongeriget Danmarks område med undtagelse af Færøerne og Grønland

5.           Forbundsrepublikken Tysklands område

6.           Republikken Estlands område

7.           Irlands område

8.           Den Hellenske Republiks område

9.           Kongeriget Spaniens område med undtagelse af Ceuta og Melilla

10.         Den Franske Republiks område

11.         Republikken Kroatiens område

12.         Den Italienske Republiks område

13.         Republikken Cyperns område

14.         Republikken Letlands område

15.         Republikken Litauens område

16.         Storhertugdømmet Luxembourgs område

17.         Ungarns område

18.         Republikken Maltas område

19.         Kongeriget Nederlandenes område i Europa

20.         Republikken Østrigs område

21.         Republikken Polens område

22.         Den Portugisiske Republiks område

23.         Rumæniens område

24.         Republikken Sloveniens område

25.         Den Slovakiske Republiks område

26.         Republikken Finlands område

27.         Kongeriget Sveriges område

28.         Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands område

BILAG VII

Sammenligningstabel

Retsakt || Bestemmelser || Tilsvarende bestemmelser i nærværende forordning

Rådets direktiv 2009/157/EF (tidl. 77/504/EØF) (kvæg) || Artikel 1 || Artikel 2

Artikel 2, litra a), b) og e) || Artikel 3, stk. 1

Artikel 2, litra c) || Artikel 8, stk. 1

Artikel 2, litra d) || Artikel 4, stk. 2

Artikel 3 || Artikel 19, stk. 1

Artikel 4, stk. 1 || Artikel 7, stk. 1

Artikel 4, stk. 2 || Artikel 7, stk. 5

Artikel 5 || Artikel 33, stk. 1, og bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra d)

Artikel 6 || Artikel 28, stk. 1, artikel 4, stk. 3, artikel 8, stk. 3, artikel 17, stk. 4, artikel 19, stk. 4, artikel 20, stk. 2, og artikel 24, stk. 2

Artikel 7, stk. 1 || Artikel 72, stk. 1

Artikel 7, stk. 2 || Artikel 72, stk. 2

Artikel 8 || Ikke relevant

Artikel 9 || Ikke relevant

Artikel 10 || Ikke relevant

Artikel 11 || Ikke relevant

Rådets direktiv 87/328/EØF (godkendelse til avl) || Artikel 1 || Artikel 21

Artikel 2, stk. 1 || Artikel 23, stk. 1 og 2

Artikel 2, stk. 2 || Artikel 12, artikel 13 og artikel 28, stk. 2

Artikel 2, stk. 3 || -

Artikel 3 || Artikel 22

Artikel 4 || Artikel 23, stk. 3

Artikel 5 || Artikel 31, stk. 1

Artikel 6 || Ikke relevant

Artikel 7 || Ikke relevant

Rådets beslutning 96/463/EF (Interbull) || Artikel 1, stk. 2 || Artikel 32, stk. 1

Artikel 2 || -

Bilag II || Bilag IV

Rådets direktiv 88/661/EØF (svin) || Artikel 1 || Artikel 2

Artikel 2, stk. 1 || Artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2, og artikel 8, stk. 1

Artikel 2, stk. 2 || Artikel 1, stk. 3

Artikel 3 || Artikel 21, stk. 2

Artikel 4, stk. 1 || Artikel 19, stk. 1

Artikel 4, stk. 2 || Artikel 18, stk. 1

Artikel 4a, stk. 1 || Artikel 7, stk. 1

Artikel 4a, stk. 2 || Artikel 7, stk. 5

Artikel 5 || Artikel 33, stk. 1, og bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra d)

Artikel 6, stk. 1 || Artikel 28, stk. 1, artikel 8, stk. 3, artikel 17, stk. 4, artikel 19, stk. 4, artikel 4, stk. 3, og artikel 33, stk. 3

Artikel 6, stk. 2 || Ikke relevant

Artikel 7, stk. 1 || Artikel 3, artikel 8, stk. 1, og artikel 4, stk. 2

Artikel 7, stk. 2 || Artikel 1, stk. 3

Artikel 7a || Artikel 7, stk. 1

Artikel 8 || Artikel 25, stk. 2

Artikel 9 || Artikel 33, stk. 1, og bilag II, del 2, punkt 1, litra c)

Artikel 10, stk. 1 || Artikel 28, stk. 1, artikel 8, stk. 3, artikel 17, stk. 4, artikel 19, stk. 4, artikel 4, stk. 3, og artikel 33, stk. 3

Artikel 10, stk. 2 || Ikke relevant

Artikel 11, stk. 1 || Artikel 72, stk. 1

Artikel 11, stk. 2 || Artikel 72, stk. 2

Artikel 11, stk. 3 || Artikel 72, stk. 2

Artikel 12 || Artikel 1, stk. 3

Artikel 13 || Ikke relevant

Artikel 14 || Ikke relevant

Rådets direktiv 90/118/EØF (godkendelse til avl - raceren) || Artikel 1 || Artikel 21, stk. 1

Artikel 2, stk. 1 || Artikel 23, stk. 1 og 2

Artikel 2, stk. 2 || Artikel 12, artikel 13 og artikel 28, stk. 2

Artikel 2, stk. 3 || Artikel 14 og artikel 28, stk. 2

Artikel 3 || Artikel 23, stk. 3

Artikel 4 || Artikel 72, stk. 1

Artikel 5 || Ikke relevant

Artikel 6 || Ikke relevant

Rådets direktiv 90/119/EØF (godkendelse til avl - hybrid) || Artikel 1 || Artikel 25, stk. 1, og artikel 26, stk. 1 og 2

Artikel 2 || Artikel 23, stk. 3

Artikel 3 || Ikke relevant

Artikel 4 || Ikke relevant

Rådets direktiv 89/361/EØF (svin og får) || Artikel 1, stk. 1 || Artikel 1, stk. 1

Artikel 1, stk. 2 || Artikel 1, stk. 3

Artikel 2 || Artikel 2

Artikel 3, stk. 1 || Artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 2

Artikel 3, stk. 2 || Artikel 1, stk. 3

Artikel 4 || Artikel 4, stk. 3, artikel 19, stk. 4, artikel 28, stk. 1, og artikel 21, stk. 2

Artikel 5 || Artikel 7, stk. 1

Artikel 6 || Artikel 33, stk. 1, og bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra d)

Artikel 7 || Artikel 1, stk. 3

Artikel 8 || Artikel 72, stk. 1

Artikel 9 || Ikke relevant

Artikel 10 || Ikke relevant

Rådets direktiv 90/427/EØF (dyr af hestefamilien) || Artikel 1 || Artikel 1, stk. 1

Artikel 2 || Artikel 2

Artikel 3, stk. 1 || Artikel 3, stk. 1

Artikel 3, stk. 2 || Artikel 1, stk. 3

Artikel 4, stk. 1, litra a) || Bilag I, del 1 og del 3, punkt 1, litra a)

Artikel 4, stk. 1, litra b) || Bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra c)

Artikel 4, stk. 2 || Artikel 4, stk. 3, artikel 19, stk. 4, artikel 33, artikel 34, stk. 1, litra c), artikel 14 og bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra c)

Artikel 5 || Artikel 7, stk. 1

Artikel 6 || Bilag II, del 1, kapitel I, punkt 3

Artikel 7 || Artikel 28, stk. 1, og artikel 21, stk. 2

Artikel 8, stk. 1 || Bilag II, del 1, kapitel I, punkt 1, litra c)

Artikel 8, stk. 2 || Artikel 33, stk. 1

Artikel 9 || Artikel 1, stk. 3

Artikel 10 || Artikel 72, stk. 1

Artikel 11 || Ikke relevant

Artikel 12 || Ikke relevant

Bilag || Ikke relevant

Rådets direktiv 91/174/EØF (alle) || Artikel 1 || Artikel 2

Artikel 2 || Artikel 3, artikel 35, stk. 1, og artikel 45, stk. 1

Artikel 3 || Ikke relevant

Artikel 4 || Ikke relevant

Artikel 5 || Ikke relevant

Artikel 6 || Ikke relevant

Artikel 7 || Ikke relevant

Artikel 8 || Ikke relevant

Rådets direktiv 94/28/EF (import) || Artikel 1 || Artikel 1

Artikel 2 || Artikel 2

Artikel 3 || Artikel 37

Artikel 4 || Artikel 39, stk. 1, litra a), og artikel 40, stk. 1

Artikel 5 || Artikel 39, stk. 1, litra b), og artikel 40, stk. 1

Artikel 6 || Artikel 39, stk. 1, litra c), og artikel 40, stk. 1

Artikel 7 || Artikel 39, stk. 1, litra c), og artikel 40, stk. 1

Artikel 8 || Artikel 39, stk. 2

Artikel 9, stk. 1 og 2 || Artikel 42

Artikel 9, stk. 3 || -

Artikel 10 || Artikel 67 og 70

Artikel 11 || Ikke relevant

Artikel 12 || Artikel 72, stk. 1

Artikel 13 || Ikke relevant

Artikel 14 || Ikke relevant

Artikel 15 || Ikke relevant

[1]               EUT C [...] af [...], s. [...].

[2]               EUT C [...] af [...], s. [...].

[3]               EUT C [...] af [...], s. [...].

[4]               EFT L 382 af 31.12.1988, s. 36.

[5]               EFT L 153 af 6.6.1989, s. 30.

[6]               EFT L 224 af 18.8.1990, s. 55.

[7]               EFT L 85 af 5.4.1991, s. 37.

[8]               EFT L 178 af 12.7.1994, s. 66.

[9]               EUT L 323 af 10.12.2009, s. 1.

[10]             EFT L 167 af 26.6.1987, s. 54.

[11]             EFT L 71 af 17.3.1990, s. 34.

[12]             EFT L 71 af 17.3.1990, s. 36.

[13]             EFT L 206 af 12.8.1977, s. 11.

[14]             EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

[15]             EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.

[16]             EFT L 192 af 2.8.1996, s. 19.

[17]             EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

[18]             EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

[19]             EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

[20]             COM(2013) 0265 final - 2013/0140 (COD).

[21]             EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

[22]             EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

[23]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[24]             EFT L 125 af 12.5.1984, s. 58.

[25]             EFT L 237 af 5.9.1984, s. 11.

[26]             EUT L 169 af 22.6.2006, s. 56.

[27]             EFT L 247 af 23.8.1989, s. 19.

[28]             EFT L 247 af 23.8.1989, s. 21.

[29]             EFT L 247 af 23.8.1989, s. 31.

[30]             EFT L 247 af 23.8.1989, s. 33.

[31]             EFT L 247 af 23.8.1989, s. 43.

[32]             EFT L 145 af 8.6.1990, s. 30.

[33]             EFT L 145 af 8.6.1990, s. 32.

[34]             EFT L 145 af 8.6.1990, s. 35.

[35]             EFT L 145 af 8.6.1990, s. 38.

[36]             EFT L 192 af 11.7.1992, s. 63.

[37]             EFT L 19 af 25.1.1996, s. 39.

[38]             EFT L 192 af 11.7.1992, s. 66.

[39]             EFT L 247 af 23.8.1989, s. 22.

[40]             EFT L 247 af 23.8.1989, s. 34.

[41]             EFT L 145 af 8.6.1990, s. 39.

[42]             EFT L 19 af 25.1.1996, s. 41.

[43]             EUT L 125 af 18.5.2005, s. 15.

[44]             EUT L 149 af 7.6.2008, s. 3.

[45]             EFT L 210 af 20.8.1996, s. 47.

[46]             http://www.ueln.net/.