(1)

De horisontale principper i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i artikel 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, skal respekteres i forbindelse med gennemførelsen af EU-fondene under hensyntagen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Unionen skal i henhold til artikel 8 og 10 i TEUF tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder samt at bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at integrere kønsaspektet ved gennemførelsen af fondene. EU-fondenes mål bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens mål om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler.

(2)

Den 17. november 2017 blev den europæiske søjle for sociale rettigheder (»søjlen«) proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab som en reaktion på de sociale udfordringer i Europa. Under hensyntagen til de skiftende vilkår i arbejdsverdenen er det nødvendigt, at Unionen forbereder sig til aktuelle og fremtidige udfordringer i form af globalisering og digitalisering ved at gøre væksten mere inklusiv og forbedre beskæftigelses- og socialpolitikkerne. Søjlens 20 hovedprincipper er struktureret i tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige og rimelige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. Søjlen fungerer som en overordnet vejledende ramme for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF), der oprettes ved denne forordning, og gør det muligt for Unionen at anvende principperne i praksis i tilfælde af større omstruktureringer.

(3)

Den 20. juni 2017 godkendte Rådet Unionens indsats i forbindelse med De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Rådet understregede betydningen af at opnå bæredygtig udvikling på de tre områder – økonomisk, social og miljømæssig — på en afbalanceret og integreret måde. Det er afgørende, at bæredygtig udvikling integreres i Unionens politikramme, og at Unionen er ambitiøs i de politikker, som den anvender til at imødegå globale udfordringer. Rådet hilste Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid« velkommen som et første skridt på vej mod integrering af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og anvendelse af bæredygtig udvikling som et væsentligt vejledende princip i alle EU-politikker, herunder gennem Unionens finansieringsinstrumenter.

(4)

I februar 2018 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen »En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020«. I meddelelsen understreges det, at EU-budgettet støtter Europas enestående sociale markedsøkonomi. Det er af største betydning at forbedre beskæftigelsesmulighederne og håndtere udfordringerne inden for færdigheder, navnlig i relation til digitalisering, automatisering og omstilling hen imod en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi i fuld overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer, der blev vedtaget inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«). Budgetmæssig fleksibilitet vil være et nøgleprincip i den flerårige finansielle ramme 2021-2027 (FFR 2021-2027), der er fastlagt ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (4). Fleksibilitetsmekanismer vil fortsat eksistere for at sætte Unionen i stand til at reagere mere rettidigt og sikre, at budgetmidlerne anvendes der, hvor det er mest presserende.

(5)

Kommissionen udtrykker i sin »Hvidbog om Europas fremtid« af 1. marts 2017 bekymring for isolationistiske bevægelser og voksende tvivl om fordelene ved åben handel og Unionens sociale markedsøkonomi generelt.

(6)

Kommissionen identificerer i sit arbejdsdokument »Oplæg om styring af globaliseringen« af 10. maj 2017 kombinationen af handelsrelateret globalisering og teknologiske forandringer som de primære drivkræfter bag en øget efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft og et faldende antal af de job, der kræver lavere kvalifikationer. Selv om Kommissionen anerkender fordelene ved mere åben handel, finder den, at der er behov for passende midler til at afhjælpe de dermed forbundne negative bivirkninger. Eftersom de nuværende fordele ved globaliseringen allerede er ulige fordelt mellem folk og regioner, hvilket skaber betydelige konsekvenser for dem, der er negativt påvirket, er der risiko for, at de teknologiske og miljømæssige forandringer vil give yderligere næring til denne udvikling. Derfor vil det i overensstemmelse med principperne om solidaritet og bæredygtighed være nødvendigt at sikre, at fordelene ved globaliseringen fordeles mere retfærdigt ved at forene økonomisk vækst og teknologiske fremskridt med passende social beskyttelse og aktiv støtte med henblik på adgang til muligheder for beskæftigelse og selvstændig virksomhed.

(7)

I sit »Oplæg om fremtiden for EU's finanser« af 28. juni 2017 understreger Kommissionen, at der er behov for at mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem og inden for medlemsstaterne, og den finder, at hovedprioriteten derfor er at investere i bæredygtig udvikling, ligestilling, social inklusion, uddannelse og sundhed.

(8)

Globalisering, teknologiske forandringer og klimaændringer risikerer yderligere at øge den indbyrdes forbindelse og afhængighed verdensøkonomierne imellem. Omfordeling af arbejdskraften indgår i og er en uomgængelig del af sådanne forandringer. Hvis fordelene ved forandringerne skal fordeles retfærdigt, er det af allerstørste betydning at tilbyde støtte til afskedigede arbejdstagere og til arbejdstagere, der trues af afskedigelse. De vigtigste EU-instrumenter til at hjælpe berørte arbejdstagere er Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), som oprettes ved en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet og er udformet til at yde proaktiv bistand, og EGF, som er udformet til at yde reaktiv bistand i tilfælde af større omstruktureringer. Kommissionens meddelelse med titlen »EU-kvalitetsrammen for foregribelse af forandringer og omstruktureringer« af 13. december 2013 er Unionens politiske instrument, der fastlægger rammen for bedste praksis med hensyn til foregribelse og håndtering af virksomhedsomstruktureringer. Den opstiller en samlet ramme for, hvordan udfordringerne i forbindelse med økonomisk tilpasning og omstrukturering og de dermed forbundne beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser skal håndteres gennem hensigtsmæssige politikmidler. Den opfordrer medlemsstaterne til at anvende EU-midler og nationale midler på en måde, der sikrer, at de sociale konsekvenser af omstruktureringer, navnlig de negative indvirkninger på beskæftigelsen, kan afbødes mere effektivt.

(9)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 (5) for FFR 2007-2013, (»fonden«) blev oprettet for at give Unionen mulighed for at udvise solidaritet med de arbejdstagere, der havde mistet deres arbejde som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen.

(10)

Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1927/2006 blev udvidet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 (6) som led i den europæiske økonomiske genopretningsplan, jf. Kommissionens meddelelse af 26. november 2008, for at inkludere de arbejdstagere, der havde mistet deres arbejde som direkte følge af den internationale økonomiske og finansielle krise.

(11)

I perioden for FFR 2014-2020 blev fondens anvendelsesområde udvidet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 (7) til ikke kun at omfatte afskedigelser som følge af alvorlige økonomiske forstyrrelser, der var forårsaget af en fortsættelse af den globale finansielle og økonomiske krise, der blev imødegået med forordning (EF) nr. 546/2009, men også afskedigelser som følge af en eventuel ny global finansiel og økonomisk krise. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (8) (»finansforordningen«) ændrede desuden forordning (EU) nr. 1309/2013 for bl.a. at indføre regler, der gør det muligt undtagelsesvis at lade fonden omfatte kollektive ansøgninger vedrørende små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som er beliggende i én region og er aktive i forskellige økonomiske sektorer som defineret på NACE (rev 2)-hovedgruppeniveau, hvis den ansøgende medlemsstat påviser, at SMV'er er den vigtigste eller eneste form for virksomhed i regionen.

(12)

Som reaktion på Det Forenede Kongeriges eventuelle udtræden af Unionen uden en udtrædelsesaftale blev forordning (EU) nr. 1309/2013 ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1796 (9) for at præcisere, at afskedigelser som følge af en sådan udtræden er omfattet af fondens anvendelsesområde. Som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden med en udtrædelsesaftale fandt den pågældende forordning ikke anvendelse.

(13)

Kommissionen gennemførte en midtvejsevaluering af fonden for at vurdere, hvordan og i hvilket omfang den havde opfyldt sine mål. Fonden viste sig at være effektiv og opnåede en højere reintegreringsprocent blandt afskedigede arbejdstagere end i den foregående programmeringsperiode. Evalueringen viste også, at fonden skabte EU-merværdi. Det gælder navnlig med hensyn til dens volumenmæssige effekt, dvs. at fondens støtte ikke bare øgede antallet og udvalget af tilbudte tjenesteydelser, men også disse tjenesteydelsers intensitetsniveau. Desuden havde fondens interventioner stor synlighed og viste EU-merværdien direkte for offentligheden. Der blev dog peget på en række udfordringer. Mobiliseringsproceduren blev anset for at være for lang. Derudover rapporterede mange medlemsstater om problemer med hensyn til udarbejdelse af den omfattende baggrundsanalyse af den begivenhed, der udløste afskedigelserne. Den primære årsag til, at medlemsstaterne blev afskrækket fra at ansøge om støtte fra fonden, var problemer med den finansielle og institutionelle kapacitet. Dette kan blot skyldes mangel på arbejdskraft: i øjeblikket kan medlemsstater kun anmode om teknisk bistand, når de har gennemført et bidrag fra fonden. Eftersom afskedigelser kan ske uventet, er det vigtigt at sikre, at medlemsstaterne er klar til at reagere hurtigt og er i stand til indgive en ansøgning straks. I visse medlemsstater forekommer det desuden nødvendigt med en mere grundlæggende institutionel kapacitetsopbygningsindsats for at sikre effektiv og virkningsfuld gennemførelse af EGF-sager. Endvidere har tærsklen på 500 afskedigelser været kritiseret for at være for høj, navnlig i mindre befolkede regioner.

(14)

EGF's rolle er fortsat vigtig som en fleksibel fond, der skal støtte arbejdstagere, der mister deres job i større omstruktureringsrunder, og hjælpe disse med at finde et nyt job så hurtigt som muligt. Unionen bør fortsat yde specifik engangsstøtte til fremme af de afskedigede arbejdstageres reintegration på arbejdsmarkedet i anstændig og varig beskæftigelse på områder, i sektorer og geografiske områder eller på arbejdsmarkeder, der kommer ud for pludselige og alvorlige økonomiske forstyrrelser. I betragtning af samspillet mellem og den gensidige påvirkning fra åben handel og økonomiske og finansielle tendenser, såsom asymmetriske økonomiske chok, teknologiske forandringer, digitalisering, væsentlige ændringer i Unionens handelsforbindelser eller det indre markeds sammensætning, samt andre faktorer, herunder overgangen til lavemissionsøkonomi, og også i betragtning af, at det bliver stadigt vanskeligere at udpege en specifik faktor, der forårsager afskedigelserne, bør mobiliseringen af EGF kun baseres på den betydelige konsekvens af en omstrukturering. I betragtning af formålet med EGF, som er at yde støtte i nødsituationer som et supplement til den mere proaktive bistand fra ESF+, bør EGF fortsat være et fleksibelt og særligt instrument uden for budgetlofterne i FFR, som det fremgår af Kommissionens meddelelse med titlen »Et moderne budget for en Europæisk Union, der beskytter, styrker og forsvarer — Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027« fra den 2. maj 2018 og bilaget hertil.

(15)

En ansøgning om støtte bør for at sikre den paneuropæiske dimension af EGF kunne udløses, når en større omstrukturering får betydelig konsekvens for den lokale eller regionale økonomi. En sådan konsekvens bør bestemmes ved henvisning til et minimumsantal af afskedigelser inden for en given referenceperiode. Under hensyntagen til resultaterne fra midtvejsevalueringen bør tærsklen fastsættes til 200 afskedigelser inden for en referenceperiode på fire måneder (eller seks måneder i sektorspecifikke sager). Under hensyntagen til, at bølger af afskedigelser i forskellige sektorer i den samme region har en lige så betydelig konsekvens for det lokale arbejdsmarked, bør det også være muligt med regionale ansøgninger. På små arbejdsmarkeder, såsom i små medlemsstater eller afsidesliggende regioner, herunder regioner i den yderste periferi, jf. i artikel 349 i TEUF, eller under særlige omstændigheder bør ansøgninger kunne indgives i tilfælde af et lavere antal afskedigelser. Medlemsstaterne bør generelt ikke indgive deres ansøgninger om EGF-støtte senere end 12 uger efter udløbet af referenceperioden. For at undgå et finansieringshul som følge af, at denne forordning træder i kraft efter den 1. januar 2021, og af hensyn til retssikkerheden bør denne frist suspenderes mellem den 1. januar 2021 og denne forordnings ikrafttræden.

(16)

EGF bør som en fond udformet til større omstruktureringer ikke mobiliseres i tilfælde af afskedigelser i den offentlige sektor, der sker som følge af budgetnedskæringer. EGF bør dog være i stand til at støtte afskedigede arbejdstagere fra virksomheder, der er aktive på et konkurrencedygtigt marked og leverer varer eller tjenesteydelser til offentligt finansierede enheder, der er ramt af budgetnedskæringer. EGF bør også kunne støtte selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt som følge af budgetnedskæringer.

(17)

Som udtryk for Unionens solidaritet over for arbejdsløse bør medfinansieringssatsen fra EGF som en reaktiv fond afstemmes med den højeste medfinansieringssats fra ESF+ som en proaktiv fond i den pågældende medlemsstat, men den bør under ingen omstændigheder være lavere end 60 %.

(18)

En del af det EU-budget, der er tildelt EGF, bør gennemføres af Kommissionen ved delt forvaltning med medlemsstaterne, jf. finansforordningen. Ved gennemførelsen af EGF ved delt forvaltning bør Kommissionen og medlemsstaterne derfor overholde principperne i finansforordningen, såsom forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling.

(19)

Det Europæiske Overvågningscenter for Forandringer, som hører under Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene i Dublin, bistår Kommissionen og medlemsstaterne med kvalitative og kvantitative analyser for at bidrage til vurderingen af globaliseringstendenser, teknologiske og miljømæssige forandringer, omstruktureringer og anvendelsen af EGF. Den Europæiske Overvågning af Omstrukturering, som opdateres dagligt, følger indberetningen af omfattende omstruktureringer i hele Unionen på grundlag af et netværk af nationale korrespondenter. Den kan bidrage til at identificere potentielle sager til intervention på et tidligt tidspunkt.

(20)

Arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, bør have samme adgang til EGF, uanset hvilken ansættelseskontrakt eller hvilket ansættelsesforhold de har haft. Derfor bør arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt, anses for at være mulige EGF-støttemodtagere med henblik på denne forordning.

(21)

Økonomisk støtte fra EGF bør primært fokusere på aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger og individualiserede tilbud, der har som mål hurtigt at reintegrere støttemodtagerne i anstændig og varig beskæftigelse inden for eller uden for deres oprindelige aktivitetssektor, samtidig med at de forberedes på en grønnere og mere digital europæisk økonomi. Støtten bør også søge at fremme selvstændige virksomheder og etablering af virksomheder, herunder ved at etablere kooperativer. Foranstaltningerne bør afspejle de fremtidige behov på det lokale eller regionale arbejdsmarked. Hvor det er relevant, bør mobiliteten for afskedigede arbejdstagere imidlertid også støttes med henblik på at hjælpe dem med at finde ny beskæftigelse andetsteds. Der bør lægges særlig vægt på formidling af de kompetencer, der er nødvendige i den digitale tidsalder, og på bekæmpelse af kønsstereotyper på beskæftigelsesområdet, hvis det er relevant. Der bør være begrænsninger på de tilskud, der medtages i samordnede pakker af individualiserede tilbud. Foranstaltninger, der støttes af EGF, bør ikke erstatte passive socialsikringsforanstaltninger. Arbejdsgivere kan tilskyndes til at deltage i den nationale medfinansiering af EGF-støttede foranstaltninger foruden de foranstaltninger, de er forpligtet til at træffe i medfør af national ret eller kollektive overenskomster.

(22)

Ved gennemførelsen og udformningen af en samordnet pakke af individualiserede tilbud, der har til formål at lette reintegrationen af de tiltænkte støttemodtagere, bør medlemsstaterne tage målene i den digitale dagsorden og strategien for et digitalt indre marked i betragtning. Der bør lægges særlig vægt på lønforskelle mellem kønnene inden for sektorerne for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) ved at fremme omskoling og rekvalificering af kvinder i disse sektorer. Ved gennemførelsen og udformningen af en samordnet pakke af individualiserede tilbud bør medlemsstaterne sigte mod at øge repræsentationen af det mindst repræsenterede køn og dermed bidrage til at mindske lønforskellene mellem kønnene og pensionsforskellene.

(23)

Henset til at den digitale omstilling af økonomien kræver et vist niveau af digitale kompetencer hos arbejdsstyrken, bør formidlingen af de færdigheder, der kræves i den digitale tidsalder, betragtes som et horisontalt element i enhver samordnet pakke af individualiserede tilbud.

(24)

Medlemsstaterne bør foretrække foranstaltninger, der i væsentlig grad bidrager til støttemodtagernes beskæftigelsesegnethed, når de udformer aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på, at det størst mulige antal støttemodtagere, der deltager i disse foranstaltninger, reintegreres i varig beskæftigelse så hurtigt som muligt inden for seks måneder efter afslutningen af gennemførelsesperioden. Den samordnede pakke af individualiserede tilbud bør udformes på en måde, der, hvis det er relevant, tager hensyn til årsagerne til afskedigelserne og tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og nødvendige færdigheder. Den samordnede pakke af individualiserede tilbud bør være forenelig med omstillingen hen imod en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi.

(25)

Ved udarbejdelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger bør medlemsstaterne tage særligt hensyn til ugunstigt stillede støttemodtagere, herunder personer med handicap, personer med omsorgskrævende pårørende, unge og ældre arbejdsløse, personer med et lavt kvalifikationsniveau, personer med migrantbaggrund og personer med risiko for fattigdom, da disse grupper oplever særlige problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Ikke desto mindre bør principperne om ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, som hører til Unionens kerneværdier og er nedfældet i søjlen, respekteres og fremmes i forbindelse med gennemførelsen af EGF.

(26)

For effektivt og hurtigt at støtte støttemodtagerne bør medlemsstaterne gøre deres ypperste for at indgive fuldstændige ansøgninger, når de ansøger om økonomisk støtte fra EGF. Hvis Kommissionen kræver yderligere oplysninger for vurderingen af en ansøgning, bør tilvejebringelsen af sådanne oplysninger være omfattet af en tidsfrist. Både medlemsstaterne og EU-institutionerne bør sigte mod at behandle ansøgningerne så hurtigt som muligt.

(27)

Af hensyn til støttemodtagerne og de organer, som er ansvarlige for foranstaltningernes gennemførelse, bør den ansøgende medlemsstat holde alle aktører, der er involverede i ansøgningsproceduren, underrettet om ansøgningens status og lade dem indgå i gennemførelsen af foranstaltninger, når det er muligt.

(28)

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør den økonomiske støtte fra EGF ikke erstatte støtteforanstaltninger, som er til rådighed for støttemodtagere inden for rammerne af EU-fondene eller andre EU-politikker eller -programmer, men bør, hvor det er muligt, supplere sådanne foranstaltninger.

(29)

Der bør medtages særlige bestemmelser for informations- og kommunikationstiltag vedrørende EGF-sager og -resultater. Medlemsstaterne og EGF's interessenter bør øge bevidstheden om resultaterne af EU-finansieringen ved at informere offentligheden herom. Gennemsigtigheds- og kommunikationsaktiviteter er af afgørende betydning for at synliggøre de praktiske virkninger af Unionens tiltag og bør baseres på nøjagtige og ajourførte oplysninger. Med henblik på at fremme EGF og påvise dens merværdi som en del af Unionens budget bør kommunikations- og synlighedsmaterialer, som medlemsstaterne har udarbejdet, efter anmodning stilles til rådighed for Unionens institutioner, organer eller agenturer. Unionen bør derfor tildeles en vederlagsfri, ikkeeksklusiv og uigenkaldelig licens til at anvende sådant materiale og eventuelle allerede eksisterende rettigheder, der er knyttet hertil.

(30)

For at gøre det lettere at gennemføre denne forordning bør udgifterne være berettiget til økonomisk støtte fra EGF enten fra den dato, på hvilken en medlemsstat begynder at yde individualiserede tilbud, eller fra den dato, på hvilken en medlemsstat afholder administrative udgifter i forbindelse med gennemførelsen af EGF.

(31)

For at dække behov, som navnlig opstår i årets første måneder, hvor muligheden for at overføre midler fra andre budgetposter er forbundet med særlige vanskeligheder, bør der i forbindelse med den årlige budgetprocedure afsættes tilstrækkelige betalingsbevillinger til EGF-budgetposten.

(32)

FFR 2021-2027 og den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (10) fastsætter budgetrammen for EGF.

(33)

Af hensyn til støttemodtagerne bør støtten stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt. Medlemsstaterne og de EU-institutioner, der er involveret i EGF-beslutningsprocessen, bør gøre deres ypperste for at begrænse behandlingstiden og forenkle procedurerne, således at afgørelser om mobilisering af EGF kan vedtages gnidningsløst og hurtigt.

(34)

SMV'er udgør rygraden i Unionens økonomi. Fremme af iværksætteri og støtte til SMV'er er derfor afgørende for at sikre økonomisk vækst, innovation, jobskabelse og social integration. Unionen fremmer aktivt iværksætteri ved at tilskynde folk til at starte deres egen virksomhed. I tilfælde af større omstruktureringer bør afskedigede arbejdstagere kunne få hjælp til at etablere deres egen virksomhed. Hvis en virksomhed lukker, bør dens afskedigede arbejdstagere også kunne få hjælp til at overtage alle eller nogle af deres tidligere arbejdsgivers aktiviteter.

(35)

Af gennemsigtigheds- og informationshensyn bør medlemsstaterne i de endelige rapporter offentliggøre oplysninger om eventuel statsstøtte eller EU-finansiering, som den virksomhed, der har afskediget arbejdstagerne, har modtaget i de fem år, der går forud for rapporten. Dette krav bør imidlertid ikke gælde for mikrovirksomheder eller SMV'er, navnlig nyetablerede virksomheder og vækstvirksomheder, for at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder for medlemsstaterne, navnlig i tilfælde af sektorspecifikke EGF-ansøgninger, der involverer mere end én mikrovirksomhed eller SMV.

(36)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11) bør EGF evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af EGF's virkninger i praksis.

(37)

For at sætte Europa-Parlamentet i stand til at udøve politisk kontrol og gøre det muligt for Kommissionen løbende at overvåge resultater, der er opnået med EGF-støtte, bør de pågældende medlemsstater indgive en endelig rapport om gennemførelsen af EGF.

(38)

Medlemsstaterne bør bistå Kommissionen med at foretage evalueringer ved at stille relevante data til rådighed.

(39)

For at lette fremtidige evalueringer bør der foretages en støttemodtagerundersøgelse efter gennemførelsen af hver finansielt bidrag fra EGF. Støttemodtagerundersøgelsen bør være åben for deltagerne i mindst fire uger og iværksættes i løbet af den sjette måned efter afslutningen af gennemførelsesperioden. Medlemsstaterne bør bistå Kommissionen med at foretage støttemodtagerundersøgelsen og tilskynde støttemodtagerne til at deltage ved at udsende invitationen til at deltage og mindst én påmindelse. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om den indsats, der er gjort for at tage kontakt til støttemodtagerne. Kommissionen bør anvende de indsamlede data til evalueringsformål. For at sikre sammenlignelighed mellem sagerne bør Kommissionen udarbejde en model for støttemodtagerundersøgelsen i tæt samarbejde med medlemsstaterne og sørge for oversættelse til alle EU-institutionernes officielle sprog.

(40)

I overensstemmelse med målet om at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder bør analyser og rapporter vedrørende EGF indeholde kønsopdelte oplysninger.

(41)

Der bør opstilles en liste over indikatorer i et bilag til denne forordning med henblik på at overvåge anvendelsen af EGF og navnlig fremskridtene hen imod opfyldelse af dens mål. Kommissionen kan om nødvendigt fremsætte et lovgivningsforslag om ændring af disse indikatorer.

(42)

Medlemsstaterne bør forblive ansvarlige for gennemførelsen af den økonomiske støtte og for forvaltning af og kontrol med de tiltag, der får EU-støtte, i overensstemmelse med finansforordningens relevante bestemmelser. Medlemsstaterne bør redegøre for anvendelsen af den økonomiske støtte, der er modtaget fra EGF. I lyset af den korte gennemførelsesperiode for EGF-interventioner bør rapporteringskravene afspejle den særlige karakter af disse interventioner.

(43)

Medlemsstaterne bør forebygge, opdage og effektivt behandle enhver uregelmæssighed, herunder svig, begået af støttemodtagere. Desuden har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (12) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (13) og (Euratom, EF) nr. 2185/96 (14) beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) er i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2017/1939 (15) beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (16).

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejder fuldt ud om beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, giver Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO, de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikrer, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder. Medlemsstaterne bør til Kommissionen indberette enhver opdaget uregelmæssighed, herunder svig, og ethvert opfølgende tiltag, som de har truffet i forhold til sådanne uregelmæssigheder og i forhold til eventuelle OLAF-undersøgelser. Medlemsstaterne bør samarbejde med Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, hvis det er relevant, EPPO i overensstemmelse med finansforordningens artikel 63, stk. 2, litra d), om alle spørgsmål vedrørende mistanke om svig eller konstateret svig.

(44)

For at øge beskyttelsen af EU-budgettet bør Kommissionen stille et integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem til rådighed, herunder et enkelt datamining- og risikovurderingsværktøj, for adgang til og analyse af de relevante data, og Kommissionen bør tilskynde til dets anvendelse med henblik på medlemsstaternes generelle anvendelse heraf.

(45)

Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier, finansiel bistand og godtgørelse af eksterne eksperter. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(46)

Idet vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå FN's verdensmål for bæredygtig udvikling afspejles, bør tiltagene under denne forordning bidrage til at nå et mål om, at 30 % af EU-budgetmidlerne støtter klimamål, og ambitionen om, at 7,5 % af EU-budgettet skal afspejle udgifter til biodiversitet i 2024, og 10 % i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene.

(47)

For at give mulighed for bedre overvågning af anvendelsen af EGF bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at supplere denne forordning ved at fastsætte kriterier til at fastslå, hvilke tilfælde af uregelmæssigheder der skal indberettes, og hvilke data medlemsstaterne skal stille til rådighed for at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder, herunder svig, og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb sammen med morarenter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(48)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til foretagelsen af støttemodtagerundersøgelser og formatet til indberetning af uregelmæssigheder bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17).

(49)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(50)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og muliggøre gennemførelsen fra begyndelsen af FFR 2021-2027 er det nødvendigt at fastsætte, at denne forordning finder anvendelse fra begyndelsen af regnskabsåret 2021. Kommissionen bør imidlertid først indlede budgetproceduren efter denne forordnings ikrafttræden.

(51)

Forordning (EU) nr. 1309/2013 bør derfor ophæves —