22.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 360/6

1)

Ved at opretholde den administrative praksis, hvorved man ikke vurderer, om et barn, der bor uden for Norge sammen med en anden forælder, hovedsageligt forsørges af den forælder, der bor i Norge og er separeret fra den anden forælder, overtræder Kongeriget Norge artikel 1, litra f), nr. i), andet punktum, sammenholdt med artikel 76 i den retsakt, der henvises til i pkt. 1 i bilag VI til Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet som ændret) som tilpasset til EØS-aftalen ved protokol 1 hertil.

2)

Kongeriget Norge tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Kapitel 7 i forordning (EØF) nr. 1408/71 regulerer koordinering af familieydelser i grænseoverskridende sager.

—

Iflg. artikel 1, litra f), nr. i), i forordning (EØF) nr. 1408/71 betyder »familiemedlem« enhver person, »der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som hørende til husstanden i den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes (…); dersom disse lovgivninger kun anser en person, der bor hos arbejdstageren, den selvstændige erhvervsdrivende eller den studerende, som hørende til familien eller husstanden, anses denne betingelse dog for opfyldt, når den sikrede i overvejende grad bidrager til den pågældendes forsørgelse. (…)«.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden finder, at efter artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning (EØF) nr. 1408/71 skal familieydelser gøre det muligt for en af forældrene at hellige sig pasningen af et lille barn, og de har til formål at udgøre anerkendelse for det arbejde, børnepasning er, at godtgøre andre udgifter i forbindelse med pasning og opdragelse samt i givet fald at mildne de økonomiske ulemper som følge af, at der gives afkald på en indkomst ved erhvervsmæssig beskæftigelse.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden gør gældende, at formålet med artikel 73 og 74 i forordning (EØF) nr. 1408/71 er at sikre pårørende til arbejdstagere, der bor i en anden EØS-stat, betaling af de familieydelser, der er fastsat i den gældende nationale lovgivning, som arbejdstageren er omfattet af.

—

EFTA-Tilsynsmyndigheden gør gældende, at den administrative praksis, ifølge hvilken de norske myndigheder (Arbeids- og velferdsforvaltningen, NAV) i grænseoverskridende sager vurderer, om den forælder, der arbejder i Norge, har sin sædvanlige bopæl hos sin familie i den anden EØS-stat i perioder, hvor vedkommende ikke arbejder i Norge, og uden at vurdere, om den forælder, der arbejder i Norge i »overvejende grad« bidrager til barnets forsørgelse — er en praksis, der er i strid med artikel 1, litra f), nr. i), andet punktum, sammenholdt med artikel 76 i forordning (EØF) nr. 1408/71.