(1)

Den 26. november 2008 vedtog Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt »Kommissionen«) i form af en meddelelse en »europæisk økonomisk genopretningsplan« (i det følgende benævnt »genopretningsplanen«), som skal hjælpe Europa med at overvinde den nuværende økonomiske krise (1). Genopretningsplanen er baseret på to hovedelementer, som supplerer hinanden. For det første kortsigtede foranstaltninger, der skal sætte gang i efterspørgslen, redde arbejdspladser og bidrage til at genskabe tilliden, og for det andet »intelligente investeringer«, der skal skabe højere vækst og bæredygtig velstand på længere sigt. Genopretningsplanen skal styrke og fremskynde de reformer, der allerede er i gang som led i Lissabon-strategien.

(2)

I den sammenhæng består udfordringen i at undgå offentlige indgreb, der kan underminere målet om bedre og mere målrettet statsstøtte. Under visse omstændigheder kan der dog være et behov for ny, midlertidig statsstøtte.

(3)

EFTA-Tilsynsmyndigheden (i det følgende benævnt »Tilsynsmyndigheden«) mener, at der bør indføres nye instrumenter, så statsstøttereglerne kan anvendes på en måde, der giver den størst mulige fleksibilitet ved håndteringen af krisen, samtidig med at det sikres, at der fortsat er lige konkurrencevilkår for alle, og at urimelige konkurrencefordrejninger undgås. Disse retningslinjer opstiller en række supplerende, midlertidige muligheder, som EFTA-staterne har for at yde statsstøtte.

(4)

Finanskrisen har i første række ramt EØS's banksektor hårdt og i hidtil uset omfang i Island. EU’s Ministerråd har understreget, at selv om beslutningerne om offentlige indgreb må træffes på nationalt plan, må det ske inden for koordinerede rammer og på grundlag af en række fælles fællesskabsprincipper (2). Kommissionen reagerede omgående med forskellige foranstaltninger, herunder gennem vedtagelsen af meddelelsen om statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise (3) og gennem en række beslutninger, hvorved den godkendte redningsstøtte til pengeinstitutter. Tilsynsmyndigheden har vedtaget tilsvarende foranstaltninger (4).

(5)

Tilstrækkelig adgang til finansiering uden for store omkostninger er en forudsætning for investeringer, vækst og jobskabelse i den private sektor. EFTA-staterne er nødt til at udnytte de muligheder, staten har fået gennem den betydelige finansielle støtte, den har ydet til banksektoren, til at sikre, at denne støtte ikke blot hjælper bankerne med at forbedre deres finansielle situation, uden at det kommer økonomien som helhed til gode. Støtten til finanssektoren bør derfor målrettes til at sikre, at bankerne genoptager deres normale udlånsvirksomhed. Det vil Tilsynsmyndigheden tage hensyn til, når den skal tage stilling til statsstøtte til banker.

(6)

Situationen på finansmarkederne ser ud til at være i bedring, men det er først nu, at finanskrisens virkninger for realøkonomien for alvor er slået igennem. Hele økonomien befinder sig nu i en meget alvorlig afmatning, som rammer både de private husstande, erhvervslivet og beskæftigelsen. I særdeleshed har krisen på finansmarkederne den konsekvens, at bankerne nu har gearet ned og er blevet langt mindre risikovillige end i de foregående år, hvilket har ført til en kreditklemme. Denne finanskrise kan resultere i kreditrationering, fald i efterspørgslen og recession.

(7)

Det er ikke blot svage virksomheder uden nogen kapitalreserve, der kan blive ramt, men også sunde virksomheder, der pludselig kommer til at stå i en situation, hvor de ikke kan låne nok eller ikke låne overhovedet. Det vil specielt være tilfældet for små og mellemstore virksomheder, som under alle omstændigheder har større vanskeligheder ved at skaffe finansiering end større virksomheder. På kort og mellemlang sigt kan det ikke alene gå hårdt ud over den økonomiske situation i mange sunde virksomheder og deres medarbejdere, men det kan også få længerevarende negative virkninger, for det kan betyde, at alle EØS's investeringer i fremtiden — især investeringer i bæredygtig vækst og andre af Lissabonstrategiens mål — bliver udskudt eller måske helt opgivet.

(8)

I den aktuelle situation på finansmarkederne kan EFTA-staterne føle sig fristet til at gå enegang og bl.a. kaste sig ud i et kapløb om at støtte deres virksomheder mest muligt. Tidligere erfaringer viser, at sådanne ensidige indgreb ikke kan være effektive, men kan forårsage alvorlige skader på det indre marked. Når der under fuld hensyntagen til den aktuelle særlige økonomiske situation ydes støtte, er det meget vigtigt at sikre, at spillereglerne er ens for alle virksomheder i EØS, og undgå, at EFTA-staterne går ind i et støttekapløb, der vil være uholdbart og til skade for hele EØS. Det er konkurrencepolitikkens opgave at sikre dette.

(9)

De midlertidige supplerende foranstaltninger, disse retningslinjer omhandler, tager sigte på to mål: For det første drejer det sig i lyset af de ekstraordinære, forbigående finansieringsproblemer i kølvandet på finanskrisen om at få åbnet op for bankernes långivning til virksomhederne og dermed sikre kontinuiteten i deres adgang til finansiering. Små og mellemstore virksomheder spiller en særlig vigtig rolle for hele økonomien i EØS, og en forbedring af deres finansielle situation vil også få positive virkninger for store virksomheder og dermed på længere sigt understøtte den samlede økonomiske vækst og modernisering.

(10)

Det andet mål går ud på at tilskynde virksomhederne til fortsat at investere i fremtiden, navnlig i en økonomi med bæredygtig vækst. Det kunne få meget dramatiske konsekvenser, hvis den aktuelle krise resulterede i, at de store fremskridt, der er opnået på miljøområdet, gik i stå eller sågar blev tilintetgjort. Der er derfor behov for at kunne yde midlertidig støtte til virksomhederne til investering i miljøprojekter (der blandt andet kunne give EØS-industrien et teknologiforspring) og samtidig sikre, at den påtrængende nødvendige finansielle støtte hertil på længere sigt kommer EØS til gode.

(11)

I disse retningslinjer gennemgås først de mange forskellige muligheder, EFTA-staterne allerede har for at yde offentlig støtte inden for rammerne af de eksisterende statsstøtteregler, før der redegøres for, hvilke yderligere statsstøtteforanstaltninger EFTA-staterne midlertidigt må iværksætte for at afhjælpe de problemer, nogle virksomheder for øjeblikket har med at skaffe sig finansiering og med at foretage miljørelaterede investeringer.

(12)

Tilsynsmyndigheden finder, at de støtteinstrumenter, der her foreslås, er bedst egnet til at virkeliggøre disse mål.

(13)

Genopretningsplanen blev vedtaget for at imødegå den aktuelle økonomiske situation. I betragtning af krisens omfang og styrke har Fællesskabet brug for en koordineret tilgang, der må være tilstrækkeligt omfattende og ambitiøs til at genskabe tilliden hos forbrugerne og i erhvervslivet. Det samme gælder genopretningen i EFTA-staterne.

(14)

Genopretningsplanens strategiske mål er:

(15)

Til at nå disse mål råder EFTA-staterne allerede over en række virkemidler, der ikke betragtes som statsstøtte. For eksempel kan der være nogle virksomheder, der har mere akutte problemer med at skaffe sig finansiering end andre, og som derfor ikke eller i hvert fald ikke lige nu er i stand til at finansiere deres vækst og få gennemført deres planlagte investeringer. Med henblik på dem kunne EFTA-staterne træffe en række generelle politiske foranstaltninger, som gælder for alle virksomheder inden for deres område og derfor ikke falder ind under statsstøttereglerne, med det formål midlertidigt at mindske finansieringsproblemerne på kort og mellemlangt sigt. Der kan for eksempel være tale om en forlængelse af fristerne for betaling af socialsikringsbidrag o. lign. eller måske også skatter og afgifter eller foranstaltninger rettet mod lønmodtagerne. Hvis sådanne foranstaltninger er åbne for alle virksomheder, er der i princippet ikke tale om statsstøtte.

(16)

EFTA-staterne kan også yde finansiel støtte direkte til forbrugerne, for eksempel til at kassere gamle produkter og købe miljøvenligt. Hvis en sådan støtte ydes uden nogen diskrimination med hensyn til produktets oprindelse, udgør den ikke statsstøtte.

(17)

Desuden kunne man udnytte generelle fællesskabsprogrammer, som for eksempel rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013), iværksat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (5), og Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), iværksat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF (6), til at yde støtte ikke alene til små og mellemstore virksomheder, men også til store virksomheder.

(18)

Tilsynsmyndigheden har igennem de seneste par år foretaget en gennemgribende modernisering af statsstøttereglerne for at tilskynde EFTA-staterne til at målrette deres støtte bedre, så den i højere grad kommer til at gå til bæredygtige investeringer for dermed at fremme virkeliggørelsen af Lissabon-strategien. I den forbindelse er der lagt særlig vægt på SMV, hvor mulighederne for at yde støtte er blevet øget. Desuden er statsstøttereglerne blevet markant forenklet og strømlinet med den nyligt vedtagne generelle gruppefritagelsesforordning (7), som betyder, at EFTA-staterne nu råder over en bred vifte af støtteforanstaltninger med minimale administrative byrder. I den aktuelle økonomiske situation er især følgende eksisterende statsstøtteinstrumenter af betydning.

(19)

Den nye de minimis-forordning (8), som tilpasset EØS-aftalen, fastsætter, at støtte på op til 200 000 EUR pr. virksomhed over enhver treårig periode ikke udgør statsstøtte i EØS-aftalens forstand. Samme forordning bestemmer endvidere, at garantier på op til 1,5 mio. EUR ikke overskrider de minimis-tærsklen og derfor ikke betragtes som statsstøtte. EFTA-staterne kan således yde sådanne garantier uden at skulle beregne subventionsækvivalenten i forbindelse hermed og dermed uden nogen administrative byrder.

(20)

Den generelle gruppefritagelsesforordning er central i moderniseringen af statsstøttereglerne, fordi den forenkler statsstøtteprocedurerne for visse væsentlige typer statsstøtte og indebærer en øget kanalisering af statsstøtte hen imod virkeliggørelse af EØS's prioriterede mål. Alle tidligere gældende gruppefritagelsesforordninger er blevet lagt sammen til én forordning, samtidig med at der også er indføjet nye områder (innovation, miljø, forskning og udvikling i store virksomheder, risikokapitalstøtte til SMV). I alle de tilfælde, der falder ind under den generelle gruppefritagelsesforordning, kan EFTA-staterne yde støtte uden forudgående anmeldelse til Tilsynsmyndigheden. Hvor hurtigt processen forløber, er derfor helt op til EFTA-staterne. Forordningen har særlig betydning for små og mellemstore virksomheder, idet den indeholder særlige regler om investerings- og beskæftigelsesstøtte udelukkende til små og mellemstore virksomheder. Desuden gælder alle de 26 foranstaltninger, forordningen omfatter, også for små og mellemstore virksomheder, hvilket sætter EFTA-staterne i stand til at støtte små og mellemstore virksomheder i alle faser i deres udvikling, lige fra adgang til finansiering og til forskning og udvikling, innovation, uddannelse, beskæftigelse, miljø osv.

(21)

Nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (9) fastsætter, at EFTA-staterne bl.a. kan yde statsstøtte til følgende:

(22)

Tilsynsmyndigheden vedtog den 7. februar 2007 nye retningslinjer for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation. De indeholder nye regler om innovation, der specielt er møntet på små og mellemstore virksomheder, og indebærer en bedre målretning af støtten mod jobskabelse og vækst i overensstemmelse med Lissabon-strategien. EFTA-staterne kan blandt andet navnlig yde følgende former for statsstøtte:

(23)

Uddannelse spiller også en stor rolle for konkurrenceevnen. Det er yderst vigtigt at fastholde investeringerne i uddannelse, selv i en tid med stigende ledighed, for at få udviklet nye færdigheder og kompetencer. Inden for den nye generelle gruppefritagelsesforordnings rammer kan EFTA-staterne yde støtte til både generel og specifik uddannelse på op til i alt 80 % af de støtteberettigede omkostninger.

(24)

Tilsynsmyndigheden vedtog i 2008 nye retningslinjer om statsstøtte i form af garantier, hvori det klarlægges, hvornår offentlige lånegarantier ikke anses for statsstøtte. Ifølge disse retningslinjer anses en garanti specielt ikke for at udgøre statsstøtte, når der betales en markedspris for den. Ud over at klarlægge betingelserne for, hvornår garantier skal anses for at udgøre statsstøtte, indfører de nye retningslinjer også for første gang specifikke minimumspræmier (»safe-harbour premiums«) for små og mellemstore virksomheder, der letter og fremmer en sikker anvendelse af garantier med det formål at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at skaffe finansiering.

(25)

Den 25. oktober 2006 vedtog Tilsynsmyndigheden nye retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder. Disse retningslinjer er møntet på innoverende, hurtigt voksende SMV, som spiller en central rolle i Lissabon-strategien. Tilsynsmyndigheden indførte et nyt støtteloft på 1,5 mio. EUR pr. støttemodtagende SMV, hvilket er 50 % mere end før. Under dette loft accepterer Tilsynsmyndigheden principielt, at der ikke findes alternative finansieringsmuligheder på finansmarkederne (det vil sige at der foreligger et markedssvigt). Desuden er støtte til risikokapital også bragt ind under den generelle gruppefritagelsesforordning.

(26)

I ugunstigt stillede regioner kan EFTA-staterne yde investeringsstøtte til etablering af nye virksomheder, udvidelse af eksisterende virksomheder eller spredning til nye produkter inden for rammerne af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013, der har været gældende siden januar 2007.

(27)

Retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 omfatter også en ny form for støtte, nemlig iværksætterstøtte og støtte til den tidlige udviklingsfase i små virksomheder i støtteberettigede områder.

(28)

Inden for rammerne af de eksisterende retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder kan EFTA-staterne også yde støtte til virksomheder, der har behov for støtte fra det offentlige. Med henblik herpå kan EFTA-staterne anmelde rednings- og/eller omstruktureringsordninger til fordel for små og mellemstore virksomheder.

(29)

I henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), kan Tilsynsmyndigheden erklære støtte til at »afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en EFTA-stats økonomi« forenelig med EØS-aftalen. Denne bestemmelse er identisk med EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), og i den forbindelse har De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans udtalt, at denne forstyrrelse skal påvirke hele den pågældende medlemsstats økonomi og ikke blot en af dens regioner eller en del af dens territorium. Det stemmer helt overens med kravet om, at en undtagelsesbestemmelse som EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), skal fortolkes snævert (10).

(30)

Kommissionen har i sin beslutningspraksis konsekvent anlagt en snæver fortolkning (11). Tilsynsmyndigheden har ligeledes anlagt en snæver fortolkning af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b) (12).

(31)

Det er i den sammenhæng Tilsynsmyndighedens opfattelse, at den aktuelle globale krise kræver ekstraordinære politiske foranstaltninger ud over nødhjælp til finanssektoren.

(32)

Alle EFTA-staterne vil blive påvirket af denne krise, om end på forskellig vis og i forskellige grader, og det må ventes, at ledigheden vil stige, efterspørgslen falde og den finanspolitiske situation blive forværret.

(33)

I lyset af den aktuelle finanskrises alvorlige karakter og dens virkninger for EFTA-staternes samlede økonomi finder Tilsynsmyndigheden, at det i et begrænset tidsrum kan være berettiget, at der ydes visse former for statsstøtte for at afhjælpe disse vanskeligheder, og at denne statsstøtte kan erklæres forenelig med EØS-aftalen på grundlag af aftalens artikel 61, stk. 3, litra b).

(34)

EFTA-staterne skal derfor bevise, at de statsstøtteforanstaltninger, de anmelder til Tilsynsmyndigheden i henhold til disse retningslinjer, er nødvendige og relevante for at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en EFTA-stats økonomi og står i rimeligt forhold dertil, og at alle betingelserne er opfyldt.

(35)

Artikel 2 i de minimis-forordningen (13) som tilpasset EØS-aftalen fastlægger følgende:

»Støtteforanstaltninger, der opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2 til 5, anses ikke for at opfylde kriterierne i EØS-aftalen artikel 61, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af anmeldelsespligten i artikel 2 i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen.

Den samlede de minimis-støtte til en enkelt virksomhed må ikke overstige 200 000 EUR over en periode på tre regnskabsår. Den samlede de minimis-støtte til en enkelt virksomhed i vejtransportsektoren må ikke overstige 100 000 EUR over en periode på tre regnskabsår. Disse lofter gælder uanset de minimis-støttens form eller formål, og uanset om EFTA-statens støtte finansieres helt eller delvis med fællesskabsmidler. Treårsperioden fastlægges på grundlag af de af virksomheden anvendte regnskabsår i den pågældende EFTA-stat.«

(36)

Finanskrisen rammer ikke blot svagt funderede virksomheder, men også virksomheder, der pludselig får vanskeligt ved at opnå tilstrækkelige kreditter eller måske slet ikke kan låne overhovedet. En forbedring af disse virksomheders finansielle situation vil få positive virkninger for hele EØS's økonomi.

(37)

I lyset af den aktuelle økonomiske situation anses det derfor for at være nødvendigt, at der midlertidigt åbnes mulighed for at yde en begrænset støtte, selv om den vil falde ind under EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, eftersom den overskrider tærsklerne i de minimis-forordningen.

(38)

Tilsynsmyndigheden vil anse en sådan statsstøtte for at være forenelig med fællesmarkedet på grundlag af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), når følgende betingelser er opfyldt:

(39)

Retningslinjerne for statsstøtte i form af garantier sigter på at give EFTA-staterne en redegørelse for de principper, som Tilsynsmyndigheden agter at lægge til grund ved fortolkningen af EØS-aftalens artikel 61 og 62 og disse bestemmelsers anvendelse på statsgarantier. Retningslinjerne klarlægger blandt andet betingelserne for, at statsstøtte ikke kan antages at foreligge. De indeholder ingen kriterier for vurdering af garantiers forenelighed med fællesmarkedet.

(40)

For at lette adgangen til finansiering yderligere og mindske bankernes aktuelle modvilje mod at løbe nogen risiko kan subsidierede lånegarantier i et begrænset tidsrum være hensigtsmæssige som en målrettet løsning for at lette virksomhedernes adgang til finansiering.

(41)

Tilsynsmyndigheden vil anse en sådan statsstøtte for at være forenelig med EØS-aftalen på grundlag af dens artikel 61, stk. 3, litra b), når følgende betingelser er opfyldt:

(42)

I retningslinjerne for referencesatsen og kalkulationsrenten er der fastlagt en metode for beregning af referencesatsen, der er baseret på den etårige interbankrente (IBOR) med tillæg af margener fra 60 til 1 000 basispoint, alt efter virksomhedens kreditværdighed og sikkerhedsstillelse. Tilsynsmyndigheden kan ændre metoden til beregning af referencesatsen og kalkulationsrenten af hensyn til de gældende markedsvilkår. Hvis EFTA-staterne anvender den metode til beregning af referencesatsen og kalkulationsrenten, som er fastsat i de retningslinjer, der gælder på lånetidspunktet, og opfylder betingelserne i nærværende retningslinjer, er renten på lånet principielt ikke forbundet med statsstøtte.

(43)

Virksomheder kan have svært ved at skaffe finansiering i den nuværende markedssituation. Tilsynsmyndigheden vil derfor acceptere, at der ydes offentlige eller private lån til en rente, der mindst svarer til centralbankens dag-til-dag-rente med et tillæg svarende til forskellen mellem den gennemsnitlige etårige interbankrente og centralbankens gennemsnitlige dag-til-dag-rente i perioden fra 1. januar 2007 til 30. juni 2008, plus den kreditrisikopræmie, der svarer til modtagerens risikoprofil som fastsat i Tilsynsmyndighedens retningslinjer for referencesatsen og kalkulationsrenten.

(44)

Det støtteelement, der er indeholdt i forskellen mellem denne rente og den referencesats, der er fastsat i retningslinjerne for referencesatsen og kalkulationsrenten, vil midlertidigt blive betragtet som foreneligt med EØS-aftalen efter artikel 61, stk. 3, litra b), forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

(45)

I Tilsynsmyndighedens retningslinjer for referencesatsen og kalkulationsrenten er der fastlagt en metode for beregning af referencesatsen, der er baseret på den etårige interbankrente (IBOR) med tillæg af margener fra 60 til 1 000 basispoint, alt efter virksomhedens kreditværdighed og sikkerhedsstillelse. Tilsynsmyndigheden kan ændre metoden til beregning af referencesatsen og kalkulationsrenten af hensyn til de gældende markedsvilkår. Hvis EFTA-staterne anvender den metode til beregning af referencesatsen og kalkulationsrenten, som er fastsat i de retningslinjer, der gælder på lånetidspunktet, og opfylder betingelserne i nærværende retningslinjer, er renten på lånet principielt ikke forbundet med statsstøtte.

(46)

På grund af den aktuelle finanskrise er det også blevet vanskeligere for virksomhederne at skaffe finansiering til produktion af mere miljøvenlige produkter. Støtte i form af garantier er måske ikke tilstrækkelig til at finansiere omkostningstunge projekter, der tager sigte på at højne miljøbeskyttelsesniveauet ved at opfylde fremtidige standarder, der endnu ikke er trådt i kraft, eller ved at gå videre end sådanne standarder.

(47)

Efter Tilsynsmyndighedens opfattelse bør virkeliggørelsen af miljømål fortsat prioriteres højt, uanset finanskrisen. Det er i EØS's fælles interesse, at der bliver produceret flere miljøvenlige produkter, herunder mere energieffektive produkter, og det er vigtigt, at finanskrisen ikke umuliggør dette.

(48)

Supplerende foranstaltninger i form at rentelettede lån vil derfor kunne fremme produktionen af »grønne produkter«. Rentelettede lån kan imidlertid forårsage alvorlige konkurrencefordrejninger, og denne mulighed bør derfor være strengt begrænset til særlige situationer og målrettede investeringer.

(49)

Tilsynsmyndigheden finder, at EFTA-staterne i et begrænset tidsrum bør kunne yde støtte i form af rentetilskud.

(50)

Tilsynsmyndigheden vil anse rentetilskud til investeringslån for at være forenelige med EØS-aftalen på grundlag af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), når alle de nedenstående betingelser er opfyldt:

(51)

Af retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder fremgår det, hvornår statsstøtte til risikokapitalinvesteringer kan anses for at være forenelig med EØS-aftalen efter dennes artikel 61, stk. 3, litra b).

(52)

På grundlag af erfaringerne med anvendelsen af retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder finder Tilsynsmyndigheden ikke, at der kan antages, at der foreligger et generelt markedssvigt i relation til risikokapital i EØS. Tilsynsmyndigheden medgiver dog, at der for visse typer investeringer i visse faser af en virksomheds udvikling kan være mangler, der beror på et misforhold mellem udbud af og efterspørgsel på risikovillig kapital, og som generelt kan betegnes som mangel på egenkapital.

(53)

I punkt 4.3 i ovennævnte retningslinjer anføres det, at der under visse betingelser antages at bestå et markedssvigt, som ikke skal dokumenteres af EFTA-staten, når finansieringstrancherne ikke overstiger 1,5 mio. EUR for hver lille og stor virksomhed over en periode på tolv måneder.

(54)

I punkt 5.1(a) i samme retningslinjer anføres det, at »Tilsynsmyndigheden er opmærksom på de konstante udsving på risikokapitalmarkedet og den mangel på egenkapital, der kan konstateres over tid, samt på at markedssvigt kan påvirke virksomhederne i forskellig grad afhængigt af deres størrelse, udviklingstrin og økonomiske sektor. Derfor er Tilsynsmyndigheden rede til at overveje at erklære risikokapitalforanstaltninger med investeringstrancher på over 1,5 mio. EUR pr. virksomhed pr. år for forenelige med EØS-aftalens, forudsat at der fremlægges de nødvendige beviser for markedssvigt.«

(55)

Den kraftige uro på finansmarkederne har haft negativ indvirkning på risikokapitalmarkedet for små og mellemstore virksomheder i de tidlige vækstfaser, som har fået sværere ved at skaffe risikovillig kapital. På grund af den betydeligt forøgede risiko, som mange mener risikokapital i dag er forbundet med, sammenholdt med usikkerheden som følge af sandsynligheden for lavere afkast har investorerne for øjeblikket tendens til at investere i mere sikre aktiver, hvor risikoen lettere lader sig vurdere end ved risikokapitalinvesteringer. Desuden har risikokapitalinvesteringers illikvide karakter vist sig aktuelt at afholde mange investorer fra at investere i dem. Der er tydelige tegn på, at den deraf følgende stramme likviditet under de nuværende markedsforhold har øget manglen på egenkapital for små og mellemstore virksomheder. Det forekommer derfor rimeligt, at man for at imødegå denne øgede mangel på egenkapital midlertidigt forhøjer »safe-harbour«-tærsklen for risikokapitalinvesteringer og midlertidigt sænker minimumskravet til private investorers deltagelse til 30 %, også for foranstaltninger rettet mod små og mellemstore virksomheder uden for støtteberettigede områder.

(56)

På grundlag af EØS-aftalens artikel 61, stk. 3, litra b), tilpasses visse midlertidige begrænsninger, anført i retningslinjerne for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder, indtil 31. december 2010 som følger:

(57)

De støttelofter, der er fastsat i disse retningslinjer, vil finde anvendelse, uanset om støtten til det støttede projekt finansieres udelukkende med statsmidler eller medfinansieres af Fællesskabet.

(58)

De midlertidige støtteforanstaltninger, der er indeholdt i disse retningslinjer, må ikke kumuleres med støtte, der er omfattet af de minimis-forordningen ydet til de samme støtteberettigede omkostninger. Har virksomheden forud for ikrafttrædelsen af disse midlertidige retningslinjer allerede modtaget de minimis-støtte, må summen af støtten omhandlet i punkt 4.2 i disse retningslinjer og den modtagne de minimis-støtte ikke overstige 500 000 EUR i tidsrummet fra 1. januar 2008 og indtil 31. december 2010. De minimis-støtte modtaget efter 1. januar 2008 skal fradrages i det støttebeløb, der tillades ydet til samme formål som de minimis-støtte, der allerede er ydet i overensstemmelse med punkt 4.3, 4.4, 4.5 eller 4.6.

(59)

De midlertidige støtteforanstaltninger kan kumuleres med anden forenelig støtte eller med andre former for fællesskabsfinansiering, forudsat at de maksimale støtteintensiteter ifølge de relevante retningslinjer eller gruppefritagelsesforordninger er overholdt.

(60)

I retningslinjerne om kortfristet eksportkreditforsikring anføres det, at markedsmæssige risici ikke kan dækkes af eksportkreditforsikringer med støtte fra EFTA-staterne. Markedsmæssige risici er kommercielle og politiske risici for offentlige og private debitorer i de lande, der er anført i bilaget til ovennævnte retningslinjer, med en maksimal risikoperiode på under to år. Risici angående debitorer i EU-medlemsstaterne og EFTA-staterne og seks andre OECD-lande betragtes som markedsmæssige.

(61)

Tilsynsmyndigheden finder ikke, at der som følge af den aktuelle finanskrise er mangel på forsikrings- eller genforsikringskapacitet i alle EFTA-stater, men den mener heller ikke, at det kan udelukkes, at der i nogle lande midlertidigt ikke er adgang til dækning af markedsmæssige risici.

(62)

I punkt 4.9-13 i ovennævnte retningslinjer hedder det, at:

»under sådanne omstændigheder kan forsikringsdækningen overtages af et offentligt eller offentligt støttet eksportkreditforsikringsselskab, der forsikrer ikke-markedsmæssige risici for statens regning eller med statsgaranti. Forsikringsselskabet skal da så vidt muligt afpasse de opkrævede præmier efter de præmier, der forlanges af private eksportkreditforsikringsselskaber for risici af samme art.

En EFTA-stat, der agter at gøre brug af denne undtagelsesklausul, skal straks give Tilsynsmyndigheden meddelelse herom. Af meddelelsen skal det fremgå, at det private forsikringsmarked ikke kan dække risiciene, idet der skal fremlægges bevis herfor fra to store velrenommerede internationale private eksportkreditforsikringsselskaber og fra et nationalt kreditforsikringsselskab, således at brugen af undtagelsesklausulen kan begrundes. Alternativt kan der fremlægges bevis for, at det private forsikringsmarked ikke kan dække ricisiene, i form af en markedsrapport udarbejdet af en uafhængig konsulent, som Tilsynsmyndigheden finder pålidelig og upartisk. Endvidere skal meddelelsen indeholde en beskrivelse af de vilkår, hvorunder offentlige eller offentligt støttede eksportkreditforsikringsselskaber vil forsikre sådanne risici.

Inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af en sådan meddelelse skal Tilsynsmyndigheden undersøge, hvorvidt brugen af undtagelsesklausulen er i overensstemmelse med ovennævnte betingelser og forenelig med EØS-aftalen.

Finder Tilsynsmyndigheden, at betingelserne for brugen af undtagelsesklausulen er opfyldt, gælder dens tilladelse i to år fra beslutningens vedtagelse, forudsat at de markedsvilkår, der berettigede brugen af undtagelsesklausulen, ikke har ændret sig i den pågældende periode.

Endvidere kan Tilsynsmyndigheden i samråd med de andre EFTA-stater tage betingelserne for brugen af undtagelsesklausulen op til fornyet overvejelse; Tilsynsmyndigheden kan også suspendere klausulen eller erstatte den med en anden passende ordning.«

(63)

Disse bestemmelser, der finder anvendelse på store virksomheder og på små og mellemstore virksomheder, udgør et egnet virkemiddel i den aktuelle økonomiske situation, hvis EFTA-staterne finder, at der ikke på det private forsikringsmarked er adgang til dækning af visse markedsmæssige kreditrisici og/eller for visse virksomheder.

(64)

I den forbindelse finder Tilsynsmyndigheden ud fra ønsket om at fremskynde proceduren for EFTA-staterne, at EFTA-staterne indtil 31. december 2010 kan dokumentere manglende markedsmæssighed ved at fremlægge fyldestgørende bevis for manglende adgang til dækning af risikoen på det private forsikringsmarked. Brug af undtagelsesklausulen vil under alle omstændigheder blive anset for at være berettiget, hvis

(65)

Tilsynsmyndigheden vil i nært samarbejde med de pågældende EFTA-stater sørge for, at beslutningerne angående brug af undtagelsesklausulen træffes hurtigt.

(66)

Alle statsstøtteforanstaltninger omhandlet i disse retningslinjer skal anmeldes til Tilsynsmyndigheden. Ud over de materielle foranstaltninger i disse retningslinjer er Tilsynsmyndigheden fast besluttet på at sikre en hurtig godkendelse af støtteforanstaltninger, der i overensstemmelse med disse retningslinjer træffes for at imødegå den aktuelle krise, forudsat at de berørte EFTA-stater bidrager hertil med et nært samarbejde og alle oplysninger.

(67)

Dette indgår som led i en løbende proces, hvor Kommissionen i øjeblikket er i færd med at foretage en række forbedringer i sine generelle statsstøtteprocedurer for at fremme en hurtigere og mere effektiv beslutningstagning i nært samarbejde med medlemsstaterne. Denne generelle forenklingspakke skal blandt andet indebære et fælles engagement fra Kommissionens og medlemsstaternes side i at strømline procedurerne i alle faser og gøre dem mere forudselige samt åbne mulighed for godkendelse af ukomplicerede sager på kortere tid.

(68)

I overensstemmelse med kravene i beslutning nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 om gennemførelsen af de bestemmelser, der er fastlagt i artikel 27 i del II i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 1 i del I i protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen, skal EFTA-staterne indsende årlige rapporter til Tilsynsmyndigheden.

(69)

Inden den 31. juli 2009 skal EFTA-staterne fremsende en liste til Tilsynsmyndigheden over de ordninger, de har indført på grundlag af disse retningslinjer.

(70)

EFTA-staterne skal sørge for, at der opbevares detaljeret dokumentation om ydelsen af støtte efter disse retningslinjer. Denne dokumentation, som skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, at alle betingelserne er overholdt, skal opbevares i 10 år og fremsendes til Tilsynsmyndigheden på dennes anmodning. EFTA-staterne skal i særdeleshed have dokumentation for, at de virksomheder, som har modtaget støtte under de foranstaltninger, der er fastsat i punkt 4.2, 4.3, 4.4 og 4.5, ikke var kriseramte pr. 1. juli 2008.

(71)

Desuden skal EFTA-staterne senest den 31. oktober 2009 indsende en rapport til Tilsynsmyndigheden om de foranstaltninger, der er indført på grundlag af disse retningslinjer. Rapporten bør navnlig indeholde oplysninger om, hvorvidt der er behov for, at Tilsynsmyndigheden opretholder de foranstaltninger, disse retningslinjer omhandler, efter den 31. december 2009, såvel som udførlige oplysninger om de positive miljøeffekter af de rentelettede lån. EFTA-staterne skal give disse oplysninger senest den 31. oktober i hvert af de år, hvor disse midlertidige retningslinjer finder anvendelse.

(72)

Tilsynsmyndigheden kan anmode om yderligere oplysninger om den støtte, der er ydet, for at kontrollere, om betingelserne i Tilsynsmyndighedens godkendelsesbeslutning er blevet overholdt.

(73)

Tilsynsmyndigheden anvender disse retningslinjer fra datoen for deres vedtagelse. Disse retningslinjer er begrundet i de aktuelle ekstraordinære og forbigående finansieringsproblemer affødt af bankkrisen og vil ikke blive anvendt efter den 31. december 2010. Efter samråd med EFTA-staterne vil Tilsynsmyndigheden inden denne dato kunne revidere dem, hvis væsentlige konkurrencepolitiske eller økonomiske hensyn tilsiger det. Hvis det skønnes nyttigt, vil Tilsynsmyndigheden eventuelt også give yderligere klarlæggelser af sin tilgang til bestemte spørgsmål.

(74)

Tilsynsmyndigheden anvender bestemmelserne i disse retningslinjer på alle anmeldte risikokapitalforanstaltninger, hvorom den skal træffe beslutning, efter retningslinjernes vedtagelse, også selv om foranstaltningerne blev anmeldt før denne dato.

(75)

I overensstemmelse med reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte vil Tilsynsmyndigheden i tilfælde af ikke-anmeldt støtte anvende:

(76)

Tilsynsmyndigheden sørger i nært samarbejde med de berørte EFTA-stater for, at beslutningerne angående de foranstaltninger, disse retningslinjer omhandler, træffes hurtigt, efter at den har modtaget en fuldstændig anmeldelse. EFTA-staterne bør underrette Tilsynsmyndigheden om deres intentioner og planer om at indføre sådanne foranstaltninger så tidligt og så udførligt som muligt.

(77)

Tilsynsmyndigheden vil gerne understrege, at det er en forudsætning for enhver procedureforbedring, at der indgives klare og fuldstændige anmeldelser.