Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2017/069/10

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8341 — Lone Star Fund/Xella International) (EØS-relevant tekst. )

EUT C 69 af 4.3.2017, p. 13–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 69/13


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8341 — Lone Star Fund/Xella International)

(EØS-relevant tekst)

(2017/C 69/10)

1.

Den 22. februar 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden LSF10 XL Bidco SCA (Luxembourg), et datterselskab af Lone Star Fund X (US), L.P. og Lone Star Fund X (Bermuda), L.P. (to private equity-fonde, der er oprettet af Lone Star) gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Xella International S.A. (Luxembourg), moderselskabet for Xella Group.

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   Lone Star: private equity-selskab, der på globalt plan investerer i fast ejendom, aktier (herunder aktier i driftsselskaber), kreditter og andre finansielle aktiver

—   Xella Group: en diversificeret byggematerialekoncern, hvis virksomhed er koncentreret omkring: i) byggematerialer, ii) gipsplader og iii) kalk.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8341 — Lone Star Fund/Xella International sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).


Top