Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2015/265/03

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.7713 — REWE ZF/Kuoni Reisen and Related Group Companies) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst)

EUT C 265 af 13.8.2015, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

13.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 265/4


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.7713 — REWE ZF/Kuoni Reisen and Related Group Companies)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2015/C 265/03)

1.

Den 5. august 2015 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved REWE-Zentralfinanz eG (»REWE ZF«, Tyskland), der er et helejet datterselskab af REWE-koncernen, gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over en del af rejsedivisionen i Kuoni Investments (»målvirksomhederne«) fra Kuoni Travel Investments Ltd (»Kuoni Investments«, Schweiz).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

REWE ZF tilhører REWE-koncernen, der er aktiv i detailsektoren for fødevarer og nonfoodvarer samt inden for rejser og turisme. REWE ZF udbyder rejsearrangør- og rejsebureautjenester overvejende til kunder i Tyskland og Østrig.

Målvirksomhederne består af fire enheder af rejsedivisionen i Kuoni Investments: Kuoni Benelux, Kuoni Nordic, Kuoni UK and Kuoni Switzerland (herunder Kuoni Reisen AG). De tilbyder rejsearrangør- og rejsebureautjenester hovedsagelig til kunder i Schweiz, Det Forenede Kongerige, Sverige, Norge, Finland, Danmark, Nederlandene og Belgien.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.7713 — REWE ZF/Kuoni Reisen and Related Group Companies sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Top