Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2014/073/08

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.7171 — Varo Energy/Bayernoil Package) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure EØS-relevant tekst

EUT C 73 af 12.3.2014, p. 35–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

12.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 73/35


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.7171 — Varo Energy/Bayernoil Package)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2014/C 73/08

1.

Den 5. marts 2014 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Varo Energy (»Varo«, Nederlandene), der i sidste instans kontrolleres af Vitol Holding BV, Rotterdam, (»Vitol«, Nederlandene) og af Carlyle-koncernen (»Carlyle«, USA), gennem opkøb af aktier og aktiver erhverver enekontrol over en række aktiver og forretningsområder (»Bayernoil-pakken«) fra OMV Deutschland GmbH, jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Varo er aktiv inden for oliesektoren, navnlig raffinering, salg ab raffinaderi og engros, oplagring af fyringsolie, diesel, benzin, svær brændselsolie, petroleum, bitumen, genbrugsolie og -smøremidler samt transport af olieprodukter

Vitol er aktiv inden for handel med forskellige råvarer og finansielle instrumenter, navnlig i olie- og gassektoren

Carlyle er en verdensomspændende alternativ formueforvalter

Bayernoil-pakken er aktiv inden for raffinering og markedsføring af raffinerede olieprodukter, overvejende i Sydtyskland og Østrig.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.7171 — Varo Energy/Bayernoil Package sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»Fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Top