Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/083/02

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.4151 — Orica/Dyno) EØS-relevant tekst

EUT C 83 af 6.4.2006, p. 2–2 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

6.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 83/2


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.4151 — Orica/Dyno)

(2006/C 83/02)

(EØS-relevant tekst)

1.

Den 28. marts 2006 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter en henvisning i henhold til artikel 22 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Orica Investments Pty Limited (»Orica«, Australien), der kontrolleres af Orica Limited, gennem køb af aktier og aktiver erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over dele af Dyno Nobel ASA (»The Target Companies«, Norge).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Orica: fremstilling og levering af minedriftsrelaterede produkter og tjenesteydelser, gødning, maling, overfladebehandlinger, industrielle kemikalier og specialkemikalier;

The Target Companies: fremstilling og levering af sprængstoffer og antændingssystemer og relaterede hjælpetjenester.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.4151 — Orica/Dyno sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Generaldirektoratet for Konkurrence

Merger Registry

J-70

B-1049 Bruxelles


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.


Top