Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2005/223/09

Indkaldelse af forslag som led i det flerårige fællesskabsprogram til fremme af en sikrere brug af internettet og nye onlineteknologier (Safer Internet plus)

EUT C 223 af 10.9.2005, pp. 8–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

10.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 223/8


Indkaldelse af forslag som led i det flerårige fællesskabsprogram til fremme af en sikrere brug af internettet og nye onlineteknologier (Safer Internet plus)

(2005/C 223/09)

(EØS-relevant tekst)

1.   Mål og beskrivelse

Europa-Kommissionen har lagt et arbejdsprogram for gennemførelsen af programmet Safer Internet plus  (1) og indkalder forslag med henblik på at gennemføre programmet.

Der kan indgives forslag vedrørende følgende foranstaltninger:

1.   Bekæmpelse af ulovligt indhold

1.1

Hotlines til anmeldelse af ulovligt indhold

1.2

Koordineringsknudepunkt for hotlinenettet

2.   Håndtering af uønsket og skadeligt indhold

2.1

Selvstændiggørelse af brugerne (fremme og koordinering af udveksling af synspunkter mellem børnevelfærdsspecialister og tekniske eksperter; arbejde vedrørende indholdsklassificering og kvalitetsmærkning af websteder; bidrag til at gøre filtreringsteknologi lettere tilgængelig).

3.   Udvikling af sikrere rammer

3.1

Grænseoverskridende tiltag vedrørende samregulering og selvregulering, for så vidt angår ulovligt, skadeligt og uønsket indhold på internettet og i forbindelse med nye onlineteknologier.

4.   Oplysning

4.1

Oplysningsknudepunkter, der skal gennemføre oplysningsforanstaltninger og -programmer i nært samarbejde med alle relevante aktører på nationalt, regionalt og lokalt plan.

4.2

Koordineringsknudepunkt

4.3

Telefonhjælpelinjer, hvor børn kan give udtryk for deres bekymringer over ulovligt og skadeligt indhold på internettet.

4.4

Anvendt forskning i sikkerhedsaspekterne af børns brug af nye medier.

2.   Hvem kan deltage?

Juridiske enheder, der er hjemmehørende i medlemsstaterne, kan deltage i programmet.

Endvidere kan juridiske enheder hjemmehørende i kandidatlandene (Bulgarien, Kroatien, Rumænien og Tyrkiet) deltage, hvis der er indgået en bilateral aftale herom med det pågældende land. Der kan åbnes mulighed for, at juridiske enheder hjemmehørende i de EFTA-lande, der er kontraherende parter i EØS-aftalen (Island, Liechtenstein, Norge), kan deltage i programmet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale (2).

Juridiske enheder hjemmehørende i tredjelande og internationale organisationer har mulighed for at deltage uden økonomisk støtte fra Fællesskabet.

3.   Budget

Samlet vejledende budget for samfinansiering af indirekte aktioner: 9,3 mio. EUR.

4.   Frist

Forslag skal være Kommissionen i hænde senest den 24. november 2005 kl. 17.00 (lokal tid Luxembourg).

5.   Yderligere oplysninger

Forslagsindkaldelsen i sin helhed samt ansøgningsskemaer findes på følgende websted:

http://europa.eu.int/saferinternet

Alle ansøgninger skal opfylde de specifikationer og betingelser, der er beskrevet i den fuldstændige forslagsindkaldelse, arbejdsprogrammet og vejledningen for forslagsstillere, som findes på engelsk på ovennævnte websted. Disse dokumenter indeholder retningslinjer for udarbejdelse og indgivelse af forslag.

Evalueringen af forslagene baseres på principperne om åbenhed og ligebehandling. Den gennemføres af Kommissionen med bistand fra eksterne eksperter. Alle forslag, der modtages, bedømmes ud fra de evalueringskriterier, der er opstillet i arbejdsprogrammet for Safer Internet plus.

Alle forslag, som Kommissionen modtager, vil blive behandlet strengt fortroligt.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 854/2005/EF af 11. maj 2005 om et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af en sikrere brug af internettet og nye onlineteknologier, EUT L 149, 11.6.2005, s. 1.

(2)  Ajourførte oplysninger om, hvilke lande der deltager i programmet, er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Der findes også en ajourført liste på programmets websted,

http://europa.eu.int/econtentplus


Top