Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2004/251/10

Sag C-336/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 14. juli 2004 af Commissione Tributaria Provinciale di Pordenone — Sezione 02 — i sagen Banca Popolare FriulAdria spa mod Agenzia Entrate Ufficio Pordenone

EUT C 251 af 9.10.2004, pp. 5–6 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

9.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 251/5


Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 14. juli 2004 af Commissione Tributaria Provinciale di Pordenone — Sezione 02 — i sagen Banca Popolare FriulAdria spa mod Agenzia Entrate Ufficio Pordenone

(Sag C-336/04)

(2004/C 251/10)

Ved kendelse afsagt den 14. juli 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 2. august 2004, har Commissione Tributaria Provinciale di Pordenone i sagen Banca Popolare FriulAdria spa mod Agenzia Entrate Ufficio Pordenone forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Er Kommissionens beslutning nr. 2002/581/EF (1) af 11. december 2001 (EFT L 184 af 13.7.2002, s. 27) ugyldig og uforenelig med fællesskabsretten, for så vidt som bestemmelserne i lov nr. 461/98 og det tilsvarende lovdekret nr. 153/99 om banker i modsætning til, hvad Kommissionen har antaget, er forenelige med fællesmarkedet eller under alle omstændigheder omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 87, stk. 3, litra b) og c), EF?

2)

Er navnlig beslutningens artikel 4 ugyldig og uforenelig med fællesskabsretten, for så vidt som Kommissionen

a)

har tilsidesat begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF, og/eller

b)

tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, og/eller

c)

tilsidesat proportionalitetsprincippet?

3)

Subsidiært ønskes det oplyst, om artikel 87 ff. EF, artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/1999 (2) og fællesskabsrettens generelle principper, navnlig de ovenfor nævnte [skal fortolkes således], at artikel 1 i lovdekret nr. 282 af 24. december 2002 (som er konverteret til lov nr. 27 af 21.2.2003) ikke kan finde anvendelse.


(1)  Om den statsstøtte, Italien har iværksat til fordel for banker.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1).


Top