Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E003473

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3473/02 af Herbert Bösch (PSE) til Kommissionen. Kommissionens nye regnskabsfører.

EUT C 280E af 21.11.2003, pp. 15–16 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92002E3473

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3473/02 af Herbert Bösch (PSE) til Kommissionen. Kommissionens nye regnskabsfører.

EU-Tidende nr. 280 E af 21/11/2003 s. 0015 - 0016


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3473/02

af Herbert Bösch (PSE) til Kommissionen

(6. december 2002)

Om: Kommissionens nye regnskabsfører

Europa-Kommissionen har med virkning fra 1. september 2002 udnævnt Marc Oostens til ny regnskabsfører.

Kan Kommissionen sende mig en kopi af sin afgørelse om udnævnelse af Marc Oostens?

Kan Kommissionen meddele, hvor mange ansøgere, der var til den stilling, Marc Oostens blev valgt til, samt om det er rigtigt, at kun tjenestemænd fra Kommissionen havde mulighed for at ansøge om stillingen?

På hvilket tidspunkt efter udnævnelsen af Marc Oostens skete der opstilling af det midlertidige regnskab, som skal foretages i henhold til artikel 18 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen?

Hvad var skæringsdatoen for opstillingen af dette midlertidige regnskab?

Hvornår blev det midlertidige regnskab underskrevet?

Hvornår blev det midlertidige regnskab kontrasigneret af den nye regnskabsfører?

Gav han i forbindelse hermed udtryk for forbehold?

Hvis dette er tilfældet, kan Kommissionen da sende mig ordlyden heraf?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Michaele Schreyer

(5. marts 2003)

1. Det ærede medlem og Parlamentets sekretariat vil direkte få tilsendt en kopi af afgørelsen om udnævnelse af Marc Oostens.

2. Der var to valgbare kandidater til denne stilling. Det er ikke korrekt, at kun tjenestemænd fra Kommissionen havde mulighed for at søge denne stilling; tjenestemænd fra de andre institutioner blev også opfordret til at indgive ansøgning.

3. Det midlertidige regnskab blev opstillet af regnskabsafdelingerne i fjerde kvartal 2002. Marc Oostens underskrev det den 27. januar 2003. Denne forsinkelse skyldes det forhold, at finansieringsoversigterne omfatter ekstra oplysninger om periodiseringselementer, der er indhentet i en række forskellige generaldirektorater, kontrolleret af GD BUDGET og af regnskabsførerens tjenestegrene indført i regnskabssystemet baseret på et dobbelt system.

4. Når en regnskabsfører fratræder, skal der udarbejdes et midlertidigt regnskab indtil datoen for hans fratrædelse. Der blev således opstillet et midlertidigt regnskab pr. 31. august 2002.

5. Philip Taverne undertegnede den 21. januar 2003 et bevis for overdragelse af det midlertidige regnskab i egenskab af afgående regnskabsfører pr. 31. august 2002. Marc Oostens, den nyudnævnte regnskabsfører fra 1. september 2002, undertegnede et bevis for modtagelse af det midlertidige regnskab den 27. januar 2003.

6. Den ny regnskabsfører kontrasignerede det midlertidige regnskab den 27. januar 2003.

7. Ja.

8. Det ærede medlem og Parlamentets sekretariat vil direkte få tilsendt en kopi af disse beviser.

Top