Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92002E003037

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3037/02 af Glyn Ford (PSE) til Kommissionen. Moms på reparation af krigsmindesmærker.

EUT C 11E af 15.1.2004, pp. 18–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92002E3037

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3037/02 af Glyn Ford (PSE) til Kommissionen. Moms på reparation af krigsmindesmærker.

EU-Tidende nr. 011 E af 15/01/2004 s. 0018 - 0019


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3037/02

af Glyn Ford (PSE) til Kommissionen

(24. oktober 2002)

Om: Moms på reparation af krigsmindesmærker

I øjeblikket pålægges der moms på reparation af krigsmindesmærker.

Hvilke planer har Kommissionen om at gøre denne form for renovationsarbejde momsfrit og således gøre reparationsarbejde på vore nationers krigsmindesmærker mindre omkostningskrævende?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(13. november 2002)

I Fællesskabets momslovgivning, nærmere betegnet artikel 12, stk. 3, litra a), i sjette momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag)(1), fastsættes, at medlemsstaterne kan anvende en reduceret momssats på mindst 5 % på levering af de varer og tjenester, der er henvist til i bilag H til direktivet. Eftersom bilag H ikke omfatter reparationer af krigsmindesmærker, skal standardmomssatsen anvendes for disse.

Endvidere har visse medlemsstater under forhandlingerne om direktivet eller som led i deres forhandlinger om tiltrædelse af Fællesskabet bibeholdt særlige regler for bestemte områder, som f. eks. nulsatserne i Det Forenede Kongerige. Disse regler, som er anført i artikel 28 i sjette momsdirektiv, er overgangsbestemmelser i afventning af, at Rådet enstemmigt vedtager et endeligt merværdiafgiftssystem, som kræver en meget større harmonisering. Rådet har hidtil været tilbageholdende med at vedtage sådanne ændringer.

Eftersom nulsatserne er særlige undtagelser, som kun bevilges til få medlemsstater, har Kommissionen ikke til hensigt at foreslå en forlængelse af disse.

(1) EFT L 145 af 13.6.1977. Senest ændret ved direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002, EFT L 128 af 15.5.2002.

Top