This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92001E001891
WRITTEN QUESTION E-1891/01 by Ioannis Marínos (PPE-DE) to the Commission. Persecution of the Greek minority in Albania and activities of Albanian extremists in Greece.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1891/01 af Ioannis Marínos (PPE-DE) til Kommissionen. Forfølgelser af det græske mindretal i Albanien og albanske ekstremisters handlinger i Grækenland.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1891/01 af Ioannis Marínos (PPE-DE) til Kommissionen. Forfølgelser af det græske mindretal i Albanien og albanske ekstremisters handlinger i Grækenland.
EFT C 40E af 14.2.2002, p. 132–132
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1891/01 af Ioannis Marínos (PPE-DE) til Kommissionen. Forfølgelser af det græske mindretal i Albanien og albanske ekstremisters handlinger i Grækenland.
EF-Tidende nr. 040 E af 14/02/2002 s. 0132 - 0132
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1891/01 af Ioannis Marínos (PPE-DE) til Kommissionen (27. juni 2001) Om: Forfølgelser af det græske mindretal i Albanien og albanske ekstremisters handlinger i Grækenland Ifølge en rapport fra det athenske nyhedsbureau fra Argyrokastro har Albaniens tidligere premierminister, Fatos Nano, i nogle officielle erklæringer den 29. marts 2001 rettet anklager mod lederen af oppositionen, Sali Berisha, for den hårdhændede praksis, han som landets præsident fulgte over for det græske mindretal i det sydlige Albanien. Nanos udtalte bl.a., at han, da Berisha havde fængslet Albaniens grækere, delte cigaretter med dem i fængselscellerne. I de samme erklæringer anslog Nanos valutatilførslen til Albanien som følge af, at hundredtusindvis af albaniere var beskæftiget i Grækenland, til 1 mia. USD. Ugetidsskriftet Zoom, som udkommer i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, anførte i en artikel den 25. maj 2001, at der forestod intense aktiviteter fra albanske ekstremisters side i Grækenland, og at disse ekstremister allerede havde dannet en hær under navnet Tsamourias befrielseshær. Under påberåbelse af kilder i efterretningstjenester nævner bladet, at der i begyndelsen af året i Schweiz (hvor de fleste af de albanske ekstremistiske organisationers ledere opholder sig) var blevet udarbejdet en fuldstændig handlingsplan, der tager sigte på at annektere dele af græsk territorium i et Storalbanien. Hvad mener Kommissionen om disse oplysninger om eventuelle, forestående terroraktioner inden for en EU-medlemsstats område? Hvilke oplysninger råder Kommissionen over med hensyn til de terroraktioner, som endog Albaniens forhenværende premierminister hævder, at der er blevet begået mod det omfattende græske mindretal, som ydermere i årtier er blevet undertrykt af det totalitære kommunistiske styre under Hoxha? Overvejer Kommissionen at gøre det til en forudsætning for den økonomiske støtte, som EU yder til dette land, at menneskerettighederne respekteres, hvad angår såvel det albanske folk som de etniske mindretal, som bor i Albanien? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten (1. august 2001) Kommissionen er ikke bekendt med at albanske ekstremister skulle iværksætte terroristaktioner i Grækenland. Under Hoxha var undertrykkelse af befolkningen - og dermed også af det græske mindretals repræsentanter - desværre ret udbredt. Forholdene har dog ændret sig siden 1991. Albanien står i dag som medunderskriver af Europarådets konvention om beskyttelse af nationale mindretal og anlægger i det store og hele en konstruktiv holdning over for mindretalsspørgsmål. Landet anerkender at der findes et stort græsk mindretal og søger at bringe sin lovgivning og sin praksis på linje med internationalt anerkendte normer. Landets regering fremhævede på mødet i EU's og Albaniens forvaltningsgruppe på højt niveau i maj 2001 at det var planen efterhånden at færdiggøre retsgrundlaget for mindretalsbeskyttelsen og at afskaffe begrebet minoritetszoner. Hermed bidrager man til en bedre mindretalsbeskyttelse i Albanien. Fællesskabets bistand til Albanien har været - og fortsætter med at være - afhængig af at landet overholder fundamentale politiske kriterier såsom menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. Kommissionen følger nøje med i hvordan forholdene udvikler sig på disse ømtålelige områder.