This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92001E001038
WRITTEN QUESTION E-1038/01 by Isidoro Sánchez García (ELDR) to the Commission. Development cooperation policy for Latin America (the environment).
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1038/01 af Isidoro Sánchez García (ELDR) til Kommissionen. Politikken for udviklingssamarbejde med Latinamerika (miljø).
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1038/01 af Isidoro Sánchez García (ELDR) til Kommissionen. Politikken for udviklingssamarbejde med Latinamerika (miljø).
EFT C 318E af 13.11.2001, pp. 191–192
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1038/01 af Isidoro Sánchez García (ELDR) til Kommissionen. Politikken for udviklingssamarbejde med Latinamerika (miljø).
EF-Tidende nr. 318 E af 13/11/2001 s. 0191 - 0192
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1038/01 af Isidoro Sánchez García (ELDR) til Kommissionen (3. april 2001) Om: Politikken for udviklingssamarbejde med Latinamerika (miljø) Hvilke retningslinjer anlægger Kommissionen i forbindelse med dens udviklingspolitik med de latinamerikanske lande, mere konkret inden for miljøsektoren? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten (21. maj 2001) Kommissionen er meget opmærksom på, at politikken for udviklingssamarbejdet med Latinamerika ligger inden for rammerne af store internationale miljøkonventioner som rammeaftalen vedrørende klimaforandring, konventionen om biodiversitet eller konventionen om bekæmpelse af ørkendannelse, men også inden for rammerne af det internationale samarbejde vedrørende bevarelse og bæredygtig forvaltning af skovene som f.eks. De Forenede Nationers Forum om skovene. Siden november 2000 er en ny forordning trådt i kraft, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2493/2000 af 7. november 2000 om foranstaltninger til fremme af bevarelse og bæredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene(1), der vedrører aktioner finansieret over budgetpost B7-6200. Allerede før denne forordning omfattede enhver aktion til fordel for landene i Latinamerika ligeledes en bedømmelse af miljøeffekten. Derudover fastsætter Rådets forordning (EØF) nr. 443/92 af 25. februar 1992 om finansiel og faglig bistand til og økonomisk samarbejde med udviklingslandene i Asien og Latinamerika(2), at 10 % af de finansielle midler skal bruges til miljøet og navnlig beskyttelsen af tropeskovene. Dette mål er rigeligt blevet nået. Latinamerika er i dag et af de største områder, der er blevet begunstiget af miljøprojekter på området for tropeskove. Europæiske og latinamerikanske ikke-statslige organisationer (ngo'er) er særdeles aktive inden for miljøbeskyttelse og har samtidig været særlig opmærksom på de pågældende befolkningsgrupper. Mere konkret er Kommissionen (efter Tyskland) den største bidragyder inden for rammerne af pilotprogrammet for bevaring af Brasiliens regnskov (PPG7). (1) EFT L 288 af 15.11.2000. (2) EFT L 52 af 27.2.1992.