91999E0491

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-0491/99

af Joaquín Sisó Cruellas (PPE) til Kommissionen

(5. marts 1999)

Om: Forebyggelse af arbejdsskader

Betydningen af forebyggelse for at forbedre sundheden og sikkerheden paa arbejdspladsen er almindeligt anerkendt og indgaar da ogsaa i Kommissionens fjerde program for sikkerhed, hygiejne og sundhed paa arbejdspladsen.

Eftersom det ofte er meget billigere for virksomhederne at betale en bod end at soerge for forebyggelse og saaledes undgaa at opfylde lovens aand, hvad kan der da goeres?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Pàdraig Flynn

(31. marts 1999)

Kommissionen deler det aerede medlems opfattelse, og tillaegger det stor betydning, at faellesskabslovgivningen om sundhed og sikkerhed paa arbejdspladsen faktisk anvendes i alle medlemsstaterne.

I henhold til artikel 4 i Raadets rammedirektiv 89/391/EOEF af 12. juni 1989 om ivaerksaettelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet(1) skal medlemsstaterne navnlig paase, at der sikres fyldestgoerende kontrol og tilsyn med de nationale bestemmelser til omsaetning af direktivet.

I denne sammenhaeng goer Kommissionen det aerede medlem opmaerksom paa Domstolens faste retspraksis, som viser, at medlemsstaterne med forbehold af deres frihed ved valg af form og midler i henhold til traktatens artikel 189, stk. 3, er forpligtet til at vaelge de bedst egnede former og midler for at sikre direktivernes tilsigtede virkninger. Naar et faellesskabsdirektiv ikke fastsaetter en saerlig sanktion for overtraedelser eller med hensyn hertil henviser til nationale administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, skal medlemsstaterne i medfoer af traktatens artikel 5 traeffe alle foranstaltninger, som er egnede til at sikre faellesskabsrettens gennemslagskraft. Medlemsstaterne har et skoen med hensyn til valget af sanktioner, men skal dog drage omsorg for, at overtraedelser af faellesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler, som efter national ret gaelder for overtraedelser af samme art og grovhed, og sanktionen skal under alle omstaendigheder vaere effektiv, staa i rimeligt forhold til overtraedelsen og have en afskraekkende virkning(2).

Det paahviler saaledes de nationale myndigheder at finde en passende balance mellem den oekonomiske sanktion, der er fastsat i den nationale lovgivning, og det maal at fremme forebyggelsen af erhvervsbetonede risici.

(1) EFT L 189 af 29.6.1989.

(2) Domstolens dom af 12. september 1996, Sando Galotti m.fl., forenede sager C-58/95, C-75/95, C-112/95, C-119/95, C-123/95, C 135/95, C-140/95, C-141/95, C-154/95 og C-157/95, Sml. s. I-4345, punkt 14.