Appel iværksat den 22. februar 2023 af Autoridad Portuaria de Bilbao til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 14. december 2022 i sag T-126/20, Autoridad Portuaria de Bilbao mod Kommissionen

(Sag C-110/23 P)

(2023/C 173/29)

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Autoridad Portuaria de Bilbao (ved abogados D. Sarmiento Ramírez-Escudero og X. Codina García-Andrade)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Det første anbringende:

Rettens dom er behæftet med en retlig fejl i form af en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet det heri anerkendes, at Kommissionen ved konklusionen om, at Baskerlandets skattefritagelse er en fordel, ikke analyserede denne som en kompleks helhed.

Til støtte for det første anbringende gøres det gældende, at ræsonnementet i Rettens dom med henblik på at konkludere, at der ikke forelå en kompleks foranstaltning, er baseret på et rent formelt grundlag, som adskiller sig fra den materielle analyse, der kræves i henhold til Domstolens praksis.

Det andet anbringende:

Rettens dom er behæftet med en retlig fejl i form af en tilsidesættelse af artikel 107 TEUF, forordning 2015/1589 (1) og retspraksis, hvorved disse bestemmelser fortolkes, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 296 TEUF og chartrets artikel 41, idet det blev fastslået, at Kommissionen ikke skal foretage en fuldstændig analyse af de tilgængelige oplysninger, når det står klart, at der kun er én begunstiget af støtteordningen.

Til støtte for det andet anbringende gøres det gældende, at det forhold, at der kun var én begunstiget af Baskerlandets skattefritagelse (Autoridad Portuaria de Bilbao), er et kendt forhold, som er fastsat i den spanske retsorden. Selv om foranstaltningen i dette tilfælde kan kvalificeres som en »støtteordning« som omhandlet i forordning 2015/1589, skal Kommissionen foretage en fuldstændig analyse af de tilgængelige oplysninger. Dette følger under hensyntagen til den oprindelige målsætning med retspraksis, som tillader Kommissionen ikke at foretage en sådan analyse, fortolket i lyset af artikel 4, stk. 3, TEU, artikel 296 TEUF og chartrets artikel 41.

Det tredje anbringende:

Rettens dom er behæftet med en retlig fejl i form af en tilsidesættelse af artikel 108 TEUF og forordning 2015/1589, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, idet det heri blev fastslået, at Kommissionen har færre forpligtelser i en samarbejdsprocedure end i forbindelse med en undersøgelsesprocedure.

Til støtte for det tredje anbringende gøres det gældende, at det i Rettens dom uden nogen form for begrundelse herfor fastslås, at medlemsstaten i en samarbejdsprocedure som omhandlet i artikel 21 i forordning 2015/1589 har færre garantier end i en undersøgelsesprocedure. Det gøres med dette anbringende gældende, at såvel ordlyden af artikel 21-23 i forordning 2015/1589 som den snævre sammenhæng mellem artikel 108 TEUF, hvoraf samarbejdsproceduren i forordning 2015/1589 er udledt, og princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU, bevirker, at Kommissionen skal undersøge de oplysninger, som medlemsstaten har fremlagt.

(1)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).