Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022TN0146

    Sag T-146/22: Sag anlagt den 16. marts 2022 — Ryanair mod Kommissionen

    EUT C 198 af 16.5.2022, p. 56–57 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
    EUT C 198 af 16.5.2022, p. 40–41 (GA)

    16.5.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 198/56


    Sag anlagt den 16. marts 2022 — Ryanair mod Kommissionen

    (Sag T-146/22)

    (2022/C 198/81)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Ryanair DAC (Swords, Irland) (ved advokaterne E. Vahida, F.-C. Laprévote, V. Blanc, D. Pérez de Lamo og S. Rating)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 16. juli 2021 om Statsstøtte SA.57116–covid-19: statsgaranti og statslån til fordel for KLM annulleres.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

    1.

    Det første anbringende om, at Kommissionen ikke foretog en passende definition af støttemodtageren, (i) idet den fandt, at KLM var den eneste modtager af den støtte, som Nederlandene ydede, og (ii) idet den ikke sikrede, at den støtte, som tidligere var indrømmet Air France-KLM-koncernen, ikke kunne komme KLM til fordel eller have afsmittende virkning på sidstnævnte.

    2.

    Det andet anbringende om, at afgørelsen er i strid med konkrete bestemmelser i EUF-traktaten og EU-rettens generelle principper, der har understøttet liberaliseringen af luftfarten i EU siden slutningen af 1980'erne (dvs. forbud mod forskelsbehandling, fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden).

    3.

    Det tredje anbringende om, at Kommissionen foretog magtmisbrug og en urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF og sine midlertidige rammebestemmelser, (i) idet den ikke behandlede en alvorlig forstyrrelse i den nederlandske økonomi, og (ii) idet den ikke afvejede støttens gunstige virkninger med dens negative indvirkning på samhandelsvilkårene og opretholdelsen af en ufordrejet konkurrence (dvs. »afvejningstesten«).

    4.

    Det fjerde anbringende om, at Kommissionen undlod at indlede en formel undersøgelsesprocedure, selv om der forelå »alvorlige vanskeligheder«, og tilsidesatte sagsøgerens proceduremæssige rettigheder.

    5.

    Det femte anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF.


    Top